CT af nyrer og urinveje

Basisoplysninger 

• CT er en forkortelse for Computed Tomography
• CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
• CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om det område, som afbildes, hvorved der opbygges billeder i tværsnit og 3D
• Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
• Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
• Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større

CT-skanning og CT-urografi af nyrer og urinveje

• En CT-undersøgelse af nyrer, nyrebækken, urinledere og urinblære
  • Giver god fremstilling af tumorer i nyrer og blære samt det retroperitoneale rum
  • Er en sensitiv metode til at påvise nyresten samt til vurdering af traumer og infarkt
  • Har de fleste steder fuldstændig erstattet intravenøs urografi
• CT-urografi bruges til påvisning af tumorer, lækage og infektion i urinvejene
  • Giver først og fremmest anatomisk information men også nogen funktionel information
• CT-angiografi kan påvise nyrearteriestenose

Aktuelle indikationer

• CT-skanning af urinveje (ingen kontraststof) er indiceret ved flankesmerter og bruges primært til at påvise sten i urinvejene
• CT-urografi er indiceret ved hæmaturi og er egnet til at påvise tumorer i urinvejene, til stadieinddeling af tumorer, til at diagnosticere skader på urinvejene samt til at påvise patologi i retroperitoneum

Undersøgelsen

• Undersøgelsen
  • Spiral CT
    • Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
  • Multislice CT
    • Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid
    • Ved at supplere med indgift af kontraststof i en vene kan tumorer og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
    • Man kan også vurdere en tumor ved at følge gennemblødningen over tid (perfusions CT-skanning)
• Procedure
  • Placering af patienten
    • Patienten undersøges liggende på et leje, som drevet af en motor flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
      • Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
      • Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
  • Patienten skal ligge helt stille
    • For at undgå uskarphed på billederne er det en fordel, at patienten holder vejret, mens der skannes
  • Kontraststof
    • Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre
    • Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast - ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes
• Forberedelser
  • Generelle forberedelser
    • Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den udføres
    • Forklar at klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men næsten alle gennemfører undersøgelsen uden store gener
    • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
    • Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion på indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
    • Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
    • Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
    • Indtages Metformin, skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
    • Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes, om patienten bør tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er dette ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter, hvis man bruger saltvand. Radiologisk afdeling kan ikke tage sig af dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge
  • Specielle forberedelser
    • Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker etc. skal fjernes fra området der skal undersøges
  • Faste
    • Anbefales ikke, men excessiv indtagelse af føde frarådes
  • Medikamenter
    • Smertestillende eller beroligende medicin kan gives
  • Forholdsregler
    • Aktuelt hvis der gives kontrast
      • Allergi
      • Tidligere behandlingskrævende reaktion på indgift af jod-holdigt kontraststof 
    • Akut sygdom (se ovenfor)

Fejlkilder

• Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten. Derfor er det vigtigt, at patienten er smertedækket inden skanning. Eventuel smertestillende medicin skal ordineres af henviser -  røntgenafdelinger ligger ikke inde med medicin

Vurdering af unormale fund

• Normale fund
  • Nyreparenkymet har et jævnt omrids og normal kontrastopladning
  • Calyces og nyrebækken er ikke dilaterede, og der er ensartet bredde på nyreparenkymet
  • Urinlederne ses i tværsnit som punkter oppe på psoasmusklen
  • Blæren har en jævn kontur
• Obstruktion i urinvejene
  • Dominerende årsag er nyresten, andre årsager er tumorer, strikturer efter infektion, medfødte tilstande eller retroperitoneal sygdom som retroperitoneal fibrose
  • CT med kontrast kan visualisere en evt. tumor som årsag langt bedre end intravenøs urografi
• Nyrearteriestenose
  • Kan fremstilles på CT-angiografi. Nyrestørrelse og -parenkym kan også vurderes
  • Ultralyd med Doppler og MR er alternativer ved nyresvigt
• Tumor eller fortætning i nyren
  • CT differentierer cyster fra tumorer
    • Nogle gange kræves intravenøs kontrast
  • Nyrecellekarcinom er tilnærmet sfæriske, evt. lobulære
  • Stadieinddeling baseres på, om CT viser direkte indvækst i omgivende væv, om drænerende lymfeknuder i retroperitoneum er forstørrede, om der foreligger fjernmetastaser, og om der er vækst ind i nyrevene og evt. vena cava inferior
• Nyrecyster
  • CT uden og med kontraststof kan almindeligvis afgøre diagnosen
• Uroteliale tumorer
  • Kan identificeres med CT
  • Billeder i sen kontraststoffase er nyttige
  • Læg mærke til opladning
• Renale eller perirenale abscesser
• Nyreskader efter traume
  • Nyrerne er sammen med milten de indre abdominale organer, som hyppigst skades
  • CT giver bedre oversigt over parenkymskader end urografi og fremstiller også urinlækager tilfredsstillende
  • CT har den fordel, at skader på andre organer kan undersøges samtidigt, og at selve skanningen kun tager få sekunder

Urinblæren

• Tumorer
  • Urinblæren er den hyppigste lokalisation for neoplasmer i urinvejene
  • Tumorerne varierer i form
  • Fremstår som fyldningsdefekter på en konventionel røntgenundersøgelse
  • Der er ofte kontraststofopladning i tumoren
  • Ultralyd, cystografi, CT eller MR kan påvise tumor i blæren
    • CT eller MR bruges til at afklare grad af spredning
    • Ingen billeddiagnostisk metode kan med sikkerhed vurdere dybden af infiltrationen i blærevæggens muskellag
  • Cystoskopi gør det muligt at inspicere tumoren direkte samt at tage biopsier - og er derfor førstevalg ved mistanke om blæretumor
• Blæresten
  • Ses både på tomskanningen og som "defekter" i kontrasten
  • Ses også tydeligt ved ultralyd, forudsat at blæren er fyldt

• Blæredivertikler
  • Fyldes som regel ved urografi og cystografi
  • Vises også ved ultralyd og MR

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund der bliver gjort
• Angiografi, MR, cystoskopi/ureteroskopi, ultralyd

Patientinformation

• CT af nyrer og urinveje

Animationer

• CT-skanning

Illustrationer

• Nyrecyste (CT) 
• Pankreas, CT, kronisk pankreatitis, simpel cyste i nyre og galdesten