Tilbagefaldsfeber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Sygehistorie som giver mistanke om tilstanden
• Typisk fund med spirokæter ved mikroskopi af blodudstrygningspræparat¹

Sygehistorie

• Inkubationstiden er 5-15 dage
• Akut start med feber, kulderystelser og ofte udtalt hovedpine
• Cerebral påvirkning kan optræde ved høj feber, og der kan tilkomme forskellige neurologiske symptomer
• Tilbagefald: Sygdomsbilledet og feberen aftager pludseligt efter 3-10 dage, men kommer tilbage efter et interval på 1-2 uger, oftest i noget mildere form
• 3-10 tilbagefald kan optræde, før tilstanden går i ro

Kliniske fund

• Eventuel kan man finde lus ved den epidemiske form for tilbagefaldsfeber
• Feber og påvirket almentilstand; hepatomegali og splenomegali
• Forskellige typer udslæt herunder petekkier

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver
  • Ofte normalt antal leukocytter
  • Let anæmi og trombocytopeni er almindelig

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

• Mikroskopi af blodudstrygningspræparat, hvori der ses karakteristiske spirokæter
• PCR eller 16S rRNA analyse anvendes i stigende grad til præcis artsdiagnose

Differentialdiagnoser

• Malaria
• Leptospirose
• Meningokokæmi
• Gul feber
• Richettsioser
• Rottebidsfeber

Behandling

Generelt om behandlingen

• Antibiotika
• Ved start af den medicinske behandling kan man se Jarisch-Herxheimer's reaktion

Jarisch-Herxheimer's reaktion

• Reaktionen skyldes pludselig destruktion af spirokæter; er medieret af cytokiner bl.a. tumornekrosefaktor (TNF)
• Reaktionen er kendetegnet ved kulderystelser, feber, hypotension, evt. udslæt og forværring af den kliniske tilstand²
• Tilstanden bedres ved behandling med NSAID og væsketerapi for at undgå hypotension

Håndtering i almen praksis

• Håndtering vil i alt overvejende grad finde sted på sygehus

Råd til patienten

•  Se forebyggende behandling. Rejsende rådgives om beskyttende foranstaltninger til at undgå insektbid, herunder flåtbid

Medicinsk behandling

• Begge typer infektioner kan behandles med doxycyclin eller penicillin
• Ved epidemisk tilbagefaldsfeber er en enkelt dosis doxycyclin 200 mg eller enkeltdosis benzathin penicillin G 400.000-800.000 IE i.m. oftest tilstrækkeligt
• Ved endemisk tilbagefaldsfeber vil man behandle med doxycyclin 100 mg x 2 i 7-10 dage for at undgå tilbagefald
• Ved tegn til meningoencephalitis foretrækkes intravenøs behandling med penicillin (3 millioner IE x4) eller ceftriaxon (2 gram x1) i 10-14 dage

Forebyggende behandling

• Forebygge flåtbid i endemiske områder
• Aflusningsprocedurer
• Der findes ingen vaccine
• Doxycyclin kan anvendes som post-exposure profylakse efter flåtbid under ophold i område med høj forekomst af endemisk tilbagefaldsfeber³ 

Henvisning

• Ved mistanke om tilbagefaldsfeber henvises til infektionsmedicinsk afdeling

Opfølgning

• Der er ikke behov for opfølgning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Inkubationstiden er 5-15 dage
• Med behandling bliver det første angreb forkortet, og tilbagefald forebygges væsentligt

Komplikationer

• Fatalt forløb kan ses hos gamle, svækkede eller meget unge patienter og hos gravide
• Borrelia recurrentis og Borrelia Duttonii giver ofte et alvorligere forløb med risiko for komplikationer i form af bl.a. svær trompocytopeni, nyresvigt, pneumoni og meningoencephalitis⁴

Prognose

• Prognosen ved sygdommen er generelt god
• Men alvorligt forløb kan forekomme hos personer, som er svækket på grund af alder eller sygdom og hos gravide

Baggrundsoplysninger

Definition

• Tilbagefaldsfeber forårsages af en række Borreliaarter og forekommer i to former: epidemisk tilbagefaldsfeber og endemisk tilbagefaldsfeber
• Endemisk tilbagefaldsfeber (engelsk: tick-borne relapsing fever) forårsages af en række borreliaarter herunder Borrelia duttonii, som overføres via flåter⁵
• Epidemisk tilbagefaldsfeber (engelsk louse-borne relapsing fever) skyldes Borrelia recurrentis, som overføres via kropslus⁴ 
• Infektionen fører til bakteriæmi med tilbagevendende feberanfald

Forekomst

• Endemisk tilbagefaldsfeber forekommer i afgrænsede geografiske områder i Nordamerika, Mexico, Mellem- og Sydamerika, Middelhavsområdet, Mellemøsten, centrale Asien samt det meste af Afrika
• I Vestafrika er endemisk tilbagefaldsfeber en hyppig årsag til febril sygdom
• Epidemisk tilbagefaldsfeber optræder først og fremmest i ekstremt fattige og højtliggende områder i Sudan og Etiopien

Ætiologi og patogenese

• Endemisk tilbagefaldsfeber overføres ved flåtbid
  • Mennesker inficeres ved flåtbid
  • Smitte direkte fra person til person forekommer ikke
• Epidemisk tilbagefaldsfeber overføres med lus
  • Lusen kan blive inficeret ved at suge blod fra en inficeret person
  • Lusen overfører ikke sygdommen, når de suger blod, men ved kløe og sårdannelse efter lusebiddet kan bakterien komme ind under huden og medføre infektion
  • Store epidemier kan optræde i luseinficerede populationer
  • Sidste epidemiske udbrud i Europa var blandt soldater i skyttegravene under 1. verdenskrig
• Borrelia recurrentis og Borrelia duttonii forekommer kun hos mennesker. De øvrige tilbagefaldsfeber borreliaarter er zoonotiske, og reservoir for bakterierne er primært gnavere

Disponerende faktorer

• Overførsel af epidemisk tilbagefaldsfeber fremmes af trange boligforhold, fejlernæring og koldt klima og forekommer ofte i flygtningelejre

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Prognosen er god

Link til patientinformation

• Råd for at forebygge flåtbåren sygdom
• Om antibiotika
• Information om tilbagefaldsfeber

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb