Basalcelle karcinom

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Den mest almindelige kræftform hos personer med lys hud og det hyppigste keratinocyt karcinom
  • I Danmark ses årligt ca. 35.000 basalcelle karcinomer
  • Lyserød, lyslilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt 
  • Der bør altid foretages histologisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen

Behandling

  • Behandlingsmuligheder er både kirurgiske og ikke-kirurgiske
  • Det bedste behandlingsvalg træffes individuelt   
  • Da mortaliteten er forsvindende lille, er det vigtigt at involvere patienten 
  • Ved tynde lavrisiko typer kan behandles med en særlig creme; ved højrisiko læsioner udføres ofte Mohs kirurgi eller røntgenstrålebehandling

Henvisning

  • Hvis patienten frembyder både mange solskader, såsom aktiniske keratoser og hudkarcinomer, bør patienten vurderes af hudlæge
  • Ved store hudtumorer bør henvises til plastikkirurg
  • Hos yngre patienter med mange basalcelle karcinomer, bør syndrom eller immundefekt overvejes

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Almindelig hudkræft med langsom vækst og ofte typisk udseende  
  • Typisk en lyshudet midaldrende eller ældre patient, med disponerende faktorer
  • Histologi bekræfter diagnosen og bør stort set altid foretages.

Sygehistorie

  • Lyserød, lyslilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt
  • Omtrent 80 % forekommer på hoved eller hals
  • Jo mere soludsættelse og jo lysere hud des flere basalcelle karcinomer
  • Mere end 40% livstidsrisiko for nyt basalcelle karcinom efter første læsion

Kliniske fund

  • Basalcelle karcinom forekommer hyppigst i ansigtet, på ørerne, i nakken og øverst på kroppen
  • Der forekommer mange kliniske varianter af basalcelle karcinom - lige fra små velafgrænsede eksemlignende forandringer til store rødlilla til brunlige blødende tumores
  • Kan deles i lav- og højrisiko tumorer
  • Tumor bør opfattes som højrisiko tumor (lidt mere aggressiv og vanskeligere at behandle, men forsat minimal mortalitet), hvis mindst to af nedenstående er til stede:
    • Højrisiko for recidiv tumor:
      • Tumorstørrelse > 2 cm 
      • Lokalisation ved: Læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre
      • Histologisk subtype: Morpheaform, infiltrativ, micronodulær, basosquamøs eller perineural involvering
      • Recidiv tumor i hoved og hals region

Undergrupper, her nævnes kun de hyppigste

Basalcelle karcinom kaldes også basaliom, basocellulært karcinom, BCC og ulcus rodens.

  • Nodulær og ulcererende:
    • Perlemorsskinnende pellucid til brunlig halvkugleformet tumor med tydelige irregulære blodkar/karsprængninger
    • Over tid udvikles en central ulceration med en fast, cirkulær, voldformet opdrevet perlemorsfarvet rand, med infiltration af den omgivende hud
    • Kaldes også ulcus rodens
  • Superficiel:
    • Findes oftest på trunkus
    • Læsionerne vokser langsomt er ofte erytematøse, let skællende, kan blive flere cm i diameter
    • Patienten har ofte haft hudforandringerne i flere år, og de kan fejlagtigt opfattes som eksem eller psoriasis
  • Infiltrativ eller skleroserende (morfeoform):
    • Afgrænsningen er diffus, elementet kan fremstå nærmest som et ar 
    • Over tid dannes ulcerationer og skorper
  • Pigmenteret:
    • Ses oftest hos personer med mørkere hudtyper og kan klinisk ligne modermærkekræft

Nodulært basalcelle karcinom i panden. Foto venligst udlånt af Danderm.

Superficielt basalcelle karcinom, nærbillede
Foto venligst udlånt af DermNet

Ulcereret basalcelle karcinom på næsen
Foto venligst udlånt af DermNet

Pigmenteret basalcelle karcinom i næsefløjen
Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen skal altid verificeres histologisk
  • Prøven kan tages som en hudstansebiopsi eller ved curretage
  • Kroppen bør så vidt muligt efterses for yderligere basalcelle karcinomer eller andre UV-inducerede skader som fx aktiniske keratoser

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Hvis patienten frembyder både mange solskader, såsom aktiniske keratoser og hudkarcinomer, bør patienten vurderes af hudlæge
  • Hos yngre patienter med mange basalcelle karcinomer bør gorlins-syndrom eller andre syndromer/immunsupprimeret tilstand overvejes

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse af hudkræften

Generelt om behandlingen

Kan deles i behandling af lav- og højrisiko tumorer, men ofte kirurgisk behandling. Dog er der flere topikale medicinske behandlinger tilgængelige til overfladiske basalcelle karcinomer

Håndtering i almen praksis

  • Et enkelt element suspekt for basalcelle karcinom kan fjernes, hvis det ikke er lokaliseret til selve ansigtet
  • Hos unge patienter eller patienter med mange suspekte hudtumorer overvej immundefekt, syndrom - eller massiv UV-eksponering, og igangsæt relevant udredning

Råd til patienten

  • Basalcelle karcinomer er tegn på høj, skadelig UV-eksponering, og patienten er derfor i risiko for at udvikle flere hudkarcinomer og bør fremover være flittig med solprofylakse, især yngre patienter, se sol-og-solbeskyttelse

Medicinsk behandling

Lokalbehandling

  • Immunmodulerende terapi med creme imiquimod 5 % x 1 dgl giver et fremragende kosmetisk resultat, men helbredelsesraten er formentlig lavere end ved de kirurgiske metoder. Anbefales kun som førstevalgsbehandling ved små overfladiske tumorer, hvor det kosmetiske resultat er det vigtigste endemål.
  • 5-Fluoruracil DNA- og RNA syntese hæmmer via enzymatisk hæmning af dannelsen af thymidin, kun registreret i DK til aktiniske keratoser
  • Fotodynamisk behandling: Er et yderst effektivt behandlingsvalg hos patienter med tumortykkelse < 1 mm.  Bør ikke anvendes til nodulære og skleroserende former, da der ofte ses recidiv. Behandlingen foretages ved at påsmøre en creme indeholdende 5-aminolevulinsyre og efterfølgende okkludere området i 3 timer. 5-aminolevulinsyre absorberes selektivt af kræftceller og metaboliseres til en lysfølsom koncentration af protoporfyrin IX. Området bestråles derefter med rødt lys fra en lyskilde. Gentages med 1-2 ugers mellemrum.

Systemisk behandling

  • Tbl vismodegib og tabl sonidegib anvendes i onkologisk regi i de yderst sjældne tilfælde, hvor der ses indvækst eller spredning eller multiple behandlingsresistente tumorer. Begge lægemidler blokerer den såkaldte “hedgehog” signalering i selve hudkræften.

Andre medicinske behandlinger

  • Flere typer topikal kemoterapi og anti-cancer cremer er under afprøvning til behandling af overfladiske læsioner

Anden behandling

  • Røntgen behandling anvendes i onkologisk regi, ofte til inoperable patienter med basalcelle karcinomer. Røntgenstråleterapi er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvor kirurgisk behandling ikke er mulig.
  • Kryoterapi, dvs frysning af huden kan anvendes, men efterlader store sår, der kan være længe om at hele. Dobbelt, dyb frysning med flydende kvælstof vil give en helbredelses rate på 95 %, men sårhelingen er langsom

Kirurgi 

Lavrisiko tumor

Det bedste behandlingsvalg træffes individuelt, hvor patientens alder, almen tilstand, kosmetiske ønske og ressourcer tages i betragtning. Da mortaliteten er lille, er det vigtigt at involvere patienten i de mange behandlingsmuligheder

  • Førstevalgsbehandling er curettage, excision og el-kaustik, kryoterapi, røntgenstråleterapi, immunmodulerende terapi og fotodynamisk terapi 
  • Lokal excision: Bør udføres med mindst 4 mm sikkerhedsmargin. Ved Mohs kirurgi verificeres tumorranden histologisk, denne type kirurgi er derfor vævsbesparende. Kirurgi med histologisk verificering af frie resektionsrande er formentlig mere effektiv end curettage og elkaustik, men alle behandlinger har i erfarne hænder en helbredelse på 95 %, Mohs kirurgi 99 %.
  • Curettage og el-kaustik: bør som regel foretages 2 gange. Materiale bør altid sendes til histologisk undersøgelse. 

Høj-risiko tumorer

  • Førstevalgsbehandling af højrisiko tumorer er kirurgisk behandling eller stråleterapi. Hvis det teknisk er muligt, bør kirurgisk excision udføres med større sikkerhedsmarginer end for lavrisiko tumorer. Mohs kirurgi er dog at foretrække. Ellers giver sikkerhedsmarginer på 6-12 mm en komplet fjernelse af tumorer i >90 % af tilfældene.
    • Ved metastaserende basalcelle karcinomer eller hvor elementet er meget stort og ikke tilgængeligt for kirurgi eller strålebehandling, kan stoffer der hæmmer den såkaldte sonic hedgehog (SHH) pathway anvendes (vismodegib og sonidegib) som tablet behandling
  • Røntgenstråleterapi: Er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvor kirurgisk behandling ikke er mulig, eller hvor der forventes et dårligt kosmetisk resultat ved brug af kirurgi. Røntgenbehandling kan være bedste behandling eller et nødvendigt supplement ved tumorer centralt i ansigtet, på næse, ved øjnene, ved munden, på ørene og over spytkirtlen

Laserkirurgisk behandling anvendes i nogle lande, men anbefales ikke i Danmark

Forebyggende behandling

  • Basalcelle karcinomer er tegn på høj, skadelig UV-eksponering og risiko for at udvikle flere læsioner fremover, derfor skal patienten være flittig med solprofylakse, især yngre patienter, se sol-og-solbeskyttelse

Henvisning

  • Ved større hudtumorer eller når hudtumor er lokaliseret nær naturlige åbninger som øre, næse og øjne (højrisiko tumorer)
  • Der tages gerne hudbiopsi til histologi, og patienten henvises til kirurg eller dermatolog til videre behandling, når diagnosen foreligger
  • Øjennære BCC suspekte elementer henvises til øjenlæge

Opfølgning

Plan

  • Patienter, som har haft store, eller mange tumorer, bør følges med kliniske kontroller i samarbejde med specialist: Hudlæge eller plastikkirurg
  • Formålet med efterfølgende kontrolbesøg er tidligt at opdage recidiver samt screene for ny hudkræft.
  • Risikoen for at udvikle recidiv eller sekundær BCC er højest de først 5 år efter den primære tumor. I over 85 % af tilfældene opstår sekundære tumorer i hoved/hals regionen eller på trunkus.
  •  Efter individuel dermatologisk vurdering tilbydes gennemgang af soleksponeret hud hos patienter, som har en eller flere af nedenstående risikofaktorer:
  1. Tidligere multiple PUVA fototerapi behandlinger
  2. Tidligere eksponering af kemiske karcinogener (arsenik, polycykliske kulbrinter)
  3. Immunsuppression, fx efter organtransplantation, kronisk leukæmi, lymfom, Gorlin syndrom
  4. Omfattende aktinisk degeneration med prækankrøse læsioner (aktiniske keratoser, mb. Bowen, arsenik keratoser, stråle-inducerede keratoser)
  5. Tidligere multiple BCC eller SCC

Hvad bør man kontrollere

  • Tegn på recidiv
  • Ny hudkræft, idet der er høj risiko for dette 
  • 3-års kumulativ risiko for nyt basalcelle karcinom er 33-77 %
  • Øget risiko, 2-6 gange, for at udvikle modermærkekræft pga. høj eksponering for ultraviolet bestråling

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

Sygdomsforløb

  • De fleste basalcelle karcinomer vokser langsomt og forbliver ofte små. Enkelte vokser dog hurtigt og ulcererer
  • Metastaserer ekstremt sjældent, men på grund af den solskadede hud, er der øget risiko for nye tumorer  

Komplikationer og senfølger

  • Invasiv vækst fx ind i kraniet
  • Sår der ikke heler
  • Spredning til andre organer er ekstrem sjældent

Prognose

  • Prognosen ved basalcelle karcinomer er god
    • Ved tidlig behandling er 95 % - 99 % af patienterne recidivfri efter 5 år
    • Ved recidiv er helbredelse 92 %

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

  • Karcinom, der udgår fra keratinocytter i hudens basalcelle lag - deraf navnet
  • Betegnes også basaliom, basalcellekræft og basocellulært carcinom, forkortes ofte BCC
  • Keratinocyt karcinomer omfatter basalcelle- og spinocellulære carcinomer

Forekomst  

  • Basalcelle karcinom (BCC) er den hyppigste type hudkræft i den vestlige verden og samtidigt den hyppigste kræftform i Danmark
  • Ses især hos personer med lys hudtype med megen soleksposition
  • Diagnosen stilles fire gange så hyppigt som spinocellulært karcinom, og forekomsten stiger med op til 10 % om året 
  • Forekomsten stiger med alderen, men kan opstå allerede i 20´erne.
  • Sjælden kræftform hos personer med mørk hud
  • Antal BCC i Danmark i 2021: ca. 35.000
  • Antal dødsfald: 0
  • På verdensplan varierer incidensen af BCC. Højest forekomst i Australien (>1000/100 000 person-år) lavest i dele af Afrika (<1/100 000 person-år). 

    Ætiologi og patogenese

    • Langvarig UV-bestråling (hovedsageligt UVB) antages at være årsagen i 70 % af tilfældene
    • Røntgenstråler og arsenik er andre kendte årsager

    Disponerende faktorer

    • Risikoen for at udvikle basalcelle karcinom stiger med alderen og med graden af soleksponering
    • Andre risikofaktorer er
      • Lys hudtype, som let bliver solskoldet
      • Hyppige og gentagende solforbrændinger som barn, men ikke som voksen
      • Immunsuppression fx efter organtransplantation
      • Tidligere arsenikbehandling eller røntgenstrålebehandling
      • Langvarig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer som sod, tjære og hydrokarboner
    • Genetiske lidelser som gorlins-syndrom
    • Særligt organtransplanterede har forhøjet risiko for BCC og andre hudkræftformer

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad du bør informere patienten om

      • Risiko for udvikling af ny hudkræft og derfor er egenkontrol vigtig

      Link til patientinformation

      Mere information

      Patientorganisationer

          Link til vejledninger

            Animation

            Illustrationer

            Billeder

            Basalcelle karcinom på ankel. Vigtig differentialdiagnose til venøst skinnebenssår, som ikke responderer på optimal behandling.

            Basalcelle karcinom bag øret af nodulær type. Stor ulceration (Ulcus rodens). Karakteristisk voldformet kant med teleangiektasier

            Dårlig afgrænset basalcelle karcinom, aragtig tumor af såkaldt morfeatype

            Basaliom af superficiel type med pigmentering i randen. Ofte kan disse forandringer blive opfattet som lokaliseret eksem. Hvis der ikke er respons på terapi med steroider - tag biopsi!

            Lillebitte basalcelle karcinom midt på nederste øjenlågsrand. Der ses tab af cilier, lille lyserød tumor samt substanstab. Skal henvises til øjenlæge.. Foto venligst udlånt af Danderm

            Basalcelle karcinom i venstre tinding med typisk perlemorsskinnende overflade, voldformet rand og uregelmæssige teleangiektasier. Foto venligst udlånt af Danderm

            Tegninger

            Kilder

            Referencer

            1. Basalcelle carcinom guidelines. Dansk Dermatologisk Selskab. 2012. Vis kilde
            2. Newlands C, Currie R, Memon A, Whitaker S, Woolford T. Non-melanoma skin cancer: United Kingdom National Multidisciplinary Guidelines. J Laryngol Otol. 2016; 130.; s125-s132. Vis kilde
            3. Clark CM, Furniss M, Mackay-Wiggan JM. Basal cell carcinoma: an evidence-based treatment update. Am J Clin Dermatol. 2014; 15.; 197-216. Vis kilde

            Fagmedarbejdere

            Mette Mogensen

            overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

            Annika Norsk Jensen

            speciallæge i almen medicin, ph.d.,

            Har du en kommentar til artiklen?

            Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

            Indhold leveret af

            Lægehåndbogen

            Lægehåndbogen

            Kristianiagade 12

            2100 København Ø

            DisclaimerLægehåndbogen