Et arterielt ulcus cruris skyldes mangelfuld blodforsyning til det involverede område, altså iskæmi
Nogle patienter med udtalte hvilesmerter, sover med benet hængende udenfor sengen
Blegner fod, planta og tæer ved elevation 50 cm over hjerte niveau styrkes mistanken om kritisk iskæmi
Nedsat distalt blodtryk bør påvises ved ankel eller tåtryksmåling
Behandling
Endovaskulær karkirurgisk behandling er i førstevalg ved kritisk iskæmi
Efter optimering af blodforsyningen kan man fjerne dødt væv og behandle infektion i såret
Kolesterolsænkende og antitrombotisk medicin sammen med risikofaktorreduktion i form af rygestop, motion, og kostvejledning er vigtige
Ved en venøs komponent, kan kompressionsbehandling være aktuelt - og kan forsøgs hvis patient subjektivt tåler det og ankel/tåtryk ikke er under 80 mmHg
Henvisning
Arterielle sår kræver karkirurgisk intervention som primærbehandling
Sjældne sår og karcinomer bør haves in mente ved kroniske, smertefulde sår uden tegn til heling
Er ankeltrykket under 50 mmHg eller tåtrykket under 30 mmHg, er sandsynligheden for spontan heling ringe
Patienter med kritisk iskæmi pga aterosklerose har en nedsat langtidsoverlevelse og 50% dør inden 3-4 år, med mindre risikofaktorerne kan reduceres
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Typisk et ulcus cruris eller pedis, som ikke heler hos en patient, hvor venøs insufficiens ikke er den primære årsag
Der ses minimal blødning fra såret
Kølig, bleg eller blålig, blank hud i såromgivelserne.
Tab af behåring på benene
Nedsat distalt blodtryk
Er ankeltrykket under 50 mm Hg eller tåtrykket under 30 mm Hg, er sandsynligheden for spontan heling ringe.
Vær dog opmærksom på, at ankeltrykmåling hos diabetikere og nefrologiske patienter kan være falsk forhøjede på grund af mediasclerose i arterierne1, her måles tåtryk stedet.
Sygehistorie
Et arterielt ulcus skyldes mangelfuld blodforsyning til det involverede område, altså iskæmi
Arterielle bensår opstår typisk på tær, fødder og underben, og kan være akutte, intermitterende eller kroniske
Symptomer på aterosklerotisk sygdom i andre organer, især hjerte og hjerne
Familiær forekomst af aterosklerotisk karsygdom i hjerte, hjerne eller ben
Oplysning om smerter ved gang, lav gangdistance
Arterielle bensår er oftest smertefulde, og smerteintensiteten stiger ved øget grad af lokal iltmangel
Smerten øges ved elevation og mindskes, når fødderne hænger ned
Nogle patienter med udtalte hvilesmerter, sover med benet hængende udenfor sengen eller sover siddende i en stol. På grund af dette fænomen, samt manglende brug af muskelpumpen udvikles inaktivitets-ødem. Dette øger diffusionsvejen mellem kapillærer og hudens celler og sårene tiltager i størrelse
Ved neuropati
Vil smerten ofte aftage. Mangel på smerte tyder på en neuropatisk komponent
Ved venøs insufficiens
Vil der i reglen ikke være smerter - og hvis der er smerter, vil de aftage, når benet eleveres
Vil der være udtalt ødem
Ses ofte misfarvning, hyperpigmentering distalt på crus
Lokalisation
I modsætning til venøse sår, findes arterielle sår primært på foden
Typisk lokalisation er
På tær
Mellem tæer, da disse gnider mod hinanden
Hæl
På knoglefremspring på grund af tryk fra bandager eller fodtøj, som for eksempel ved foddeformiteter (hallux valgus og hammertæer)
Arterielle sår på tæerne kan opstå ved uforsigtig fodpleje og negleklipning
Kliniske fund
Vurdering af såret
Arterielle sår
Er oftest lokaliseret på fod eller nedre 1/3 af crus
På foden på tåspidserne, over tåled, mellem tæer eller under hælen
På crus er sårene gerne lokaliseret fortil eller over en malleol
Arterielle sår er ofte velafgrænsede, udstansede og relativt dybe. Bunden af et iskæmisk sår bløder almindeligvis ikke.
Overfladen har en gullig, brunlig, grå eller sort, ofte nekrotisk overflade, almindeligvis uden granulationsvæv. Blottede sener, muskler og eventuelt knogle kan ses
Ved ren arteriel ætiologi er huden kold og bleg, og der ses ikke pigmentering af huden
Ved rene arterielle sår er der ikke ødem - men inaktivitetsødem forekommer hos patienter med svære smerter, der sidder op og sover
Såret er ofte tørt, uden eksudat eller pus, fordi blodcirkulationen ikke er tilstrækkelig til at opretholde en inflammationsreaktion, hvilket kan vanskeliggøre en kliniske vurdering af infektion
Tæer og planta, undersøgt i horisontalt leje, er blege til cyanotiske
Huden er kølig og atrofisk og afbleger ved elevation
Kapillærrespons undersøgt med tæerne i hjerteniveau er langsom
Puls
Palperes over a. femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis og a. tibialis posterior1
Manglende arteriepuls giver mistanke om arterielt nedsat cirkulation
Normalt vil lyske eller fodpuls ikke kunne palperes, hvis det systoliske tryk er under 80-90 mmHg.
Palper abdomen og knæhasen
For evt. tilstedeværelse af aneurisme, som kan være fokus for embolier og give lokale iskæmiske partier distalt (trash foot)
Elevation af foden
Bleger fod, planta og tæer ved elevation 50 cm over hjerteniveau er det udtryk for, at trykket er under 30-40 mm Hg, hvilket styrker mistanken om kritisk iskæmi1
Venøs cirkulation
Venøse sår findes sædvanligvis medialt og distalt på crus - og stort set aldrig på foden
Typiske hudforandringer ved venøs insufficiens er hæmosiderin pigmentering (purpura pigmentosa), staseeksem, atrophie blanche og lipodermatosklerose
Praktiserede læger, der har erfaring med Doppler ankeltrykmåling, kan udføre det selv, ellers henvises til karkirurgisk eller klinisk-fysiologisk afdeling mhp distal blodtryksmåling
Ankeltryk måles med blodtryksapparat og en ultralyddoppler3
Mål blodtryk og ankeltryk og udregn ankel-brakial indeks (ABI = systolisk BT ankel/systolisk BT arm)1
Begrænset værdi ved diabetes
Mediasklerosen hos nogle patienter med diabetes og nefropati giver stive karvægge,som gør karret inkompressibelt
Dette gør, at arterien under manchetten ikke kan trykkes sammen, hvilket kan medføre, at det målte tryk er falsk forhøjet. Ankeltrykket kan altså føre til en undervurdering af tilstandens alvorlighed
I sådanne tilfælde kan tåtryk anvendes
Tåtryk måles med strain gauge teknik på laboratorium eller ved henvisning til karkirurg
Tåtryk har en høj negativ prædiktiv værdi, mens den positive prædiktive værdi for diagnostik af kritisk iskæmi er lavere. Tåtryk er således bedre til at udelukke end at bekræfte kritisk iskæmi
Biopsi
Ved atypiske sår anbefales histologisk undersøgelse på mistanke om maligne forandringer og vaskulit
Ved sår, der ikke heler som forventet ved konservativ behandling, er hudbiopsi også vigtig
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Billeddiagnostiske undersøgelser er nødvendig for at kortlægge udbredelsen af de okklusive forandringer, før interventionel behandling kan planlægges
Doppler ultralydsskanning
MR angiografi, CT angiografi eller digital subtraksionsangiografi
Differentialdiagnoser/ Andre sår med iskæmisk genese
Er en sjælden tilstand, som forekommer specielt hos kvinder over 55 år, fortrinsvis efter langvarig ubehandlet hypertension
Sårene opstår akut, ofte i forbindelse med et mindre traume og almindeligvis på lateralside af crus
Forløbet er karakteristisk. Primært ses en blåligrød misfarvning af huden, som progredierer over dage eller uger til meget smertefulde nekrotiske, multiple sår med blåhvid rand
Biopsi viser patologiske arterioleforandringer med udtalt mediahypertrofi og intimafortykkelse
Diabetes mellitus er en vigtig risikofaktor for udvikling af perifer aterosklerotisk sygdom og 30-40 % af patienterne med kritisk iskæmi har diabetes mellitus
Neuropatiske sår er ofte lokaliseret svarende til tryksteder på fodsålen, hælen, tæer og malleoler
Bindevævssygdom: Sclerodermiske sår ved systemisk sclerodermi er ofte digitale nekroser, men også patienter med andre autoimmune bindevævssygdomme som dermatomyosit og systemisk-lupus-erytematosus-sle kan udvikle dybe, nekrotiske sår ifm vaskulit
Hvis der også foreligger en venøs komponent, kan kompressionsbehandling være aktuelt -hvis patienten kan holde det ud. Dre bør udvises forsigtighed ved lave tryk, men kompressionsbehandling er ikke kontra indiceret
Håndtering i almen praksis
Vurdering af det distale BT, enten ved måling i praksis eller henvisning til Klinisk Fysiologisk Afdeling eller henv. til karkirurgisk vurdering ved mistanke eller påvisning af kritisk iskæmi samt ved recidiverende sår
Særlig opmærksomhed ved diabetiske sår, der ofte er mere alvorlige, end de ser ud, da gerne henvisning til klinik for diabetisk fodsår
Vurdering af risikofaktorer for dårlig opheling, recidiverende sår og dårlig prognose
Skumforbinding til såret, der ofte er tørt
Råd til patienten
Omhyggelig pleje af huden
Forebygge skader, tryksår og lignende. Negleklipning og pedicure skal udføres med stor forsigtighed
Rygeophør er et vigtigt led i behandlingen
Udsatte tryksteder skal beskyttes mod yderligere sårdannelse med velegnet skotøj og eventuel polstring
For at bedre perfusionen i benene om natten, kan hovedenden af sengen stilles på et par bøger eller klodser. Derved hæves det med 10-15 cm, hvilket kan lindre smerter i sår eller fødder ind til revaskularisering kan udføres. Når hovedgærdet hæves øges risiko for ødem af benene som også hæmmer sårheling
Medicinsk behandling
Farmakologisk behandling som eneste alternativ ved perifer aterosklerotisk sygdom giver skuffende resultater, og der findes ingen dokumentation for effekt af medikamenter
Gode betingelser for opheling ved rigtig sårbehandling
Crus og såret kan rengøres med lunkent postevand, gerne ved brug af håndbruser
Der må ikke gives fodbad til diabetikere pga. af neuropatien - risiko for brandsår og udtørring af huden
Kirurgisk
Ved arterielle sår er kirurgisk behandling ofte aktuelt. Principperne er at optimere blodforsyningen, fjerne dødt væv, behandle infektioner og beskytte såret
Ballonbehandling er førstevalget, hvis der er tale om kortere arterielle karlæsioner, men patienter med iskæmiske sår har ofte længere okklusioner i det femoropopliteale segment eller distalt herfor, hvor perkutan transluminal angioplastik er mindre egnet (Behandling af underekstremitetsiskæmi)
Karkirurgi
Ved iskæmiske sår er det ofte nødvendigt at etablere en bypass, f.eks. en femoropopliteal- eller femorocrural bypass, for at forbedre gennemblødningen af foden. Evt. kombineret med en ballonbehandling af iliacakarrene, fordi patienterne har aterosklerose i flere segmenter (behandling af underekstremitetsiskæmi)
Den foretrukne bypass operation benytter patientens egen vena saphena magna som åre. Er den brugt eller uegnet pga. varicer, benyttes protese af kunststof
Amputation
Patienter med svære smerter pga. iskæmiske sår eller infektion, der ikke kan kontrolleres, som ikke kan revaskulariseres, vil ofte være bedst tjent med en amputation. Niveauet afhænger af iskæmiens udbredelse: forfods-, crus -, knæ- eller femuramputation
Diverse behandlingsformer
Hyperbar oxygenbehandling i trykkammer
Har i enkelte studier vist at kunne øge ophelingen af iskæmiske sår, både hos patienter med og uden diabetes
Stamcelle behandling/angiogenese
Med nydannelse af kapillærer (angiogenese) og videreudvikling af eksisterende karanlæg (arteriogenese) ved kritisk iskæmi er på forskningsstadiet
Foreløbige studier tyder på, at dette kan blive et alternativ for nogle patienter med kritisk iskæmi uden andet behandlingsalternativ5
Forebyggende behandling
Intensiv risikofaktor reduktion
Optimal behandling af disponerende sygdomme
Undgå trykskader af huden
Forebygge kontaktallergi ved at vælge den rigtig sårbehandling.
Henvisning
Ved kritisk iskæmi, des samtidig hvilesmerter, sår eller gangræn (tåtryk under 30 mmHg eller ankeltryk under 50 mmHg og sår). Sådanne patienter skal straks henvises til karkirurg. Vær opmærksom på, at patienter med sår og diabetes ofte vurderes for optimistisk - henvis, hvis der er tvivl om kritisk iskæmi
I det hele taget bør patienter med arteriel insufficiens og symptomer henvises til karkirurg, specielt for at vurdere muligheder for karkirurgisk behandling
Patienter med lave tryk uden symptomer behandles med medicinsk behandling og optimering af livsstil
Generel henvisning ved manglende effekt af konservativ behandling
Liberal henvisning ved recidiverende sygdom
Opfølgning
Plan
Patienter med kroniske bensår bør tilbydes regelmæssige kontroller og opfølgning
Hvad bør man kontrollere
Klinisk kontrol med inspektion af sår og risikoområder
Følge blodtryk og ankel/arm indeks
Kontrollere evt. hypertension og diabetes, evt. kan neuropati testes med mikrofilament
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Mindre arterielle bensår hos patienter uden alvorlige risikofaktorer kan hele op
Hvis gennemblødningen ikke kan bedres med ballonbehandling eller karkirurgi, er der stor risiko (over 50 %) for, at patienten mister benet inden for de næste 3-5 år
Komplikationer
Gangræn
Infektion eller ulidelige smerter, som ikke kan styres, kan nødvendiggøre amputation
Prognose
Patienter med kritisk iskæmi pga. aterosklerose har en markant nedsat langtidsoverlevelse og 50 % dør inden 3-4 år - med mindre risikofaktorerne kan reduceres (rygestop, motion, vægt, diabetes regulering etc.)
Arterielle sår skyldes utilstrækkelig blodtilførsel, arteriel insufficiens, som giver iskæmi i hud og underliggende væv1
Sårene forårsages af aterosklerotiske forandringer i arterierne til benene. Gangræn, arterielle sår og hvilesmerter betegnes samlet kritisk iskæmi, i modsætning til de lettere grader af arteriel insufficiens, som kun giver funktionssmerter, claudikatio intermittens
Diabetes øger risikoen for sårdannelse, på grund af neuropati og hyppigt forekommende perifere aterosklerose
Forekomst
Incidens og prævalens
Ca. 1 % voksne rammes af bensår. I de vestlige lande øges antallet af sår på grund af befolkningens stigende alder og øgede forekomst af diabetes. Prævalensen er 1-3 per 1.000, stigende med alderen til 20 per 1.000 for 80-årige
Af de arterielle sår ses
ca. 8 % af sårene på øvre halvdel af crus
ca. 43 % på nedre halvdel af crus
ca. 49 % på foden, ofte tær og tåinterstits (distalt for anklen)
Ætiologi og patogenese
Årsager til bensår
I Europa er de fleste sår på crus og fod forårsaget af venøs insufficiens (ca. 60-70 %), fulgt af arteriel insufficiens og neuropati (hver ca. 5-10 %) eller en blanding af disse (ca. 15-20 %)
Andre sjældnere sår skyldes maligne tumorer, vaskulitis, infektion, metaboliske og hæmatologiske sygdomme samt traumer8
Sårene kan have meget forskellig baggrund. Det klassiske arterielle sår opstår på grund af aterosklerotiske plaques med hel eller delvis okklusion
Blandet arteriel og venøs sygdom ses ofte
Patofysiologi
Arteriel insufficiens medfører forandringer i huden, som bliver atrofisk og vulnerabel med nedsat helingsevne
Det arterielle sår kan være akut (e.g. okkluderende tromber/embolier) eller kronisk (e.g. langsomt udviklende gangræn)
Lokal iskæmi i huden med nekrotiserende sår ses også ved fx vaskulitis
Perifer aterosklerotisk sygdom er den hyppigste årsag til arterielle sår, og ofte drejer det sig om en progredierende tilstand. Det er derfor vigtigt at stille diagnosen hurtigt for at undgå forværring med udvikling af gangræn
Lokalt ødem øger diffusionsvejen mellem kapillærer og omliggende celler og kan således hæmme ernæringen af huden
Hos patienter med nedsat kredsløb vil ødemdannelse, som følge af fx hjertesvigt eller venøs insufficiens, kunne udløse eller forværre arterielle sår
Disponerende faktorer
Diabetes mellitus
Arteriosklerose
Rygning
Overvægt
Immobilitet
Vaskulit
Systemiske bindevævssygdomme
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om?
Risikofaktorer og hvor stor betydning det har, at de bliver reduceret
Rygestop
Principper for sårbehandling
Principper for forebyggelse af skader i huden og at fodpleje inkl. negleklipning skal være varsom
Schroeder TV, Ebskov LB, Egeblad M, Husted S, Jelnes R, Jensen T et al. Underekstremitetsiskæmi: Forebyggelse og behandling. København: Lægeforeningens Forlag; 2005.
Norgren L, Hiatt WR, Dormandy JA, Nehler MR, Harris KA, Fowkes FG, TASC II Working Group, Bell K, Caporusso J, Durand-Zaleski I, Komori K, Lammer J, Liapis C, Novo S, Razavi M, Robbs J, Schaper N, Shigematsu H, Sapoval M, White C, White J, Clement D, Creager M, Jaff M, Mohler E 3rd, Rutherford RB, Sheehan P, Sillesen H, Rosenfield K. Inter-Society Consensus for the Management of Peripheral Arterial Disease (TASC II). Eur J Vasc Endovasc Surg. 2007; 33 Suppl 1.; S1-75.
Vis kilde
Grenon SM, Gagnon J, Hsiang Y. Video in clinical medicine. Ankle-brachial index for assessment of peripheral arterial disease. N Engl J Med. 2009; 361.; e40.
Vis kilde
Beard JD. Which is the best revascularization for critical limb ischemia: Endovascular or open surgery?. J Vasc Surg. 2008; 48.; 11S-16S.
Vis kilde
Tongers J, Roncalli JG, Losordo DW. Therapeutic angiogenesis for critical limb ischemia: microvascular therapies coming of age. Circulation. 2008; 118.; 9-16.
Vis kilde
Adeyi A, Muzerengi S, Gupta I, Leg Ulcers in Older People: A Review of Management. BMJP 2009;2(3): 21-28.
Vis kilde
Grey JE, Harding KG, Enoch S. Venous and arterial leg ulcers. BMJ. 2006; 332.; 347-50.
Vis kilde
Sarkar PK, Ballantyne S. Management of leg ulcers. Postgrad Med J. 2000; 76.; 674-82.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.