Knæsmerter

Hvad er knæsmerter?

• Knæsmerter kan have mange årsager. Knæene er store led som udsættes for store belastninger
• I knæleddet findes knogle og brusk, ledhinder, menisker, og ledbånd. Omkring knæleddet er der desuden sener, slimsække og muskler
• Alle disse strukturer kan indgå som årsag til smerter i knæet

Forekomst

• Forekomsten af personer med knæsmerter stiger. Det kan have sammenhæng med flere skader ved idræt (håndbold, fodbold, ski) og ensidig belastning
• I en undersøgelse angav 30 % af alle kvinder og 25 % af alle mænd, at de havde haft smerter i knæet i løbet af de sidste 12 måneder
• 80 % af alle børn i skolealderen har haft knæsmerter. 15 % af disse søger læge for smerterne
• Ældre kvinder har oftere knæsmerter end ældre mænd
• 1-2 % af patienterne som opsøger praktiserende læger har smerter i knæet 

Hvordan opstår knæsmerter?

• Overbelastninger kan føre til senebetændelser, betændelser i senefæster og slimsække
• Også knogler og brusk kan overbelastes
• Slidforandringer kan føre til forkalkninger i menisker og bruskvæv, ødelæggelse af bruskvæv samt irritation og fortykkelse af ledslimhinde
• Gigtsygdomme kan ødelægge selve ledstrukturerne: ledhinder, knogle og brusk
• Skader i form af ledbåndsskader, meniskskader og brud er også hyppige

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager til knæsmerter

• Slidgigt (artrose)
  • Forekommer mest hos ældre eller hos personer som tidligere har haft en alvorlig knæskade
  • Slidgigt giver smerter i knæet i hvile og ved belastning
  • Du har smerter, når du skal i gang med at gå
  • Du har hvilesmerter og natlige smerter ved fremskreden sygdom
  • Begyndende slidforandringer i knæleddet ses normalt fra 40-50 årsalderen og disse forandringer giver i nogle tilfælde symptomer særligt ved overbelastning.
• Slidgigt i knæskal (patellofemoral artrose)
  • Er hyppigt efter 40-årsalderen
  • Tilstanden giver smerter fortil i knæet. Smerterne fremprovokeres, når du går i bakket terræn eller sidder med knæet bøjet
• Knæledsbetændelse (artrit)
  • Kan skyldes en lang række forskellige sygdomme med og uden bakterier
  • Der opstår smerter, hævelse, øget varme og nedsat bevægelighed i leddet
• Løsning af ledflade (osteokondrit)
  • Et knoglestykke kan begynde at løsnes fra ledfladen og danner, hvis det løsnet helt, et såkaldt frit legeme i ledhulen, som kan komme i klemme i leddet og give aflåsning
  • Patienterne er normalt mellem 10 og 20 år
  • Typisk har du haft belastet knæet gennem længere tid i leddet. Du kan opleve aflåsningstilfælde af leddet, knæsmerter, knæsvigt og hævelse
  • Tilstanden kaldes også mus i knæet, hvis der er tale om et stykke ledflade, som har løsnet sig helt.
• Forreste korsbåndsskade
  • Alvorlig knæskade som ofte opstår ved, at knæet roterer, mens foden står fast på underlaget
  • Oftest hos idrætsudøvere
  • Giver smerte, fornemmelse af løshed og knæsvigt
• Bageste korsbåndsskade
  • Alvorlig knæskade som ofte opstår ved et hårdt slag mod skinnebenet eller overstrækning af knæet
  • Oftest ved trafikulykker og idræt
  • Giver smerte og knæsvigt
• Skade af ydre sideledbånd
  • Knæskade som ofte opstår ved at underbenet bøjes indad, og ydersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere
  • Giver smerte og fornemmelse af vrikkeløshed i knæet
• Skade af indre sideledbånd
  • Knæskade som opstår ved, at læggen bøjes udad, og indersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere
  • Giver smerter på knæets inderside og følelse af vrikkeløshed

Hyppige årsager til smerter i forreste del af knæet

• Betændelse i knæskals-senen (ligamentum patella tendinit, jumpers knee)
  • Relativt hyppigt hos idrætsfolk især i sport, hvor spring er almindeligt, som atletik, fodbold, basketball, volleyball og ski
  • Gradvist tiltagende smerter i nedre del af knæskallen. Bliver værre ved fysisk aktivitet, trappegang, når du rejser dig fra en stol og sidder på hug. Ubehaget forsvinder i hvile
• Smerter i knæskal/lårben (patellofemoralt smertesyndrom)
  • Meget hyppig tilstand, især blandt sportsaktive unge og motionister i 40-årsalderen
  • Symptomerne er forreste knæsmerter, stivhed, og følelse af knæsvigt
  • Smerterne er værst ved trappegang opad og gang i bakket terræn, i hugsiddende stilling, når du rejser dig fra en stol og efter længerevarende siddende stilling ("biografsyndrom")
• Slimsæksbetændelse (knæbursit)
  • Betændelse i slimsæk (bursit) på forsiden af eller nedenfor knæskallen
  • Årsagen er ofte langvarigt knæliggende arbejde, som når man vasker eller skurer gulv, eller eventuelt en skade
  • Man har hævelse, ømhed, varme og rødme foran eller nedenfor knæskallen
  • Bøjemuligheden for knæleddet er nedsat på grund af smerter
• Schlatters sygdom
  • Opstår i 10-15-årsalderen, oftest hos drenge
  • Er en irritation, let betændelse, ved fæstet for knæsenen på underbenet pga. overbelastning af en vækstzone der.
  • Smertefuldt efter at barnet har været i fysisk aktivitet, f.eks. efter fodboldspil. Senefæstet er ømt og hævet
• Sinding Larsens sygdom
  • Opstår som regel i 10-11 årsalderen, oftest hos drenge
  • Er en irritation, let betændelse, ved fæstet for knæsenen på knæskallen
  • Symptomerne er knæsmerter efter, at barnet har været i fysisk aktivitet, f.eks. efter fodboldspil. Senefæstet er ømt

Hyppige årsager til smerter på siderne eller bag i knæet

• Meniskskader
  • En meniskskade giver akutte eller hurtigt indsættende smerter, en følelse af noget der kommer i klemme eller smutter inde i knæet, tendens til aflåsninger og hævelse af knæet
  • Skade af menisken hos unge øger risikoen for senere slidgigt som voksen, oftest 30-50 år
• Senebetændelse i anserinus-senen
  • Ofte er det en skade eller uvant langvarig belastning, som er årsagen til generne
  • Den opstår hurtigt eller akut og giver intense værkende smerter bagtil og på indersiden af knæet
  • Forekommer hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker, men også hos sportsfolk
• Løberknæ (runners knee)
  • Betændelse i sene/slimsæk ved ydersiden af knæleddet på lårbenet
  • Tilstanden er hyppigst hos langdistanceløbere. Den giver smerter på ydersiden af knæleddet efter kort tids løb
• Senebetændelse i popliteusenen
  • Årsagen er usikker, men det kan muligvis skyldes, at foden er roteret udad (hyperproneret) ved løb
  • Tilstanden giver knæsmerter bagtil og ømhed over senen på ydersiden af leddet
• Udposning i knæhasen (Baker cyste)
  • Forstørret slimsæk (bursa) bagtil i knæleddet. Kan hæve op ved betændelser i selve knæleddet
  • Hvis cysten brister, kan det give pludselige stærke smerter i knæhasen
• Ischias og hoftesygdomme kan også føre til knæsmerter

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen ofte vil stille efter knæskade

• Hvornår skete uheldet?
• Hvor gør det ondt?
• Hvordan skete uheldet?
  • I hvilken stilling stod knæet, og hvordan blev det vredet?
  • Var det en kontaktskade? Hvordan?
• Har der været hævelse af knæet? Hvor hurtigt kom hævelsen?
• Følte eller hørte du et smæld, da skaden skete?
• Har knæet været aflåst? (det vil sige, at du ikke kan strække ud i knæleddet)
• Er det vanskeligt at sidde på hug?

Spørgsmål lægen ofte vil stille dig, hvis der ikke har været en knæskade

• Hvor længe har smerterne været til stede?
• Hvor gør det ondt?
• Har du stående arbejde?
• Er der aktiviteter som belaster knæet ekstra meget?
  • F.eks. jogging, vægtløftning, cykling 
• Er det vanskeligt at gå op og ned ad trapper?
• Er det vanskeligt at hoppe?
• Forekommer smerterne hos et barn efter, at det har været i fysisk aktivitet?
  • Forsvinder smerterne i hvile?
• Er der smerter i andre led end i knæet?
• Er der nogen i familien, som har gigtsygdomme (f.eks. leddegigt)?
• Har du selv haft gigtsygdomme eller andre sygdomme?

Lægeundersøgelsen

• Knæledsundersøgelsen kan bestå af, at lægen mærker på strukturerne omkring leddet, tester kraft og bevægelighed og tester for påvisning af korsbåndsskader, meniskskader, andre ledbåndsskader
• Nogle gange er det nødvendigt for lægen at suge ledvæske ud. Det skal udføres, hvis der er voldsom ansamling af væske eller ved behov for at undersøge ledvæsken

Andre undersøgelser

• Hvis lægen har mistanke om en anden sygdom som årsag til knæsmerterne, er det nødvendigt at tage blodprøver
• Når du skal udredes for skader i knæet, er følgende undersøgelser relevante: Røntgen, CT-skanning, MR-skanning og eventuelt artroskopi

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved skader vil du nogle tilfælde blive henvist til sygehuset til billedundersøgelser og eventuel blive vurderet af en ortopædkirurg
• Belastningslidelser kan i de fleste tilfælde håndteres af egen læge
• Det kan være relevant at blive henvist til en fysioterapeut mhp. instruktion i øvelser mm, hvis du har betydende bevægeproblemer eller som behandling af meniskskader eller ledbåndsskade

Vil du vide mere?

• Knæsmerter, forreste
• Knæskallen gået af led

Illustrationer

• Tegning af knæled med sener og slimsække
• Tegning af korsbånd og menisker
• Normalt røntgenbillede af knæleddet, side
• Normalt røntgenbillede af knæleddet, forfra

Træningsfilm for knæet

• Øvelsesprogram, 3 øvelser
  
  

  

• Øvelsesprogram, 3 øvelser med arabisk tale - فيديوهات تمارين رياضية باللغة العربية