Mycoplasmapneumoni

Thomas Jørgen Ringbæk

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk klinik: generende og langvarig tør hoste samt feber

  • Positiv nasofarynxprøve (PCR for atypisk pneumoni)

  • Manglende effekt af penicillin

Behandling

  • Makrolider og tetracyklin

Henvisning

  • Ved svært påvirket almen tilstand eller behov for ilttilskud

Diagnose1,2

Diagnostiske kriterier

  • Typisk klinik: generende og langvarig tør hoste, feber

  • Positiv nasofarynxprøve (PCR for atypisk pneumoni)

  • Manglende effekt af penicillin

Sygehistorie

  • Symptomerne udvikler sig ofte langsommere end ved pneumoni med pneumokokker

  • Hovedpine, ondt i halsen, langvarig hoste og moderat feber er almindeligt

  • Hosten er typisk tør og slem om natten

  • Symptomerne minder meget om viral infektion men adskiller sig ved at være persisterende evt. progredierende

  • Udslæt og ørekomplikationer er mere almindelige end ved "typiske" pneumonier

  • Der er sjældent pleurale smerter

  • Ekstrapulmonale symptomer som neuropati og encefalitis kan ses

  • Astmapatienter kan få eksacerbation i astma

Kliniske fund

  • Patienten har ofte beskedne almensymptomer (sjældent høj feber)

  • Både krepitation og rhonchi kan høres, men ofte er der normale auskultationsfund

  • Ofte er kun én lunge angrebet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • CRP er som regel moderat forhøjet (50-150 mg/l)

  • Leukocytose ses kun hos 20 %

  • Serologiske prøver er sjældent brugbare

    • Positive kuldeagglutininer ses hos 50 % efter en uges sygdom

    • Stigning i specifikt IgM kan ofte ses efter en uges sygdom, IgG ca. 2 uger senere

  • Nasopharynxprøve for PCR-undersøgelse sendes enten til den lokale kliniske mikrobiologiske afdeling eller SSI (tjek din region for lokal fremgangsmåde) - svar foreligger inden for få dage4

  • Spirometri og reversibilitetstest kan være aktuelt ved tegn til bronkial obstruktion og mistanke om astma

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen thorax

    • Hos over halvdelen ses uldne, uskarpt afgrænsede infiltrater uni- eller bi-lateralt

    • Radiologiske forandringer er ofte mere udtalte, end man skulle forvente ud fra auskultationen

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Udryddelse af bakterien

  • Forkortelse af sygdomsforløbet

Generelt om behandlingen3

  • Antibiotikabehandling

  • Makrolider, tetracykliner og ciproxin har god bakteriostatisk effekt på Mycoplasma pneumoniae

Håndtering i almen praksis

  • I diagnostisk øjemed foretages podning fra nasofarynx eller opspyt, der undersøges for atypisk pneumoni

  • Vurdering af om patienten kan have udviklet pneumoni (stetoskopi og nedsat iltmætning)

  • Overvej at supplere med røntgen af thorax og infektionstal

  • Stilling til antibiotika  

Råd til patienten

  • Drik rigelig med væske, da feber øger tabet af væske fra kroppen

  • Anvend paracetamol mod hovedpine, feber og ømme respirationsmuskler

  • Tålmodighed da hosten trods antibiotika kan fortsætte i flere uger 

  • Undgå fysisk hård træning i behandlingsperioden

Medicinsk behandling

  • Antibiotika, der er forskellige regimer af forskellig længde:

    • Makrolidresistens er kun 1-2 % i Danmark Voksne: Roxithromycin 150 mg x 2 dgl. i 5-10 dage 

    • eller Azithromycin 500 mg første døgn, derefter 250 mg de næste 4 døgn 

    • eller Clarithromycin 500 mg x 2 i 5-7 dage 

    • eller Doxycyclin 200 mg første døgn, derefter 100 mg x 1 i i alt 5-7 døgn eller ciproxin 500 mg x 2 i 5-7 dage.

    • Børn < 12 år: Granulat til oral suspension Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser

Anden behandling

  • Inhaleret beta2-agonist, ved samtidig luftvejsobstruktion

  • Rigeligt at drikke

  • Sørge for sufficient ernæring

Forebyggende behandling

  • Der findes ingen effektiv vaccine

Henvisning

  • Ved svært påvirket almen tilstand, men behandles hovedsagligt i almen praksis

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning, hvis dårlig almentilstand

  • Kontrol, hvis unormalt langvarigt forløb

Hvad bør man kontrollere

  • Kontrol røntgen af thorax, hvis symptomerne vedvarer

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte langtrukket mildt forløb med lungesymptomer (især hoste) i 3-4 uger, af og til længere

Komplikationer

  • Lunge

    • Sjældent effusion, empyem, pneumothorax, respiratory distress syndrome

  • Neurologiske

    • Aseptisk meningitis, cerebral ataxi, encefalitis, Guillain-Barré syndrom, transversal myelitis

  • Eksantem

    • Erythema multiforme, erythema nodosum, makulopapulære og vesikulære eruptioner, urtikaria

  • Bulløs myringitis

  • Hæmolytisk anæmi

    • Som følge af kuldeagglutininer

  • Hjerte

  • Andre

    • Pankreatitis eller polyartritis er sjældne

Prognose

  • Prognosen er god

  • Forløbet er langtrukket, men dødeligheden er meget lav

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion med den intracelluære bakterie Mycoplasma pneumoniae

  • Mikroorganismen kan forårsage et vidt spektrum af luftvejsinfektioner, som inkluderer pneumoni, trakeobronkitis og øvre luftvejsinfektion

  • Kun 3-5 % inficeret med M pneumoniae udvikler pneumoni

  • Hyppigste årsag til atypisk pneumoni

Forekomst

  • Infektionen er mest kendt for at ramme unge individer (5-40 år), men forekomsten øges faktisk med alderen, og det er også vigtig at huske på denne mikroorganisme blandt ældre patienter

  • Sygdommen forekommer mest om efteråret og vinteren, med varierende incidens fra år til år

  • Der findes ikke gode estimater af forekomsten, da infektionen ofte er mild og underdiagnosticeret

Ætiologi og patogenese

  • M pneumoniae

    • Er den mindste bakterie, som det er muligt at dyrke i cellefrie kulturer

    • Organismen skiller sig fra øvrige bakterier ved, at den mangler en cellevæg

  • Smittemåde

    • Mycoplasma smitter ved dråbeinfektion i tætte miljøer som familier og skoleklasser

  • Inkubationstiden er 2-3 uger

Bakterielle årsager til pneumoni, forekomst (community-acquired pneumonia)4

  • I en dansk undersøgelse lykkedes det at identificere mikrobiologisk årsag hos 44 % af alle med pneumoni. Pneumokokker var hyppigste årsag efterfulgt af mycoplasma

  • Tilsvarende fund er rapporteret fra udlandet, f.eks. en undersøgelse af 109 patienter, hvor mikrobiologiske og PCR-test i aspirat opnået ved transthorakal nåleaspiration viste følgende ranking:

    • M pneumoniae 22 %

    • C pneumoniae 13 %

    • S pneumoniae 30 %

  • S. pneumoniae var den almindeligste patogene mikrobe hos ældre patienter og patienter med underliggende sygdom

Disponerende faktorer

  • Tætte miljøer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Undgå fysisk hård træning i behandlingsperioden

  • Gradvis optræning, efter at symptomerne er borte

Link til patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Georgakopoulou VE, Lempesis IG, Tarantinos K, Sklapani P, Trakas N, Spandidos DA. Atypical pneumonia (Review). Exp Ther Med. 2024; 28.; 424. PubMed
  2. Rowlands RS, Meyer Sauteur PM, Beeton ML, On Behalf Of The Escmid Study Group For Mycoplasma And Chlamydia Infections Esgmac. Mycoplasma pneumoniae: not a typical respiratory pathogen. J Med Microbiol. 2024; 73.. PubMed
  3. Pneumoni Retningslinje. DLS, 2. udgave 2025. Vis kilde
  4. Holm A, Nexoe J, Bistrup LA, Pedersen SS, Obel N, Nielsen LP, Pedersen C. Aetiology and prediction of pneumonia in lower respiratory tract infection in primary care. Br J Gen Pract. 2007; 57.; 547-54. PubMed

Fagmedarbejdere

Thomas Jørgen Ringbæk

Overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen