MR-skanninger

Basisoplysninger 

MR-skanning

• Magnetisk Resonans Imaging = MRI eller MR billeddannelse
• I modsætning til CT eller anden røntgenundersøgelse bruges ikke ioniserende stråling. Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser
• Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet, således at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, f.eks. fedtvæv eller cerebrospinalvæske 

MR-teknikken

• Teknikken bygger på, at enkelte atomkerner, deriblandt hydrogen, giver et signal fra sig, når de placeres i et kraftigt magnetfelt og udsættes for elektromagnetisme (radiobølger)
• Brintatomerne i vand eller fedtmolekyler udgør det vigtigste grundlag for billeddannelsen
• Kraftige pulse med radiobølger sendes ind mod det område, som skal undersøges. Brintatomerne bliver "slået ud af balance", men når radiobølgerne slås fra, stiller brintatomerne sig ind i samme position som tidligere. Brintatomerne giver et signal fra sig i denne proces, og signalet kan opfanges af en antenne. Signalet, som brintatomerne afgiver, vil variere mellem vævstyperne og påvirkes af en række sygdomsprocesser
• Signalet, som brintatomerne afgiver, analyseres i en computer, hvilket resulterer i MR-billederne
• Det er i dag muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. Se foto af MR-skanner. Jo længere undersøgelsestid, jo flere detaljer fås

Specielt

• Rutinerne for billedoptagelse varierer fra radiologisk afdeling til radiologisk afdeling
• Forskellige projektioner og forskellige billedserier (kaldes ofte vægtninger, f.eks. T1-vægtet eller T2-vægtet) anvendes.  Flydende blod kan påvises, således at større arterier og vener fremstår tydeligt uden kontraststoftilførsel. MR-angiografi kan bruges til at fremstille arterielle og venøse anomalier samt stenoser og aneurismer
• Hvid og grå hjernesubstans lader sig adskille, begge fremstår desuden med et andet signalmønster end cerebrospinalvæske

Kontraststofforstærkning

• Behovet for kontraststofforstærkning med intravenøse kontrastmidler er mindre med MR end CT
• Specielle MR-kontraststoffer kan imidlertid bruges. Disse indeholder det paramagnetiske metal gadolinium
• MR-kontraststoffer tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav (klart lavere end for jodholdige røntgenkontrastmidler)
• MR-kontraststoffer påvirker kun meget sjældent nyrefunktionen, men gadolinium, som er et tungmetal, kan udskilles fra bære-molekylet, kelaten. Jo dårligere nyrefunktion, des længere tager det for, at gadolinium bliver udskilt. De bæremolekyler, der er på markedet i dag, er dem, der holder bedst på gadolinium; der er ikke påvist bivirkninger efter de små mængder gadolinium, der er frigivet fra kontraststofferne
• Der forekommer de samme akutte bivirkninger som efter anvendelse af jodholdige kontraststoffer til røntgenundersøgelser
• Hyppigheden af akutte bivirkninger er lavere efter gadoliniumholdige kontraststoffer anvendt til MR-skanning end efter jodholdige kontraststoffer, der bruges til røntgenundersøgelser

Ulemper med MR versus CT

• Forkalkninger vises bedre på CT
• Viser ikke knogledetaljer
• Højere omkostninger (dyrere skannere og typisk længere skanningstid pr undersøgelse)
• MR er langt mere følsom for patienturo end CT
• Det kan derfor ofte være nødvendigt at give sedation eller narkose til urolige patienter og til små børn
• Problemer med at monitorere alvorligt syge patienter, mens de ligger i skanneren, kræver særligt  MR-kompatibelt monitoreringsudstyr 

Undersøgelsen

MR-skanneren

• Patienten ligger på et specialkonstrueret leje, som kan bevæges
• Tunnelform
• De fleste MR-skannere er tunnelformede med åbning i begge ender. Moderne magneter er kortere og bredere i åbningen end ældre versioner. Trods dette er der stadig en del patienter, som ikke kan klare at blive MR-skannet på grund af klaustrofobi
• Åbne magneter
• Der eksisterer også åbne magneter, hvor magneten er placeret i form af plader over og under patienten. I disse magneter er der frit udsyn det meste af vejen rundt
• Fordelen ved disse magneter er mindre klaustrofobi og muligheder for at kunne tage MR-billeder ved forskellige ledbevægelser (f.eks. ved bøjning af knæleddet). Yderligere har man altid mulighed for at anbringe det område, der ønskes undersøgt, midt i skanneren, hvor man får de bedste billeder. Det er en fordel, når man skal undersøge f.eks. skulderen eller håndleddet
• Den type skannere findes ikke med helt så høje feltstyrker som de lukkede skannere. Det medfører, at ikke alle typer undersøgelser kan udføres i en åben skanner, og billedkvaliteten er ofte dårligere end i lukkede skannere
• Bankelyde
• Under undersøgelsen laves høje bankelyde. Det er, fordi små tillægsmagnetfelter (kaldet gradienter) inde i MR-skanneren bliver slået af og på
• Hurtige MR-billeder giver kraftigere støj
• Ørepropper og/eller hovedtelefoner bruges altid for at dæmpe støjen
• Overfladeantenne
• Hvis det kun er et mindre område, som ønskes afbilledet, lægges en antenne (spole), som opfanger radiobølgesignalerne direkte på huden over den del, som skal undersøges
• Ved hovedundersøgelse har antennen (spolen) form af et bur (kaldes ofte "birdcage"), som hovedet stikkes ind i

Generel procedure

• Patienten placeres på et bevægeligt undersøgelsesleje
• Sedering kan være nødvendigt, hvis patienten er klaustrofobisk eller urolig
  • Ørepropper bruges for at dæmpe bankelydene
  • Høretelefoner med musik bruges
  • Tovejskommunikation med undersøgerne oprettes
• Ved lokal undersøgelse bruges en overfladeantenne (spole) direkte på huden
• Når patienten ligger komfortabelt og er instrueret i at ligge stille, bevæger lejet sig ind i skanneren
• I nogle tilfælde gives intravenøs kontrastvæske for at forbedre billederne
• Undersøgelsestiden varierer, men tager typisk 20-45 minutter

Forberedelser

• Forklar undersøgelsens hensigt, procedure, mulige gevinster og ulemper
• Kontroller, at der ikke foreligger kontraindikationer; i samarbejde med patienten udfyldes et såkaldt kontrolskema. Det skal fremsendes sammen med henvisningen til radiologisk afdeling
• Typisk er der ikke påkrævet specielle fasteforholdsregler eller andre forberedelser
• Udeluk, at patienter har implantater eller andre metalgenstande indopereret (se kontraindikationer)
• Høreapparat, tandproteser, smykker, piercing, hårpinde, paryk etc. skal fjernes før undersøgelsen
• Patienter, som ikke kan klare at ligge stille på grund smerter eller som er klaustrofobiske, kan evt. beroliges medikamentelt
• Fortæl, at der er nok luft til at trække vejret, og at de hele tiden vil have kontakt med personalet, der betjener skanneren 
• Hvis der er usikkerhed om patienten kan gennemføre skanning på grund af klaustrofobi, tilbyder mange afdelinger at patienten kan komme forbi og se skanneren inden undersøgelsen - dette skal aftales med den lokale røntgenafdeling

Kontraindikationer

Absolutte

• Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være en absolut kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt
• Det er vigtigt, at afdelingen får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads
• Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, f.eks. metalsplint i øjet eller granatsplinter i abdomen eller ekstremiteter
• Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde

Relative kontraindikationer

• Pacemakere, cochleaimplantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt
• Graviditet
• Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette
• Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling
• Hofteproteser, ortopædisk fiksationsmaterialer som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation
• Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette

Fejlkilder

• Respirationsbevægelser giver artefakter ved undersøgelse af abdomen og thorax
• Metalimplantater kan give artefarkter, hvis de er placeret i nærheden af det område der skal undersøges

Normale fund

• Bløddele
  • Normal hjerne, rygmarv, subaraknoidal rum, fedt, muskler, sener, ligamenter, nerver, blodkar, knoglemarv, hjerte, abdomen, bækken
• Blodårer
  • Normal størrelse, anatomi og hæmodynamik

Aktuelle indikationer

• MR af cerebrum
• Undersøgelse af hjernevæv, hjernens hulrum og hjernehinderne
• MR af columna
• Fremstiller rygmarv og subaraknoidalrum uden behov for kontraststof i subaraknoidal rummet
• Særligt egnet til at påvise discusprolaps, sygdomme i medulla spinalis samt kompression af medulla og nerverødder
• MR af ekstremiteter herunder led
• Giver detaljeret fremstilling af fedt, muskler, sener, ledbånd, nerver, blodkar og knoglemarv
• Meget velegnet ved udredning af bløddelsskader i knæ, skuldre, ankler, håndled, etc.
• Viser udbredelsen af primære knogletumorer og påviser skeletmetastaser, myelomer og lymfomer
• MR af hjertet
• Fremstiller og viser bevægeligheden i strukturer såsom hjerteklapper og myokardie
• Kan også vise blodforsyningen til myokardiet
• MR af abdomen og bækken
• Visualiserer blødvævsorganer som lever, pankreas, milt, binyrer, nyrer, blodårer og indre kønsorganer
• Særdeles velegnet til det lille bækken (f.eks. blære, prostata, nerver, genitalia, rectum) og dets mange detaljer
• MR angiografi
• Giver anatomisk og hæmodynamisk information i både to- og tredimensionelle billeder
• Det er muligt at fremstille alle kroppens større kar ved en enkelt undersøgelse

Vurdering af unormale fund

Små eller større sygdomsforandringer i hjernevævet f.eks.:

• Tumor
• Demyeliniserende sygdom
• Cerebrovaskulære sygdomme
• Sygedomme i hypofysen

MR af columna

• Morfologiske forandringer inklusiv kongenitte misdannelser
• Metastaser, myelomer, lymfomer
• Infektion
• Spinale skader
• Degenerativ diskussygdom
• Spinalstenose
• Ankyloserende spondylitis 

MR af hjertet 

• Unormal kammertykkelse eller myokardietykkelse
• Svulster i hjertet
• Medfødt hjertesygdom
• Perikarditis
• Tilstanden af implanterede graft
• Tromber
• Aortadissektion eller aneurisme
• Hjerteiskæmi

MR af ekstremiteter herunder led 

• Neoplasmer
• Akutte og kroniske bløddelsskader i knæled, ankel, fod, hofte, skulder, albue, håndled
• Ledbånds- eller seneskader
  • I knæleddet kan skader på menisk, korsbånd og kollateralligamenter påvises
• Osteonekrose/bruskskader
• Reumatiske ledforandringer
• Infektioner - osteomyelitis
• Knoglemarvssygdom - myelom, metastaser, etc.

MR af abdomen og bækken

• Se egen omtale af indre kønsorganer hos kvinder og prostata hos mænd
• Neoplasmer
• Retroperitoneale strukturer
• Status efter nyretransplantation
• Processer i det lille bækken fx blærecancer, rektumcancer

MR-angiografi 

• Aneurismer
• Stenose eller okklusion
• Status af en graft - i hvilken grad er graften åben
• Vaskulære malformationer

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund som er gjort

Patientinformation

• MR-skanninger

Animationer

• MR-skanning

Illustrationer

MR-optagelser

• Hjerne, normal, MR
• Angiografi af hjernen, normal
• Øjne, MR, normal
• Hypofyse, MR, normal
• Hjerne, aldersforandring, MR
• Nyrer, normale, MR
• Aorta og nyrearterier, normale, MR-angiografi
• MR-skanning, helkrops
• Knæ, korsbånd, MR
• Knæ, fraktur, MR
• Hals, normal, MR
• Colorektal cancer, MR, længdesnit
• Colorektal cancer, MR, tværsnit 

Vejledninger

• Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)