Lægehåndbogen

Voldtægt og voldtægtslignende overgreb

Ditte Trolle

Speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Voldtægt er defineret som et samleje med en person, der ikke har givet sit samtykke til dette

    • Dette inkluderer vaginalt, analt og oralt samleje, samt genstandsvoldtægt (indførelse af genstande i vagina eller anus)

  • Fuldbyrdet voldtægt foreligger, når penis har været indført i vagina - også selvom der ikke har været sædafgang 

  • Voldtægt inden for ægteskabet er også strafbart

  • Straffeloven omfatter også andre seksuelle forhold end samleje 

  • Seksuelle overgreb anvendes som en samlebetegnelse, når offeret har været udsat for grænseoverskridelser, pres, tvang og vold i kombination med seksuelle handlinger

  • Det er det manglende samtykke, der afgør, om den seksuelle handling er strafbar 

Inddeling

  • Voldtægt kan opdeles efter

    • Offerets alder, da overgrebet skete

    • Hvilken relation, der var mellem offer og gerningsperson (fremmed, kendt, familie, samlivspartner, kæreste, ven eller anden person)

    • Hvorvidt det var en enkelt eller gentagne episoder, og

    • Hvorvidt offeret aktuelt udsættes for overgreb

Forekomst 1

  • I Danmark blev der i 2022 anmeldt 1.780 voldtægter. I 2021 var tallet 2018. Man regner med, at det reelle tal er langt højere

  • Unge under 24 år er mest udsatte

  • 47 % af overgrebene er fuldbyrdet samleje

  • 6 % af den danske befolkning har på et tidspunkt været udsat for tvungen sex, og 4 % har været udsat for forsøg på tvungen sex. Knap en femtedel af disse er mænd

  • Ifølge befolkningsundersøgelser anmeldes tre ud af fire voldtægter aldrig til politiet 

  • Der er formentlig størst tabuisering af de forhold, hvor mænd udsættes for seksuelle overgreb, og allermest, hvis overgriberen er en kvinde. Der findes derfor ingen valide tal for disse sager

  • Af anmeldte sager ender ca. 30 % i retten. Når sagen ikke kommer for en domstol, kan årsagen være, at det ikke muligt for politiet at finde en gerningsperson, anklagemyndigheden vurderer, at sagen ikke vil kunne holde i retten på grund af bevisets stilling, eller at den formodede gerningsperson er under den kriminelle lavalder 

  • Af de anmeldte sager ender ca. 10 % med en dom

  • Antallet af falske anmeldelser er skønsmæssigt 7 %

  • I godt halvdelen af tilfældene er offeret mellem 15 og 26 år, mens hver tredje er under 18 år 

  • Rapporten ”Unges Trivsel år 2002” har vist, at i alt 11 % af unge under 15 år har oplevet et strafbart seksuelt forhold. Dette gælder hovedsageligt piger. Det er dog langt fra alle tilfældene, som af den unge bliver vurderet som et overgreb

  • I to tredjedele af tilfældene kender parterne hinanden før voldtægten. Man skelner mellem bekendtskabsvoldtægt, hvor parterne kender hinanden godt, fx en ven, et familiemedlem eller en tidligere eller nuværende partner (ca. 40 %), kontaktvoldtægt, hvor parterne lige har mødt hinanden (< 24 timer) (ca. 30 %) samt egentlig overfaldsvoldtægt, hvor parterne aldrig har mødt hinanden før (ca. 30 %)

  • I 20 % af tilfældene er der mere end én gerningsperson til stede, 45 % sker i offerets eller gerningspersonens hjem og 30 % udendørs

Disponerende faktorer

  • Alkohol, hash og narkotiske stoffer er en betydelig risikofaktor

    • I 60 % af alle voldtægter har der været betydelig alkoholindtagelse hos offer og/eller gerningsmand

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Diagnose

Andre undersøgelser

Dokumentation og sporsikring

  • Omkring 60 % af ofrene rapporterer fysisk vold i forbindelse med overgrebet. Voldstegn, som kan underbygge ofrets forklaring, skal dokumenteres2            

    • Det kan være hudafskrabninger, blodudtrædninger og sår efter spark, slag eller snit med kniv

    • 5 % har været udsat for tryk på halsen, som kan resultere i hæshed eller åndenød

    • Petekkier i øjne og mundslimhinde samt bevidsthedstab er tegn på, at der har været overhængende livsfare

    • Hos knap 30 % kan der dokumenteres skader ved gynækologisk undersøgelse. Hyppigst i form at slimhinderifter omkring skedeåbningen

  • Ved mistanke om voldtægt henvises til et af landets ni modtagelsescentre:

  • Den forurettede bør ikke bade, men medbringe tøj, trusser og bind samt gemme første portion urin efter samlejet. Ved oral penetration bør offeret ikke spise og drikke, før undersøgelsen er gennemført

  • Retslægelig undersøgelse (som vanligvis begæres af politiet) bør foretages umiddelbart og helst inden for 48 timer

  • Der er ingen tidsgrænse for behandlingstilbuddet på landets modtagecentre

Hovedpunkterne i undersøgelsen

  • Enhver klinisk arbejdende læge kan anmodes om at gennemføre undersøgelse af ofre ved mistanke om seksuelle overgreb og skal derfor kunne sikre biologisk bevismateriale på adækvat vis3

  • Er den voldtagne under 15 år, skal forældremyndighedsindehaver og de sociale myndigheder underrettes inden undersøgelsen

  • Er den voldtagne mellem 15 og 18 år kan undersøgelse og behandling påbegyndes efter aftale med ofret. Den samme anmeldelsespligt forligger, men anmeldelse kan ofte vente til næste dag

  • Der optages anamnese med vægt på tvang/vold, der er anvendt, samt hvorvidt offeret gjorde modstand. Tidspunkt for seneste samleje med samtykke, præventionsbrug og menstruationscyklus noteres

  • Synlige skader og ømme steder dokumenteres ved beskrivelse i journalen, indtegning på skitser samt ved fotografering (kamera og røntgen)

  • Følelsesmæssige og kropslige stressreaktioner dokumenteres ved at spørge, observere og undersøge patienten

  • Relevant spormateriale sikres ved anvendelse af sterile vatpinde og rene objektglas og prøverne opbevares tørt i lukket papæske eller prøverør

  • Ved prøvetagning for DNA-materiale skal der anvendes hue, handsker og maske

  • Seksuel kontakt dokumenteres ved

    • Undersøgelser for skader på kropsåbninger (skede, kønsorgan, mund og endetarmsåbning)

    • Undersøgelser for graviditet og sexsygdomme (urinprøve, dyrkning og serologi)

    • Sporsikring. Materiale, som kan indeholde spor fra den formodede gerningsperson eller fra åstedet:

      • Aktuelle kropsåbninger med henblik på sæd og sædvæske

      • Tøj (skader, pletter, sekret)

      • Bind, tampon, trusseindlæg

      • Indsamling af biologiske spor, pletmateriale (sæd, blod, spyt, hår)

      • Såfremt voldtægten medfører graviditet, og kvinden vælger en abort, bør graviditetsproduktet sikres til evt. DNA-undersøgelse (mærkes og sendes til Retsgenetisk Institut)

  • Dokumentation ved mistanke om påført forgiftning/udnyttelse under rus

    • Blod- og urinprøve sendes til Retspatologisk Institut

Lægeerklæring

  • Lægen skal ud fra anamnese og objektiv undersøgelse skrive en erklæring, som kan indgå i politiets efterforskning

    • Erklæringen baseres på journalnotatet

    • Erklæringen skal kun indeholde det, som er relevant for politiet

    • Vær præcis, når det gælder kilderne til de enkelte oplysninger

    • Brug såvidt muligt ikke fagterminologi (eks. ikke fissur, men rift)

  • Erklæringen skal indeholde en opsummering i forhold til

    • Psykisk og almen tilstand

    • Skader på krop og tøj

    • Fund og prøver fra kropsåbninger

    • Medicinske undersøgelser, behandling, sygemelding og kontrolaftaler

  • NB:

    • Brug aldrig ord som voldtægt, overgreb, overgriber eller gerningsperson udover i anamnesen

    • Konkluder aldrig at voldtægt har fundet sted eller ikke fundet sted - skyldsspørgsmålet er alene en opgave for politi og domstole 

    • Lægens opgave er udelukkende at beskrive og dokumentere de objektive fund

Anmeldelse

  • Patienten skal give tilsagn til, at lægens oplysninger videregives til politiet til brug for den videre efterforskning

  • Lægen har selvstændig tavshedspligt

  • Hvis offeret ikke ønsker politianmeldelse, bør undersøgelse tilbydes og prøver tages fra og gemmes med henblik på evt. senere anmeldelse

  • Ved anmeldelse af voldtægt har offeret ret til en bistandsadvokat betalt af det offentlige

Hvornår skal patienten henvises?

  • Voldtægter bør henvises til et af landets ni modtagecentre - www.voldtaegt.dk

  • I tvivlstilfælde kan der fås vejledning fra Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet

  • Modtagecentrene er bemandet med en kontaktperson døgnet rundt, men vil i akutte tilfælde henvise til centrale voldtægtscentre, der har døgnbemanding. Centrene varetager den initiale undersøgelse og samtale samt sikrer kontakt til opfølgende psykologbehandling og evt. socialrådgiverbistand. I de politianmeldte sager varetages dette i samarbejde med retsmedicinere/embedslæger

Link til vejledninger

Behandling

Behandlingsmål

  • I forbindelse med seksuelle overgreb har sundhedsvæsenet tre hovedopgaver:

    1. Kriseintervention

    2. Medicinsk behandling

      1. Behandling af fysiske skader samt forebyggelse/behandling af evt. sexsygdom

      2. Tilbud om fortrydelsespille/abort ved graviditet

    3. Retsmedicinsk dokumentation (til brug for retsvæsen og/eller ansøgning om erstatning)

Generelt om behandlingen

  • Behandling af fysiske skader, evt. behandling af uro, smerter og kvalme samt tetanusprofylakse

  • Behandling og forebyggelse af seksuelt overførte infektioner som gonoré, syfilis og klamydia

    • Tage dyrkningsprøve fra alle afficerede kropsåbninger før behandlingsstart

  • I særlige tilfælde kontaktes infektionsmedicinsk afd mhp. vurdering af post-ekspositionel profylakse (inden 1 døgn). Denne vurdering foretages på modtagecentrene, som også formidler kontakten

  • Vurdér forebyggelse af graviditet

  • Opfølgning

Medicinsk behandling

  • Ved mulig smitteoverførsel med klamydia gives profylaktisk

  • Nødprævention tilbydes, hvis der foreligger risiko for graviditet

  • Ved risiko for hepatitis B

    • Tilbydes vaccination i accelereret forløb med 1 ml akut, efter 14 dage og igen efter fire uger

Anden behandling

Samtalebehandling

  • Alle voldtægtscentre tilbyder gratis psykologhjælp

  • Alternativt kan egen læge inden for 12 måneder efter voldtægten henvise til psykolog, der har aftale med sygesikringen, idet der ydes et tilskud til 12 konsultationer på 60 % af sygesikringshonoraret. For børn og unge er der ingen tidsgrænse

  • Mange voldtagne har psykosomatiske stressreaktioner som uro, fortvivlelse og frygt, når de kommer over den umiddelbare chokreaktion

  • De søger ofte en tryg samtalepartner, som har kompetence til at møde mennesker i krise, og som kan give information og råd om det videre forløb 

  • Voldtægt udgør i sig selv en risikofaktor for udvikling af psykiske og seksuelle forstyrrelser (inkl. PTSD) på længere sigt

  • Ved traumatiske hændelser, som er skambelagte og stigmatiserende, skal de naturlige helende processer understøttes

  • Sundhedspersonale, som er involveret i modtagelse af voldtagne, skal vise empati, skabe tryghed i konsultationen, klarlægge, hvad der er sket, og hvilke hjælpeforanstaltninger, der er vigtigst for patienten. Desuden skal de kunne vurdere og tage hånd om patientens psykiske tilstand

  • De skal også gøre, hvad de kan, for at patienten ikke efterfølgende bliver overladt til sig selv. Dette kan indebære mobilisering af netværk eller krisecenter, afhængig af situationen og patientens ønsker

Socialmedicin

Patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Voldtægt er et tabubelagt traume

    • Kan efterfølges af symptomer som undgåelsesadfærd, angst og skyld, som kan påvirke den medicinske opfølgning

    • Smitterisikoen ved voldtægt er ringe, men angsten for smitte er ofte stor

  • Vurdér graviditet og infektioner (STD) samtidig med fortsat kriseintervention

  • Tidspunkt for opfølgning

    • De nærmeste dage efter overgrebet

    • Efter en måned: Graviditet, HIV-test

    • Efter tre måneder: Evt. hepatitis B- og syfilis-antistoffer

Psykosocial opfølgning

  • Voldtægt udløser ofte ikke den samme sociale støtte i netværket som andre traumer, fx ulykker

    • Voldtægt kan føre til bortfald af det sociale netværk, problemer med nære relationer og isolation

  • Alle bør tilbydes kriseintervention hos kvalificeret fagperson

    • Dette bør koordineres med den medicinske opfølgning

    • Omfanget af kriseinterventionen er afhængigt af behov

    • Langvarig behandling kan være aktuelt

  • Eftervirkninger kan være posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), depression, seksuelle vanskeligheder, angst og kroniske smertetilstande

Andre kliniske situationer

  •  Det kan være tabubelagt og forbundet med skyldfølelse og skam at søge hjælp pga. seksuelle overgreb. Få henvender sig i akutfasen, og mange undlader at anmelde forholdene

  • Personer, som har været seksuelt misbrugt eller lever i forhold, hvor de bliver udsat for misbrug, kan have

    • Komplikationer i svangerskabet

    • Langvarige psykiske problemer (fx depression og angst) 

    • Kroniske underlivssmerter eller andre smertetyper

    • Seksuelle problemer

    • Genitale infektioner og underlivsbetændelser

  • Oplysning om tidligere eller pågående overgreb kan have store konsekvenser for både udredning og behandling

    • For at give kvinder anledning til at tage disse emner op, kan lægen spørge direkte om tidligere seksuelle overgreb i den relevante situation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Kvinfo: Fakta om voldtægt. Vis kilde
  2. DSOG, Voldtægt. Guideline 2012. Vis kilde
  3. Voldtægt - undersøgelse og behandling. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Ditte Trolle

Læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen