Mavesyrerelaterede lidelser (D07, D84, D85, D86)

Lægemiddelvalg

• Lansoprazol: Protonpumpehæmmer
• Pantoprazol: Protonpumpehæmmer   

Kommentarer

I visse tilfælde kan non-farmakologiske tiltag (rådgivning om livsstil og kost) have en gavnlig effekt på reflukssymptomer [1,2]. 

Protonpumpehæmmere (PPI) er ligeværdige 1. valgs præparater ved refluks- og ulcussygdom samt ved ulcusprofylakse under NSAID/acetylsalicylsyre behandling [1,2,3]. Pantoprazol og lansoprazol, er billigst hvorfor de anbefales. 
Patienten opnår ikke nødvendigvis symptomfrihed ved farmakologisk behandling [3]. Ved symptomer uden organisk forklaring, funktionel dyspepsi, anbefales PPI ikke pga. meget beskeden effekt [3]. 

Initialt bør patientens medicin gennemgås for håndkøbs- og receptpligtige lægemidler, der kan øge risikoen for mavesyrerelaterede lidelser. Blandt andet kan NSAID og ASA initiere ulcussygdom, mens ADP-receptorhæmmere (fx clopidogrel), antikoagulantia herunder K-vitamin antagonister, prednisolon, SSRI og orale bisfosfonater kan bidrage til øget risiko for ulcus. Indikationen for disse lægemidler bør revurderes [3]. 

Langtidsbehandling med PPI er primært indiceret hos patienter [3]:

• med erosiv reflukssygdom
• med Barretts øsofagus
•  
• ved vedvarende behov for ulcerogen medicin og betydelig risiko for ulcus.

Patienter med verificeret ulcus skal som hovedregel kun behandles med PPI i 4-6 uger, medmindre der er bestående risikofaktorer, der indicerer forebyggende behandling. [3].
Ved symptomstyret behandling indtræder effekten gradvist i løbet af 1-4 døgn efter opstart af behandling. Patienten instrueres i at fortsætte indtil symptomfrihed i mindst 24 timer [4]. 

Seponering
Indikation for PPI-behandling bør revurderes jævnligt, også hos ældre patienter [3].
PPI-behandlingen bør overvejes seponeret [4]:

• Ved funktionel dyspepsi (symptomer uden organisk forklaring)
• Ved ukompliceret ulcus (ingen blødning eller perforation), når patienten er symptomfri (tager op til 4 uger). 
• Ophør af lægemidler, hvor PPI alene er givet som ulcusprofylakse (fx NSAID (inkl. ASA), prednisolon og SSRI)

PPI øger risikoen for mavetarminfektioner og kan øge risikoen for fraktur.

Kan seponeres uden aftrapning eller ved aftrapning, hvor dosis halveres (fx hver 2. uge [5].
Kontinuerlig PPI-behandling i mere end 4-8 uger kan medføre rebound syresekretion [3,5]. 
Antacida og antirefluksmidler kan anvendes p.n.mod evt. rebound symptomer [1,3,5].

Links

• Ingen

Referencer

1. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, 2021:
   Gastroøsofageal reflukssygdom: Diagnostik og behandling
2. Lægehåndbogen, 2024:
   Gastroøsofageal reflukssygdom
3. Dansk selskab for Almen Medicin, 2021:
   Dyspepsi og gastroøsofagealreflukssygdom hos voksne - udredning og behandling
4. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, 2018:
   GERD patientvejledning for behandling  
5. Sundhedsstyrelsen 2023:
   Seponeringslisten 2024