SydKIPs PraksisNyt - juni - 2026
SydPOL – gratis konsulenthjælp til almen praksis
SydPOL har udvidet teamet med tre nye lægefaglige konsulenter. Vi byder velkommen til Signe Harder, Søren Møller Petersen og Hanne Høst.
Øverst fra venstre: Tine Willumsen Hermann, Vibeke Munch Jensen, Hanne Høst
I midten fra venstre: Jens Rosbach, Jeanette Fischer, Anne Kragholm Nielsen (teamleder)
Nederst fra venstre: Lærke Thomsen, Signe Harder, Søren Møller Petersen.
Teamet består nu af otte lægefaglige konsulenter med bred erfaring og viden inden for ledelse og organisationsudvikling. De står klar til at understøtte almen praksis med sparring og rådgivning om blandt andet: Konflikthåndtering, ledelsessparring, samarbejde og trivsel, organisering af opgaver, udvikling af visioner og værdigrundlag
I SydPOL arbejder vi for at understøtte kvalitetsudviklingen i almen praksis med særligt fokus på ledelse og organisationsudvikling.
Vil du høre mere eller tage en uforpligtende snak, er du velkommen til at kontakte teamleder og organisationskonsulent Anne Kragholm Nielsen på anne.kragholm.nielsen@rsyd.dk eller telefon 40 22 01 07.
Nyt fra datakonsulenterne, SydKIP
Graviditetsmappen (info, tip og webinar)
Fra den 2. juni 2026 kan hele graviditetsforløbet håndteres elektronisk i klinikken.
Med Graviditetsmappen bliver det muligt at oprette, tilføje og rette oplysninger ét samlet sted – med automatisk deling til fødested, kommune og den gravide selv.
I vil genkende meget fra Den Digitale Svangrejournal, men vær opmærksom på, at indholdet er rettet til efter de opdaterede retningslinjer.
TIP
Den gravide følger sit forløb i appen ”Min Graviditet”, som nemt downloades fra Min Læge appen.
Hvis du ikke nåede at få en plads på webinarerne om Graviditetsmappen, bliver det muligt at se en optagelse af et webinar på PLSP’s hjemmeside, når de første webinarer er afholdt.
Vi datakonsulenter følger også implementeringen tæt og laver en vejledning om Graviditetsmappen med bl.a. linket til webinaret, der bliver optaget.
Sundhed.dk, SydKIP: Find vores nye vejledning til Graviditetsmappen
MineAftaler – ny app til patienter og pårørende i Region Syddanmark
Den 31. maj lancerede Region Syddanmark MineAftaler, der er en ny app og hjemmeside til patienter og pårørende i regionen
I MineAftaler kan patienten bl.a. få ét samlet overblik over sine aftaler med sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Patienten vil derfor både kunne se sine aftaler hos privatpraktiserende læger og speciallæger, på sygehuset og i de kommunale sundhedstilbud, læse indkaldelsesbreve, bestille tid til blodprøver m.m.
MineAftaler erstatter den digitale platform Mit Sygehus, som mange patienter har brugt, men som er lukket, fordi den er blevet forældet.
Læs mere om MineAftaler på Region Syddanmarks hjemmeside
Positive evalueringer: Kurser om palliation i almen praksis
To nye kurser om palliation er blevet afholdt, og yderst positivt evalueret. Kurserne udbydes i regi af programmet ”Kræft i almen praksis”.
Det ene kursus er for praksispersonale og varer en dag. Deltagerne angav, at kurset i høj grad, eller meget høj grad, havde givet dem ideer til nye tiltag i klinikken.
Plan2learn: Læs mere om næste kursus, som afholdes igen den 24. november 2026
Det andet kursus er et fælles klinikkursus for alle i praksis og varer 3 timer. Kurset er afholdt to gange, og 14 ud af 15 deltagere angav, at kurset i høj grad, eller meget høj, grad var relevant for deres arbejde i klinikken.
Find kurset i SydKIPs Aktivitetskataloget
Yderligere information
Fås ved henvendelse til koordinator Merete Dyg Willemoes, SydKIP (mwni@rsyd.dk eller telefon 29 20 11 98).
Gratis kursusforløb til hoveduddannelseslæger i fase 3 og nynedsatte praktiserende læger
Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk
I efteråret 2026 tilbyder SydPOL et nyt gratis kursus over tre moduler med fokus på:
- Ledelsesopgaverne i praksis
- Det personlige lederskab, strategisk og operationel ledelse
- Personlig ledelsesstil og din trivsel som leder.
Kurserne afholdes i Kolding, Comwell den 8. og 29. oktober, samt den 30. november 2026 fra kl. 16.30-20.00.
Plan2learn: Læs mere om kurset og tilmeld dig
Tilmeldingsfristen er den 8. september 2026.
Spørgsmål?
Kontakt teamkoordinator SydPOL, SydKIP via mail Anne.Kragholm.Nielsen@rsyd.dk eller på telefon 40 22 01 07.
Gratis temadag om ”Et sundhedsvæsen i bevægelse”
Den 10. september 2026 kl. 8–15, Comwell Middelfart
Region Syddanmark inviterer til temadag om patientsikkerhed med fokus på sundhedsreformen med emner som psykiatri, lighed i sundhed, borgernære behandlingstilbud og flytning af opgaver mellem kommuner og regioner.
Mød oplæg om forebyggelse af tvang, tværsektorielt behandlingstilbud til udsatte borgere og et eksempel på den nye enhed Borgernær Sundhed.
Foruden hovedoplæg byder temadagen på markedsplads og talks.
Markedspladsen byder bl.a. på stande som ”Trygt Mellemrum – Kan vi gøre det lettere at dele mere viden mellem sygehus og praksis?” og ”Disruption i praksiskonsulentordningen – nye veje til øget patientsikkerhed: Gentænkning af tværsektorielt samarbejde i praksis”.
På dagens talks vil eksperter indgå i en åben og nuanceret samtale om ”Etnicitet og tvangsanvendelse i psykiatrien” og ”Lighed i sundhed – minoriteter i sundhedsvæsenet”.
Plan2learn: Tilmelding er åbnet, skynd dig at tilmelde dig, da der er rift om pladserne
Ved spørgsmål kontakt patientsikkerhed@rsyd.dk.
Sæt kryds i kalenderen den 29. september 2026 - Region Syddanmark afholder temadag om gravide og barslende med angst og depression
Temadagen har et tværfagligt fokus for fagprofessionelle, der møder denne type patientgruppe under graviditet, fødsel og / eller barsel.
Arrangementet afholdes på Sygehus Lillebælt Kolding.
Plan2learn: Søg kurset på titlen: Regional temadag om gravide og barslende med angst og depression
Er du i kontakt med unge eller yngre voksne, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug?
Mange oplever senfølger som angst, nedtrykthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller udfordringer i relationer og hverdagsliv.
TUBA tilbyder gratis rådgivning og terapi til unge og voksne i alderen 12–35 år, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
TUBA har aktuelt ingen eller meget kort ventetid for unge under 25 år i Region Syddanmark.
Unge kan selv kontakte TUBA uden henvisning og har mulighed for anonym og online rådgivning.
Vi kommer gerne ud til klinikker eller mødefora og holder et kort oplæg (20–30 min.) om målgruppen og tidlig opsporing.
TUBA Danmark: Læs mere om målgruppe, tilbud og kontaktmuligheder
Nyt fra Lægemiddelteamet
Insulinanalogerne Toujeo og Tresiba får igen generelt tilskud
Lægemiddelstyrelsen har den 27. april 2026 ændret den nuværende tilskudsstatus for de langtidsvirkende insulinanaloger Toujeo og Tresiba, således de begge igen får generelt tilskud.
Begge præparater anvendes til behandling af forhøjet blodsukker hos patienter med type 1- og type 2-diabetes.
Pris for billigste pen pr. 20.5.2026
Klik på billedet for større visning.
Insulin glargin 300 E/ml og 100 E/ml er ikke bioækvivalente. Derfor gælder: Ved præparatskift fra 100 E/ml til 300 E/ml bibeholdes tidligere dosis, men det kan være nødvendigt med 10-18 % højere dosis af 300 E/ml.
1 DDD = 40 IE.
Lægemiddelstyrelsen: Insulinanalogerne Toujeo og Tresiba får igen generenelt tilskud
Ny IT-løsning i FMK skal sikre patienter med skizofreni gratis antipsykotika i 15 år
Sundhedsministeriet meddelte i august 2024, at udvalgte patientgrupper kan få gratis antipsykotika.
Den midlertidige ordning med markeringen ”regional aftale psykiatri” på recepten erstattes nu af en funktionalitet i Tilskuds Ansøgnings Servicen (TAS) i FMK-online.
Se sundhed.dk for mere information om vederlagsfri antipsykotika til patienter med skizofreni
Nyt fra Forskningsenheden
Ældre indvandreres brug af almen praksis i Danmark
- I dette registerstudie med 532.810 patienter på 75 år og ældre viste det sig, at ældre indvandrere fra mellemindkomstlande kom markant sjældnere til lægen end ældre danskere, mens indvandrere fra højindkomstlande kom oftere.
- Sundhedsudgifterne i indvandrernes hjemland spillede en vigtig rolle — kommer man fra et land, der bruger få penge på sundhed, så kommer man sjældnere til lægen i Danmark.
- Næsten alle indvandrergrupper havde en øget sandsynlighed for slet ikke at have besøgt deres praktiserende læge i løbet af et år, uanset hvilket land de kommer fra.
Din regionale forside for almen praksis på sundhed.dk
På den regionale forside er der genveje til mest søgte sider såsom:
- Patientforløb (bl.a. forløbsbeskrivelser og specialistrådgivning)
- Lægemidler
- Klinikadministration
- Nyheder
- SydKIP.dk
Og andre genveje til:
Aktivitetskalenderen, Lægehåndbogen, Patienthåndbogen, Find behandler, Sundhedstilbud, Sundhed.dk administration, Patientdata og meget mere.
Opdatering af forløbsbeskrivelser på sundhed.dk
Følgende forløbsbeskrivelser er opdateret:
- Følger efter COVID-19
- For tidlig pubertet (pubertas præcox)
- Infertilitet.
Sundhed.dk: Forløbsbeskrivelser
Aktivitetskalender for almen praksis
I sundhed.dks aktivitetskalender kan du finde møder / kurser / temadage / konferencer / webinarer m. m. for praktiserende læger og personale i almen praksis, Region Syddanmark
Sundhed.dk: Aktivitetskalender for almen praksis
Månedens returregning
Der modtages af og til returnerede regninger vedrørende dødsattest side 2 afdøde patienter.
Dette skyldes ofte, at der mangler en grundydelse.
Vær derfor opmærksom på, at ydelsen for dødsattest (2135) skal registreres sammen med konsultationsydelsen (0101), B-markeret.
Sundhed.dk: Find FAQ om returregninger og fejllister
Månedens UTH
AI-baseret journalskrivning
Læs månedens UTH på sundhed.dk
Mere viden om patientsikkerhed og UTH finder du på sundhed.dk
Følg Region Syddanmarks kvalitetsenhed ”SydKIP” på Facebook og Linkedin
SydKIP er Region Syddanmarks kvalitetsenhed, hvis opgave er at understøtte kvalitet og efteruddannelse i hele praksissektoren.
Du kan løbende se nyheder om kvalitet og efteruddannelse i almen praksis på Facebook og Linkedin.
Indholdsansvarlig: SydKIP