Digitale initiativer i almen praksis
Digital almen praksis
Som læge eller ansat i almen praksis er det nok de færreste, der tænker over, hvilke nationale digitale initiativer der er i gang. Derudover kan det være svært at få overblik over, hvilke projekter der findes, og hvornår de rammer hverdagen i klinikken. Datakonsulenterne følger med i de igangværende og kommende digitale projekter og initiativer og vil med denne side forsøge at give almen praksis et overblik over de projekter, der kommer til at ramme klinikkens hverdag.
Data fra borgerens eget hjem
Indsatsen understøtter deling af Patientrapporterede Oplysninger (PRO) og hjemmemålinger på tværs af sektorer og it-systemer.
Oplysningerne som patienten har registreret i hjemmet kan derfor ses af sygehus, kommune og almen praksis, ligesom de kan tilgås på sundhed.dk. Læs mere om PRO-infrastruktur her.
Datastandardisering i almen praksis
Projektet har til formål at finde løsninger, som kan sikre, at data, der registreres fremadrettet i et hvilket som helst lægesystem (LPS), lever op til et fælles standardformat. Almen praksis kan både registrere patientinformation i notater (ustruktureret data) eller benytte de dertil indrettede felter, som findes i lægesystemet (struktureret data). Det er dog kun muligt at lave statistik, beregninger o. lign. på tværs af patienter ud fra struktureret data. Derfor arbejdes der på at finde gode, brugbare løsninger, som kan understøtte struktureret data i almen praksis. Læs mere her
Projektet er aktuelt sat på hold.
Deling af EKG
Fra medio 2026 bliver nye EKG-undersøgelser automatisk tilgængelige på Sundhedsjournalen via sundhed.dk – uanset om EKG’et er lavet i almen praksis eller på hospitalet.
Det betyder færre manuelle arbejdsgange, hurtigere adgang til vigtig information og bedre sammenhæng i patientforløbet. Læs mere om deling af EKG her.
Deling af Journalnotater
Deling af journalnotater fra almen praksis er politisk aftalt mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i overenskomst for 2025. Læs seneste status her.
Deling af Lokale Laboratoriesvar
Behandlingsansvarlige sundhedspersoner får adgang til borgernes laboratoriesvar både fra laboratorier og fra almen praksis. De kan se svarene via Laboratoriesvarportalen og via klinikervisningen i Sundhedsjournalen. Den nye adgang til laboratoriesvar fra almen praksis bevirker, at sundhedspersoner får et mere komplet billede af borgernes sygdomsforløb og dermed bedre grundlag for behandling og opfølgning.
Løsningen forventes at sættes i drift i løbet af 2026.
Digital løsning til tilknytning af diagnosespecifikt tilskud for patienter med skizofreni
Patienter med skizofreni, skizotypisk sindslidelse og skizoaffektiv psykose har ret til gratis antipsykotisk medicin i 15 år fra diagnosetidspunktet. Der arbejdes aktuelt på en ny digital løsning, der gør det muligt at tilknytte diagnosespecifikt tilskud til patienterne omfattet ordningen i tilskudsansøgningsservicen (TAS) via FMK-online. Det er ukendt hvornår løsningen er i drift.
Digital Svangrejournal
Digital Svangrejournal digitaliserer første svangrekonsultation i almen praksis. Formålet er at forbedre informationsudvekslingen mellem den gravide, almen praksis og fødestedet ved at anvende et digitalt spørgeskema og automatisk overførsel af data.
Alle almene praksis har adgang til Digital Svangrejournal via Klinik+. Forud for første graviditetskonsultation er der mulighed for at sende spørgeskema til kvinden fra lægesystemet via Min Læge-appen. Besvarelserne overføres automatisk til Digital Svangrejournal, hvor de kan redigeres og suppleres af lægen, inden informationerne sendes til fødestedets visitation.
Oprettelsen af svangerskabsjournalen og vandrejournalen skal ske i Digital Svangrejournal. Lægen sender efterfølgende via opgaverekvisition svangerskabsjournalen som en PDF, der automatisk er vedhæftet en sygehus-henvisning (REF01). Vandrejournalen printes til den gravide og bruges efterfølgende i forløbet som vanligt på papir.
Læs mere om Digital Svangrejournal og find vejledning til dit lægepraksissystem her.
Læs mere om Digital Svangrejournal her.
Digital Svangrejournal er forløberen for den kommende Graviditetsmappe, hvor hele graviditetsforløbet digitaliseres.
Digital Svangrejournal er udviklet i samarbejde mellem PLO, Lægesystemleverandørerne, PLSP og MedCom.
Diagnosekort
Diagnosekortet er en integreret del af lægepraksissystemerne, som har til formål at give et overblik over patientens aktuelle helbredstilstand (sygdomme eller tilstande, som patienten aktuelt er i behandling for) og tidligere betydningsfulde hændelser, tilstande m.v. (sygdomme eller tilstande, som patienten ikke aktuelt er i behandling for, men som er relevante i helhedsvurderingen).
Det er egen læge, der opretter og vedligeholder diagnosekortet. Det er altså kun egen læge, der kan tilføje og fjerne diagnoser fra diagnosekortet.
Et diagnosekort er særligt relevant for patienter med mange sundhedskontakter i øvrige dele af sundhedsvæsenet. På den måde har sundhedsprofessionelle på hospitaler og i kommunen også indblik i patientens diagnoser, hvilket gavner helhedsvurderingen.
Diagnosekortet deles med praksispersonale i egen klinik, patient og tværsektorielt (hospital og kommune). Diagnosekortet kan således tilgås i eget lægepraksissystem, men kan også ses i Sundhedsjournalen på sundhed.dk og Min Læge-appen.
Læs mere om diagnosekortet her og her.
Find vejledning til diagnosekortet i lægepraksissystemerne her.
FMK
Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedsprofessionelle adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet er, at danne et overblik over den enkelte borgers medicinering til brug for borgerens behandling på tværs af sektorer. Løsningen udvikles løbende. Læs mere om FMK for sundhedsprofessionelle her.
Forløbsplaner
Graviditetsmappen
Graviditetsmappen er en national, digital løsning, som erstatter Vandre- og Svangreskabsjournalen som papirbåren journal. Graviditetsmappen gør det muligt at samle og dele sundhedsfaglig information om graviditeten ét digitalt sted og kan ses af både den gravide, almen praksis og fødestedet. Graviditetsmappen forventes klar medio 2026.
Intelligent Indbakke
Formålet med projektet er at etablere en mere effektiv indbakke med fokus på en bedre håndtering af laboratoriesvar, som derved letter lægens og praksispersonales håndtering af indkommende post. Funktionen Intelligent indbakke findes i EG Clinea, MultiMedWeb og Vena. Læs mere om intelligent indbakke her.
Klinik+
PLO's it-løsning Klinik+ er en fælles og sikker indgang til en række webapps via dit lægesystem. Klinik+ er et administrationsmodul, der skal lette hverdagens administration i klinikken med færre klik og bedre overblik. Klinik+ indeholder:
- Klinikbeskeder (fx sende besked om årskontroller, screeningsindsatser, klyngeindsatser mv.)
- Ydelsesoverblik (få overblik over den del af klinikkens arbejde og indsatser, som klinikkens ydelsesafsætning afspejler)
- FriFerie (registrering af klinikkens lukkedage og klinikkens åbningstider, hvilket patienter ser i Min Læge-appen)
- Digital Svangrejournal (mulighed for at sende spørgeskema til gravid via Min Læge-app forud for første graviditetsbesøg i praksis)
- Den Fælles Aftalevisning (samlet overblik over patienters aftaler med hospitaler, kommuner og i praksis)
- Klinikvisning (nemmere overblik over hvilke oplysninger, din klinik viser patienterne i Min Læge-appen, vejledninger til hvordan oplysninger redigeres)
- Hurtig Psykiatrisk Vurdering (mulighed for at booke akutte tider hos praktiserende psykiatere)
- AIM – Automatisk IndberetningsMotor (Læs mere om den automatiske indberetning fra din kliniks lægepraksissystem til lovpligtige nationale og regionale databaser)
- Projekt Apps i Almen praksis (projektet giver adgang til et katalog af sundhedsapps i Klinik+, som du via Min Læge-appen kan anbefale patienter at anvende. Du kan henvende dig for deltagelse - læs mere her).
Læs mere om Klinik+ her og her.
Klinikkens Cockpit
- Demens: Profilen identificerer patienter med demens eller kognitiv svækkelse samt dem der får antipsykotisk medicin. Det giver et fælles afsæt for systematisk opfølgning, bedre behandlingskvalitet og et styrket samarbejde på tværs af sektorer.
- Ydelse 2150 (målgruppe 1+2): Med profilen kan klinikken hurtigt identificere patienter med svær kronisk psykisk sygdom og patienter med andre psykiske lidelser. Formålet er at komme tidligere på banen og forebygge somatisk sygdom.
- Osteoporose: Med denne profil kan klinikken nemt identificere patienter med osteoporose og få et samlet overblik. Det gør det enklere at prioritere opfølgning, justere behandling og sikre en mere ensartet kvalitet i indsatsen.
Læs mere om Klinikkens Cockpit her, her og her.
KontaktLæge
Kontakt Læge-appen er en national løsning, som alle kommuner har haft mulighed for at anvende siden maj 2020. Med appen kan social- og sundhedsfagligt personale i kommunerne hjælpe deres borgere med teknisk at starte en videokonsultation med borgers egen læge, og samtidig støtte borgeren i selve videokonsultationen efter behov.
Kontakt Læge-appen er en videreudvikling af Min Læge-appen, men er målrettet sårbare og udsatte borgere, som i forvejen får hjælp fra kommunens social- og sundhedsområde.
Appen kan anvendes på tablets/iPads og mobiltelefoner, som er android- og iOS-styrede. Læs mere om KontaktLæge her.
Korrespondancemeddelelse (nye funktioner)
I løbet af 2026 kommer der en opdateret version af korrespondancemeddelelsen, hvor der kommer flere funktioner. Det bliver blandt andet mulighed for at vedhæfte bilag, tydeliggørelse af afsender med påkrævet signatur på meddelelsen, krav om at korrespondancemeddelelsen besvares, krav om anvendelse af positiv kvittering, tildeling af fastlagte overskriftskategorier som understøtter sortering af korrespondancemeddelelserne. Læs mere om de nye funktioner i korrespondancemeddelelsen her.
Kvalitetsplatformen i almen praksis
Kvalitetsplatformen skal gøre det nemmere for praktiserende læger at omsætte data til konkrete kvalitetsforbedringer. Den kommende platform skal aktivere og visualisere relevante sundhedsdata, så de bliver let tilgængelige og brugbare – ikke kun for kvalitetsklyngerne, men også for de enkelte klinikker, beslutningstagere og i sidste ende patienterne. Formålet er at give sundhedsprofessionelle i almen praksis bedre værktøjer til at:
- identificere og prioritere indsatsområder
- agere proaktivt på data
- styrke beslutningsgrundlaget i klinikken
- målrette indsatser over for sårbare patientgrupper
- og understøtte nationale indsatser med lokal forankring
Det er endnu ukendt, hvornår kvalitetsplatformen er klar i lægepraksissystemerne.
Medicinsk Beslutningsstøtte og CAVE
Min Læge-appen
- klinikkens kontaktoplysninger og åbningstider, evt. oplysninger om ferieafløser
- kontaktoplysning til lægevagten
- tidligere og kommende aftaler med egen læge
- vaccinationer, og hvilke vaccinationer der anbefales. Har patienten børn under 15 år, kan de også se deres vaccinationer
- henvisninger til fx speciallæge
- diagnoser - samlet overblik over aktuelle diagnoser
- lægeaftale som videokonsultation
- bookning af tid
- Spørgeskemaer
- E-konsultation
- prøvesvar - her finder patienten testsvar og analyser for et bredt udvalg af prøver foretaget af egen læge
- medicin - se aktuelt og tidligere medicin og anmod om fornyelse af recepter
- find speciallæge - få overblik over tilgængelige speciallæger i hele landet
Slå klinikvisning i Min Læge-appen til eller fra via Klinik+ i klinikkens lægesystem. Læs mere om hvordan du ser og redigerer klinikkens oplysninger i Min Læge-appen her.
Alle lægesystemer i almen praksis er koblet til Min Læge-appen, men systemerne understøtter funktionerne i appen på forskellig vis. Læs mere om Min Læge-appen her.
Opkobling af speciallægepraksis til Sundhedsjournalen
Udvalgte data fra speciallægepraksis er tilgængelige for almen praksis i E-journal og Sundhedsjournalen. For nuværende kan ICD-10-diagnoser og epikriser, inkl. billeddiagnostiske epikriser ses.
Samlet Patientoverblik
Et Samlet Patientoverblik udvikler digitale løsninger, der skal forbedre koordinering, samarbejde og overblik for patienter, pårørende og sundhedspersoner. Programmet arbejder med at udvikle og afprøve løsninger til deling af aftaler i sundhedsvæsenet, stamoplysninger, planer og indsatser, patientens mål og diagnoser. Fire af løsningerne, aftaleoversigten, fælles stamkort, diagnoseoversigt og forløbsplaner, er færdigudviklet og i drift. Øvrige tiltag er under udvikling.
De digitale løsninger omfatter en fælles Aftaleoversigt, et Fælles Stamkort, deling af Planer og Indsatser og deling af Patientens Mål. Læs mere om Samlet Patientoverblik her.
•Aftaleoversigt
Aftaleoversigten er en digital kalender, som giver borgere og pårørende et samlet overblik over aftaler med offentlige hospitaler, kommuner, praktiserende læge og speciallæger. Oversigten giver også sundhedspersoner mulighed for at koordinere aftaler på tværs, da sundhedspersoner har adgang til at se borgernes aftaler med andre dele af sundhedsvæsenet. Borgere og deres pårørende kan se Aftaleoversigten på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen og Min Læge-appen. Sundhedspersoner kan tilgå Aftaleoversigten via Sundhedsjournalen eller direkte i deres fagsystem. Læs mere om hvordan aftaleoversigten kan anvendes her.
• Fælles Stamkort
Fælles Stamkort er en digital løsning, hvor patienten selv kan dele sine stamoplysninger om fx pårørende, sprog og telefonnummer. Patienter inddaterer oplysninger via sundhed.dk, og oplysningerne deles på tværs af kommuner, regioner og praksissektor sammen med andre stamdata, der hentes fra de relevante kilder. Praktiserende læge kan orientere sig i stamkortet i lægesystemet. Læs mere om fælles stamkort her.
Habile borgere over 60 år har fra den 15. januar 2025 ret til at fravælge genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop (FGVH) jf. ændring af sundhedsloven, Lov nr. 1779 og bekendtgørelse, BEK nr. 1125. Fravalget registreres af borgerens selv på sundhed.dk eller via papirblanket og træder i kraft 7 kalenderdage efter registreringen og vises i alle journalsystemer under Fælles Stamkort. Læs mere om fravalg af genoplivning her.
• Diagnosekortet
Diagnosekortet er en integreret del af lægepraksissystemerne, som har til formål at give et overblik over patientens aktuelle helbredstilstand (sygdomme eller tilstande, som patienten aktuelt er i behandling for) og tidligere betydningsfulde hændelser, tilstande m.v. (sygdomme eller tilstande, som patienten ikke aktuelt er i behandling for, men som er relevante i helhedsvurderingen).
Det er egen læge, der opretter og vedligeholder diagnosekortet. Det er altså kun egen læge, der kan tilføje og fjerne diagnoser fra diagnosekortet.
Et diagnosekort er særligt relevant for patienter med mange sundhedskontakter i øvrige dele af sundhedsvæsenet. På den måde har sundhedsprofessionelle på hospitaler og i kommunen også indblik i patientens diagnoser, hvilket gavner helhedsvurderingen.
Diagnosekortet deles med praksispersonale i egen klinik, patient og tværsektorielt (hospital og kommune). Diagnosekortet kan således tilgås i eget lægepraksissystem, men kan også ses i Sundhedsjournalen på sundhed.dk og Min Læge-appen.
Læs mere om diagnosekortet her og her.
Find vejledning til diagnosekortet i lægepraksissystemerne her.
Forløbsplaner er en digital plan, der udarbejdes og vedligeholdes i almen praksis for borgere med diabetes, KOL eller hjertesygdom.
Alment praktiserende læger kan se og opdatere forløbsplaner i deres fagsystem. Borgere og pårørende med fuldmagt kan se deres forløbsplan på sundhed.dk. Sundhedsfaglige på tværs af sundhedsvæsnet kan se forløbsplaner i Sundhedsjournalen. Læs mere om forløbsplaner her og her.
Sundhedsapps i almen praksis
Med indførelse af løsningen apps i almen praksis vil den alment praktiserende læge via sit almindelige journalsystem og tilhørende applikationer få adgang til et midlertidigt katalog af sundhedsapps, som han/hun kan anbefale patienter at anvende. Det vil fremgå af lægesystemet og web-portalen, hvilke apps, der er anbefalet.Se videovejledning i hvordan du anbefaler apps til patienter her.
Se anbefalede sundhedsapps her.
Webreq 3
WebReq er en online løsning, hvor du kan sende elektroniske laboratorierekvisitioner til alle typer laboratorier i Danmark. WebReq indeholder komplette analyseregistre fra alle tilmeldte biokemiske og mikrobiologiske laboratorier.
Find skriftlige vejledninger og videoer til WebReq 3 her.
WebPatient
Web-Patient er en digital løsning integreret i WebReg 3 i klinikkens lægesystem. Løsningen er tilgængeligt i alle lægesystemer og har til formål at formidle og dele oplysninger mellem patient og praktiserende læge. I Web-Patient kan lægen oprette skemaer, som patienten elektronisk besvarer, hvorefter data kommer direkte ind i lægesystemets laboratoriekort. Det kan være information om patientens hjemmemålinger f.eks. blodtryk, blodsukker, vægt eller skemaer om stress, angst og depression. Læs mere om WebPatient herAktører og leverandører i Digital Almen Praksis
Regionale digitale projekter
Booking af patienter til "Hurtig Psykiatrisk vurdering" (§ 66 ordning)
Læs mere om Hurtig Psykiatrisk Vurdering her og her.
Dermloop
DermLoop er et digitalt værktøj, der gør det muligt hurtigt for praktiserende læger at sende billede og beskrivelse af en hudlæsion med mistanke om hudkræft og få en hurtig vurdering fra en speciallæge samt råd om behandling.
Løsningen er ikke i brug i Region Nordjylland.
Teledermatologi
Teledermatologi er elektronisk udveksling af digitale hudbilleder via en elektronisk henvisning. Formålet er, at den praktiserende læge kan få rådgivning om diagnose og behandling fra dermatologen uden at patienten skal henvises til en egentlig fysisk konsultation. Læs forløbsbeskrivelsen for teledermatologi her. Læs råd til fotografering her.
Videotolk
Videotolkning foregår via web-browser. Videotolkning giver mulighed for at udnytte tolkene bedre/mere end ved fysisk transport. Tolkning via video skaber et rum, hvor patient, læge og tolk kan se og høre hinanden, men hvor tolken ikke er fysisk til stede. Videotolkning er tilgængeligt på stort set alle sprog, og det er også muligt at benytte video til at gennemføre tegnsprogstolkning med tale- og hørehæmmede patienter. Læs mere om bestilling af videotolk og afvikling af konsultation med videotolk her.
Datakonsulenterne vil forsøge at holde denne side opdateret med fremtidige digitale initiativer. Har du input til denne vejledning er du velkommen til at sende det til den indholdsansvarlige.
Indholdsansvarlig
Datakonsulenterne
Mail: datakonsulent@rn.dk