Kræft er ikke én sygdom, men en samlebetegnelse for mange typer. Fælles for kræftsygdommene er, at de skyldes cellevækst/celledeling, der er ude af kontrol fordi cellerne har unormale egenskaber. De fleste væv og organer i kroppen kan være udgangspunkt for kræftsvulster, men svulster opstår sjældnere i f.eks. knogler og oftere i kirtelvæv, f.eks. bryst eller prostata.
De fleste kræftsvulster kan fjernes med en operation, men der er en risiko for, at man ikke når at fjerne primærsvulsten, før sygdommen har spredt sig.
Mange faktorer har indflydelse på, hvilken behandling der gives ved kræft. Ved nogle typer kræft virker f.eks. strålebehandling, andre ikke.
De forskellige kræfttyper har forskellig følsomhed for forskellige typer af medicinsk kræftbehandling, som er kemoterapi, væksthæmmere eller immunterapi. Behandlingen gives ofte som en kombination af flere præparater, for at øge effekten og forhindre udvikling af resistens. Alder, kræfttype, hvor fremskreden kræften er, patientens fysiske tilstand og dermed evne til at tåle behandlingen samt hvilke behandlingstyper, der er tilgængelige ved den enkelte type kræft, er alle faktorer, som skal vurderes, før man bestemmer sig for, hvilken behandling den enkelte patient skal tilbydes.
Lægen foretager en vurdering af, hvilken behandling der skal gives - risikoen er, at selve behandlingen bliver mere livstruende end selve sygdommen. Yngre mennesker tåler som regel mere intensiv behandling end ældre.
Se animation om kræft, en oversigt
Flere kræfttyper kan ramme disse systemer, og afhængig af kræfttype og hvor langt fremskreden kræften er, kræves forskellige behandlinger. Læs mere om de forskellige typer kræft her:
Gynækologisk kræft er en samlebetegnelse for kræft i kvindens underliv. Samlet er dette en stor gruppe, og kan ramme kvinder i alle aldre. De mest almindelige former for gynækologisk kræft er:
Der findes en række forskellige kræftformer, der kan ramme hormonkirtelvæv. Vi omtaler disse kræfttyper:
Hudkræft opstår fra forskellige typer væv og kirtler i huden. Det drejer sig om basalcellekarcinom, pladeepitel-carcinom og malignt melanom/modermærkekræft. Den hyppigste form, basalcellekarcinom, er hyppig og næsten godartet. Malignt melanom er sjældnere og langt mere alvorlig, men kan ofte fjernes ved en operation.
Lungehindekræft (mesotheliom) er en sjælden sygdom, som ofte er knyttet til arbejde med asbest og kan komme op til 30-40 år efter sådant arbejde. Lungekræft er en sygdom, der kan hænge sammen med rygning.
Her ligger mange organer, hvori der kan udvikles kræft. Læs mere om:
Testikelkræft kan opdages tidligt ved selvundersøgelse af testiklerne. Hvis man søger læge tidligt i forløbet af denne sygdom, er det muligt at blive helbredt. Prostatakræft ses primært hos ældre mænd. Peniskræft er en sjælden type kræft.
Der kan forekomme svulster i nervesystemet flere steder i kroppen. Her har vi omtalt de mest almindelige lokaliseringer af svulster i nervesystemet, nemlig i hovedet. Hjernesvulster er sjældne - årligt får cirka 200 mænd og 150 kvinder hjernesvulst i Danmark. Af disse er omtrent 40 børn. Akustikusneurinom er en godartet udvækst på hørenerven, og er derfor ikke egentlig kræft.
Blærekræft er en form for kræft, som ofte rammer mænd. Sygdommen kan hænge sammen med rygning. Wilms tumor er en nyresvulst, der rammer børn, mens nyrekræft som regel rammer den ældre del af befolkningen. Her kan du læse mere om nogle af de forskellige former for kræft i nyrer/urinveje:
Denne kategori samler mange forskellige diagnoser i mundhulen og næse/svælg. Da vævet er forskelligt i de forskellige kirtler og organer, er dette en meget uensartet gruppe:
Kræft i øjnene er sjælden, og det kan ramme både børn og voksne. Hos børn hedder sygdommen retinoblastom og er ofte medfødt. Kræft i øjnene hos voksne er hyppigst en ondartet modermærkesvulst, som også hedder malignt melanom. Tilstanden er også omtalt under hudkræft.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
