Åndedrætsbesvær hos voksne

Hvad er åndedrætsbesvær?

• Problemer med vejrtrækningen, åndedrætsbesvær eller åndenød er en følelse af at trække vejret med besvær og at få for lidt luft
• Den medicinske betegnelse for åndenød er dyspnø

Hvor mange har åndedrætsbesvær?

• Åndedrætsbesvær er en hyppig årsag til, at folk opsøger læge
• I befolkningsundersøgelser angiver op mod 25 % af de spurgte, at de har oplevet at have åndenød
• Hyppigheden af åndenød stiger med alderen og ser ud til at være hyppigere blandt kvinder

Hvad udløser åndedrætsbesvær?

• Der kan være flere årsager til åndenød og åndedrætsbesvær
• Det mest almindelige er, at du skal bruge flere kræfter, end det normalt kræver for at trække vejret. Det kan skyldes forsnævring af luftvejene (som ved KOL eller astma), at lungerne er blevet stive (som ved lungefibrose) eller tunge, hvis der er vand i lungerne
• Du kan også få åndedrætsbesvær, hvis der er mangel på ilt i kroppens væv fx ved fysisk anstrengelse
• Hvis der er for lidt ilt i luften, som du indånder, fx i store højder, kan du blive stakåndet, selv om kroppen ikke fejler noget
• Ilttilførsel til de røde blodlegemer sker i lungerne, og de røde blodlegemer fragter ilten rundt til alle kroppens celler. Både lunger og blodomløbet er derfor af stor betydning for tilførsel af ilt til vævene. Fx medfører mangel på røde blodlegemer, kendt som lav blodprocent, også åndenød
• Den mest almindelige årsag til åndenød er lungesygdomme. I over 70 % af alle de tilfælde, hvor man er plaget af åndedrætsbesvær, er det sygdomme i lunger eller luftveje, som er årsagen. I cirka 20 % af tilfældene er det sygdomme i hjerte eller kredsløb, som er årsagen til åndenød
• Psykiske årsager kan også udløse en følelse af åndedrætsbesvær. Angst kan få én til at føle, at man ikke får luft nok

Hvad kan årsagen til åndenød være?

Sædvanlige årsager

• Astma
  • Forekommer i alle aldre og er den hyppigste årsag til åndenød blandt børn og unge. Sygdommen kan vise sig som anfald med vejrtrækningsproblemer og åndedrætsbesvær, piben i brystet og eventuelt generende og langvarig hoste
  • Åndenød som følge af astma kan udløses af allergi, luftvejsirritation og infektioner i luftvejene, samt anstrengelse
• Akut bronkitis
  • Infektion, som ofte skyldes virus, og kan komme i efterforløbet af en forkølelse
  • Er karakteriseret ved intens hoste, som varer længere end en uge. Først er hosten tør og irritabel, senere kan der komme slim, som du hoster op; du bliver øm i halsen og luftrøret
  • Der er lidt feber, lidt åndedrætsbesvær, men du er ikke så medtaget som ved en lungebetændelse
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Forekommer med stigende hyppighed frem mod 70-årsalderen blandt tidligere eller nuværende rygere
  • Medfører problemer med vejrtrækningen og åndedrætsbesvær, som især viser sig når man skal være fysisk aktiv. Symptomerne forværres ved infektioner i luftvejene. Foruden åndenød er der også ofte, men ikke altid hoste med slim fra lungerne
• Hjertesvigt, akut eller kronisk
  • Ses især hos ældre mennesker, som har kendt hjertesygdom
  • Tilstanden kan nogle gange forværres brat med betydelige problemer med vejrtrækningen
  • Ved kroniske gener får du øget åndedrætsbesvær ved anstrengelse, når du ligger fladt ned eller om natten. Benene er ofte hævet
• Blodprop i lunge (lungeemboli)
  • Tilstanden opstår ofte efter en operation, efter en langvarig bus-, bil- eller flyrejse og ved langvarigt sengeleje. Risikoen er også forhøjet ved p-pillebrug, rygning, efter en fødsel
  • De fleste blodpropper i lungerne stammer fra blodpropper, som først dannes i benet
  • Symptomerne afhænger af størrelsen på blodproppen - fra moderat åndedrætsbesvær, hoste og forbigående smerter i brystet til pludselige, kraftige brystsmerter, udtalt åndedrætsbesvær, blodigt opspyt, blåfarvede læber og hurtig udvikling af shock
• Sammenklapning af lunge (pneumothorax)
  • Kan opstå efter en ulykke, hvor man brækker et ribben, fx ved fald eller nogle gange uden foranledning (spontant), især blandt høje og slanke personer
  • Sammenklapningen opstår akut og giver åndedrætsbesvær og stikkende smerter i brystet, som forværres når man trækker vejret dybt
• Uregelmæssig hjerterytme (hjertearytmi)
  • Tilstanden kan opstå efter flere forskellige sygdomme
  • I nogle tilfælde kan det føre til åndedrætsbesvær, brystsmerter, svimmelhed og endog besvimelse
• Lav blodprocent (anæmi)
  • Kan skyldes blodtab, nedsat produktion eller øget forbrug af røde blodlegemer
  • Symptomerne er bestemt af graden, og af hvor hurtigt man har udviklet blodmangel
  • Kan give symptomer som træthed, nedsat fysisk kapacitet, åndedrætsbesvær, hjertebanken og bleghed
• Hyperventilation, angst
  • Forekommer ofte ved psykisk belastning
  • Er som regel psykisk udløst. Du oplever, at du ikke får nok luft, men lungerne fejler ikke noget
  • Kan optræde som en akut situation, giver ofte angst, følelse af tørhed i munden, prikken og følelsesløshed i fingre, hænder, ben og omkring om munden, eventuelt kramper

Sjældnere årsager

• Lungehindebetændelse (pleuritis)
  • Akut betændelse i lungehinden, er ofte en komplikation til en lungebetændelse
  • Giver afgrænset, skarp smerte som forværres ved hoste, nysen og dyb indånding
• Lungekræft
  • Forekommer oftest hos personer, som har røget i lang tid
  • De første symptomer kan være hoste, åndedrætsbesvær, brystsmerter, blodigt opspyt, nedsat appetit og vægttab
• Sarkoidose
  • Er en sjælden kronisk betændelsessygdom, som især rammer lungerne. Starter ofte i 30-40-årsalderen
  • Kan vise sig ved træthed, feber, uforklarlig langvarig hoste og åndedrætsbesvær. Men de milde tilfælde kan opdages helt tilfældigt ved, at der tages et rutinerøntgenbillede af lungerne
  • Kan også angribe andre organer som hud, øjne, nerver, lever, nyre eller hjerte
• Pneumokoniose
  • En kronisk lungesygdom som skyldes indånding af forskellige former for uorganisk støv, fx kulstøv, asbest og silikater, også kaldet stenstøv
  • Sygdommen er ofte uden symptomer, indtil der opstår så udbredte skader på lungerne, at det giver nedsat lungefunktion og som følge deraf åndenød
• Nedsat bevægelighed i brystkassen
  • På grund af svækket muskulatur eller stivhed i led i ryggen og brystkassen
  • Myastenia gravis eller andre neurologiske sygdomme
  • Bechterews sygdom
  • Skader eller fejlstillinger i brystkassen

Hvornår bør du kontakte læge?

• Ved hurtigt opståede vejrtrækningsproblemer skal du kontakte en læge eller en vagtcentral med det samme, da det kan være udtryk for en alvorlig lunge- eller hjertesygdom
• Tiltagende problemer med vejrtrækningen over tid skal undersøges akut af læge, især hvis man har åndenød i hvile, og hvis den er ledsaget af brystsmerter  
• Ved du, at du har astma eller KOL, bør du få klare instrukser, om du selv kan øge din behandling, eller om du skal kontakte en læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvad tror du selv, er årsagen til åndenøden?
• Udviklede vejrtrækningsproblemerne sig pludseligt, eller kom de gradvist?
• Hvor længe har du haft symptomerne?
• Har du åndedrætsbesvær hele tiden, eller kommer det som anfald?
• Er der vejrtrækningsproblemer om natten, eller når du ligger?
• Er der vejrtrækningsproblemer, når du anstrenger dig?
• Har du hoste, har du meget slim i brystet, smerte eller feber?
• Kommer der pibende eller hvæsende lyde, når du trækker vejret?
• Hvad udløser generne?
• Har du haft sådanne tilfælde før?
• Ryger du?
• Har du, eller har du haft, arbejde som udsætter dig for støv og gasser?
• Kan der være ting i hjemmet, som du reagerer på - dyr, planter, støv, gasser, etc.?
• Er der andre i familien med lungesygdomme?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil undersøge hjerte, lunger og cirkulationen, herunder tjekke om du har hævede ben

Andre undersøgelser

• Det vil ofte være nødvendigt at kontrollere forskellige blodprøver
• Det kan være nødvendigt med lungefunktionsmåling, kaldet spirometri
• Ekg kan hjælpe til at finde ud af, om du har en hjertesygdom
• Røntgen af lungerne hører for det meste med til undersøgelse af åndenød

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved akut anfald med vejrtrækningsproblemer er det ofte nødvendigt at blive indlagt på sygehus
• Du vil blive henvist til en lunge- eller hjertespecialist, ved behov for yderligere undersøgelser for at kunne stille en diagnose eller forbedre behandlingen

Vil du vide mere?

• Astma
• Akut bronkitis
• Kronisk obstruktiv lungebetændelse, KOL
• Blodprop i lungerne
• Hjertesvigt, akut eller kronisk
• Angsttilstande

Illustrationer

• Bronkie ved astma
• Normal bronkie