Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Skizofreni, oversigt

Tip en ven

Af: Poul Videbech, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2012

Fakta

  • Skizofreni er en meget alvorlig sygdom
  • Den kan viser sig ved vrangforestillinger, hallucinationer, forstyrret sprog og social tilbagetrækning
  • Sygdommen er en fejludvikling af hjernen pga. en blanding af genetiske og miljømæssige faktorer
  • Psykologiske faktorer kan få den til at bryde ud eller forværre forløbet
  • Behandlingen består i antipsykotisk medicin, samtaler, undervisning og social støtte
  • Forløbet kan være meget forskelligt, men man kan blive fuldstændigt rask

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom. Den kendetegnes ved omfattende og karakteristisk ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelsesliv.

Hyppige symptomer er vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, følelsesmæssig affladning, social isolation, uro og angst. Vrangforestillingerne kan være oplevelsen af, at man bliver forfulgt af fremmede magter. Man kan også have vrangforestillinger vedr. kroppens funktion eller lignende. Man kan føle, at man bliver påført handlinger eller følelser udefra, som om man bliver fjernstyret. Sanseforstyrrelserne eller hallucinationer er typisk, at den syge mener at høre stemmer uden, at der er nogen i nærheden. Stemmerne kommenterer måske vedkommendes adfærd eller diskuterer med den syge. Endvidere kan vedkommende have følelsen af at blive påført tanker udefra, at hans eller hendes tanker sendes ud til omverdenen, eller at personer i omgivelserne stjæler tankerne.

Blandt de sproglige forstyrrelser dominerer et usammenhængende og uforståeligt sprog, som også kan indeholde nye ord, som den syge selv skaber. Det kan selvfølgelig gøre det svært at forstå den syge.

Forandringerne i følelseslivet falder ofte ind under det, som kaldes negative symptomer. Blandt disse finder man blandt andet passivitet og mangel på initiativ, dårlig kontakt med omverdenen og social isolation. Disse symptomer betyder ofte, at den syge får afbrudt sit uddannelsesforløb eller ikke kan fungere på arbejdet. Derved bliver tilstanden endnu værre.

Hvor hyppig er skizofreni?

Skizofreni forekommer hos ca. 3-5 per tusind personer i Danmark.

Hvad skyldes skizofreni?

Baggrunden for lidelsen er intenst udforsket, men der er stadig meget, vi ikke ved. I halvtredserne troede man, at specielle forhold mellem forældre og barn kunne medføre sygdommen, men den tanke er fuldstændig forladt i dag. Stadig mere forskning taler for biologiske forstyrrelser som den dominerende årsag, dvs. en forstyrret udvikling af hjernen, som ofte sætter ind allerede i fosterlivet eller den tidlige barndom. Psykiske belastninger kan så spille en rolle for, at de biologiske forstyrrelser bliver egentligt til sygdom i forbindelse med hjernens modning omkring og efter puberteten.

Skizofreni opfattes således i dag som en udviklingsforstyrrelse af hjernen. En forstyrrelse, som bliver til sygdom adskillige år efter skaden er sket. Men grundlaget for sygdommen er genetisk arv, som dog godt kan springe generationer over. Man arver således en samling gener, som ved den rette miljøbelastning kan blive til sygdom mange år senere.

Miljøbelastningerne kan være alle forhold, som kan skade hjernens udvikling. Dvs. infektioner under graviditeten, fødselsskader eller senere opståede skader. Er man særlig følsom pga. sådanne forhold, kan en voldsom psykisk stressbelastning få sygdommen til at bryde ud. Tilsvarende kan stress vedligeholde sygdomme eller ligefrem forværre den, når den først er brudt ud.

Man ved også, at stofmisbrug (særligt amfetamin og lignende stoffer) samt hash kan medføre psykoser, der fuldstændigt ligner skizofreni. Reagerer man med psykose på stoffer, er der stærkt forøget risiko for, at man senere udvikler skizofreni.

Hvordan stilles diagnosen skizofreni?

Der skal have været ovennævnte symptomer i mindst én måned. En lægeundersøgelse af kroppen skal have udelukket anden sygdom som årsag til symptomerne. Der må heller ikke være anden psykisk lidelse, som kan forklare symptomerne. Symptomerne må heller ikke kunne forklares med rusmiddelmisbrug. F.eks. kan LSD, hash og andre stoffer give symptomer, som ligner mange af skizofreniens symptomer.

Hvordan behandles skizofreni?

Målet for behandlingen af skizofreni er, at den syge får de bedste muligheder for et selvstændigt liv og får kontrol over symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer.

Behandlingen består af nedenstående hovedelementer

  1. Medicin, såkaldt antipsykotika
  2. Individuelle samtaler
  3. Familie terapi/undervisning
  4. Sociale tiltag/støtte

Behandlingen af lidelsen er oftest langvarig, men mange vil blive raske, hvis de hjælpes igennem den akutte fase. Det er vigtigt hurtigt at dæmpe symptomerne, og her er brug af medicin af typen antipsykotika centralt. Antipsykotika har bedst effekt på de såkaldte positive symptomer, dvs. hallucinationer og vrangforestillinger. Hvis den skizofrene person har haft flere episoder med sådanne symptomer, bør behandling med medicin fortsætte i flere år.

En anden vigtig del af behandlingen er uddannelse af den skizofrene og familien om sygdommen og dens symptomer, samt om mestring af symptomer og evt. tilbagefald. Oplæring i hvordan man begår sig i forskellige sociale situationer er også nyttig. Den skizofrene bør også tilbydes hjælp til at få ordnet økonomi, husholdning, uddannelse eller arbejdstræning. Desuden er det meget vigtigt, at man undgår brug af rusmidler.

Mennesker med skizofreni skal således have et tilbud som omfatter samarbejde mellem flere forskellige professionelle indenfor sundhedsvæsenet og socialvæsenet. Det skal sikres, at vedkommende hurtigt får hjælp ved tilbagefald.

Hvordan er det videre forløb ved skizofreni?

Lidelsens forløb varierer utroligt meget fra person til person, fra kronisk alvorlig sygdom til fuldstændig bedring efter en periode med skizofreni. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at kommer man helskindet igennem den akutte fase, vil 20-30 % blive fuldstændigt raske igen. En stor gruppe kan klare sig godt, hvis de tager deres medicin, men omkring 25 % er fortsat svært syge trods behandlingen. Især forbrug af rusmidler kan præge prognosen for sygdommen i meget alvorlig retning. Det er også et dårligt tegn, hvis medicinen ikke kan dæmpe symptomerne. Sådan er det desværre i nogle tilfælde, hvor medicinen kun medfører bivirkninger og ingen gunstige virkninger.

Det har vist sig, at en akut start på sygdommen varsler en bedre prognose end den gradvise snigende indsættende form. Hertil kommer, at det sandsynligvis er uheldigt for det videre forløb, hvis den skizofrene over længere tid ikke får behandling. Meget tyder på, at det kan skade hjernen.

Skizofreni kan være forbundet med andre lidelser. Det er nævnt, at rusmiddelmisbrug kan være et problem. Den skizofrene kan også få andre psykiatriske lidelser som angst, depression og søvnløshed.

Det er også fundet en overhyppighed af selvmord blandt personer med skizofreni.

Hvordan undgår jeg at forværre skizofreni?

Hvad enten man selv er syg eller er pårørende til en syg, er det meget vigtigt, at skaffe sig mest muligt viden om sygdommen. Hvordan den viser sig, hvordan den behandles, og hvilke farer der lurer.

For de pårørende er det vigtigt at støtte deres syge slægtning i at gå i behandling og forsøge at reducere den stress, der kan være omkring vedkommende mest muligt. Det vil sige, at det også er vigtigt f.eks. ikke at bebrejde den syge hans sociale tilbagetrækning eller manglende initiativ. Det er symptomer på sygdommen, og bebrejdelser gør kun tingene værre.

Pårørende vil ofte have stor glæde af såkaldte pårørendegrupper, hvor man kan søge støtte og rådgivning. Sådanne grupper findes i regi af de forskellige patientforeninger.

For den syge vil det være vigtigt at passe behandlingen omhyggeligt. Desuden vil en sund livsførelse (mht. rygning, kost, motion osv.) have stor betydning for at mindske den betydelige overdødelighed, som skizofreni medfører.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Poul Videbech, prof. led. ovl., dr. med., Psykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
Link til Lægehåndbogen