Episoder med hvæsende og/eller pibende vejrtrækning
Lægen gennemfører en måling af lungefunktionen før og efter inhalation af astmamedicin (normal test udelukker dog ikke astma)
Man kan foretage yderligere undersøgelser, som kan hjælpe i de tilfælde, hvor lægen er i tvivl
Man kan måle graden af irritationstilstanden i luftvejene eller foretage en såkaldt provokationstest, hvor man inhalerer et stof som, hvis man har astma, fremkalder et mildt og kortvarigt astmaanfald
Som regel vil man undersøge for inhalationsallergi ved en blodprøve eller såkaldt priktest på huden
Hvad er dine symptomer?
For at lægen kan stille diagnosen astma, er det vigtigt at få en nøjagtig beskrivelse af dine symptomer. Herunder hvornår du mærker gener, og hvor længe eventuelle anfald varer.
Lægen er interesseret i at høre, om du har allergi, høfeber, eksem, andre lungesygdomme og åndenød, hvor pibende vejrtrækning er et symptom.
Det er også nyttigt for lægen at vide, om nogen i din nærmeste familie har astma eller allergi, da arvelighed spiller en vigtig rolle for astma.
Se animation om astma
Hvilke undersøgelser laver lægen?
Lægen vil lytte på dine lunger med et stetoskop. På den måde har lægen en større chance for at høre, om luftvejene er forsnævrede, hvilket viser sig ved pibelyde når du trækker vejret.
Lægen kan dog ikke stille diagnosen alene ved at lytte på lungerne. Hos de fleste med astma er lyde ved vejrtrækning helt normale. Har lægen mistanke om astma, skal du have foretaget en måling af lungefunktionen, også kaldet spirometri. I mange tilfælde er det også relevant at foretage en allergitest, også kaldet priktest eller at få taget allergiblodprøver
Måling af lungefunktion: spirometri
Hvis lægen har mistanke om astma, er en vigtig undersøgelse måling af lungefunktionen, også kaldet spirometri. Spirometri undersøger dine lungers kapacitet og tager kun nogle få minutter.
Undersøgelsen foregår sådan, at du efter en maksimal indånding puster kraftigt ud i spirometeret gennem et mundstykke. Spirometeret måler, hvor meget luft der kommer ud af dine lunger, og hvor hurtigt luften strømmer ud.
Ved et astmaanfald er luftstrømmen langsommere end normalt, da det tager længere tid at tømme lungerne.
Når man ikke har anfald, har de fleste personer med astma normal lungefunktion. Nogle gange ser man dog, at lungefunktionen er lidt nedsat imellem anfaldene. I de tilfælde kan lægen give dig en inhalation af luftvejsudvidende medicin og gentage målinger efter 15-30 minutter. Hvis lungernes funktion bliver meget bedre efter inhalationen, tyder det på, at du har astma.
Se video om, hvordan en spirometriundersøgelse foregår
Anstrengelsestest
Hvis du hovedsageligt har symptomer på astma i forbindelse med fysisk aktivitet, kan det være aktuelt at gennemføre en såkaldt anstrengelsestest.
Testen foregår ved, at du først får foretaget en almindelig spirometri. Derefter bliver du bedt om at anstrenge dig fysisk, fx løbe eller cykle, i cirka 10 minutter, før man så laver en ny spirometri.
Hvis resultatet af spirometrien efter anstrengelse er dårligere end ved den første måling, tyder det på, at du har anstrengelsesudløst astma.
Provokationstest
Af og til, særligt ved mistanke om astma hos voksne, gennemfører man en såkaldt provokationstest. Det gør man, hvis du har normal lungefunktion hos lægen, men har symptomer som åndenød eller hoste i forbindelse med, at du fx bliver udsat for kulde eller stærke lugte.
Ved en provokationstest skal du inhalere et teststof - oftest mannitol eller metacholin - som ikke har nogen effekt hos raske. Men hos personer med astma fremkalder de et mildt og kortvarigt astmaanfald ved at luftvejene trækker sig lidt sammen.
Testen starter med en almindelig spirometri. Derefter inhalerer man teststoffet og foretager en ny spirometri. Ved astma kan man registrere nedsat lungefunktion efter provokationen, hvorimod der ikke er tegn på astma, hvis lungefunktionen forbliver normal.
Peak flow måling
Måling af luftvejsirritation
Ved denne måling puster du luften langsomt ind i et apparat, som måler mængden af sporstoffet nitrogenoxid i din udåndingsluft. En høj koncentration af nitrogenoxid taler for, at du har astma, og at du vil have en god effekt af inhaleret binyrebarkhormon på dine symptomer. Ved nogle former for astma er niveauet af nitrogenoxid dog normalt.
FENO-måling
Peak Flow måling
En Peak Flow måling, også kaldet PEF-måling, er en forenklet variant af spirometri, hvor man måler luftens maksimale hastighed ved udåndingen.
Når man har astma, er luftvejene mere irritable end hos raske og har tendens til at forsnævre sig af og til. Derfor vil Peak flow værdierne svinge mere i løbet af dagen end hos raske. Variationen af værdierne kan bruges til at påvise astma.
Et Peak flow meter er et billigt lille apparat, som man bruger ved PEF-måling. Man kan have det derhjemme eller på arbejdet og registrere målinger i en dagbog.
Udover at bruge det til at stille astmadiagnosen med, kan man bruge det til at overvåge sin astma.
Mange personer med astma har god nytte af at have en PEF-måler hjemme. På den måde kan man følge sygdommen fra dag til dag og justere dosis af den forebyggende astmamedicin.
Andre undersøgelser
Priktest
Astma har ofte tæt sammenhæng med allergi over for forskellige allergener som pollen, dyrehår, svampesporer mm. Hvis du har astma er det derfor vigtigt at blive udredt for inhalationsallergi. Det foregår ved en såkaldt priktest på huden eller med forskellige blodprøver.
