Antigentest-SARS-CoV-2-COVID-19

Nete Hornung

Speciallæge

Resumé

  • Antigentesten måler SARS-CoV-2 protein i en podning fra naso/oro-pharynx

  • Antigentestens følsomhed er mindre end PCR-testens

  • Den lavere følsomhed synes at svare til et virusniveau, hvor der er dyrkbar virus i svælget, dvs. med nogen tilnærmelse det niveau, hvor en person smitter

En positiv test betyder, at personen:

  • Som udgangspunkt er smittet med COVID-19 og har så meget SARS-COV-2 (COVID-19) virus, at personen kan smitte andre

Negativt resultat på testen betyder, at personen:

  • Ikke har fået påvist virus i næsen

  • Stadig kan være smittet med COVID-19 virus, men mængden er mindre end testens følsomhed (falsk negativt resultat)

Definition

  • SARS-CoV-2 eller COVID-19 antigentest måler, om der er SARS-CoV-2 virusproteiner i podning fra næse/svælg med den samme teknologi (såkaldt ”lateralflow”), som også bruges i graviditets- eller ægløsningstest (disse bruges til at måle hormoner i urinen)

  • Antigentesten måler typisk, om der er SARS-CoV-2 nucleoproteiner eller spike glycoproteiner i podningsprøven1

  • Sammenlignet med PCR varierer testenes sensitivitet mellem producenter. Uafhængige studier har vist, at testenes diagnostiske nøjagtighed i klinisk praksis ikke altid svarer til producenternes angivelser

Synonymer 

  • Kviktest, lyntest, hurtigtest 

Indikationer 

  • Borgere med øget risiko for et alvorligt forløb og som kan have gavn af antiviral behandling

  • På de fleste hospitaler er der adgang til PCR SARS-CoV-2 analysen. Antigentesten er derfor ikke relevant på indlagte patienter

  • Hvem kan foretage podningen?

    • Personen selv

    • Sundheds-/plejepersonale 

Fortolkninger

Positivt resultat på testen 

  • Betyder som udgangspunkt, at personen er smittet med COVID-19 og har så meget SARS-COV-2 (COVID-19) virus, at vedkommende kan smitte andre

  • Specificiteten på de fleste tests ligger mellem 98 % og 100 %, hvilke betyder at der er få falsk positive2 

Negativt resultat på testen

Betyder som udgangspunkt:  

  • Personen har ikke fået påvist virus i næsen

  • Sensitiviteten er ikke særligt høj på de fleste tests (fra 27 % - 84 %)3,2 , og der kan derfor forekomme falsk negative resultater. Personen kan derfor godt være smittet med COVID-19 virus, men mængden er mindre end testens følsomhed

Fejlkilder (og kilder til normal variation) 

  • Forkert prøvetagning/håndtering af prøvematerialet

  • Forkert aflæsning af testkassetten

  • Hidtil synes SARS-CoV-2 varianterne ikke at have påvirket følsomheden, da selektionen for hhv. smitbarhed og resistens primært skyldes ændringer i spike proteinet, mens antigentestene primært måler nucleoproteinerne

  • Vaccination: Generelt er risikoen for en falsk positiv antigentest som følge af vaccination meget lille4. Skulle der opstå mistanke om falsk positivt resultat er det vigtigt, at det udredes i samarbejde med den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling

Fysiologi og biokemi

For at kunne anvende testen og fortolke den korrekt er det vigtigt at forstå, hvad testen måler, og dermed hvilken information testen giver.

  • SARS-CoV-2 består bl.a. af 4 strukturelle proteiner: Spike glycoprotein (S), envolope (E), membran (M) og nukleoproteinet (N) 

  • Nucleoproteinet er det hyppigst forekomne SARS-CoV-2-protein; hver virion bærer på ca. 1240 kopier, mens det kun bærer ca. 30 spike proteiner5,6

  • Antigen test måler stort set al tilstedeværelse af nucleoproteiner

Når en person inficeres med SARS-CoV-2, er inkubationstiden fra smitte til en påviselig virusmængde i podninger mellem 2 og 14 dage7. Et typisk forløb er vist i figuren (obs. vær opmærksom på, at tidsforløbet er stiliseret, og der kan være betydelig individuel variation).

Modsat spikeprotein, hvor der ofte forekommer mutationer, der er med til at mindske virkningen af SARS-CoV-2 antistoffer induceret af fx vacciner, så forekommer der få mutationer i nucleoproteinet. Det betyder, at de fleste antigen-tests kan bruges på tværs af forskellige SARS-CoV-2 virus varianter.

Sammenhæng mellem SARS-CoV-2 test og virusmængde og positiv test
  • Som det fremgår af figuren, stiger virusmængden eksponentielt i begyndelsen af sygdommen. Derfor vil den meget følsomme PCR-test typisk blive positiv ca. 1 dag før den lidt mindre følsomme SARS-CoV-2 antigentest (dog skal variationen i viral load også tages i betragtning)

  • Et dansk studie8 viste en overall sensitivitet på 70 % og en specificitet på 99,5 % for antigentesten. Den positive og negative prædiktive værdi var hhv. 87,0 % and 98,5 %. Hvis kun prøver med en høj virusmængde blev inkluderet, steg sensitivitet til 81 %. Dette illustrerer derfor godt forskellene mellem testene

Prøvetagning 

  • Podninger fra næse og/eller svælg

    • Nasopharyngeal podning

    • Oropharyngeal podning

    • Podning i den forreste del af næsen

Referenceintervaller 

  • Det normale er ikke at være smittet med SARS-CoV-2, altså negativ eller "ikke påvist"

Patientinformation 

Andre sundhedsfaglige artikler

NPU-koder og -navne 

  • NPU59389 BVS - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59310 Sekr(Nasoph) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag);arb.k.(proc.)=?

  • NPU60223 Sekr(Oroph) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59387 Sekr(Pharynx) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59386 Sekr(spec.) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59312 Sekr(Vestibulum nasi) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59388 Spyt - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59385 Syst(spec.) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59309 P - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59311 Sekr(spec.) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59308 Spyt - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59957 Sekr(Nasoph) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Nucleoprotein(ag); arb.k.(proc.)=?

  • NPU59958 P - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Nucleoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59959 Sekr(spec.) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Nucleoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59960 Spyt - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Nucleoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59955 Sekr(Nasoph) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Spike glycoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59954 P - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Spike glycoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59956 Sekr(spec.) - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Spike glycoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59953 Spyt - Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, Spike glycoprotein(ag); massek.=? ng/L

  • NPU59395 BSV - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

  • NPU59392 Sekr(Nasoph) - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

  • NPU59393 Sekr(Pharynx) - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

  • NPU59391 Sekr(spec.) - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

  • NPU59394 Spyt - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

  • NPU59390 Syst(spec.) - Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus(ag); arb.k.(proc.)=? 

Kilder

Referencer

  1. Li D, Li J. Immunologic testing for SARS-CoV-2 infection from the antigen perspective. J Clin Microbiol. 2020.. PubMed
  2. Hirabayashi E, Mercado G, Hull B, Soin S, Koshy-Chenthittayil S, Raman S, Huang T, Keerthisinghe C, Feliciano S, Dongo A, Kal J, Azizan A, Duus K, Else T, DeArmond M, Stone AEL. Comparison of diagnostic accuracy of rapid antigen tests for COVID-19 compared to the viral genetic test in adults: a systematic review and meta-analysis. JBI Evid Synth. 2024; 22.; 1939-2002. PubMed
  3. Bell KJ, Li Y, Medcalf E, Ackermann D. COVID-19 rapid antigen tests approved for self-testing in Australia: published diagnostic test accuracy studies and manufacturer-supplied information. A systematic review. Med J Aust. 2023; 219.; 551-558. PubMed
  4. Gans JS, Goldfarb A, Agrawal AK, Sennik S, Stein J, Rosella L. False-Positive Results in Rapid Antigen Tests for SARS-CoV-2. JAMA. 2022; 327.; 485-486. PubMed
  5. Ke Z, Oton J, Qu K, Cortese M, Zila V, McKeane L, Nakane T, Zivanov J, Neufeldt CJ, Cerikan B, Lu JM, Peukes J, Xiong X, Kräusslich HG, Scheres SHW, Bartenschlager R, Briggs JAG. Structures and distributions of SARS-CoV-2 spike proteins on intact virions. Nature. 2020; 588.; 498-502. PubMed
  6. Targeted Proteomics for the Detection of SARS-COV-2 proteins, Karel Bezstarosti, Mart M. Lamers, Bart L. Haagmans, Jeroen A. A. Demmers. Vis kilde
  7. Lauer SA, Grantz KH, Bi Q, Jones FK, Zheng Q, Meredith HR, Azman AS, Reich NG, Lessler J. The Incubation Period of Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) From Publicly Reported Confirmed Cases: Estimation and Application. Ann Intern Med. 2020; 172.; 577-582. PubMed
  8. Detection of SARS-CoV-2 infection by rapid antigen test in comparison with RT-PCR in a public setting, Kathrine Kronberg Jakobsen, Jakob Schmidt Jensen, Tobias Todsen, Freddy Lippert, Cyril Jean-Marie Martel, Mads Klokker, Christian von Buchwald. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen