Enhver huddefekt hos en patient med diabetes set ved inspektion af fødder
Risikofaktorerne neuropati, arteriosklerose og deformiteter
Ofte er der få eller ingen subjektive symptomer
Forbyggelse
Årlig fodundersøgelse
Tilbyde henvisning til fodterapeut
Behandling
Behandles med aflastning og eventuelt antibiotika
Identifikation af udløsende faktorer f.eks. dårligt fodtøj
Henvisning
Indlæg akut ved mistanke om akut diabetisk fodsygdom, dvs:
Påvirket almen tilstand eller feber & samtidig diabetisk fodsår
Kritisk iskæmi (nyopståede svære hvilesmerter i foden uden anden forklaring)
Vådt gangræn
Mistanke om plantar absces
Akut rød/varm/ødematøs fod (obs. infektion, artrit, akut Charcot-fod)
Sår der ikke heler efter 2-3 ugers behandlingstiltag henvises til sårcenter
Definition af diabetisk fodsår
Enhver huddefekt hos en patient med diabetes
Forebyggelse af diabetisk fodsår
Årlig kontrol
Alle patienter med diabetes bør have undersøgt fødderne mindst én gang om året - kan foretages af læge, sygeplejerske eller fodterapeut
Undersøgelsen omfatter screening for risikofaktorerne neuropati, arteriosklerose og deformiteter
Resultatet af denne undersøgelse danner grundlag for risikovurdering bl.a. ved stratificering af behandling ved fodterapeut
Alle patienter bør tilbydes henvisning til fodterapeut mhp. fodterapi, vejledning i fodhygiejne, valg af fodtøj mm. Der ydes tilskud til fodterapi afhængig af komplikationer som beskrevet
Stratificering mhp. tilskud til behandling hos fodterapeut
Kliniske fund
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Neuropati (vibrationssans>= 25)
Nej
Ja
Ja
-
Manglende fodpulse
Nej
Nej
Ja
-
Én af fire risikofaktorer*
Nej
Ja
-
-
Tidligere fodsår
Nej
Nej
Ja
-
Udbrændt Charcot
Nej
Nej
Ja
-
>50 % nedsat nyrefunktion
Nej
Nej
Ja
-
Fodsår
Nej
Nej
Nej
Ja
Aktiv Charcot
Nej
Nej
Nej
Ja
Tidligere amputation
Nej
Nej
Nej
Ja
Iskæmi
Nej
Nej
Nej
Ja
Tilskud til
Årsstatus
Maks. 4
behandlinger
Maks. 9
behandlinger
Ubegrænset
antal
*Fejlstilling og callositet, fedtvævsatrofi, negleforandringer, nedsat syn
Kilde: NBV Diabetisk Fodsygdom, Dansk Endokrinologisk Selskab
Forebyggende behandling
Oplæring og motivation
At oplære og motivere patienter er opgaver, som bør tages op af alle, som er involveret i behandling af diabetikere
Patienterne har behov for information om konsekvenserne af neuropati og arteriosklerose og om almindelig fodpleje
Patienter med diabetes skal motiveres til at foretage nødvendige tiltag, fx som daglig inspektion af fødderne og skoene, regelmæssig fodvask (ikke ved sår), brug af fugtighedscreme ved tør hud og forsigtighed med at gå barfodet eller med bare fødder i skoene ved sårtendens
Patienter med diabetiske fodsår skal kende til tegnene, som tyder på forværring. De skal også vide, hvor de skal henvende sig ved problemer
Primær forebyggelse
Regelmæssige kontroller vil identificere patienter i risiko
Er målet med diabetesbehandlingen
Bedret glukosekontrol reducerer mikrovaskulære komplikationer og kardiovaskulær sygdom, hvilket gør foden mindre udsat for iskæmi og neuropati
Sekundær forebyggelse
Alle patienter med tidligere fodsår er højrisikopatienter, risiko for nyt sår > 50 % indenfor 5 år
Sekundærprofylaksen indebærer at udstyre diabetikere med tidligere sår eller amputationer med specialsåler, specialfodtøj og andre ortopædiske hjælpemidler for at forhindre recidivsår
Det er vigtigt, at denne patientgruppe følges regelmæssigt op af et diabetesfodteam
Målet er at
Reducer lokal trykbelastning
Oplæring fokusere på fodpleje, neglepleje, selvundersøgelse
Hyperkeratoser og negleproblemer fortrinsvis behandles af fodterapeut
Diagnose af sår
Diagnostiske kriterier
Enhver huddefekt hos en patient med diabetes
Sygehistorie
Tilstedeværelse af neuropati og arteriel insufficiens disponerer
Længere diabetesvarighed, dårlig egenomsorg, dårligt/uhensigtsmæssigt fodtøj
Personer som har haft et sår er i betydelig risiko for nyt sår
Udløsende årsag er ofte akutte mekaniske eller termiske traumer, eller fra gentaget eller kontinuerligt tryk fra typisk dårligt fodtøj
Kliniske fund
Undersøg fødderne - inspektion for callus, negle, trykmærker, deformiteter og sår, palper distal puls, undersøg sensibilitet og vibrationssans
Neurologisk undersøgelse
Sensibilitetstest bør gøres med 10-g Semmes-Weinstein-monofilament
Når patient har fået foretaget statusundersøgelse hos en fodterapeut, vil der foreligge resultat af måling af vibrationssans. Værdier på mere end 25 - 30 mV er tegn på neuropati, og værdier på > 50 mV er ophørt vibrationssans
Hammertæer, klotæer, hallux valgus, hulfod og nedsat ledbevægelighed
Hud
Fødderne undersøges for callositeter. Mørke prikker under disse repræsenterer subkutane blødninger
Huden er ofte tør, og der er manglende svedlugt, hvis patienten har autonom neuropati
Svampeinfektioner er hyppige og kan give bakterielle sekundærinfektioner
Sårvurdering
Registrer sårets lokalisering, størrelse og dybde, udseende af sårbunden, tilstedeværelse af nekroser, tegn til infektion, underminering af sårkanterne, vurder om der direkte adgang til sener eller knogler samt forholdene i huden omkring såret
Diagnostik af infektion
Vurdering af et diabetisk fodsår mht. kliniske infektionstegn (rødme, hævelse, ømhed, varme samt pussekretion)
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Mikrobiologisk prøvetagning foretages som følger: Såret debrideres og renses/skylles med sterilt saltvand. Der podes herefter med samtidig rotation fra de centrale områder af såret
Sårflader er altid koloniserede, også med potentielt patogene bakterier
Ætiologisk agens
Overfladisk infektion uden generelle infektionstegn
Gule stafylokokker og betahæmolytiske streptokokker
Dyb infektion med udtalt cellulit/erysipilaslignende forandringer, ulceration, lymfangit
Polymikrobiel infektion med stafylokokker, streptokokker, gramnegative, intestinale stavbakterier og anaerobe bakterier
Laboratorieanalyse i form af CRP og leukocytter - obs. sensitivitet og specificitet er moderat
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Ved mistanke om osteomyelit, typisk hvis der i såret er åbent til knogler
Røntgen
Obs: almindelig røntgen har en lav sensitivitet
MR scanning eller PET scanning hvis røntgen ikke med sikkerhed afklarer, om der er knogleinvolvering
På sygehus
Mikrobiologisk prøvetagning
Ved mistanke om dyb revisionskrævende infektion bør sårbiopsi altid foretages
Det er vigtigt, at såret sonderes. Kontakt med knogle er ensbetydende med osteomyelit, som desværre alt for ofte overses med alvorlige konsekvenser for patienterne
Materialet bør dyrkes både for aerobe og anaerobe bakterier
Vurdering af vaskulære tiltag, hvis følgende mål er unormale:
Ankel-brakialtryk under 0,8
Systolisk tåtryk lavere end 45 mmHg
Reduceret transkutan oxygentension
Angiografi
Er guldstandard for diagnosticering af karforandringer og planlægning af karrekonstruktion
Aflastning, infektionskontrol, metabolisk kontrol og et velfungerende samarbejde mellem patienten og sundhedspersonale er vigtige forudsætninger
Behandle enhver infektion
Vurder, om der foreligger en iskæmisk tilstand, som kan revaskulariseres
Aflastning er en væsentlig komponent i behandlingen, således at trykket mod den ulcererede del af foden reduceres/fjernes
Bedre såret gennem rigtig bandagering, brug af lokale salver og fjernelse af callus
Så snart såret er helet, skal opmærksomheden rettes mod, hvordan man skal undgå et nyt sår
Håndtering i almen praksis
Infektionsbehandling
Infektion i diabetisk fodsår er en klinisk diagnose, og symptomerne er ofte sparsomme hos patienter med neuropati
Behandling bør startes på vid indikation ved tegn på infektion, og før svar på evt. sårpodning/biopsi foreligger
Der er ingen evidens for forskelle i behandlingsresultatet mellem antibiotikaregimer, behandlingsvarigheder eller administrationsmåder
Overvej subakut henvisning til det regionale sårcenter: Der er i alle regioner etableret et eller flere sårcentre, som er bemandet med kirurger med særlig erfaring i området og diabetologer
Råd til patienten
Fødderne bør inspiceres dagligt, evt. ved brug af spejl, med fokus på nyopstået trykmærker og/eller vabler
Daglig soignering af føder
Fokus på anvendelse af ordentligt fodtøj
Patienten skal motiveres til fast forløb hos fodterapeut
Ledsagende behandling af dyslipidæmi, hypertension og hyperglykæmi samt rygestop reducerer forekomsten af senkomplikationerne hos patienter med type 1- og type 2-diabetes
Behandlingsmålene er individuelle, afhængig af bl.a. diabetesvarighed og komorbiditet
Ved diabetiske fodsår bør man tilstræbe en god metabolisk kontrol også hos ældre skrøbelige patienter
Insulinbehandling?
Specielt ved inficerede sår kan blodsukkeret stige og være vanskeligt at kontrollere
Patienter med type 2-diabetes, som ikke er i optimal behandling med tablet eller GLP-1, bør man overveje at sætte i insulinbehandling
Regelmæssig kontrol har også vist sig at være et effektivt redskab til at forebygge diabetiske fodsår
Der er god evidens for medicinsk behandling af kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med diabetes, og selv om det ikke er direkte undersøgt, anbefales denne behandling også hos personer med diabetiske fodsår
Kirurgi
Revaskularisering
Patienter med tegn på reduceret arteriel cirkulation skal henvises til karkirurgisk afdeling
Henvisning
Akut indlæggelse ved
- Påvirket almen tilstand eller feber & samtidig diabetisk fodsår
- Kritisk iskæmi (nyopståede svære hvilesmerter i foden uden anden forklaring)
- Vådt gangræn
- Mistanke om plantar absces.
- Akut rød/varm/ødematøs fod (obs. infektion, artrit, akut Charcot-fod)
Der er i alle regioner etableret et multidisciplinært sårteam, hvor patienten vurderes både medicinsk og kirurgisk. Hvis iskæmi er det dominerende element, konfereres om indlæggelse på karkirurgisk afdeling
Subakut henvisning til vurdering førstkommende hverdag i multidisciplinært team:
Alle komplicerede sår: Dybe sår, mistanke om infektion, nekrose, mistanke om iskæmi som væsentligt element, recidiverende fodsår, væsentlig fejlstilling/deformitet, betydende komorbiditet, complianceproblemer
Hvis et sår ikke kan aflastes umiddelbart eller sufficient, og benet bør immobiliseres
Primært ukomplicerede sår, som ikke udviser helingstendens indenfor 2-3 uger
Varetages behandlingen af ukomplicerede sår i almen praksis bør den bestå i aflastning (efter behov henvises umiddelbart til autoriseret fodterapeut), sårbehandling og evt. antibiotika
Opfølgning
Patienter som har haft et sår, er i stor risiko for at udvikle et nyt. Derfor er omhyggelig opfølgning, inklusiv hyppige besøg hos fodterapeut afgørende i forebyggelse af nyt sår. Jvf ovenstående tabel gives tilskud til 9 konsultationer hos fodterapeut pr. år
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Kronisk og recidiverende
Komplikationer
Infektion
Diabetiske sår er udsat for infektioner på grund af forstyrrelser i granulocytfunktionen
Højt blodglukoseniveau og dårlig perfusion gør vævet disponeret for nekrotiserende infektioner
Osteomyelit
Kontakt med knogle, når diabetesfodsåret inspiceres med sonde eller andet egnet instrument, taler med stor sandsynlighed for osteomyelit
Almindelig røntgen påviser ikke de tidlige forandringer, men kan være nyttigt for at dokumentere forløbet
MR-undersøgelse kan diagnosticere akut og kronisk osteomyelit
Skellet mellem akut og kronisk osteomyelit sættes ved fire uger
Fraktur
Gangræn
Prognose
Recidivraten er høj
En tidligere læsion giver høj risiko for nyt sår
Ved dybe infektioner er opheling uden kirurgi lav
Baggrundsoplysninger
Definition
Diabetisk fodsår er en huddefekt på foden hos en person med diabetes
Patogenesen omfatter periferi polyneuropati hos stor set alle, arteriel insufficiens hos ca. 50 % og i en del tilfælde fejlstillinger, nedsat ledbevægelighed og ændret gangfunktion
Interventioner rettes mod infektion, perifer iskæmi og unormal trykbelastning som følge af perifer neuropati og begrænset ledbevægelighed
Forekomst
Diabetiske fodsår forekommer ved alle former for diabetes, dog hyppigst hos personer med type 2-diabetes
Ved type 1 -diabetes ses fodsår efter længerevarende, mere end 20 - 30 år, sygdom
Omkring 15 % af alle patienter med diabetes vil udvikle et fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Af disse vil 50 - 70 % udvikle et nyt sår
Incidens
Ca. 1 % ved type 1 diabetes og 2-3 % ved type 2 diabetes
Amputation
Incidensen for underekstremitetsamputation i Danmark ved diabetes er faldet markant de sidste 10 år. Hovedparten af amputationer sker hos personer med diabetes
Ætiologi og patogenese
Patofysiologi
Perifer neuropati og nedsat perifer blodcirkulation medfører, at huden bliver mere sårbar
Andre medvirkende faktorer til begyndende ulceration er tidligere sår og amputationer, dårligt syn, begrænset bevægelighed i led, tilstedeværelse af hyperkeratoser samt kardiovaskulær sygdom
Graden af perifer arteriosklerose er den vigtigste faktor af betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele
Tryk og evt. traume er den hyppigste udløsende faktor - en meget væsentlig faktor er dårligt, utilpasset og trangt fodtøj
Rent diabetisk fodsår, som er blevet revideret og er under opheling
Kilder
Fagmedarbejdere
Thomas Almdal
overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet
Jette Kolding Kristensen
praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.