Postoperativ urinretention

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Rutinemæssig påvist manglende postoperativ blæretømning
  • Påvises ved ultralyd eller kateterisering 
  • Evt. følgesymptomer udgør uro og kardiovaskulære reaktioner 

Behandling/forebyggelse

  • Forebyggelse ved systematisk og effektiv overvågning
  • Profylaktisk kateteranlæggelse
  • Reduceret opioiddosering ved kombinationsanalgesi
  • Undgå overhydratio
  • Medikamentel behandling
  • Blæretømning med éngangskateter

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Klinisk mistanke bekræftet ved ultralyd eller kateterisering

Sygehistorie

  • Postoperativ urinretention med overdistention af urinblæren kan give patienten udtalt ubehag og smerter
  • Tilstanden kan udløse kardiovaskulære reaktioner som f.eks. hypertension, hypotension, bradykardi og synkope
  • Risikopatienter med f.eks. rygmarvsskade bør rutinemæssigt overvåges og hurtigt aflastes for at forebygge alvorlige komplikationer

Kliniske fund

  • Uro, smerter
  • Distenderet urinblære
  • Evt. hypertension, hypotension, bradykardi, synkope

Andre undersøgelser

  • Ultralydsskanning af blæren
    • til bestemmelse af blærevolumen
    • mulige fejlkilder
      • ascites
      • stor ovariecyste

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til postoperative abdominalsmerter

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Aflastning af blæren
  • Forhindre akutte komplikationer og langtidsskader

Generelt om behandlingen

  • Systematisk og effektiv overvågning
  • Profylaktisk kateteranlæggelse
  • Reduceret opioiddosering   
  • Undgå overhydratio
  • Medikamentel behandling
  • Blæretømning med éngangskateter 

Overvågning

  • Rutinemæssig postoperativ overvågning skal indbefatte urinretention
  • Ved øget risiko for postoperativ urinretention intensiveres overvågningen
  • Blærevolumen bør om muligt regelmæssigt bestemmes med ultralyd 
  • Efter spinalanæstesi genindtræder normal sensorisk og motorisk blærefunktion samtidigt med normal følelse for stik i dermatom S3 (mediale del af balderne, perineum, penis og skrotum)  
  • Hvis urinblæren på dette tidspunkt allerede er overspændt, vil der opstå intens visceral smerte

Medicinsk behandling

  • Urinretention, som skyldes spinal eller epidural morphin, kan behandles med intravenøs naloxon

Anden behandling

  • Blæretømning med éngangskateter
    • ved et volumen >400-500 ml hos voksne
    • tiden hvori detrusor udsættes for stræk bør begrænses

Forebyggende behandling

  • Undgå at give patienten unødvendig stor mængde intravenøs væske
  • Peroperativt blodtryksfald bør behandles med kombination af væske og vasokonstriktoriske medikamenter 
  • Profylaktisk kateteranlæggelse bør overvejes hos patienter, som tidligere har haft postoperativ urinretention eller som har gennemgået større kirurgi
    • Skal afvejes mod risikoen for urinvejsinfektion
    • Permanent kateter i op til 24 timer øger ikke infektionsrisikoen sammenlignet med intermitterende kateteriseringer
  • Postoperativ anvendelse af opioider
  • Postoperativ epidural
    • Patienter med thoracal epidural kan ofte klare sig uden urinkateter
    • Patienter med lumbal epidural har højere risiko for urinretention
  • Præoperativ behandling med alfablokker nedsætter risikoen signifikant

Komplikationer og prognose

Komplikationer

  • Overdistenderet blære kan medføre varige forstyrrelser af blæretømningen 
    • Residualturin
    • Tendens til urinvejsinfektioner
  • Akut kan ses kardiovaskulære komplikationer pga. smerteudløst øget sympatikustonus 
    • Hypertension eller hypotension som sammen med bradykardi kan føre til synkope

Prognose

  • Overset urinretention kan give blivende blæretømningsforstyrrelser

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Postoperativt manglende evne til miktion
  • Omtales i international litteratur som POUR (Postoperativ urinary retention) 

Forekomst

  • Hyppigt forekommende - ses hos mellem 5-70 % afhængig af karakteren af det kirurgiske indgreb og anæstesi samt patientrelaterede forhold så som køn, alder og anamnestisk vandladningsbesvær 1
  • Gennemsnitligt får 15 % postoperativ urinretention 2
  • Op til 25 % af alle postoperative indlæggelser efter ambulante indgreb skyldes urinretention 3

Ætiologi og patogenese

  • Alle postoperative patienter uden urinkateter er i udgangspunkt i risiko for at udvikle urinretention 
  • Problemet kan opstå efter alle typer anæstesi og postoperativ smertebehandling4  
  • Anæstesi
    • Spinalanæstesi med langtidsvirkende lokalanæstetika (bupivacain) giver større risiko for urinretention end korttidsvirkende midler (lidocain) 5
    • Spinalanæstesi med morphin øger risikoen for urinretention
  • Postoperative risikofaktorer
    • Mængden af intravenøse opioid analgetika (morphin, ketobemidon)
    • Smertelindring med et opioid analgetikum alene giver højere risiko, end ved kombination af lavere doser opioid med ikke-opioid analgetika

Disponerende faktorer

  • Unødvendig stor tilførsel af intravenøse væsker øger risikoen5 
  • Peroperativ anvendelse af intravenøse vasokonstriktoriske eller antikolinerge midler øger risikoen for postoperativ urinretention

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Gandhi SD, Patel SA, Maltenfort M, Anderson DG, Vaccaro AR, Albert TJ, Rihn JA. Patient and surgical factors associated with postoperative urinary retention after lumbar spine surgery. Spine (Phila Pa 1976). 2014; 39.; 1905-9. Vis kilde
  2. Kowalik U, Plante MK. Urinary Retention in Surgical Patients. Surg Clin North Am. 2016; 96.; 453-67. Vis kilde
  3. Mason SE, Scott AJ, Mayer E, Purkayastha S. Patient-related risk factors for urinary retention following ambulatory general surgery: a systematic review and meta-analysis. Am J Surg. 2016; 211.; 1126-34. Vis kilde
  4. Pertek JP, Haberer JP. Effects of anesthesia on postoperative micturition and urinary retention. Ann Fr Anesth Reanim. 1995; 14.; 340-51. Vis kilde
  5. Petros JG, Bradley TM. Factors influencing postoperative urinary retention in patients undergoing surgery for benign anorectal disease. Am J Surg. 1990; 159.; 374-6. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen