Vejrtrækningsbesvær ved kræftsygdom
Vejrtrækningsbesvær (åndenød) er en følelse af ikke at få nok luft.
Hvor hyppigt er det?
I løbet af deres sygdom, får mellem 40-80 % af alle personer med kræft besvær med at trække vejret i forskellige grader. Dette symptom er hyppigst ved lungekræft eller spredning af kræft til lungerne. Besværet med at trække vejret bliver værre ved anstrengelse eller psykisk stress, men ses også pga. almindelig svækkelse af kræftsygdommen.
Især personer med lungekræft har ind imellem også en grad af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og er derfor ekstra udsat for problemer med vejrtrækning.
Hvorfor får man vejrtrækningsbesvær?
Vejrtrækningsbesværet ved kræft kan have en række årsager.
Kræftsygdommen kan i sig selv give problemer med vejrtrækningen på grund af:
- Kræftvæv i luftvejene, brystvæggen eller inde i lungevævet
- Øget ansamling af væske omkring lungerne (i lungehinden)
- Væske i lungerne (pga. dårligt fungerende hjerte)
- Hævelse på halsen på grund af kræftvæv, der trykker på blodkar
- Væske i hjertesækken (sjældent)
- Væske i bughulen
Behandling af kræftsygdommen kan påføre lungerne skade (strålepneumoni/fibrose).
Andre årsager til vejrtrækningsbesværet kan være:
- Blodmangel (anæmi)
- Lungebetændelse
- Angst med en uhensigtsmæssigt hurtig og overfladisk vejrtrækning (hyperventilation)
- Hjertesygdom
- Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Hvordan stilles denne diagnose?
Lægen skal kende intensiteten og karakteren af vejrtrækningsbesværet, hvilken variation der er gennem døgnet og ved belastning og forekomsten af hoste eller smerte.
Ved den fysiske undersøgelse vil lægen vurdere:
- Hjerte
- Lunger og luftveje
- Om der er væske i lungerne, mellem lundehinderne eller i bughulen
- Om leveren er forstørret
- Om der er andre årsager til åndenød
Blodprocenten skal evt. kontrolleres, og det kan nødvendigt med en røntgenundersøgelse af lungerne. Det vil dog primært være patientens egen oplevelse af åndenød, der er vigtigst, og lægen vægter lindringen af symptomerne højt.
Hvilken behandling er der?
Målet med behandlingen er at lindre, begrænse og forebygge besvær med at trække vejret. Behandlingen skal helst rettes mod de årsager, der ligger til grund for vejrtrækningsbesværet, hvis det er muligt. I praksis bliver behandlingen dog ofte ren lindring af symptomer.
Ikke-medicinsk behandling
- Bevar roen, hvis muligt. Hvis man bliver urolig, bange og anspændt skal musklerne bruge mere ilt og besværet med at trække vejret bliver værre
- At ligge en flad hånd varsomt øverst på maven (solar plexus), kan minde kroppen om at trække vejret dybt
- Frisk luft i ansigtet hjælper. Fx lille, håndholdt ventilator eller en vifte, der kan være lige ved hånden og tages frem ved åndenød
- En kold, fugtig klud i ansigtet hjælper ofte
- Fysioterapi i form af lejring, hoste- og åndedrætsteknik
- Hvis der er dannet væske i lungehinden, kan det hjælpe at blive indlagt på et sygehus, og få tappet væske ud fra lungehindesækken
Medicinsk behandling
- Hvis årsagen er KOL, gives medicin der skal inhaleres og som udvider luftvejene
- Hvis årsagen ikke kan behandles, kan morfin måske hjælpe ved alvorligt vejrtrækningsbesvær. Førstevalg er morfintabletter, men morfin kan også gives i dråbeform eller injektion
- Benzodiazepiner er medicin, der dæmper angst og er beroligende - derved lindres åndenød også. Førstevalg er at give tabletter, men der kan også gives injektioner, hvis man er for dårlig til at tage tabletter
- Binyrebarkhormon kan være hjælpsomt, især hvis man har en grad af KOL
- Hos døende patienter, dvs. patienter som forventes at dø inden for timer, dage op til en uge, kan man behandle med morfin og beroligende medicin som injektion. Dosis justeres i forhold til behovet, hvor målet er at dæmpe åndenød og angst, men at man er så vågen så muligt, så man har en mulighed for at tage afsked med de pårørende
Iltbehandling
Behandling med ilt kan komme på tale, hvis man har lav iltmætning i blodet. Iltmætningen i blodet måles inden iltbehandling påbegyndes. Hvis iltmætningen stiger, når der bliver tilført ilt, så kan behandlingen fortsætte. Hvis iltmætningen ikke stiger, så stoppes behandlingen med ilt.
Vil du vide mere?
Selvom man ikke har lungekræft, så vil behandling af åndenød ligne beskrivelsen af åndenød ved lungekræft:
Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom
