Postoperativ urinretention

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Klinisk mistanke bekræftet ved ultralyd eller kateterisering

Sygehistorie

• Postoperativ urinretention med overdistention af urinblæren kan give patienten udtalt ubehag og smerter
• Tilstanden kan udløse kardiovaskulære reaktioner som f.eks. hypertension, hypotension, bradykardi og synkope
• Risikopatienter med f.eks. rygmarvsskade bør rutinemæssigt overvåges og hurtigt aflastes for at forebygge alvorlige komplikationer

Kliniske fund

• Uro, smerter
• Distenderet urinblære
• Evt. hypertension, hypotension, bradykardi, synkope

Andre undersøgelser

• Ultralydsskanning af blæren
  • til bestemmelse af blærevolumen
  • mulige fejlkilder
    • ascites
    • stor ovariecyste

Differentialdiagnoser

• Andre årsager til postoperative abdominalsmerter

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring
• Aflastning af blæren
• Forhindre akutte komplikationer og langtidsskader

Generelt om behandlingen

• Systematisk og effektiv overvågning
• Profylaktisk kateteranlæggelse
• Reduceret opioiddosering   
  • Kombineret analgesi med opioide og non-opioide analgetika foretrækkes
• Undgå overhydratio
• Medikamentel behandling
• Blæretømning med éngangskateter 

Overvågning

• Rutinemæssig postoperativ overvågning skal indbefatte urinretention
• Ved øget risiko for postoperativ urinretention intensiveres overvågningen
• Blærevolumen bør om muligt regelmæssigt bestemmes med ultralyd 
• Efter spinalanæstesi genindtræder normal sensorisk og motorisk blærefunktion samtidigt med normal følelse for stik i dermatom S3 (mediale del af balderne, perineum, penis og skrotum)  
• Hvis urinblæren på dette tidspunkt allerede er overspændt, vil der opstå intens visceral smerte

Medicinsk behandling

• Urinretention, som skyldes spinal eller epidural morphin, kan behandles med intravenøs naloxon

Anden behandling

• Blæretømning med éngangskateter
  • ved et volumen >400-500 ml hos voksne
  • tiden hvori detrusor udsættes for stræk bør begrænses

Forebyggende behandling

• Undgå at give patienten unødvendig stor mængde intravenøs væske
• Peroperativt blodtryksfald bør behandles med kombination af væske og vasokonstriktoriske medikamenter 
• Profylaktisk kateteranlæggelse bør overvejes hos patienter, som tidligere har haft postoperativ urinretention eller som har gennemgået større kirurgi
  • Skal afvejes mod risikoen for urinvejsinfektion
  • Permanent kateter i op til 24 timer øger ikke infektionsrisikoen sammenlignet med intermitterende kateteriseringer
• Postoperativ anvendelse af opioider
  • Risiko særligt ved høj dosering øges risiko for urinretention
  • Kombinationsbehandling med ikke-opioid analgetikum anbefales
• Postoperativ epidural
  • Patienter med thoracal epidural kan ofte klare sig uden urinkateter
  • Patienter med lumbal epidural har højere risiko for urinretention
• Præoperativ behandling med alfablokker nedsætter risikoen signifikant

Komplikationer og prognose

Komplikationer

• Overdistenderet blære kan medføre varige forstyrrelser af blæretømningen 
  • Residualturin
  • Tendens til urinvejsinfektioner
• Akut kan ses kardiovaskulære komplikationer pga. smerteudløst øget sympatikustonus 
  • Hypertension eller hypotension som sammen med bradykardi kan føre til synkope

Prognose

• Overset urinretention kan give blivende blæretømningsforstyrrelser

Baggrundsoplysninger

Definition

• Postoperativt manglende evne til miktion
• Omtales i international litteratur som POUR (Postoperativ urinary retention) 

Forekomst

• Hyppigt forekommende - ses hos mellem 5-70 % afhængig af karakteren af det kirurgiske indgreb og anæstesi samt patientrelaterede forhold så som køn, alder og anamnestisk vandladningsbesvær ¹
• Gennemsnitligt får 15 % postoperativ urinretention ²
• Op til 25 % af alle postoperative indlæggelser efter ambulante indgreb skyldes urinretention ³

Ætiologi og patogenese

• Alle postoperative patienter uden urinkateter er i udgangspunkt i risiko for at udvikle urinretention 
• Problemet kan opstå efter alle typer anæstesi og postoperativ smertebehandling⁴  
• Anæstesi
  • Spinalanæstesi med langtidsvirkende lokalanæstetika (bupivacain) giver større risiko for urinretention end korttidsvirkende midler (lidocain) ⁵
  • Spinalanæstesi med morphin øger risikoen for urinretention
• Postoperative risikofaktorer
  • Mængden af intravenøse opioid analgetika (morphin, ketobemidon)
  • Smertelindring med et opioid analgetikum alene giver højere risiko, end ved kombination af lavere doser opioid med ikke-opioid analgetika

Disponerende faktorer

• Unødvendig stor tilførsel af intravenøse væsker øger risikoen⁵ 
• Peroperativ anvendelse af intravenøse vasokonstriktoriske eller antikolinerge midler øger risikoen for postoperativ urinretention

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Postoperativ urinretention

Link til vejledninger

• National klinisk retningslinje - DASYS 2022 
• Postoperativ Urin Retention - Region H