Hukommelsessvigt

Basisoplysninger

Definition

• Hukommelsessvigt er som regel en tilstand, der udvikler sig over længere tid
• Evnen til at bruge sine erfaringer eller genkalde sig tidligere oplevelser er reduceret i en sådan grad, at det går ud over den normale funktionsevne
• Intakt hukommelse er en forudsætning for, at vi kan forstå verden omkring os, og genkendelse er en grundlæggende forudsætning for vores tryghedsfølelse

Forekomst

• Stiger med alderen, primært som følge af øget prævalens af demenssygdom
• Op mod 1/3 af ældre over 65 år klager over hukommelsesproblemer, men det er kun mellem 10 og 15 % af disse, der tager det op med lægen. Prævalensen i denne aldersgruppe for demens er 0,7 %. Prævalensen stiger med alderen og er hos +85 årige 11 %
• Subjektivt oplevet hukommelsessvigt ses hyppigt ved depression, stress og visse angstlidelser

Diagnostisk tankegang

• Hukommelsessvigt optræder ofte tidligt i udviklingen af en demenstilstand
• Betydelig svækket hukommelse, der kan påvises objektivt (fx med MMSE), er som regel tegn på hjernesygdom
• Hensigten med den videre udredning er at få afdækket, hvilken hjernesygdom der er tale om, for at kunne iværksætte den korrekte behandling og give så sikker en prognose som muligt

Hvorfor henvender patienten sig?

• Ved pludselig opståede symptomer vil det, specielt blandt yngre, ofte være patienten selv, der henvender sig
• Hos ældre er det ikke sjældent de pårørende, der bringer problemet op
• Det anbefales, at professionelle i kommuner og sundhedsvæsen tilskynder patienten til at tage kontakt til egen læge, hvis de får mistanke om demens¹
• Mange ældre tror fejlagtigt, at svigtende hukommelse er del af normal aldring

Diagnostiske faldgruber

• Depression, hvor patienten fremtræder (pseudo) dement
• Lægemiddelbivirkninger
• Alkohol- eller medicinmisbrug

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Demenstilstande

• Alzheimers demens, vaskulær demens, Lewy-Body demens og andre demenssygdomme
• Hos ældre raske sker et langsomt fald af reaktionstid og indlæringsevne, dette er ikke ensbetydende med demenssygdom
• Der sker desuden en gradvis, men godartet reduktion af hukommelsen med alderen
• Tidlige tegn på egentlig demenssygdom er, ud over svigtende hukommelse, mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, negligering af rutineopgaver og øget glemsomhed, forringet orienteringsevne
• Senere tegn er tab af koncentration, manglende evne til at deltage i diskussioner, uvæsentlige ting bliver genstand for urimelige store bekymringer, persevererende tale, adfærd og tanker
• Graden af vågenhed er ikke påvirket (i modsætning til delir)

Depression

• Risikoen for at udvikle depression stiger med alderen
• Stemningslejet vil være sænket, initiativet svækket, personlige bekymringer og angst tiltager
• I modsætning til mange demente, klager ældre med depression ofte selv over nedsat hukommelse
• Ved angst og depression vil de objektive tegn på hukommelsessvigt være beskedne eller helt mangle
• Ved nogle psykoser kan hukommelsen være let svækket

Subduralt hæmatom, kronisk

• Forekommer med stigende hyppighed blandt ældre og blandt patienter i AK-behandling. Evt. sent efter faldepisode
• Alkoholikere har også øget risiko
• Typisk ses en gradvis reduktion af mentale funktioner. Andre symptomer kan være hovedpine, faldtendens, somnolens
• Kan give hemiparese og refleksforandringer
• I sværere tilfælde ses dilaterede pupiller, svingende bevidsthed og nogle gange papilødem
• Cerebral CT bekræfter diagnosen

Korsakoffs psykose (Wernicke- Korsakoffs syndrom)

• Ses sjældent, og da som regel som følge af kronisk alkoholmisbrug og underernæring
• Patienten mangler ofte initiativ, spontanitet og indsigt
• Ofte fabulerende

Medicininduceret

• Særligt hos ældre
• Benzodiazepiner, antikolinergika, antipsykotika, centralt virkende analgetika

Eksponering med opløsningsmidler

• Ofte yngre
• Patienten vil som udgangspunkt have været massivt eksponeret igennem en årrække

Forvirringstilstande, akut

• Ved delir finder man nedsat hukommelse
• Kan skyldes en infektion, men også en række andre somatiske årsager som hjertesvigt, anæmi, kroniske lungesygdomme, nyre og leversvigt, brug af rusmidler eller alkoholabstinenser, medicinbivirkning, vitaminmangel og elektrolytforstyrrelser
• Graden af vågenhed er påvirket og varierende

Amnesi, akut

• Ses ved akut påvirkning af centralnervesystemet, fx commotio, epilepsi , rus og akutte konfusionstilstande
• Amnesien er for det meste begrænset til tiden før og lige omkring traumet
• Funktionel amnesi er sjælden, men kan ses ved stærke følelsesmæssige oplevelser. Amnesien er sjældent total og omfatter først og fremmeste de mest ubehagelige sekvenser af den udløsende oplevelse
• Transitorisk Global Amnesi (TGA)

Diverse

• Hos ældre alle somatiske sygdomme, samt ubalancer i homeostasen
  • Nedsat iltning af blodet
  • Dehydrering
  • Obstipation
  • Urinretention
• Nye, ikke overskuelige omgivelser

Sjældnere årsager

• Hypotyreose
• Anæmi
• Polymyalgia reumatika
• Nyresvigt
• B12 mangel
• Psykose
• Hypercalcæmi

Sygehistorien

Centrale elementer

Generelt

• Inddrag familie eller andet netværk^1,2
• Det kan være hensigtsmæssigt at tale med patient og pårørende hver for sig

Tidligere sygdomme?

• Kan være forklaringen på det aktuelle svigt

Start og udvikling

• Akut hukommelsessvigt hos en ældre person vil pege i retning af en cerebrovaskulær hændelse
• Hvis tilstanden har udviklet sig over længere tid - tænk på demens, kronisk subduralt hæmatom, depression
• Hvis der samtidig er forvirring og påvirket vågenhed, peger det i retning af en akut opstået påvirkning af centralnervesystemet (direkte eller indirekte - se forvirringstilstande)

Medicinforbrug

• Vær specielt opmærksom på nyordineret medicinsk behandling
• En komplet oversigt over ældre patienters medicinliste er en vigtig informationskilde, både i forhold til overvejelser om bivirkninger og mulige tilgrundliggende lidelser
• Antikolinergt virkende medikamenter og sederende midler af en hver slags kan påvirke hukommelsen

Almentilstand

• Har patienten kliniske tegn på sygdom som kan påvirke hjernens funktion?
  • Dyspnø, feber, refleksforskel, ufrivillige bevægelser, gangforstyrrelser, nyopstået inkontinens, ikterus, tegn på hovedtraume, hårtab

Mental og emotionel tilstand

• Gradvist indsættende hukommelsessvigt ledsaget af personlighedsændringer og manglende evne til at tackle hverdagens opgaver giver holdepunkter for en begyndende demens sygdom
• Er der forsænket stemningsleje eller en angstproblematik tydende på, at depression og/eller angst er (en del af) problemet?

Funktionsnedsættelse

• Reduceret gangfunktion, nedsat syn eller hørelse med deraf følgende social isolation, vil hos ældre kunne disponere for udvikling af hukommelsessvigt, oftest kombineret med forvirring

Syn og hørelse?

• Stærkt nedsat syn eller hørelse vil hos ældre kunne disponere for udvikling af hukommelsessvigt og forvirring

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Hensigten er at afdække mulige årsager til hukommelsessvigt. Akutte og behandlelige tilstande prioriteres
• Almentilstanden
  • Giver vigtige holdepunkter for, om det drejer sig om en akut somatisk tilstand som tilgrundliggende årsag
• Tegn på alvorlig somatisk sygdom
  • Læg særlig vægt på hjerte- og lungestatus, motorisk uro, ernæringssvigt?
  • Der bør foreligge en fuldstændig medicinsk status, da mange forskellige helbredsmæssige årsager kan ligge bag hukommelsessvigtet
  • BT, puls, hjerte, lunger, halskar, oftalmoskopi, hals, mammae, abdomen, prostata
• Vurder syn og hørelse

Specielt

Almen neurologisk undersøgelse - undersøg:

• Ændret bevidsthedsniveau
• Sprogforstyrrelser
• Gangproblemer
• Kraftnedsættelse
• Refleksforandringer
• Koordinationsforstyrrelser
• Enkel sensibilitetsvurdering
• Synsfelts- og pupilleundersøgelse
• Kranienerver (evt. ophtalmoskopi)

Psykisk status

• Kognitivt funktionssvigt vurderes ved almindelig samtale suppleret med enkle test, fx Mini Mental State Examination (MMSE)³, BASIC test 
• Emotionel tilstand vurderes ved samtale, inddragelse af pårørende og eventuelle tests (fx Hamiltons 17 items rating test (HDRS), GDS eller Major Depression Inventory (MDI) (ved mistanke om depression)
• Samtidig klinisk depression findes hos op mod 20 % af patienter med demenssygdom⁴

Kortlægning af patientens funktionsevne (geriatrisk udredning)

• Sanser, syn og hørelse
• Egenomsorg
• Hjerte, lungestatus
• Ernæringstilstand
• Kost
• Spisevaner
• Kontinens
• Afføring - obstipation eller diarré
• Fysisk funktion
• Gangfunktion indendørs, på trapper og udendørs
• Brug af hjælpemidler
• Balanceevne
• Mental funktion, psykisk tilstand og adfærd
• Søvn og hvile
• Følelsesmæssige forhold
• Kommunikation og social funktionsevne
• Kognitiv funktionsevne
• Dagliglivets funktioner, fx Barthels skema
• Fritidsaktiviteter
• Evne til at håndtere egen økonomi
• Evne til selv at håndtere daglig medicinindtagelse
• Husarbejde
• Madlavning
• Indkøb
• Personlig hygiejne
• Af- og påklædning

Kortlægning af boligforhold

• Etage og elevator/ikke elevator, evne til at bruge elevator
• Trapper med eller uden gelænder
• Belysningsforhold
• Adgangsforhold til boligen
• Brandsikkerhed
• Faldsikkerhed

Kortlægning af netværk

• Civilstand
• Nære pårørende, naboer, venner
• Pårørendes situation

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Generelt

• Hvis situationen ikke kræver en øjeblikkelig indsats, vil det være en fordel at lade udredningen foregå over flere konsultationer⁵
• Hjemmebesøg kan ofte være en hjælp til at kortlægge den ældres funktion og behov
• Det anbefales, at patienten tilbydes opfølgning, såfremt patienten har kognitiv svækkelse, men ikke opfylder kriterierne for demens¹

Prøver

• Hgb, SR, CRP, Leukocytter, glukose, elektrolytter, leverenzymer, TSH, folinsyre, B₁₂, albumin, kalcium
• I sjældne tilfælde kan serologiske undersøgelser være indiceret: Lues (syfillis), SLE, Borrelia, HIV m.fl.
• EKG ved mistanke om arytmi eller anden hjertesygdom

Andre undersøgelser

• Rtg. thorax
• CT evt. MR af hjernen kan indgå i den ætiologiske udredning
• Ultralyd af halskar ved mistanke om cerebral iskæmi eller TCI

Tiltag og råd

Henvisninger

• Ved begrundet mistanke om demenssygdom, bør der henvises til geriater, gerontopsykiater eller neurolog afhængig af symptomatologi

Indlæggelser

• Patienten bør kun undtagelsesvis indlægges og i så fald kun, hvis undersøgelse eller behandling kræver dette
• Hukommelsessvigt kan være tegn på en akut progredierende tilstand. I så fald er det vigtigt med en hurtig afklaring af tilstanden
• Ved akut opståede tilstande kan sygehusindlæggelse være indiceret
• I situationer, hvor patient sammen med pårørende ikke længere evner den basale egenomsorg, bør øget hjælp eller kommunal aflastning sættes i værk. Indlæggelse på hospital gavner sjældent patienten

Råd

• Vurdering af egenomsorgsevne skal foretages tidligt og løbende, så nødvendige tiltag kan sættes ind. Dette skal som udgangspunkt ske i samarbejde med pårørende
• Inddrag kommunernes hjemmepleje og demenskoordinatorer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Mini Mental State Examination (MMSE) eller BASIC, samt urskive test
• Barthels ADL skema
• Hamiltons 17 items rating test (HDRS)
• GDS

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• En etisk holdning er helt central. Mange patienter vil føle angst og utryghed i forhold til mistanken om begyndende demens
• Patienten har af åbenbare årsager svært ved at huske information. Det kan være en god ide at give den skriftligt og at inddrage pårørende og/eller hjemmeplejen
• Bilkørsel og demens, Nationalt Videnscenter for Demens, 2021

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om demens
• Nationalt Videncenter for Demens

Link til vejledninger