Fagmedarbejdere
MR af columna
Basisoplysninger
Om MR
Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser
Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet således, at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, fx fedtvæv eller cerebrospinalvæske
Ved MR er der frit valg af snitretning (transversal, koronal, sagittal etc.). Man kan også udføre volumen (3D) billedoptagelse
Det er muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. Se foto af MR-scanner. Jo længere undersøgelsestid, jo flere detaljer fås
MR-kontraststoffer indeholder det paramagnetiske metal gadolinium, der tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav
Se artikel om MR-skanninger for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.
MR af ryggen
MR repræsenterer et betydeligt diagnostisk fremskridt i undersøgelsen af rygsøjlen og dens indhold
MR visualiserer både ryghvirvler, disci, spinalkanalen, medulla og nerver
Kompakt knoglevæv giver ikke signaler ved MR, men det at rygsøjlen alligevel fremstilles, skyldes signaler fra knoglemarv, cerebrospinalvæske, disci mm.
Aktuelle indikationer
Mistanke om diskusprolaps
MR er førstevalg ved mistanke om prolaps Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)
Myelopatier
MR er førstevalg ved samtlige tilfælde af myelopati (sygdomme i medulla spinalis)
MR giver en god fremstilling af hele medulla
Ved mistanke om tumor i medulla bliver der givet intravenøs kontrastvæske. Ved andre indikationer vil kontrastvæske almindeligvis ikke blive brugt
Metastaser, lymfomer og andre tumores i knoglemarv, i spinalkanalen eller medulla
Ved mistanke om sådanne tilstande er MR førstevalg
Medullær kompression
Ved mistanke om medullær kompression på traumatisk grundlag, sekundært til diskusprolaps eller pga. tumorvækst, er MR indiceret
Ved traumatiske skader vil det ofte også være aktuelt at udføre CT og/eller almindelig røntgenundersøgelse
MR giver en god fremstilling af medulla, nerverødder, ligamenter og knoglestrukturer
Ved specialteknikker kan man også få fremstillet cerebrospinalvæsken, som omgiver medulla og nerverødder (MR-myelografi)
Konventionel røntgenmyelografi er et alternativ, men dette er en mere invasiv undersøgelse, som kræver spinalpunktur med injektion af røntgenkontraststof
MR er indiceret i udredningen af patienter med spina bifida, ved mistanke om "tethered cord", syringomyeli, Arnold-Chiari malformationer og andre kongenitte tilstande i columna eller medulla
MR kan være indiceret ved skoliose uden kendt ætiologi
Infektioner
MR er indiceret ved mistanke om spondylitis, spondylodiscitis og andre infektioner i columna
Kontraindikationer
Absolutte
Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge om apparatet er MR-godkendt
Det er vigtigt, at afdelingen får besked om implantat type, og om hvor længe implantatet har været på plads
Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, fx metalsplint i øjet
Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde
Relative kontraindikationer
Pacemakere, cochlea-implantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt
Graviditet
Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette
Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling
Hofteproteser og ortopædiske fiksationsmaterialer som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet. Men det indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation
Det er vigtigt, at forekomsten af implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette
Fejlkilder
Bevægelser giver artefakter - det er derfor meget vigtigt at patienten er sufficient smertedækket inden skanning
Vurdering af unormale fund
Morfologiske forandringer
Reduceret diskushøjde
Reduceret diskushøjde skyldes som regel degenerative forandringer og ses hyppigere med stigende patientalder
Der er ikke nogen tæt sammenhæng mellem graden af højdereducerede disci og patientens symptomer
Fundet af højdereducerede disci på MR bør derfor ikke tillægges for stor vægt som isoleret fund
Højdereducerede disci kan bl.a. også ses ved tilstande som Mb Scheuermann og ved infektioner (discitis)
Bulende disci/ diskusprotrusion/ prolaps
Disci som buler ind i spinalkanalen ses hyppigt, særligt i lumbalcolumna, men også cervikalt (sjældnere thorakalt)
Det er vigtigt at være klar over, at en bulende diskus, eller til og med en diskusprolaps, kan findes hos individer uden ryggener
Det er derfor afgørende, at fundene stemmer overens med symptomerne, hvis fundet skal have behandlingsmæssige konsekvenser
Sammenfald af ryghvirvel
Årsagerne kan være osteoporotiske kompressionsfrakturer, traumer, metastaser, myelomer, infektion
Forandringer i buerødder
Destruktion af en eller flere buerødder tyder på metastaser
Signalforandringer i knoglemarven
Ses ofte nær disci som resultat af degenerative forandringer, hvor den fedtrige knoglemarv erstattes af bindevæv/ granulationsvæv - såkaldte modic forandringer
Andre årsager til signalforandringer i ryghvirvler er hæmangiomer (regnes nærmest som en normalvariant), metastaser, maligne lymfomer, Pagets sygdom, infektion
Forandringer knyttet til sygdomme
Metastaser, myelomer, lymfomer
MR er den bedste diagnostiske metode, som giver præcise billeder af svulstvævet, og som kan påvise skader på rygmarven eller kompression af nerverødder
Infektion
MR er førstevalg ved mistanke om infektion
Typisk for infektion er ødelæggelse af disci og tilstødende ryghvirvler
Tidligt i forløbet ses reduceret diskushøjde og erosioner på overfladen til ryghvirvlerne
Senere kan knogledestruktion give sammenfald af hvirvlen
Infektionen kan udvikle sig til en paravertebral absces
Nålebiopsi eller -aspiration kan gøres under vejledning af CT eller røntgen
Ved heling vokser ryghvirvlerne af og til sammen (blokhvirvel)
Spinale skader
Røntgen/ CT udføres for at se efter
brud i ryghvirvlerne, processus transversi, laminae og processus spinosi
forskydninger af ryghvirvlerne
CT er nyttig ved rygskader, og viser udstrækningen af frakturer
Kan også afsløre frakturer, som giver forskydninger og ustabile forhold i columna
Kan identificere knoglefragmenter i spinalkanalen, som skal fjernes kirurgisk
MR kan afdække blødninger og skader på rygmarven
Degenerativ diskussygdom
Spondylose opstår ved diskusdegeneration
Spondylose kan blive mest udtalt i de nedre cervikale og i lumbale regioner
Den degenererede diskus kan herniere ud i omgivende væv og presse på rygmarven eller nerverødderne
Røntgen ved spondylose
Der er dårlig korrelation mellem klinik og røntgenfund ved spondylose
Hovedindikationen for at lave en røntgenundersøgelse er at udelukke anden sygdom
Typiske røntgenfund er reduceret diskushøjde, osteofytdannelse og sklerose
MR ved spondylose og prolaps
Diskusprotrusion
Kan variere i størrelse fra små centrale buler til større hernieringer af diskusmateriale
Er hyppigst i nedre cervikal og lumbal regioner
De fleste sker posterolateralt på L4/5 og L5/S1 niveau
Visualiseres tydeligt, ligesom evt. kompression af nerverødder
Bemærk, at mere end 1/3 af de MR-påviste prolapser er asymptomatiske
MR med kontrast er også velegnet ved recidiv efter operation, fordi postoperative arvævsforandringer kan adskilles fra diskusprolaps ved, at arvævet lader op efter indgift af intravenøs kontrastvæske, mens prolapsen ikke gør dette
En evt. herniering kan forværres gennem hypertrofi af tilstødende spinale ligamenter og facetledshypertrofi
De fleste protrusioner findes på de tre nedre cervikale niveauer
Andre tilstande
Spinalstenose
Lokaliseres til cervikal- og lumbalregionerne
MR er en god metode til påvisning af spinal stenose
På enkelte hospitaler laves røntgenmyelografi (røntgenkontrastvæske injiceret i subaraknoidalrummet) for at påvise lumbal spinal stenose
Fordelen ved myelografi er, at man kan udføre funktionsoptagelser, hvor lænderyggen kyfoseres og lordoseres med patienten i siddende eller stående stilling
Myelografi anses i dag som en specialistopgave
Sakroiliakaleddene rammes typisk først, MR viser erosioner i leddene, og der kan på sigt ske sammenvoksning af SI-leddene
I ryggen kan spinalligamenterne forkalkes og danne knoglebroer mellem hvirvlerne
I fremskredne tilfælde er hele columna vokset sammen til en sammenhængende blok af knogler, så ryggen er helt stiv (bamboo spine)
Spina bifida
Skyldes en ufuldstændig lukning af vertebralkanalen og kan være forbundet med forandringer, som har skadet rygmarven
Eks. meningomyelocele, meningocele
CT og MR kan give nyttig information, men diagnosen bliver i dag ofte stillet prænatalt med ultralyd
Ofte foreligger der ikke neurologiske skader, og røntgenfundene er uden betydning (spina bifida occulta)
En fremoverglidning af en ryghvirvelcorpus i forhold til den underliggende hvirvel
Sker oftest på overgangen mellem L4/L5. Tilskrives ofte en stressfraktur i pars interarticularis (spondylolyse), men kan også ske på grundlag af degenerativ diskussygdom
Konventionel røntgenundersøgelse er almindeligvis tilstrækkelig, men CT og MR kan anvendes
Forandringer i rygmarven
Tilstande som ekspanderer rygmarven, fx svulster, syringomyeli, hydromyeli, hæmatomer
Kan også påvise demyeliserede plaques som ved multiple sklerose
Opfølgning af unormale fund
Alternative undersøgelser er røntgen, CT, skintigrafi, myelografi
Patientinformation
Animationer
Illustrationer
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af