Rygeafvænning

Peter Lange

speciallæge

10 vigtige punkter ved rygeafvænning

Sundhedsstyrelsen opsummerer evidensen1,2 vedrørende behandling af tobaksafhængighed med følgende 10 nøglepunkter omkring rygeafvænning. 

  • I. Afhængighed af tobak er en kronisk tilstand, som ofte vil kræve gentagne interventioner og mange forsøg på at stoppe. Men der findes effektiv behandling, som signifikant øger andelen af ikke-rygere på længere sigt
  • II. Det er af stor betydning, at klinikere og sundhedspersonale konsekvent registrerer og dokumenterer brug af tobak og tilbyder behandling til alle, som de er i kontakt med
  • III. Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektivt og kosteffektivt i et bredt spektrum af patientgrupper. Sundhedsarbejdere bør opmuntre alle, som er villige til at gøre et forsøg på rygestop, til at benytte rådgivning og virksomme medikamenter
  • IV. Minimal intervention mod tobaksafhængighed er en effektiv behandling. Alle rygere bør mindst én gang udsættes for den type intervention
  • V. Individuel rådgivning, gruppebehandling og telefonrådgivning er alle effektive, og effekten stiger med intensiteten af interventionen. To komponenter af rådgivning er specielt virksomme og bør altid indgå i forbindelse med rygestop:
    1. Praktisk rådgivning: Problemløsning, praktisk fremgangsmåde o.l.
    2. Social støtte som en del af behandlingen
  • VI. Antallet af medikamenter, som er effektive hjælpemidler ved behandling af afhængighed har været varierende. På nuværende tidspunkt (april 2024) findes der i Danmark to nikotinerstatningsprodukter: cytisin og bupropion, da vareniclin ikke længere er tilgængelig på markedet. Lægen bør opmuntre alle, som vil stoppe, til at benytte de tilgængelige medikamenter. Undtagelse er, når medikamenterne er medicinsk kontraindicerede eller i situationer, hvor der er utilstrækkelig dokumentation af effekt: det gælder graviditet, hos rygere som bruger mindre end 10 cigaretter dagligt, ved brug af snus og ved behandling af unge under 18 år

    I Danmark findes følgende 3 førstelinje-medikamenter, der alle har vist at øge andelen af personer som bliver røgfrie:

    1. Nikotinerstatningsprodukter:
      • a. tyggegummi
      • b. plaster
      • c. inhalator
      • d. sugetabletter og resoribletter
      • e. mundspray
      • f. næsespray
    2. Cytisin
    3. Bupropion
  •  
  • VII. Rådgivning og medikamentel behandling er begge dokumenteret virksomme behandlingsmetoder for tobaksafhængighed. Kombination af rådgivning og medikamenter er mere effektivt end enkeltfaktorerne hver for sig. Derfor anbefales klinikeren at opmuntre alle, som vil stoppe med at ryge til at benytte både rådgivning og medikamentel behandling 
  • VIII. Telefonisk rådgivning med henblik på rygestop er virksomt i forskellige populationer og kan nå bredt ud til befolkningen. Både klinikere og sundhedsvæsenet bør derfor sikre, at patienter har tilgang til Stoplinien og opmuntre patienterne til at bruge denne. Sundhedsstyrelsen har i 2023 publiceret en rygestopguide, som er skrevet sammen med Tobaksgruppen i Kræftens Bekæmpelse og som kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning
  • IX. Hvis en tobaksbruger i øjeblikket ikke er villig til at slutte, bør sundhedsarbejderen forsøge med en motiverende samtale
  • X. Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektiv og meget kosteffektiv sammenlignet med interventioner ved andre kliniske tilstande. At tilrettelægge en honorering af sundhedspersonalet for dette arbejde øger effektiviteten af programmet

5 trins model for intervention ved tobaksafhængighed baseret på de 5 A'er

  • Trin 1: Spørg om tobaksforbruget (ask)
    • Identificer og dokumenter tobaksforbruget hos alle patienter
  • Trin 2: Giv råd om at stoppe (advise)
    • Vær tydelig, stærk og personlig, og opfordre alle tobaksbrugere til at stoppe
      • Tydelig: rygestop er vigtig med tanken på at undgå fremtidig sygdomsudvikling
      • Stærk: Som læge ved jeg, at dette er det vigtigste enkelttiltag for at forebygge fremtidig sygdom
      • Personlig: søg at koble tobaksbruget til aktuelle gener eller sygdom, evt. til omkostninger eller til påvirkningen af familien og øvrige omgivelser
  • Trin 3: Tjek personens vilje til at gøre et stopforsøg (assess)
    • Er rygeren villig til at starte et forsøg på at holde op i dag?
  • Trin 4: Hjælp til med forsøget på at holde op (assist)
    • Hvis patienten er motiveret for at prøve på at stoppe så tilbyd:
      • (1) Medikamentel behandling
      • (2) Rådgivning, eventuel formidling til rette ved rådgivning eller anden støtte
      • (3) Giv starthjælp til at lægge plan for rygestop:
        • Aftal rygestopdato
        • Opfordre til at informere familie, venner og kolleger
        • Informer om udfordringer, specielt de første uger, blandt andet abstinensgener
        • Fjerne alle tobaksprodukter fra omgivelserne og gør hjemmet røgfrit
    • Hvis patienten ikke er villig til at starte et slutforsøg i dag, forsøg en motiverende samtale
  • Trin 5: Aftal opfølgning (arrange)
    • For patienter, som er villige til at holde op, aftal en opfølgningskonsultation - denne bør være i den første uge efter stopdato
    • For patienter, som ikke er villige til at slutte nu, husk at tage tobaksspørgsmålet op igen og tjek motivationen ved senere konsultation
    • Rygeafvænning - motivation

Ikke medikamentelle interventioner

  • Der findes mange enkelttiltag, som er virksomme. Gennemgående vil effektiviteten øges med stigende intensitet af tiltagene hos den motiverede patient. En kombination af flere tiltag fører også til øget effektivitet
  • I henhold til Cochrane reviews er der ikke evidens for, at hypnose eller akupunktur signifikant øger længerevarende rygestoprater  

Praktiske råd/rådgivning

  • Fuldstændigt ophør
    • Der anbefales at tilstræbe fuld afholdenhed fra rygning, man må ikke tage et eneste sug fra cigaretten efter rygestoppet
    • Nogle studier tyder på, at gradvis nedtrapning af forbruget før fuldstændigt ophør er lettere at gennemføre for nogle rygere, frem for fuldstændigt stop fra et højt dagligt forbrug
  • Brug tidligere erfaringer
    • Identificer, hvad der hjalp ved tidligere forsøg på rygestop, og byg videre på tidligere positive erfaringer
  • Forudser udfordringer
    • Diskuter udfordringer og vanskelige situationer
    • Omlæg vaner eller undgå situationer, som fremmer rygning i den værste periode
  • Alkohol
    • Diskuter også alkoholforbruget. Alkohol er relateret til tilbagefald
    • Undgå alkohol under rygestopforsøget
  • Andre rygere
    • Det er vanskeligere at stoppe, hvis andre i familien ryger
    • Familiemedlemmer bør opfordres til samtidigt rygestopforsøg
    • Opfordre partneren til ikke at ryge i patientens nærvær

Social støtte

  • Planlæg støtte hos behandleren
    • Behandleren bør kunne tilbyde hjælp undervejs
  • Opmuntre patienten til at gennemføre rygestopforsøget
    • Halvdelen af alle, som har røget, lykkedes med at stoppe rygningen
    • Der findes hjælp at hente i rådgivning, nicotin substitution og medicin
  • Foreslå at patienten involverer familie og venner

Sørg for at tilbyde information

Opfølgning

  • Arranger opfølgning, personligt eller telefonisk
  • Lav en opfølgningsaftale
    • Opfølgningen bør starte kort tid efter stopdatoen - helst indenfor den første uge - også selvom der er tilbagefald til rygningen
    • Opfølgende kontakt nummer to anbefales inden for den første måned efter rygestoppet
  • Identificer eventuelle problemer i rygestopprocessen
  • Tal om mulige udfordringer, som kommer efter rygestoppet
  • Mind patienten om stoplinien eller tilsvarende støttende tiltag

Medicinsk behandling3

  • Medikamentel behandling øger andelen af dem, som det lykkes at holde op med at ryge
  • Medikamentel behandling anbefales tilbudt til alle, hvor der ikke er kontraindikationer og er effektivt både til hjertepatienter og patienter med alle grader af KOL
  • Medikamentel behandling har i undersøgelser ikke vist sig effektiv til
    • Personer som ryger mindre end 10 cigaretter dagligt
    • Brugere af anden type tobak end røgtobak 
  • Det ser ud til at fokus fra sundhedspersoners side på vigtigheden af, at rygestopmedicin til en vis grad kan forbedre adhærens til medicin4
  • Der findes i Danmark forskellige medikamentelle behandlingsalternativer, som alle er dokumenteret virksomme
    • Nikotinerstatningspræparater: forskellige administrationsmåder
      • Tyggegummi
      • Plaster
      • Sugetabletter eller resoribletter
      • Inhalator
      • Næsespray
      • Mundspray
    • Cytisin
    • Bupropion
    • Vareniclin - kan i skrivende stund (april 2024) ikke få i Danmark

Nikotinerstatningspræparater5

Indikationer

  • Er det bedst gennemprøvede af de tre førstevalgspræparater til behandling af tobaksafhængighed
  • De højeste doser er vist at være effektive for personer med stærk afhængighed til tobak
  • Præparaterne kan bruges i indtil 6 måneder, hvis det er nødvendigt
  • Det er også vist, at kombinationer af flere typer erstatningspræparater (fx nicotin plaster sammen med nicotin inhalator) er virksomme til at undertrykke abstinenser i forbindelse med rygestop6
  • Det er ikke vist, at nicotin erstatningspræparater er effektive hos personer som ryger mindre end 10 cigaretter dagligt
  • Det ser ud til, at start på nicotin erstatningspræparat ugen før det planlagte rygestop kan være mere effektivt
  • Kan også bruges hos patienter med stabil hjerte-karsygdom

Forholdsregler

  • Gravide bør opfordres til at stoppe med rygning uden brug af medicin
  • Nikotin erstatningspræparater øger ikke risikoen for akut hjerte-karsygdom, men forsigtighed anbefales:
    • De første 2 uger efter akut hjerteinfarkt
    • Ved alvorlige hjerte- og rytmeforstyrrelser
    • Ved ustabil angina pectoris

Bivirkninger

  • Tyggegummi
    • Irritation i munden
    • Hikke
    • Halsbrand og sure opstød
    • Ondt i kæberne
  • Sugetabletter eller resoribletter
    • Kvalme
    • Hikke og sure opstød
    • Hovedpine eller hoste hos ca. 10 %
  • Plaster
    • Lokal hudreaktion hos ca. 50 %. Oftest mild og forbigående. Fører til, at ca. 5 % af brugerne stopper
      • Kan lindres/forebygges ved at skifte mellem forskellige plastersteder
      • Behandling med hydrocortison på huden hjælper
    • Søvnløshed og livlige drømme er også rapporteret
  • Inhalator
    • Lokal irritation i mund og svælg hos op mod 40 %
    • Hoste og irritation i næseslimhinden også normalt
    • Næsespray giver irritation i næsen

Doseringsråd

  • Tyggegummi
    • Skal tygges langsomt/forsigtig med indlagte pauser
    • Kan gerne beholdes i munden (mellem tandkød og kinden) i 30 minutter
    • Følg brugsanvisningen
  • Sugetabletter /resoribletter
    • Skal smelte i munden og ikke tygges
    • Resoribletter skal lægges under tungen
  • Plaster
    • Plasteret sættes på, straks efter at man vågner
    • Behandling i 8 uger eller mindre er vist at være lige så effektiv som længere tids behandling
    • Almindelig dosering til storrygere er 4 uger på højeste dosis, derefter 2 uger på mellemste dosis og 2 uger laveste dosis
    • Plastrene findes til 16 timer og 24 timers brug

Cytisin7

Indikationer

  • Er kommet på markedet i Danmark som receptpligtig medicin i efteråret 2023 (Decigatan), men har været anvendt i blandt andet Østeuropa i mange år 
  • Cytisin har en kemisk struktur, som ligner nikotin, men virker svagere og har en stærkere binding til receptoren end nikotin 
  • Virker som partiel nikotinreceptor agonist og reducerer nikotinafhængighed, abstinenser og den effekt, som udløses af nikotin ved rygning
  • Kan anvendes som førstevalg ved rygeafvænning

Forholdsregler

  • Cytisin bør tages med forsigtighed i forbindelse med iskæmisk hjertelidelse, hjertefejl, hypertension, phæochromocytom, atherosklerose og andre perifere vaskulære sygdomme, mavesår og ulcus duodeni, gastroøsofageal reflux, hyperthyreoidisme, diabetes og skizofreni. 
  • Er kontraindiceret ved graviditet, amning, ustabil hjertesygdom (ustabil angina, nylig myokardieinfarkt) og nylig stroke

Bivirkninger

  • Cytisin tolereres godt og i placebo-kontrollerede studier var bivirkninger sammenligelige med placebo

Doseringsråd

  • Rygestopkuren varer 25 dage og følgende doseringsskema anbefales:
    • Fra den 1. til den 3. dag: 1 tablet hver anden time (maksimal daglig dosis 6 tabletter)
    • Fra den 4. til den 12. dag: 1 tablet hver 2,5 time (maksimal daglig dosis 5 tabletter)
    • Fra den 13. til den 16. dag: 1 tablet hver 3. time (maksimal daglig dosis 4 tabletter)
    • Fra den 17. til den 20. dag: 1 tablet hver 5. time (maksimal daglig dosis 3 tabletter)
    • Fra den 21. til den 25. dag: 1-2 tabletter om dagen (maksimal daglig dosis 2 tabletter)
  • Rygestoppet skal indtræde senest på behandlingens femte dag. Rygning må ikke fortsættes under behandlingen, da dette kan forværre bivirkningerne  

Bupropion

Indikationer

  • Er igen kommet på markedet i Danmark efter et par års pause 
  • Bupropion har en kemisk struktur, som ligner nikotin, men virker svagere og har en stærkere binding til receptoren end nikotin. Stoffet er oprindeligt udviklet som et antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af noradrenalin og dopamin fra synapserne i det limbiske system. 
  • En metaanalyse fandt en risk ratio på 1,6 (95 % CI, 1,5-1,8) for tobaksophør med bupropion i forhold til kontrol. 

    8

Forholdsregler

  • Bupropion bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat krampetærskel og ved familiær anamnese med hjertestop (Brugadas syndrom)
  • Kan om nødvendigt anvendes ved graviditet og amning

Bivirkninger

  • abdominalsmerter, angst, agitation og søvnforstyrrelser

Doseringsråd

  • Rygestopdagen planlægges efter ca. en uges behandling for at opnå en tilstrækkelig koncentration af bupropion i hjernen. Sædvanlig behandlingslængde er 7-12 uger

Patientinformation

Skriftlig patientinformation

Stoplinien

  • Telefonisk hjælp/rådgivning - se deres hjemmeside (link nedenfor)
    • Information, motivation, tips eller nogen at snakke med om rygning og rygestop
    • Tjenesten er gratis

Nyttigt link

Kilder

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen: Behandling af tobaksafhængighed– Anbefalinger til en styrket klinisk praksis (2011). Vis kilde
  2. Farmakologisk behandling af nikotinafhængighed1. Månedsbladet. Rationel Farmakoterapi. Nr. 3 - Juni 2023. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Rationel-Farmakoterapi-3-2023/Beroligende-lægemidler-til-kortvarig-symptomlindring-af-nyopståede-angst--og-urosymptomer. 2023; 3.; https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Rationel-farmakoterapi/3/IRF_Maanedsblad_Juni2023_Digital.ashx. Vis kilde
  3. Livingstone-Banks J, Lindson N, Hartmann-Boyce J, Aveyard P. Effects of interventions to combat tobacco addiction: Cochrane update of 2019 and 2020 reviews. Addiction. 2021.. Vis kilde
  4. Hollands GJ, Naughton F, Farley A, Lindson N, Aveyard P. Interventions to increase adherence to medications for tobacco dependence. Cochrane Database Syst Rev. 2019; 8.; CD009164. Vis kilde
  5. Stead LF, Perera R, Bullen C, Mant D, Hartmann-Boyce J, Cahill K, Lancaster T. Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2012; 11.; CD000146. Vis kilde
  6. Lindson N, Chepkin SC, Ye W, Fanshawe TR, Bullen C, Hartmann-Boyce J. Different doses, durations and modes of delivery of nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2019; 4.; CD013308. Vis kilde
  7. Livingstone-Banks J, Fanshawe TR, Thomas KH, Theodoulou A, Hajizadeh A, Hartman L, Lindson N. Nicotine receptor partial agonists for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2023; 5.; CD006103. Vis kilde
  8. Barua RS, Rigotti NA, Benowitz NL et al. 2018 ACC Expert Consensus Decision Pathway on Tobacco Cessation Treatment: A Report of the American College of Cardiology Task Force on Clinical Expert Consensus Documents. J Am Coll Cardiol. 2018; 72.; 3332-65. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Peter Lange

professor, overlæge, Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen