Antigentest - ofte kaldet hurtigtesten som regel podes man i næsen
Antistoftest
T-celle-test
Med en grov tilnærmelse kan du sige, at
PCR-test-fortæller, om du er smittet
Antigentest fortæller med rimelig sikkerhed, om du smitter, men er mindre følsom end PCR-testen
Antistoftest fortæller, om du har været smittet, og om du er immun
T-celle-test kan fortælle, om du har været smittet, og om du er immun
Pr 1. april 2023 er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en alment farlig sygdom SSt notat af 23-02-2023.
Derfor gælder nu følgende, hvis du mistænker, du er smittet/har COVID-19
Hvis du får symptomer på covid-19 og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen
Du anbefales kun at blive testet for covid-19, hvis du får symptomer på luftvejsinfektion og samtidig er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Du kan tage en selvtest derhjemme eller kontakte din læge
Hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, kan du være i målgruppen for tidlig tabletbehandling mod covid-19 - her det kan være vigtigt hurtigt at komme i behandling. Tal med din læge om, hvilke retningslinjer der gælder for dig
Hvis du ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb, behøver du ikke at blive testet, heller ikke hvis du har symptomer. Hvis du har symptomer på sygdom, bør du blive hjemme, til du er rask igen
Fire forskellige typer test for SARS-CoV-2 (coronavirus, COVID-19)
Hvad er virus SARS-CoV-2
Virus hedder SARS-CoV-2, mens COVID-19 er navnet på den sygdom, som du kan udvikle, hvis du smittes med SARS-CoV-2
Virus består af nogle proteiner (bl.a. "spike-protein" og nucleoprotein), fedtmembraner og RNA, som er virusarvemateriale
Spike-protein
Virus bruger sit ”spike-protein” (piggene på virus) til at binde sig til menneskets celler. Virus binder sig til menneskets såkaldte ACE2 receptor, som findes i tarmen, nyrerne og i mindre grad i lungerne. Den findes også på andre celler
Den del af spikeproteinet, som binder sig til ACE2 receptoren, hedder det receptorbindende domæne (RBD)
Vaccinerne virker hovedsageligt ved at danne antistoffer mod RBD. Når antistoffer bindes til RBD, hæmmer de virus evne til at trænge ind i cellerne. De neutraliserer virus
Nucleoprotein
Virus bruger nucleoproteinet til at vikle sit RNA rundt om. Hver viruspartikel har ca. 40 gange flere nucleoproteiner (ca. 1200) end spike glycoproteiner (ca. 30)
En del af antistoftestene tester for antistoffer mod nucleoproteinerne
Derfor er analyser for antistoffer mod nucleoproteinerne særligt gode til at se, om du har været smittet
Hvad har betydning for, om man er immun i forhold til SARS-CoV-2?
Ud over at fremme dannelsen af antistoffer bruger immunsystemet også kroppens egne T-celler til at forsvare kroppen mod mikroorganismer og vira. Immunitet handler i bund og grund om kroppens evne til at huske de infektioner, som man tidligere har været udsat for eller er vaccineret imod. Det er det, som antistof- og T-celle test undersøger.
Er man vaccineret eller har haft COVID-19, husker immunforsvaret, hvordan det skal reagere mod virussen, så det hurtigt og effektivt kan øge mængden af celler og antistoffer. På den måde kan immunforsvaret nedkæmpe virussen næste gang, at den forsøger at smitte en person. Dette er en del af grundlaget for at blive immun.
Kan immuniteten blive dårligere
Med tiden kan dit immunsystems evne til ”at huske” tidligere infektioner aftage. I takt med dette stiger risikoen for, at du kan blive smittet med en virus/bakterie, som du tidligere har været smittet med – dette kaldes gennembrudsinfektioner.
Immunsystemets evne til at huske afhænger af flere forhold, bl.a.
Din alder
Dit køn
Om du har andre sygdomme - fx kræft, nedsat funktion af nyrer eller lever
Om du tager medicin, der hæmmer immunsystemet eller har en medfødt defekt i immunsystemet
Fakta om SARS-CoV-2 test/populært kaldet coronatest eller COVID-19 test
Der er fire forskellige typer SARS-CoV-2 test:
PCR-test - som regel podes man i halsen
Antigentest - ofte kaldet hurtigtesten, hvor du som regel bliver podet i næsen
Antistoftest
T-celle test
Med en grov tilnærmelse kan du sige, at:
PCR-test-fortæller, om du er smittet og fortæller også først i sygdomsforløbet, om du smitter
PCR-testen er meget følsom og bliver positiv 3-10 dage efter, at du er smittet
PCR-testen kan også være positiv i dage/et par uger efter, du er blevet rask, da den i denne periode kan måle inaktivt virus, selvom du er rask og ikke længere smitter
Derfor kan PCR-testen ikke bruges til at afgøre, hvornår du er rask. Hvis du har haft symptomer, regnes du for smittefri og kan ophæve selvisolationen 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet (gælder ikke tab af smags- og lugtesans)
Hvis du ikke har haft symptomer, er du smittefri og kan ophæve selvisolationen 7 dage efter, at du fik taget testen
Du skal ikke testes igen for at blive erklæret rask
Antigentesten fortæller med rimelig sikkerhed om du smitter
Antigentesten er mindre følsom end PCR-testen. Derfor kan du godt være smittet, selvom du har en negativ antigentest
Antigentesten er positiv i den periode, hvor du har meget virus i næse, svælg og lunger
Derfor kan du med en grov tilnærmelse sig, at antigentesten er positiv i den periode, man smitter
Man kan dog godt smitte i en kort periode, før testen bliver positiv og i en kort periode efter, at testen bliver negativ
Antistoftesten fortæller, om du har været smittet, og om du er immun
Der er to forskellige typer antistoffer:
Nucleoprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, har du været smittet med SARS-CoV-2 virus. Du danner ikke nucleoprotein antistoffer, hvis du ”kun” er vaccineret
Spikeprotein antistoffer. Hvis du er positiv for disse, er du med meget stor sandsynlighed immun overfor SARS-CoV-2 virus. Men denne test kan ikke afgøre, om du har været smittet eller er blevet vaccineret
T-celle testen kan fortælle, om du har været smittet, og om du er immun
T-cellerne er en undergruppe af de hvide blodceller og er en del af immunsystemet og udvikles fra de såkaldte stamceller i knoglemarven. De udgør en del af kroppens forsvar mod infektioner og er også med til at bekæmpe kræft. T-celler kaldes også T-lymfocytter
T-celle test for SARS-CoV-2 er endnu ikke standardtest
De fleste T-celle tests undersøger T-cellernes funktion ved at undersøge deres evne til at udskille et stof, der hedder Interferon-γ, når man stimulerer T-cellerne med peptider fra SARS-CoV-2
T-celle tests kaldes også Interferon-γ release assays (IGRA) og bruges også til at diagnosticere infektionssygdomme som tuberkulose, Epstein Barr virus og Cytomegalovirus-infektioner
T-celle testen er ikke en rutinetest. Den benyttes kun i særlige situationer, hvor måling af antistoffer ikke giver tilstrækkelig information
Graf der viser sammenhængen mellem virusmængden og de 3 af de fire test-typer for COVID-19 (SARS-CoV-2)
Virusmængde og 3 typer COVID-test
Hvilken test skal du vælge?
Når du skal vælge en test, er det vigtigt, at du vælger den test, der passer bedst til formålet, og som svarer på det spørgsmål, du har. Hvis du er i tvivl om, hvilken test du skal vælge, skal du tale med din læge om, hvad for en test, der giver bedst mening at få taget.