Karakteriseret ved flere 0,5 - 3 cm i diameter koncentriske rødlilla ringe (kokarder)
Akut opståede symmetriske erytematøse hudlæsioner, der starter på hænder og underarme
De enkelte læsioner er skarpt afgrænsede og kan blive papuløse og senere bulløse
To typer: Minor form og major form med slimhindeinvolvering
Behandling
Reaktiv hudsygdom, der kun er behandlingskrævende ved symptomer. Forsøg at identificere den tilgrundliggende årsag
Ved infektion behandles denne, ofte herpes simplex
Ved en medikamentel reaktion seponeres mistænkt medicin
Potente lokalsteroider dæmper inflammationen og i udtalte tilfælde kan systemisk steroidbehandling være indiceret
Henvisning
Ved tvivl om diagnosen og evt. påvirket almentilstand
Erythema multiforme major/Steven-Johnsons syndrom med ekstensivt hudtab behandles i hospitalsregi
Seneste væsentlige ændringer
bedes udfyldt
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Akut opståede symmetriske erytematøse hudlæsioner, der starter akralt (ofte hænder og underarme)
Forudgående infektion eller medicinindtagelse
Typisk klinisk billede beskrives som
Erythema multiforme minor (80 %)
Erythema multiforme major med både hud- og slimhunde-affektion (20 %)
Sygehistorie
Erythema multiforme minor
Er ofte let og symptomfattig, uden prodromer og ses hyppigst i aldersgruppen 20-40 år
Der kan være kløe og brændende fornemmelse svarende til udslættet
Typiske kokarde-læsioner findes oftest ved den herpes simplex-udløste form og består af tre koncentriske ringe med mørkerøde farveforandringer, almindeligvis akralt på hænder og fødder
Erythema multiforme major
I få tilfælde ses erythema multiforme major med feber, påvirket almentilstand, blæredannelse og slimhinderosioner
Kliniske fund
Erythema multiforme forekommer især på ekstensorsider, håndflader, fodsåler og slimhinder. Udslættet er som regel symmetrisk lokaliseret. Patienterne progredierer ikke nødvendigvis fra minor formen til major formen.
Erythema multiforme minor
De enkelte læsioner debuterer hurtigt med talrige skarpt afgrænsede røde maculae, som kan blive papuløse
Paplerne progredierer til flere centimeter store plaques af koncentrisk rødlilla ringe (kokarder)
Den centrale del af paplerne eller plaquerne bliver gradvist mørkere, enten røde, brune eller purpurfarvet nogle gange med skorpe- eller blæredannelse
De individuelle læsioner står i mindst en uge (i modsætning til differentialdiagnosen urtikaria)
Læsioner bliver ofte ikke synlige før flere dage efter, at udslættet er debuteret
Medicinudløst erythema multiforme viser sig ofte som eleverede kokarde-læsioner med kun to zoner med farveforandringer og en central bulla eller rød makula. Læsioner på håndrygge og strækkesider af ekstremiteterne er den hyppigste lokalisation. Læsioner i håndflader og fodsåler kan også forekomme
Erythema multiforme major
Initialt ses en erytematøs papel, senere den klassiske kokarde med et mørkt centrum omgivet af en hvid og en rød ring
Blæredannelse forekommer i svære tilfælde
Feber, udtalt sygdomsfornemmelse, involvering af mundhule, øjne, hud, genitalia,
Slimhindeaffektioner ses på to eller flere steder og giver smerter ved fødeindtagelse, synkning og vandladning. På mundslimhinden solitære aftøse læsioner til multiple overfladiske ulcerationer.
Alle områder af mundslimhinden kan være afficeret
Typiske skorpebelagte hæmoragiske læbe- og mundhuleaffektioner og svær konjunktivit ses
Der kan være forhøjede levertransaminaser som udtryk for leverpåvirkning
Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, TEN
- Er histologisk set sværere grader af erythema multiforme major
Er typisk udløst af medikamenter som antiepileptika, allopurinol og sulfonamider
Men vigtig er også non-steroide anti-inflammatoriske stoffer af oxicam typen, nevirapin (HIV medicin), chlormezanon, forskellige typer urtemedicin og nye biologiske behandlinger1
Der er altid affektion af både hud og slimhinder. Klassiske kokardeelementer forekommer ikke
I huden ses akut nekrose ledsaget af blæredannelse og epidermolyse
Ved Stevens-Johnsons syndrom omfatter epidermolysen mindre end 10 % af legemsoverfladen, ved toksisk epidermal nekrolyse mere end 30 %
Erosive og hæmorhagiske læsioner samt ødem præger slimhinderne i mund, øjne, øvre luftveje, øsofagus og anogenitalt
Øjenaffektionen kan føre til blindhed
Patientens almentilstand er altid påvirket
Foto af erythema multiforme på skinneben
Foto af erythema multiforme palma manus, tydelige kokarder
Foto af erythema multiforme på håndryggeFoto venligst udlånt af DermNet
Foto af Stevens-Johnsons syndrom med affektion af mundslimhindeFoto venligst udlånt af DermNet
Foto af Toksisk epidermal nekrolyse, som svær Steven Johnson kan være en forløber forFoto venligst udlånt af DermNet
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Hudbiopsi er diagnostisk
Podning for herpes simplex virus (HSV) labialis el. genitalis hvis relevant
Infektioner forudgår 90 % af erythema multiforme cases, hyppigst HSV type 1
Der skyldes Coxsackievirus, er differentialdiagnose til Steven-Johnsons syndrom
Kutan lupus erythematosus
Behandling
Behandlingsmål
Den udløsende årsag bør findes og behandles hvis muligt
Ved recidiverende erythema multiforme skyldes det ofte herpes simplex
Evt. udløsende medicin seponeres
Generelt om behandlingen
Ved infektion behandles denne, ved en medikamentel reaktion seponeres mistænkt medicin
Lette tilfælde behøver ikke behandling, men forsigtighed bør udvises i forhold til brug af antiinflammatoriske medikamenter, da reaktionen kan være medikamentelt udløst
Steven-Johnsons syndrom med ekstensivt hudtab behandles bedst i brandsårsafdeling
Væsketerapi og infektionsprofylakse er af afgørende betydning
Håndtering i almen praksis
Håndteringen af erythema multiforme indebærer forsøg på at identificere den tilgrundliggende årsag, hvis muligt
Råd til patienten
Godartet reaktiv tilstand, der dog i sjældne tilfælde kan blive meget udbredt, påvirke indre organer og påvirke slimhinder i øjnene med varig skade til følge
Kontakt derfor læge ved forværring af hudsygdommen, gener fra luftveje eller øjne og påvirket almentilstand
Reaktiv hudsygdom, der også kan involvere slimhinder og indre organer
Akut, polymorft udslæt, der formentlig er en hypersensitivitetsreaktion associeret med visse infektioner og medikamenter
Udslættet kan være makulært, papuløst, urtikarielt og/eller bulløst
Hudaffektionen alene beskrives som erythema multiforme minor (80 %), mens hud- og slimhinde-affektion betegnes erythema multiforme major (20 %)
Kliniske præsentationsformer
Kokarde lignende hudforandringer (efter den franske medalje, på engelsk "target lesion" - skydeskive) bestående af koncentriske rød-lilla ringe og central opklaring centralt er typisk for erythema multiforme minor
Ved erythema multiforme major findes endvidere slimhindelæsioner især mundslimhinden, men også slimhinden i øjne og på genitalia kan være afficeret
Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse udgør det alvorligste del af spektret af denne type hudreaktioner, men er selvstændige sygdomsgrupper forskellige fra erythema multiforme
Forekomst
Ret almindelig
Hudsygdommen forekommer hyppigst blandt voksne i aldersgruppen 20-40 år, men kan forekomme i alle aldre
Ætiologi og patogenese
Reaktiv tilstand i hud, slimhinde og evt. indre organer
Patogenesen er ikke endelig afklaret, og både immunkompleksmekanismer og forsinket hypersensitivitet er mulige forklaringer
Infektioner
Over halvdelen af tilfældene med erythema multiforme minor skyldes udbrud af herpes simplex, herpes simplex labialis3
Herudover kan erythema multiforme ses i forbindelse med vacciner og en del nyere medikamenter
Hos nogle patienter forekommer recidiverende udbrud, særligt ved reaktivering af HSV-1 og -2 infektioner
Medikamenter
Ved erythema multiforme minor er medikamenter også en vigtig årsag
Aktuelle medikamenter, der kan være associeret med sygdommen (systemisk eller lokalt)
Sulfonamider
Penicilliner
Tetracycliner
Salicylater
NSAID
Pyrazolonderivater
Carbamazepin og fenytoin
Barbiturater
Furosemid
Thiazider
Fentiaziner
Mianserin
Steven-Johnsons syndrom kan skyldes såvel infektioner som en medikamentel reaktion er TEN med få kasuistiske undtagelser forårsaget af medicin. Forskellen mellem Steven-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er også graden af hudinvolvering: SJS defineres som overfladeareal af kroppens hud < 10 %, TEN er defineret som > 30 %. Histopatologisk ses epidermal nekrose ved TEN
Lerch M, Mainetti C, Terziroli Beretta-Piccoli B, Harr T. Current Perspectives on Stevens-Johnson Syndrome and Toxic Epidermal Necrolysis. Clin Rev Allergy Immunol. 2018; 54.; 147-176.
Vis kilde
Schwartz RA, McDonough PH, Lee BW. Toxic epidermal necrolysis: Part I. Introduction, history, classification, clinical features, systemic manifestations, etiology, and immunopathogenesis. J Am Acad Dermatol. 2013; 69.; 173.e1-13; quiz 185-6.
Vis kilde
Schwartz RA, McDonough PH, Lee BW. Toxic epidermal necrolysis: Part II. Prognosis, sequelae, diagnosis, differential diagnosis, prevention, and treatment. J Am Acad Dermatol. 2013; 69.; 187.e1-16; quiz 203-4.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.