Tinea pedis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen kan stilles klinisk
• Sikker diagnostik opnås ved at tage skrab til direkte mikroskopi og til svampedyrkning, evt. PCR-bestemmelse

Sygehistorie

• Mellem tæerne (interdigitalt)
  • Huden klør, skæller og sprækker, ser macereret og hvidlig ud
  • De laterale tåinterstitser er oftest angrebet
• I fodsålen og på hælen (mokkasintype)
  • Vedvarende afskalning, skarpt afgrænset hudlæsion med aktivitet i randzonen, undertiden fortykkelse og sprækkedannelse i huden
  • Kan brede sig op på siderne af foden

Kliniske fund

Der er to kliniske varianter af fodsvamp:

• Interdigital svampeinfektion   
  • Infektionen starter hyppigst i laterale tåinterstitser
  • Rødme, små sprækker i huden, afskalning
  • Kan være let kløende eller asymptomatisk
• Mokkasintype
  • Langvarig, ikke-inflammatorisk afskalning af huden i fodsålen, under hælen og evt. op på siderne af foden
  • Huden kan med tiden blive macereret. Aktivitet ses i randzonen
  • Kan være asymptomatisk gennem flere år
  • Ledsages undertiden af infektion i en (eller sjældent begge) håndflader og infektion i tånegle

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ved et karakteristisk og ukompliceret klinisk billede af interdigital tinea stilles diagnosen klinisk, og det er ikke nødvendigt at tage svampeskrab
• I komplicerede tilfælde med stærkt macererede, væskende og eroderede forandringer foreligger der ofte en bakteriel sekundærinfektion. Prøve til svampedyrkning og evt. bakteriedyrkning skal da tages
• Ved svampeinfektion i fodsålen (kronisk plantar tinea af mokkasintype) bør svampediagnostik altid foretages

Generelt

• I ikke typiske tilfælde er det vigtigt at bekræfte mistanken om dermatofytinfektion ved direkte mikroskopi, dyrkning eller PCR
• Dyrkning kræver en del materiale 
  • Svampeskrabet tages fra randzonen (overgangen mellem syg og rask hud)
  • Materialet skal indsendes tørt
  • Ved dyrkning kan foretages slægts- og artsbestemmelse af dermatofytten
• Mikroskopi kræver mindre materiale
  • Direkte mikroskopi udføres bedst efter, at der er tilsat kaliumhydroxid til materialet, og det har henstået i 30 minutter, herefter kan sporer og hyfer identificeres
  • Ved mikroskopi kan det bestemmes om der er dermatophytter i materialet, men uden specialtræning er det svært at skelne mellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe i mikroskopet. 
• Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svaret er da klart efter en dags tid
• PCR undersøgelse er en sensitiv metode, der kan bestemme om der er dermatofytter til stede i materialet, uanset om de er levedygtige eller ej

Prøvetagning

• Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå mindst to uger, før der tages skrab til dyrkning
• Ved prøvetagning fra huden skal epidermis skrabes af fra læsionens aktive randzone med skarpske eller curette
• Svampeskrab skal tages overfladisk så blødning undgås
• Hvis huden mistænkes at være inficeret med bakterier, skal den sprittes af før prøvetagningen

Woods lys

• Ved mistanke om svampeinfektioner kan Woods lys bruges som et led i diagnostikken, da nogle svampearter har karakteristisk fluorescens
• Ved brug af Woods lys kan man skelne mellem erytrasma og svampeinfektion, idet erytrasma (Corynebacterium minutissimum) giver koralrød fluorescens 

Differentialdiagnoser

• Interdigital erytrasma (brug Woods lys)
• Psoriasis (ved mokkasintypen)
• Pompholyx (ved vesikulære udbrud)

Behandling

Behandlingsmål

• Fjerne svampen
• Hindre tilbagefald

Generelt om behandlingen

• Fodsvamp behandles med lokalbehandling
• Egenbehandling og forebyggende tiltag er vigtige

Håndtering i almen praksis

• Fodsvamp kan behandles i almen praksis

Råd til patienten

• Patienter med fodsvamp skal bruge luftigt fodtøj og bomuldssokker
• Sokker lægges i blød i kvarternær ammoniumforbindelse (Rodalon til tekstiler) i 24 timer¹
• Det er vigtigt at tørre tåinterstitsier omhyggeligt efter bad
• For at undgå at smitte andre, skal patienten bruge badesko på badeværelset og i svømmehal

Medicinsk behandling

Interdigital tinea

• Terbinafin
  
  • Terbinafin creme x 1 daglig i 1- 2 uger
  • Virker hurtigere end imidazol præparater² 
  • Terbinafin findes som en engangsbehandling. Behandlingsresponse er ikke væsentligt forskelligt fra terbenafin i andre formuleringer
• Imidazoler
  • Creme x 1-2 daglig i 2 uger eller til klinisk helbredelse, plus yderligere en til to uger
• Antibiotika
  • Kan være indiceret ved sekundær bakteriel infektion, eller kaliumpermanganatbade kan anvendes

Mokkasin-tinea

• Lokalbehandling vælges ved begrænsede eller milde infektioner, mens systemisk  behandling er reserveret til svære infektioner eller behandlingssvigt
• Mokkasin infektion kan kræve længerevarende behandling.
• Forberedende tiltag
  • Tag altid svampedyrkning, hvis der er behov for systemisk (peroral) behandling
  • Kontroller tånegle, lysken, håndflader og fingernegle
• Lokalbehandling
  • Hvis neglene ikke er angrebet, startes lokalbehandling med terbinafin creme i to uger
• Peroral behandling
  • Hvis ikke huden bliver normal, og svampedyrkningen er positiv, kan man give systemisk systemisk behandling med terbinafin i to til fire uger, alternativt itraconazol
• Kontroller for recidiv

Andre medicinske behandlinger

• Kaliumpermanganat bade virker udtørrende og desinficerende, hvis der er væskende forandringer 

Forebyggende behandling

• Brug af luftige sandaler, som er åbne for tæerne, hvis muligt
• Grundig aftørring mellem tæerne efter bad er vigtigt
• Sokker bør skiftes hyppigt, og absorberende, ikke-syntetiske sokker bør foretrækkes
• Sokker lægges i blød i kvarternær ammoniumforbindelse (f.eks. Rodalon til tekstiler) i 24 timer¹
• Fodtøj som man har anvendt barfodet rengøres eller udskiftes
• Badesko skal anvendes i fællesbad

Henvisning

• Er sjældent nødvendigt

Opfølgning

• Ved ophobning af tilfælde med fodsvamp i institutioner kan man forsøge omhyggelig rengøring af badeomgivelser med klor

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Oftest svinder infektionen hurtigt efter iværksat behandling

Komplikationer

• Fodsvamp kan sprede sig til andre områder af kroppen
• Fodsvamp kompromitterer hudens barrierefunktion og giver en indgangsport for bakterier med risiko for erysipelas på crura til følge
• Id-reaktioner, dvs. vesikuløse udbrud i håndflader og fodsåler kan ses som følgetilstand til fodsvamp

Prognose

• Som oftest fint respons på svampebehandling

Baggrundsoplysninger

Definition

• Fodsvamp (Dermatophytosis (tinea) pedis) er forårsaget af dermatofytter og forekommer som infektion i tåinterstitser- særligt mellem 4. og 5. tå - men kan også forekomme i fodsålen og på hælen (mokkasintype)
• Læs mere om svampeinfektioner

Forekomst

• Tilstanden forekommer oftest blandt teenagere og unge voksne. Den er sjælden hos børn, og hyppig hos idrætsudøvere
• Prævalensen hos voksne af interdigital tinea er 10-15 %³ 

Ætiologi og patogenese

Dermatofytter

Inddeles i tre slægter:

• Trichophyton
  • Kan give infektion på huden, i hårbund og i negle                
• Epidermophyton
  • Giver infektion i hud, men sjældent i negle, og ikke i hårbund
• Microsporum
  • Kan give infektion i hud, hår og skæg samt af og til i negle, og smitter fra hunde og katte

Trichophyton og Epidermophyton

• Smitter primært mellem mennesker, mens Microsporum har dyr som primær vært, smitter fra dyr til mennesker og almindeligvis ikke mellem mennesker.
• Årsagen til fodsvamp er hyppigst Trichophyton rubrum, eller mindre hyppigt Epidermophuton floccosum og Trichophyton interdigitale.

Disponerende faktorer

• Fugtighed og varme

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Fodsvamp
• Information om svampeinfektioner

Link til vejledninger

Illustrationer

Billeder

• Tinea pedis mellem tæerne - foto
• Fodsvamp med spredning til tåneglene - foto
• Mokkasintypen af tinea pedis - foto