Kolera bør mistænkes hos patienter med akut svær vandig diarre og hurtig udvikling af dehydrering, som nylig har ophold sig i et område med kolera
Påvisning af V. cholerae i fæces ved mikroskopi, dyrkning, PCR- eller antigen-test
Behandling
Erstatning af væske- og elektrolyttab er afgørende, enten peroralt eller parenteralt
Antibiotika afkorter varighed af diarre, reducerer væsketab og gives til patienter med moderat til svær kolera
Henvisning
Alle patienter med mistanke om kolera henvises til infektionsmedicinsk afdeling
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Svær akut vandig diarré uden blod eller pus ("risvandslignende")
Hurtig udvikling af dehydrering
Sygehistorie med rejse til endemisk område eller område med aktuelt udbrud
Påvisning af Vibrio cholerae i fæces ved dyrkning, PCR- eller antigen-test
Sygehistorie
Inkubationstiden er mellem 12 timer og 5 dage
De fleste tilfælde (80 %) er asymptomatiske eller med mild til moderat vandtynd diarre og kan forveksles med almindelig rejsediarre
Svær kolera, som ses hos 20 %, er karakteriseret ved pludselig indsættende udtalt, frekvent, vandig diarré (op til 1 liter per time) uden tenesmi, abdominalsmerter og opkastninger
Afføringen er grå, grumset og uden afføringslugt (men ofte fiskelugt), blod eller pus ("risvandslignende")
I starten er patienten urolig og meget tørstig, men efterhånden, som der udvikler sig shock, bliver patienten apatisk og efterhånden bevidstløs
Dehydrering, hypotension og acidose udvikles hurtig
De fleste dødsfald sker indenfor det første døgn
Kliniske fund
Der er sjældent feber (sjældnere end 5 %)
Påvirket almentilstand, efterhånden apati og bevidstløshed
Tegn til dehydrering?
Tørre slimhinder, stående hudfolder, indsunkne øjne og aftagende diurese
Blodtryksfald og mangel på puls, selv om patienten er vågen
Ved alvorligt blodtryksfald har patienten allerede mistet mere end 10 % af kropsvægten (5-10 liter væske)
Respiration
Kussmaul's respiration er tegn på metabolisk acidose
Nyrer og urinveje
Manglende urinudskillelse
Gradering af dehydrering
Tegn på dehydrering er som regel ikke mulig at påvise, før patienten har tabt omkring 5 % af kropsvægten
Ingen dehydrering
Patienten er vågen og virker frisk
Øjnene er normale
Der er tårer - kun relevant for småbørn
Mund og tunge er fugtig
Patienten drikker normalt og er ikke tørstig
Test for hudturgor viser, at huden hurtigt bliver normal
Nogen hydrering (to eller flere af disse tegn og mindst et indikeret med *)
Patienten er rastløs og irritabel
Øjnene er indsunkne*
Der er ikke tårer* - kun relevant for småbørn
Mund og tunge er tør*
Patienten er tørstig og drikker ivrigt
Test for hudturgor viser, at huden langsomt bliver normal
Alvorlig dehydrering (to eller flere af disse tegn og mindst et indikeret med *)
Apatisk eller bevidstløs, slap
Øjnene er meget indsunkne og tørre*
Tårer er fraværende* - kun relevant for småbørn
Mund og tunge er meget tør
Patienten drikker sparsomt eller er ikke i stand til at drikke
Test for hudturgor viser, at huden meget langsomt bliver normal
Større børn kan have manglende radialispuls og lavt blodtryk
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Patienten vil som regel være så dårlig, at det ikke er aktuelt med videre udredning i almen praksis; supplerende undersøgelser bør foretages på hospital
Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus
Blodprøver
Elektrolytter og syre-base status, nyrefunktion, arterie-punktur
Mikroskopi
Påvisning af V. cholerae i fæces
Mikroskopi - karakteristisk "kaotisk" bevægelse af V. cholerae, som findes i store mængder ved direkte mikroskopi af afføringen. Bakterien kan immobiliseres ved direkte tilsætning af specifikt antiserum (O1 eller O139 antiserum, hvis dette findes)
V. cholerae er let at dyrke fra fæces på specielle medier. Det mikrobiologiske laboratorium bør på forhånd informeres om mistanken
PCR-test
Antigen-test
Differentialdiagnoser
Andre årsager til akut vandig diarré som fx norovirus, rotavirus, enterotoksigen E. coli (ETEC) og kryptosporidose
Behandling
Behandlingsmål
Forhindre alvorlig og livstruende dehydrering og elektrolytforstyrrelser, der kan medføre kredsløbskollaps og hjertestop
Generelt om behandlingen
Hjørnestenen i behandling af kolera er erstatning af væske- og elektrolyttab
Vurdér væsketabet
Ved alvorlig dehydrering skal man antage, at patienten har mistet ca. 10 % af kropsvægten, og det er den væskevolumen, der skal erstattes intravenøst
Ved nogen dehydrering antages, at 5,0-7,5 % af kropsvægten skal erstattes med væske
Ved mindre væsketab kan patienten behandles peroralt
Mål væsketabet
For at følge væsketabet er det vigtigt med nøjagtig registrering af diarrémængden per time (koleraseng med hul i midten og bøtte under)
Timediurese og væsketab per time skal også registreres nøje
Ved kolera taber patienten i gennemsnit (mmol/l): 100-130 Na+, 90-100 Cl-, 20-30 K+ og 30-40 HCO3-, som alle skal erstattes hurtigt
Terapi
Væsketerapi, først intravenøst ved alvorlig sygdom, derefter peroralt, er den vigtigste del af behandlingen
Giv mad så snart patienten er i stand til at spise, i løbet af nogle timer - der er ikke nogen grund til at lade tarmen "hvile"
Børn som ammes, kan fortsætte med det
Evt. antibiotika som kan forkorte diarréperioden og væskebehovet
Patienten kan udskrives, når diarréen aftager til under 400 ml/time, diuresen er over 40 ml/time, og væskeindtaget per os er over 800 ml/time
Håndtering i almen praksis
Ved mistanke om kolera henvises til infektionsmedicinsk afdeling
Råd til patienten
Ikke relevant
Væskebehandling
1. Rehydreringsfasen (første 4 timer)
Målet er at erstatte allerede tabt væske. Da almindeligt saltvand ikke korrigerer acidosen og ikke indeholder kalium, er dette ikke egnet
Ringer-laktat med tilskud af kalium (10 mmol/L) regnes for bedste startterapi
Denne elektrolytblanding har nogenlunde samme elektrolytsammensætning som det, der tabes i afføringen
Skal infunderes hurtigt til alvorligt dehydrerede patienter, dvs. 50-100 ml/kg/time (5 liter per time til en voksen person) - der er ofte behov for flere intravenøse adgange
Hele volumet bør gives over 2-4 timer
2. Vedligeholdelsesfasen (til diarréen stopper)
Målet er at erstatte det videre væsketab liter for liter
Ofte er det tilstrækkeligt med 500-1.000 ml/time af perorale elektrolytløsning gennem nasogastrisk sonde. UNICEF/WHO's ORS-opløsning har en tilfredsstillende sammensætning
En saltopløsning med ris har vist sig at være tilfredsstillende, og alternative rehydreringsvæsker kan laves ved brug af bordsalt, appelsinjuice, natron og sukker
Medicinsk behandling
Antibiotika
Kan forkorte diarréperioden og væsketab, men er en relativt uvæsentlig del af behandlingen
Forkorter varigheden af udskilles af V. cholerae i afføringen til 1-2 dage
Gives til dehydrerede patienter, så snart opkastningerne stopper
Patienter med mild diarré behøver ikke antibiotika under koleraudbrud
Uden antibiotika, men med væsketerapi, kommer patienten sig i løbet af 4-5 dage. Med antibiotika er restitutionsperioden 2-3 dage
Antibiotika skal ikke gives til asymptomatiske kontakter eller profylaktisk - det øger risikoen for resistensudvikling
Doxycyclin 100 mg: 3 tabletter som engangsdosis til voksne. (Børn >8 år 4-6 mg/kg maks 300 mg))
Azithromycin som en engangsdosis på 1 g; kan bruges til børn, som ikke kan tage doxycyklin (20 mg/kg maks. 1.000 mg)
Ciprofloxacin 500 mg: 2 tbl. som engangsdosis (20 mg/kg maks. 1.000 mg). Alternativt 500 mg x 2 i 3 dage
Zink-tilskud
Zink-tilskud: 30 mg dagligt
Har vist sig at reducere varighed af diarré hos børn, alder 3-14 år, indlagt på hospital med kolera
Varighed af diarré blev reduceret med gennemsnitlig 8 timer
Andre medicinske behandlinger
Ikke relevant
Anden behandling
Ikke relevant
Forebyggende behandling
Det vigtigste er adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold
Sygdommen kan også smitte gennem forurenet mad
V. cholerae overlever i naturen bundet til overfladen af krebsdyr, skaldyr, alger og plankton og går ind i en hvilefase, som er resistent overfor klorinering
Vaccination
Der er aktuelt tre WHO-kvalificerede perorale, dræbte koleravacciner i brug2
Alle tre vacciner beskytter efter to doser.
I Danmark anvendes Dukoral, som er en oral vaccine der indeholder 1,25 x 1011 inaktiverede koleravibrioner og 1 mg rekombinant B-subunit eller Vaxchora, som er en levende, svækket vaccine indeholdende 4 × 108 til 2 × 109 levende V. cholerae-stamme CVD 103-HgR. CVD 103-HgR er genmodificeret, så den ikke producerer koleratoksin subunit A.
Koleravaccine er ikke obligatorisk ved indrejse til noget land
Anbefales kun i specielle epidemiske situationer
Primært til hjælpepersonale ved naturkatastrofer og krig
Til personer som skal leve under dårlige hygiejniske forhold
Ved ophold i områder med pågående epidemi.
Henvisning
Ved mistanke om kolera henvises patienten til infektionsmedicinsk afdeling
Opfølgning
Ikke relevant
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Inkubationstiden er typisk 1-2 dage, men kan variere fra 12 timer til 5 dage.
Forløbet kan være så hurtigt, at patienten er i risiko for at dø af væsketab i løbet af få timer
Ved utilstrækkelig væsketilførsel kan patienten overleve midlertidigt, men dør nogle dage senere
De fleste dødsfald sker i løbet af det første døgn
Komplikationer
Ubehandlet kan der udvikle sig dehydrering, hypovolæmisk shock, acidose, akut nyresvigt og død
Prognose
Ubehandlet er case-fatality rate 50 %, men behandlet under 1 %
Under epidemier er dødeligheden omkring 4 %.
Baggrundsoplysninger
Definition
Kolera er en akut sekretorisk diarrésygdom, som forårsages af bakterien Vibrio cholerae serogruppe 01 eller 01391
Forekomst
Internationalt
Kolera forekommer både endemisk og som epidemier eller pandemier
Kolera forekommer endemisk i mere end 50 lande, primært i Afrika og Asien
I endemiske områder er det især børn under 5 år, der bliver syge
Epidemier opstår specielt under forhold, hvor store menneskemængder er samlet på små områder som i slumkvarterer, flygtningelejre, under krige og i katastrofeområder
Det estimeres at der er 500.000 - én million tilfælde af kolera årligt med flere tusinde dødsfald
Der importeres hvert år få rejserelaterede tilfælde til Europa. I 2018 blev der importeret 26 tilfælde. Risikoen for rejsende for smitte med Vibrio cholerae er meget lav
Kort over tilfælde af kolerakort venligst udlånt af ECDC
WHO vurderer, hvorvidt orale kolera-vacciner kan benyttes for at undgå koleraudbrud i risikoområder
Sæsonvariation
I endemiske områder topper antallet af kolera før og efter regntiden
I Danmark
Det sidste udbrud af kolera i København var i 1853, hvor 4 % af befolkningen døde
Der importeres 0-2 tilfælde af kolera til Danmark om året
Ætiologi og patogenese
Sygdommen forårsages af bakterien V. cholerae serogruppe O1 eller O139
V. cholerae er en halofil, kommaformet, bevægelig gram-negativ stav, der trives i brakvand
Den klassificeres med biokemiske tests og inddeles i serogrupper baseret på O antigenet
Der findes over 200 serogrupper. Kun O1 og O139 har været involveret i kolera epidemier og pandemier
V. cholerae biotype O1 er yderligere inddelt i to biogrupper: klassisk og El Tor
De øvrige non-O1 og non-O139 V. cholerae kan være patogene og forårsage små udbrud af diarré og ekstraintestinale infektioner
Smitte
Kolera smitter oftest via kontamineret vand og føde og kan på kort tid medføre store epidemier
Der skal normalt et stort inoculum,108 vibrioner, til for at blive syg
Kolerapatienter udskiller 1010-12 vibrioner per døgn. Disse vibrioner er hypervirulente i op til 24 timer. Derfor ser man under epidemier smitte fra person-til-person
Kontamineret vand er den almindeligste smittemåde i udviklingslande
Kontamineret mad er den almindeligste smittemåde i mere udviklede lande
Der findes ikke et dyrereservoir, men V. cholerae kan binde sig til overfladen af plankton, krebsdyr og skaldyr
Patogenese
Koleravibrioner koloniserer tyndtarmen ved hjælp af toxin coregulated pilus (TCP), som binder til receptorer i mucosa. Vibrio cholerae er ikke invasiv, og der er ingen inflammation i tarmen
Eksotoksin
Alle patogene stammer producerer koleratoksin (CT), som forårsager sekretorisk diarré
Koleratoksin er et protein, som består af en A-subunit og fem B-subunits. B-units binder til receptorgangliosidet på cellemembranen, og A-unit trænger ind i enterocytten og aktiverer adenylatcyklase
Resultatet er en persisterende aktivering af intracellulær adenylatcyklase, som stimulerer omdannelsen af adenosintrifosfat (ATP) til cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP), som hober sig op ved cellemembranen. Dette medfører hypersekretion af kalium, klorid og bikarbonat samt vand1
Kliniske konsekvenser
De fleste (80 %) der bliver smittet er asymptomatiske eller udvikler kun mild til moderat sekretorisk diarré
Omkring 20 % udvikler svære sekretorisk diarré
Væsketabet kan være op til 20-30 liter/døgn og kan i løbet af få timer medføre udtalt hypovolæmi og død
Udvikling af svær kolera er ses især hos børn < 2 (5) år, underernærede, ved blodtype 0 og hiv-smittede
Disponerende faktorer
Katastrofer
Krige med oprettelse af flygtningelejre
Anmeldelsespligt
Den læge, der konstaterer et tilfælde af denne sygdom hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal førstkommende hverdag anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Tilfældet skal endvidere anmeldes skriftligt i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad bør du informere patienten om
Smitterisikoen er lav for almindelige rejsende; vaccination ved rejse er derfor kun indiceret ved pågående epidemi der, hvor man skal hen
Vaccination mod kolera anbefales til nødhjælpsarbejdere og personer, der skal opholde sig i katastrofeområder eller områder med pågående epidemi
Information om, hvordan man undgår fækal-oral smitte er langt det vigtigste
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.