Behandling af angst ved kræft

Mette Asbjørn Neergaard

speciallæge

Fakta

  • Psykiske reaktioner er normale, når man har en kræftsygdom, men der kan også udvikles decideret angst og depression
  • Det er vigtigt at tale om angsten og dele den med pårørende 
  • Samtaler med egen læge anbefales, og psykologisk hjælp kan være nødvendigt
  • Medicin der dæmper angst og depression kan være gode hjælpemidler

Angst ved fremskreden kræftsygdom

Det er psykisk belastende at have en sygdom, som man kan dø af. Personer med kræft vil oftest være kede af det, føle sorg over at skulle miste livet og evt. være bange. Dette er helt normale reaktioner.

Personer med kræft er dog også i risiko for psykiske reaktioner, som kræver mere hjælp. De hyppigste er depression og angst. I visse tilfælde ved angst, er der tale om korte og intense anfald, fx panikangst. Hos andre er der tale om en mere kronisk tilstand, fx en generaliseret angstlidelse.

Hvor hyppigt er det?

Forekomsten af psykiske gener er noget højere hos alvorligt syge end i den raske befolkning. Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig. 

Hvordan stilles denne diagnose?

Lægen stiller hovedsageligt diagnosen på baggrund af samtaler med patienten. Lægen skelner her mellem normale psykologiske reaktioner og sværere reaktioner, som kræver særlig behandling.

Symptomer og tegn på angst

Hyppige symptomer på angst er:

  • Ængstelse
  • Indre uro
  • Manglende evne til at slappe af
  • Besvær med at koncentrere sig
  • Irritabilitet
  • Problemer med at sove
  • Problemer med at trække vejret
  • Svedtendens
  • Hjertebanken
  • Angst kan også vise sig som andre kropslige gener, fx udtalt smerte

Hvis der kommer paranoide forestillinger eller hallucinationer, kan det være delirium pga. fysisk sygdom. Her skal egen læge eller behandlende læge på sygehus informeres, så patienten kan hjælpes bedst muligt.

Behandling

Målet med behandlingen er at dæmpe niveauet af angst og spænding.

  • Man vil ofte starte med råd og vejledning, og evt. faste samtaler med lægen, hvis det er i et tidligt stadie af en kræftsygdom. Hos en del patienter vil angsten så kunne gå i sig selv. Hvis angsten bliver værre, så kan patienten behandles hos en psykolog og eventuelt med medicin
  • I senere stadier af en kræftsygdom vil man ofte starte medicinsk behandling af angst
  • Ved panikanfald har behandling med medicin ofte en god effekt

Ikke-medicinsk behandling

Ikke-medicinsk behandling er altid første valg.

  • Det er ofte hjælpsomt at tale med pårørende og dele sin angst og bekymring
  • At aflede sig fra angsten og lave aktiviteter, der føles meningsfulde, vil nedsætte angstniveauet. Det giver kroppen en pause fra angstens påvirkning af hjerte, åndedræt og muskler
  • Alle metoder, der kan få kroppen til at slappe af er hjælpsomme, fx fysioterapi, massage, mindfulness mv. Nogle har gavn af fysisk aktivitet
  • Samtaler med egen læge er vigtigt. Lægen kan også vurdere og henvise til behandling hos en psykolog eller om der er behov for behandling med medicin
  • Samtaler med en psykolog er ofte hjælpsomt. Når man har en kræftsygdom, og egen læge henviser til psykolog, får man ca. halvdelen af honoraret til psykologen betalt af det offentlige

Medicinsk behandling

Ved svær og tiltagende angst kan der være behov for behandling med medicin, der kan lindre angsten.

Vil du vide mere?

  • Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt din egen læge
  • Det er også muligt at kontakte Kræftens Bekæmpelse

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Asbjørn Neergaard

overlæge, Ph.d., Klinisk professor, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Enhed for lindrende behandling & Børn og Unge Team for Lindrende behandling

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen