Den mest almindelige kræftform hos personer med lys hud og det hyppigste keratinocyt karcinom
I Danmark ses årligt ca. 35.000 basalcelle karcinomer
Lyserød, lyslilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt
Der bør altid foretages histologisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen
Behandling
Behandlingsmuligheder er både kirurgiske og ikke-kirurgiske
Det bedste behandlingsvalg træffes individuelt
Da mortaliteten er forsvindende lille, er det vigtigt at involvere patienten
Ved tynde lavrisiko typer kan behandles med en særlig creme; ved højrisiko læsioner udføres ofte Mohs kirurgi eller røntgenstrålebehandling
Henvisning
Hvis patienten frembyder både mange solskader, såsom aktiniske keratoser og hudkarcinomer, bør patienten vurderes af hudlæge
Ved store hudtumorer bør henvises til plastikkirurg
Hos yngre patienter med mange basalcelle karcinomer, bør syndrom eller immundefekt overvejes
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Almindelig hudkræft med langsom vækst og ofte typisk udseende
Typisk en lyshudet midaldrende eller ældre patient, med disponerende faktorer
Histologi bekræfter diagnosen og bør stort set altid foretages.
Sygehistorie
Lyserød, lyslilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt
Omtrent 80 % forekommer på hoved eller hals
Jo mere soludsættelse og jo lysere hud des flere basalcelle karcinomer
Mere end 40% livstidsrisiko for nyt basalcelle karcinom efter første læsion
Kliniske fund
Basalcelle karcinom forekommer hyppigst i ansigtet, på ørerne, i nakken og øverst på kroppen
Der forekommer mange kliniske varianter af basalcelle karcinom - lige fra små velafgrænsede eksemlignende forandringer til store rødlilla til brunlige blødende tumores
Kan deles i lav- og højrisiko tumorer
Tumor bør opfattes som højrisiko tumor (lidt mere aggressiv og vanskeligere at behandle, men forsat minimal mortalitet), hvis mindst to af nedenstående er til stede:
Højrisiko for recidiv tumor:
Tumorstørrelse > 2 cm
Lokalisation ved: Læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre
Histologisk subtype: Morpheaform, infiltrativ, micronodulær, basosquamøs eller perineural involvering
Recidiv tumor i hoved og hals region
Undergrupper, her nævnes kun de hyppigste
Basalcelle karcinom kaldes også basaliom, basocellulært karcinom, BCC og ulcus rodens.
Nodulær og ulcererende:
Perlemorsskinnende pellucid til brunlig halvkugleformet tumor med tydelige irregulære blodkar/karsprængninger
Over tid udvikles en central ulceration med en fast, cirkulær, voldformet opdrevet perlemorsfarvet rand, med infiltration af den omgivende hud
Kaldes også ulcus rodens
Superficiel:
Findes oftest på trunkus
Læsionerne vokser langsomt er ofte erytematøse, let skællende, kan blive flere cm i diameter
Patienten har ofte haft hudforandringerne i flere år, og de kan fejlagtigt opfattes som eksem eller psoriasis
Infiltrativ eller skleroserende (morfeoform):
Afgrænsningen er diffus, elementet kan fremstå nærmest som et ar
Over tid dannes ulcerationer og skorper
Pigmenteret:
Ses oftest hos personer med mørkere hudtyper og kan klinisk ligne modermærkekræft
Nodulært basalcelle karcinom i panden. Foto venligst udlånt af Danderm.
Superficielt basalcelle karcinom, nærbilledeFoto venligst udlånt af DermNet
Ulcereret basalcelle karcinom på næsenFoto venligst udlånt af DermNet
Pigmenteret basalcelle karcinom i næsefløjenFoto venligst udlånt af DermNet
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Diagnosen skal altid verificeres histologisk
Prøven kan tages som en hudstansebiopsi eller ved curretage
Kroppen bør så vidt muligt efterses for yderligere basalcelle karcinomer eller andre UV-inducerede skader som fx aktiniske keratoser
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Hvis patienten frembyder både mange solskader, såsom aktiniske keratoser og hudkarcinomer, bør patienten vurderes af hudlæge
Hos yngre patienter med mange basalcelle karcinomer bør gorlins-syndrom eller andre syndromer/immunsupprimeret tilstand overvejes
Kan deles i behandling af lav- og højrisiko tumorer, men ofte kirurgisk behandling. Dog er der flere topikale medicinske behandlinger tilgængelige til overfladiske basalcelle karcinomer
Håndtering i almen praksis
Et enkelt element suspekt for basalcelle karcinom kan fjernes, hvis det ikke er lokaliseret til selve ansigtet
Hos unge patienter eller patienter med mange suspekte hudtumorer overvej immundefekt, syndrom - eller massiv UV-eksponering, og igangsæt relevant udredning
Råd til patienten
Basalcelle karcinomer er tegn på høj, skadelig UV-eksponering, og patienten er derfor i risiko for at udvikle flere hudkarcinomer og bør fremover være flittig med solprofylakse, især yngre patienter, se sol-og-solbeskyttelse
Medicinsk behandling
Lokalbehandling
Immunmodulerende terapi med creme imiquimod 5 % x 1 dgl giver et fremragende kosmetisk resultat, men helbredelsesraten er formentlig lavere end ved de kirurgiske metoder. Anbefales kun som førstevalgsbehandling ved små overfladiske tumorer, hvor det kosmetiske resultat er det vigtigste endemål.
5-Fluoruracil DNA- og RNA syntese hæmmer via enzymatisk hæmning af dannelsen af thymidin, kun registreret i DK til aktiniske keratoser
Fotodynamisk behandling: Er et yderst effektivt behandlingsvalg hos patienter med tumortykkelse < 1 mm. Bør ikke anvendes til nodulære og skleroserende former, da der ofte ses recidiv. Behandlingen foretages ved at påsmøre en creme indeholdende 5-aminolevulinsyre og efterfølgende okkludere området i 3 timer. 5-aminolevulinsyre absorberes selektivt af kræftceller og metaboliseres til en lysfølsom koncentration af protoporfyrin IX. Området bestråles derefter med rødt lys fra en lyskilde. Gentages med 1-2 ugers mellemrum.
Systemisk behandling
Tbl vismodegib og tabl sonidegib anvendes i onkologisk regi i de yderst sjældne tilfælde, hvor der ses indvækst eller spredning eller multiple behandlingsresistente tumorer. Begge lægemidler blokerer den såkaldte “hedgehog” signalering i selve hudkræften.
Andre medicinske behandlinger
Flere typer topikal kemoterapi og anti-cancer cremer er under afprøvning til behandling af overfladiske læsioner
Anden behandling
Røntgen behandling anvendes i onkologisk regi, ofte til inoperable patienter med basalcelle karcinomer. Røntgenstråleterapi er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvor kirurgisk behandling ikke er mulig.
Kryoterapi, dvs frysning af huden kan anvendes, men efterlader store sår, der kan være længe om at hele. Dobbelt, dyb frysning med flydende kvælstof vil give en helbredelses rate på 95 %, men sårhelingen er langsom
Kirurgi
Lavrisiko tumor
Det bedste behandlingsvalg træffes individuelt, hvor patientens alder, almen tilstand, kosmetiske ønske og ressourcer tages i betragtning. Da mortaliteten er lille, er det vigtigt at involvere patienten i de mange behandlingsmuligheder
Førstevalgsbehandling er curettage, excision og el-kaustik, kryoterapi, røntgenstråleterapi, immunmodulerende terapi og fotodynamisk terapi
Lokal excision: Bør udføres med mindst 4 mm sikkerhedsmargin. Ved Mohs kirurgi verificeres tumorranden histologisk, denne type kirurgi er derfor vævsbesparende. Kirurgi med histologisk verificering af frie resektionsrande er formentlig mere effektiv end curettage og elkaustik, men alle behandlinger har i erfarne hænder en helbredelse på 95 %, Mohs kirurgi 99 %.
Curettage og el-kaustik: bør som regel foretages 2 gange. Materiale bør altid sendes til histologisk undersøgelse.
Høj-risiko tumorer
Førstevalgsbehandling af højrisiko tumorer er kirurgisk behandling eller stråleterapi. Hvis det teknisk er muligt, bør kirurgisk excision udføres med større sikkerhedsmarginer end for lavrisiko tumorer. Mohs kirurgi er dog at foretrække. Ellers giver sikkerhedsmarginer på 6-12 mm en komplet fjernelse af tumorer i >90 % af tilfældene.
Ved metastaserende basalcelle karcinomer eller hvor elementet er meget stort og ikke tilgængeligt for kirurgi eller strålebehandling, kan stoffer der hæmmer den såkaldte sonic hedgehog (SHH) pathway anvendes (vismodegib og sonidegib) som tablet behandling
Røntgenstråleterapi: Er især anvendelig hos personer over 60 år, og yngre personer, hvor kirurgisk behandling ikke er mulig, eller hvor der forventes et dårligt kosmetisk resultat ved brug af kirurgi. Røntgenbehandling kan være bedste behandling eller et nødvendigt supplement ved tumorer centralt i ansigtet, på næse, ved øjnene, ved munden, på ørene og over spytkirtlen
Laserkirurgisk behandling anvendes i nogle lande, men anbefales ikke i Danmark
Forebyggende behandling
Basalcelle karcinomer er tegn på høj, skadelig UV-eksponering og risiko for at udvikle flere læsioner fremover, derfor skal patienten være flittig med solprofylakse, især yngre patienter, se sol-og-solbeskyttelse
Henvisning
Ved større hudtumorer eller når hudtumor er lokaliseret nær naturlige åbninger som øre, næse og øjne (højrisiko tumorer)
Der tages gerne hudbiopsi til histologi, og patienten henvises til kirurg eller dermatolog til videre behandling, når diagnosen foreligger
Øjennære BCC suspekte elementer henvises til øjenlæge
Opfølgning
Plan
Patienter, som har haft store, eller mange tumorer, bør følges med kliniske kontroller i samarbejde med specialist: Hudlæge eller plastikkirurg
Formålet med efterfølgende kontrolbesøg er tidligt at opdage recidiver samt screene for ny hudkræft.
Risikoen for at udvikle recidiv eller sekundær BCC er højest de først 5 år efter den primære tumor. I over 85 % af tilfældene opstår sekundære tumorer i hoved/hals regionen eller på trunkus.
Efter individuel dermatologisk vurdering tilbydes gennemgang af soleksponeret hud hos patienter, som har en eller flere af nedenstående risikofaktorer:
Tidligere multiple PUVA fototerapi behandlinger
Tidligere eksponering af kemiske karcinogener (arsenik, polycykliske kulbrinter)
Immunsuppression, fx efter organtransplantation, kronisk leukæmi, lymfom, Gorlin syndrom
Basalcelle karcinom på ankel. Vigtig differentialdiagnose til venøst skinnebenssår, som ikke responderer på optimal behandling.
Basalcelle karcinom bag øret af nodulær type. Stor ulceration (Ulcus rodens). Karakteristisk voldformet kant med teleangiektasier
Dårlig afgrænset basalcelle karcinom, aragtig tumor af såkaldt morfeatype
Basaliom af superficiel type med pigmentering i randen. Ofte kan disse forandringer blive opfattet som lokaliseret eksem. Hvis der ikke er respons på terapi med steroider - tag biopsi!
Lillebitte basalcelle karcinom midt på nederste øjenlågsrand. Der ses tab af cilier, lille lyserød tumor samt substanstab. Skal henvises til øjenlæge.. Foto venligst udlånt af Danderm
Basalcelle karcinom i venstre tinding med typisk perlemorsskinnende overflade, voldformet rand og uregelmæssige teleangiektasier. Foto venligst udlånt af Danderm
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.