SydKIPs PraksisNyt - oktober - 2026
Sæt X i kalenderen - Kom til Kræftdag Syd den 19. januar 2027
Kræftdag Syd sætter fokus på hele kræftforløbet i almen praksis. Dagen er for læger og klinikpersonale.
Skuespiller Esben Dalgaard afslutter dagen med en stærk og rørende fortælling om at finde lys i mørket, bevare håbet og håndtere livets største udfordringer. Med ærlighed og humor deler han sin rejse gennem sit kræftforløb. Fortællingen sætter også fokus på Esbens erfaringer med sundhedsvæsenet og særligt almen praksis igennem kræftforløbet.
Kræftdag Syd foregår tirsdag den 19. januar 2027 på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia. Deltagelse er gratis, og der ansøges om tilskud fra Fonden for Almen Praksis.
I efteråret sendes det endelige program til jeres praksis.
Kontakt Merete Dyg Willemoes, SydKIP (mwni@rsyd.dk eller telefon 29 20 11 98) for mere information.
Skuespiller Esben Dalgaard (foto: Niels Krogh).
Positive evalueringer: Kurser om palliation i almen praksis
Vi udbyder to velafprøvede og positivt evaluerede kurser i regi af programmet "Kræft i almen praksis".
Det ene er et kursus for praksispersonale. Kurset gav i høj grad eller meget høj grad deltagerne ideer til nye tiltag i klinikken.
Yderligere information
Fås ved henvendelse til koordinator Merete Dyg Willemoes, SydKIP (mwni@rsyd.dk eller telefon 29 20 11 98).
Reservér datoen: Praksisdag Syd den 30. april 2027
Følg med på SydKIP.dk, hvor vi opdaterer program og tilmelding
Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia lægger hus til Praksisdag Syd.
Vi glæder os til at se jer.
Nyt fra datakonsulenterne, SydKIP
Digital Svangrejournal – husk de vigtige oplysninger
Den gravide svarer nu på flere spørgsmål i PRO-skemaet inden 1. svangerundersøgelse. Det giver bedre tid i konsultationen til at sikre, at de oplysninger, som fortsat skal udfyldes i almen praksis, er korrekte og fyldestgørende.
Vær især opmærksom på:
- Udfyld de kliniske oplysninger om tidligere fødsler og OGTT
- Ajourfør FMK, så fødestedet får et aktuelt overblik over den gravides medicin
- Er den gravide startet med den gule kuvert, skal hun fortsætte med den gennem hele graviditeten
- Ved 2. og 3. svangerundersøgelse skal der ikke sendes korrespondance eller henvisning. Fødestedet får de oplysninger, der er skrevet ind via Digital Svangrejournal
- Send fortsat en korrespondance til fødestedet ved vigtige rettelser eller ændringer uden for 1., 2. og 3. svangerundersøgelse.
Digital Svangrejournal har nu været i drift så længe, at de gravide begynder at komme til 2. og 3. svangerundersøgelse i den digitale løsning.
Har I spørgsmål eller brug for sparring, er I altid velkomne til at kontakte datakonsulent Birgitte Nissen på bn@rsyd.dk eller mobil 21 38 18 27.
Har din klynge lyst til at sætte fokus på demens og antipsykotika?
KiAP har udviklet en klyngepakke om demens og antipsykotika, som tager udgangspunkt i dataopgørelser, patientlister og lokalt samarbejde.
På klyngemødet får I overblik over, hvor mange patienter med demens i den enkelte klinik, der inden for det seneste år har fået antipsykotisk medicin. I bliver desuden introduceret til, hvordan I i jeres eget lægepraksissystem kan finde og arbejde med en liste over patienter med demens, der aktuelt er i behandling med antipsykotika. I dialog med ansvarlige for hjemmepleje og plejecentre i kommunen, samt lokale demenskoordinatorer drøfter I også roller og arbejdsgange.
SydKIP hjælper med træk af patientlister, koordinering med kommune og facilitering.
Klyngekoordinator Palle Christensen fra Nordlys-Klyngen fortæller: ”Pakken har ført til en helt konkret ændring i forbruget af antipsykotika. Vi har seponeret medicinen hos ca. 20-30 % af vores patienter med demens.”
KiAP: Læs mere om Demens og antipsykotika i almen praksis – og samarbejdet med kommunen
Nyt gratis kliniktilbud: Din regionale forside for almen praksis, sundhed.dk, der hjælper dig hver dag
Hvad findes der, hvor finder man det, og hvordan kan det bruges i klinikkens hverdag
Din regionale forside af sundhed.dk for almen praksis fungerer som en gateway til mange forskellige informationskilder.
Opdag funktioner og informationer og få lettere ved at finde den rette viden på det rette tidspunkt.
Når du først kender strukturen på forsiden og ved, hvor du skal lede, kan sundhed.dk blive en langt mere anvendelig del af klinikkens hverdag.
SydKIP: Læs mere om ”Gratis klinikbesøg: Din forside, der hjælper dig hver dag”
Kontakt
Kontakt regional webmaster for sundhed.dk for fagpersoner, adm.d. Wicki Jøhnk Lund, SydKIP - wjl@rsyd.dk · 29 20 10 23
Nyt fra Lægemiddelteamet
Pneumovax®23 udgår
Pneumovax®23 (23-valent pneumokokvaccine) udgår af produktion, men kan fortsat være på lager på enkelte apoteker. Personer med øget, eller særlig øget, risiko for alvorlig pneumokoksygdom kan i stedet vaccineres med Capvaxive® eller Prevenar20®.
Til Pneumovax® kan personer over 65 år få klausuleret tilskud. For Capvaxive® og Prevenar20® er tilskuddet begrænset til bestemte persongrupper.
Sundhedsstyrelsen: Læs mere om tilskud til vacciner til visse persongrupper
Statens Serum Institut: Læs mere om pneumokokvaccination
Ny behandlingsvejledning til type 2-diabetes
Medicinrådet har opdateret behandlingsvejledningen for type 2-diabetes. Sulfonylurinstoffer (SU-stoffer) placeres nu længere nede i behandlingshierarkiet.
Tirzepatid vurderes at kunne anvendes på lige fod med eksisterende GLP-1-receptoragonister som semaglutid. Prisen vil derfor få betydning for valg mellem lægemidlerne.
Medicinrådet: Læs den ny behandlingsvejledning til type 2-diabetes
Opdatering af forløbsbeskrivelser på sundhed.dk
Følgende forløbsbeskrivelser er opdateret:
- Afføringsforstyrrelser (ny)
- Hovedtraume hos meget skrøbelig eller svært dement patient (ny).
Sundhed.dk: Forløbsbeskrivelser
Kliniknære webinarer baseret på aktuel almenmedicinsk forskning
Er du nysgerrig på den nyeste almenmedicinske viden?
Så følg med i Fjernsyn for FYAM. Det er fagligt udviklende webinarer baseret på aktuel forskning fra landets Forskningsenheder for Almen Praksis.
Webinarerne ligger kl.13:00-13:30 og kan kombineres med den daglige supervision. De skaber et rum, hvor praktiserende læger (ikke mindst uddannelses- og tutorlæger) sammen, eller hver for sig, kan blive klogere på et klinisk relevant emne.
Nyt fra Forskningsenheden
Skal vi stoppe med at bruge urinstix til at diagnosticere urinvejsinfektion hos ældre?
Et nyt systematisk review og meta-analyse af 16 studier undersøgte, hvor godt leukocytter og nitrit på urinstix identificerer bakteriuri og urinvejsinfektion hos personer over 60 år.
Testen havde høj sensitivitet, men lav specificitet. Mange ældre med positiv stix har ikke klinisk relevant urinvejsinfektion.
Asymptomatisk bakteriuri er så hyppig blandt ældre, at fund af bakterier i urinen i sig selv har begrænset diagnostisk værdi.
Resultaterne understøtter, at urinstix ikke bør anvendes som diagnostisk test for UVI hos ældre, men at vurderingen i stedet bør tage udgangspunkt i patientens symptomer og kliniske billede.
Find hurtigt vej på sundhed.dk via din regionale forside
På den regionale forside er der genveje til mest søgte sider såsom:
- Patientforløb (bl.a. forløbsbeskrivelser og specialistrådgivning)
- Lægemidler
- Klinikadministration
- Nyheder
- SydKIP.dk
Og andre genveje til:
Aktivitetskalenderen, Lægehåndbogen, Patienthåndbogen, Find behandler, Sundhedstilbud, Sundhed.dk administration, Patientdata og meget mere.
Aktivitetskalender for almen praksis
På sundhed.dks aktivitetskalender kan du finde lokale og regionale møder / kurser / temadage / konferencer / webinarer m. m. for praktiserende læger og personale i almen praksis, Region Syddanmark
Sundhed.dk: Aktivitetskalender for almen praksis
Månedens returregning
- Lægen har været på besøg på plejehjem og tilset patient. I forbindelse med besøget beder personalet om, at patienten kommer på dosisdispensering.
Medicinlisten gennemgås, og doseringstidspunket noteres, lige som ønsket apotek og leveringsmåde.
Hjemme igen skriver lægen notat for besøg og afregner med besøgstakst.
Dernæst laves dosisrecepter til apotek og afregner med ydelse 4500 på separat regningsnummer.
- Kommunesygeplejerske sender mail og beder om at borgeren kommer på dosisdispensering. Lægen skriver tilbage mhp. oplysninger, der er nødvendige for at kunne lave dosisrecepter (Medicinlisten skal stemme, og doseringstidspunket være angivet, lige som ønsket apotek og leveringsmåde). Sygeplejersken svarer tilfredsstillende samme dag. Lægen afregner 0127 (E-mail med kommunen), og 4500 på to separate regningsnumre.
Begge regninger ender som returregning.
Læring
I case 1 er ydelserne korrekt afregnet. Regionens kontrolsystem (LUNA) er imidlertid sat op til at være obs på, om der er anden grundydelse sammen med ydelse 4500.
Alt arbejde i forhold til dosisdispensering er indeholdt i ydelsen.
Evt. andre kliniske problemstillinger samme dag skal dokumenteres i selvstændigt notat, så man kan redegøre for, at det er korrekt med 2 grundydelser denne dag.
Regionen vil godtage regningen, hvis den indsendes igen.
I case 2 kan der kun afregnes for ydelse 4500, idet kommunikation med kommunen i forbindelse med dosisdispensering er indeholdt i ydelsen 4500.
Regningen skal indsendes igen men kun som 4500.
Månedens UTH
Manglende angivelse af CAVE
Læs månedens UTH på sundhed.dk
Mere viden om patientsikkerhed og UTH finder du på sundhed.dk
Følg Region Syddanmarks kvalitetsenhed ”SydKIP” på Facebook og Linkedin
SydKIP er Region Syddanmarks kvalitetsenhed, hvis opgave er at understøtte kvalitet og efteruddannelse i hele praksissektoren.
Du kan løbende se nyheder om kvalitet og efteruddannelse i almen praksis på Facebook og Linkedin.
Indholdsansvarlig: SydKIP