Myokardieskintigrafi

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1,2

  • Myokardieskintigrafi er en nuklearmedicinsk undersøgelse af myokardiets perfusion 
  • Der anvendes et gammakamera med tre-dimensional optagelse (SPECT = single photon emission computerized tomography) af fordelingen af det radioaktive sporstof i venstre ventrikels myokardium
  • Metoden fremstiller den relative blodforsyning i hjertemuskulaturen i hvile og under stress. Hvis muligt, foretages undersøgelsen ekg-styret, det vil sige, at undersøgelsen opdeles i 8 eller 16 mindre dele efter hjertets pumpecyklus (R-R-interval). På denne måde er det muligt at vurdere venstre ventrikels pumpefunktion, inklusive volumen af venstre ventrikel i systole og diastole 
  • Undersøgelsen foregår som regel over to dage (rækkefølgen varierer)
    • Undersøgelse i hvile
    • Undersøgelse under fysisk eller farmakologisk belastning

Aktuelle indikationer

  • Diagnostik af hjertesygdom hos patienter med intermediær sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom
    • Ikke-typiske brystsmerter og patologisk eller ikke-diagnostisk arbejds-ekg
    • Anginøse smerter, men med venstresidigt grenblok, hypertrofi, belastningsmønster eller følger efter AKS
  • Spørgsmål om akut iskæmisk tilstand (akut transmuralt og ikke transmuralt infarkt, ustabil angina) når ekg og biokemiske markører ikke giver nødvendig afklaring
  • Vurdering af patofysiologisk betydning af angiografisk påviste stenoser
  • Prognostisk indikator efter myokardieinfarkt
  • Præoperativ risikovurdering, først og fremmest forud for omfattende vaskulær kirurgi hos patienter med kendt høj risiko for koronarsygdom og intermediær risiko for perioperativt infarkt
  • Risikovurdering for optimering af terapi hos patienter med kendt høj risiko for koronarsygdom og intermediær risiko for infarkt, reinfarkt og hjertedød
  • Objektivisering af behandlingseffekt af så vel antianginøs som funktionsfremmende medicinsk behandling

Henvisning

  • Oftest henvises patienten af intern mediciner, kardiolog eller kirurg
  • Henvisningen skal indeholde fyldestgørende kliniske oplysninger inklusive sygehistorie, symptomer, risikofaktorer, medicin og resultater af supplerende undersøgelser (Ekkokardiografi, EKG mv.)
  • Arbejds-ekg udført før henvisning skal være inkluderet i henvisningen
    • Blodtryksrespons, pulsøgning, arbejdsprotokol benyttet, belastningsgrad ved afslutning, årsag til afslutning, symptomer, ekg-forandringer etc.
  • Det er vigtigt, at den kliniske problemstilling klart fremgår jf. indikationslisten

Patientforberedelser

Radioaktivt lægemiddel

  • 99mTc-Tetrofosmin eller 99mTc-Sestamibi
    • Disse sporstoffer betragtes som ligeværdige

Procedure

  • Typisk udføres en kombineret stress- (arbejdsbelastning på ergometercykel eller farmakologisk stresstest med adenosin, regadenoson, dobutamin eller dipyridamol) og hvileundersøgelse
  • Begge undersøgelser udføres ofte ved at foretage stress- og hvileundersøgelsen på forskellige dage, men undersøgelserne kan udføres samme dag
  • Belastningsundersøgelsen kan være en kombination af arbejdsbelastning på ergometercykel og farmakologisk vasodilatation (adenosin, regadenoson og dipyridamol)
  • Undersøgelsens varighed er afhængig af sporstof, hvilken type belastning etc.,men ca. 3 timer pr. undersøgelsesdag
  • Billedoptagelse 
    • Gammakamera med tre-dimensional optagelse (SPECT=single photon emission computerized tomography) benyttes rutinemæssigt
    • Undersøgelsen kan ekg-styres (gated SPECT) og giver da mulighed for
      • Afbildning af venstre ventrikels vægbevægelighed og vægkontraktion
      • Beregning af venstre ventrikels uddrivningssfraktion, EF (i hvile og/eller post-stress)
    • Undersøgelsen suppleres ofte med lavdosis-CT-skanning for at kunne korrigere billederne for dæmpningsforskelle i thoraxvæggen og for at få en vurdering af kalkmængden i koronarkarrene (Calcium-score)

Fejlkilder

  • Metoden har nedsat sensitivitet, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt belastningsniveau ved arbejdsforsøg (puls højere end eller lig 85 % af beregnet maks puls)
  • Adipositas kan nedsætte undersøgelsens kvalitet pga. vævsdæmpning, hvilket der dog ofte kan korrigeres for med CT-optagelsen
  • Ved venstresidigt grenblok kan der forekomme falskt reduceret optagelse i septumområdet under stress på ergometercykel, hvorfor adenosin bør bruges
  • Hvis patienten har taget medicin, der påvirker den farmakologiske stresstest (se under Patientforberedelse)
  • Koronar arteriesygdom
    • Undersøgelsen har en sensitivitet på 85-90 % og en specificitet på 80-90 %

Komplementære undersøgelser

  • Hvis undersøgelsen ikke er udført som "gated" SPECT, kan det i sjældne tilfælde være nyttigt at kombinere med en isotopkardiografi, MUGA
  • Ekkodoppler
  • Koronar angiografi
  • CT-koronar angiografi
  • Hjerte-PET, der er en undersøgelse lig med myokardieskintigrafi, men hvor hvile- og belastningsundersøgelse laves i samme seance og hvor sporstoffet - 82Rb eller 15O-vand - har meget kort halveringstid

Stråledosis

  • Hver undersøgelse giver en stråledosis på 6 mSv, svarende til 2 års baggrundsstråling i Danmark. Hvis såvel hvile som stress-undersøgelsen udføres, er stråledosis den dobbelte

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 1 - Det kardiovaskulære system. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.
  2. Diagnostik og behandling af hjertesygdom i Danmark. Sundhedsstyrelsen 2005. Vis kilde

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 1.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen