Tinea pedis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen kan stilles klinisk

• Sikker diagnostik opnås ved at tage skrab til direkte mikroskopi og til svampedyrkning, evt. PCR-bestemmelse

Sygehistorie

• Mellem tæerne/interdigitalt

  • Huden klør, skæller og sprækker, ser macereret og hvidlig ud

  • De laterale tåinterstitser er oftest angrebet

• I fodsålen og på hælen (mokkasintype)

  • Vedvarende afskalning, skarpt afgrænset hudlæsion med aktivitet i randzonen, undertiden fortykkelse og sprækkedannelse i huden

  • Kan brede sig op på siderne af foden

• Vesikulobulløs type 

  • Kløe og vesikler og/eller bullae på erythematøs baggrund, typisk medialt plantart eller ved vristen, ofte smertefuld og hurtigt progredierende

• Tinea Incognito, der ses efter lokal immundæmpende behandling

  • Papulopustuløs, mindre skællende og utydeligt afgrænset

Kliniske fund

Der er flere kliniske varianter af fodsvamp:

• Interdigital svampeinfektion (Athlete´s foot)

  • Infektionen starter hyppigst i laterale tåinterstitser

  • Rødme, små sprækker i huden, afskalning

  • Kan være let kløende eller asymptomatisk

• Mokkasintype

  • Langvarig, ikke-inflammatorisk afskalning af huden i fodsålen, eventuelt med kridtfuretegning under hælen og evt. afficerende siderne af foden

  • Huden kan med tiden blive macereret. Aktivitet ses i randzonen

  • Kan være asymptomatisk gennem flere år

  • Ledsages undertiden af infektion i en (eller sjældent begge) håndflader (two feet-one hand syndrome) og/eller infektion i tånegle (tinea unguis)

• Vesikulobulløs type 

  • Vesikler og/eller bullae på erythematøs baggrund, typisk medialt plantart eller ved vristen

• Tinea Incognito

  • Fremkommer efter fejlagtig behandling med lokalsteroid, og er typisk mere papulopustuløs, mindre skællende og utydeligt afgrænset

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ved et karakteristisk og ukompliceret klinisk billede af interdigital tinea stilles diagnosen klinisk, og det er ikke nødvendigt at tage svampeskrab

• I komplicerede tilfælde med stærkt macererede, væskende og eroderede forandringer foreligger der ofte en bakteriel sekundærinfektion. Prøve til svampedyrkning og evt. bakteriedyrkning skal da tages

• Ved svampeinfektion i fodsålen (kronisk plantar tinea af mokkasintype) bør svampediagnostik altid foretages

Generelt

• I ikke-typiske tilfælde er det vigtigt at bekræfte mistanken om dermatofytinfektion ved direkte mikroskopi, dyrkning eller PCR

• Dyrkning kræver en del materiale 

  • Svampeskrabet tages fra randzonen (overgangen mellem syg og rask hud)

  • Materialet skal indsendes tørt

  • Ved dyrkning kan foretages slægts- og artsbestemmelse af dermatofytten

• Mikroskopi kræver mindre materiale

  • Direkte mikroskopi udføres bedst efter, at der er tilsat kaliumhydroxid til materialet, og det har henstået i 30 minutter, herefter kan sporer og hyfer identificeres

  • Ved mikroskopi kan det bestemmes om der er dermatofytter i materialet, men uden specialtræning er det svært at skelne mellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe i mikroskopet

• Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svaret er da klart efter en dags tid

• PCR-undersøgelse er en sensitiv metode, der kan bestemme om der er dermatofytter til stede i materialet, uanset om de er levedygtige eller ej

Prøvetagning

• Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå mindst to uger, før der tages skrab til dyrkning

• Ved prøvetagning fra huden skal epidermis skrabes af fra læsionens aktive randzone med skarpske eller curette

• Svampeskrab skal tages overfladisk, så blødning undgås

• Hvis huden mistænkes at være inficeret med bakterier, skal den sprittes af før prøvetagningen

Woods lys

• Ved mistanke om svampeinfektioner kan Woods lys bruges som et led i diagnostikken, da nogle svampearter har karakteristisk fluorescens

Differentialdiagnoser

• Interdigital erytrasma (brug Woods lys, flourescerer koralrødt)

• Psoriasis 

• Pompholyx (ved vesikulære udbrud)

Behandling

Behandlingsmål

• Fjerne svampen

• Hindre tilbagefald

Generelt om behandlingen

• Fodsvamp behandles med lokalbehandling

• Systemisk behandling bruges kun ved behandlingssvigt af lokalbehandling eller ved svære, udbredte eller kroniske infektioner, og altid forudgået af svampeskrab

• Egenbehandling og forebyggende tiltag er vigtige

Håndtering i almen praksis

• Fodsvamp kan behandles i almen praksis

Råd til patienten

• Patienter med fodsvamp skal bruge luftigt fodtøj og bomuldssokker

• Sokker vaskes i 60 grader

• Det er vigtigt at tørre tåinterstitsier omhyggeligt efter bad

• For at undgå at smitte andre, skal patienten bruge badesko på badeværelset og i svømmehal

• Symptomatiske familiemedlemmer bør også behandles, da smitte ofte sker i hjemmet

Medicinsk behandling

Interdigital tinea

• Terbinafin

  • Terbinafin creme x 1 daglig i 1-2 uger

  • Virker hurtigere end imidazol præparater² 

  • Terbinafin findes som en engangsbehandling. Behandlingsresponse er ikke væsentligt forskelligt fra terbinafin i andre formuleringer

• Imidazoler

  • Creme x 1-2 daglig i 2 uger eller til klinisk helbredelse, plus yderligere 1-2 uger

• Antibiotika

  • Kan være indiceret ved sekundær bakteriel infektion, eller kaliumpermanganatbade kan anvendes

Mokkasin-tinea

• Lokalbehandling vælges ved begrænsede eller milde infektioner, mens systemisk  behandling er reserveret til svære infektioner eller behandlingssvigt

• Mokkasin infektion kan kræve længerevarende behandling.

• Forberedende tiltag

  • Tag altid svampedyrkning, hvis der er behov for systemisk (peroral) behandling

  • Kontroller tånegle, lysken, håndflader og fingernegle

• Lokalbehandling

  • Hvis neglene ikke er angrebet, startes lokalbehandling med terbinafin creme i 2 uger

• Peroral behandling

  • Hvis ikke huden bliver normal, og svampedyrkningen er positiv, kan man give systemisk behandling med terbinafin i 2-4 uger, alternativt itraconazol

• Behandlingen kan suppleres med lokal salicylsyreholdig creme ved hyperkeratoser

• Kontroller for recidiv

Andre medicinske behandlinger

• Kaliumpermanganatbade virker udtørrende og desinficerende, hvis der er væskende forandringer 

• ID-reaktioner kan behandles med lokalsteroid

• Ved sekundær infektion kan der suppleres med antibiotisk behandling

Forebyggende behandling

• Brug af luftige sandaler, som er åbne for tæerne, hvis muligt

• Grundig aftørring mellem tæerne efter bad er vigtigt

• Sokker bør skiftes hyppigt, og absorberende, ikke-syntetiske sokker bør foretrækkes

• Sokker vaskes i 60 grader

• Fodtøj, som man har anvendt barfodet, rengøres eller udskiftes

• Badesko skal anvendes i fællesbad

Henvisning

• Er sjældent nødvendigt

Opfølgning

• Ved ophobning af tilfælde med fodsvamp i institutioner kan man forsøge omhyggelig rengøring af badeomgivelser med klor

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Oftest svinder infektionen hurtigt efter iværksat behandling

Komplikationer

• Fodsvamp kan sprede sig til andre områder af kroppen

• Fodsvamp kompromitterer hudens barrierefunktion og giver en indgangsport for bakterier med risiko for erysipelas på crura til følge

• Id-reaktioner, dvs. vesikuløse udbrud i håndflader og fodsåler kan ses som følgetilstand til fodsvamp

Prognose

• Som oftest fint respons på svampebehandling

Baggrundsoplysninger

Definition

• Fodsvamp (Tinea pedis) er forårsaget af dermatofytter og forekommer som infektion i tåinterstitser- særligt mellem 4. og 5. tå - men kan også forekomme i fodsålen og på hælen (mokkasintype)

• Læs mere om svampeinfektioner

Forekomst

• Tilstanden forekommer oftest blandt teenagere og unge voksne. Den er sjælden hos børn, og hyppig hos idrætsudøvere

• Prævalensen hos voksne af interdigital tinea er 10-15 %³, og den estimerede livstidsrisiko 70 %

Ætiologi og patogenese

Dermatofytter

Inddeles i tre slægter:

• Trichophyton

  • Kan give infektion på huden, i hårbund og i negle                

• Epidermophyton

  • Giver infektion i hud, men sjældent i negle, og ikke i hårbund

• Microsporum

  • Kan give infektion i hud, hår og skæg samt af og til i negle, og smitter fra hunde og katte

Trichophyton og Epidermophyton

• Smitter primært mellem mennesker, mens Microsporum har dyr som primær vært, smitter fra dyr til mennesker og almindeligvis ikke mellem mennesker.

• Årsagen til fodsvamp er hyppigst Trichophyton rubrum, eller mindre hyppigt Epidermophuton floccosum og Trichophyton interdigitale.

Disponerende faktorer

• Fugtighed og varme

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Fodsvamp

• Information om svampeinfektioner

Link til vejledninger

• https://dds.nu/wp-content/uploads/2025/06/DDS-Guidelines-for-sup.-svampeinfektioner-2025.pdf

• Dansk Dermatologisk Selskab - Hudlægen informerer om svampesygdomme

Illustrationer

Billeder

• Tinea pedis mellem tæerne - foto

• Fodsvamp med spredning til tåneglene - foto

• Mokkasintypen af tinea pedis - foto