Spermiegranulom

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sygehistorie evt. inkl. sterilisation samt kliniske fund giver mistanke om tilstanden 
  • Ultralyd, evt. histologi, bekræfter diagnosen

Behandling

  • Beroligelse - ufarlig selvlimiterende tilstand
  • Evt. symptomlindring - NSAID
  • Ved uudholdelig smerte kan kirurgisk fjernelse evt. inkl. epididymis overvejes, om end kun 25 % opnår symptomlindring

Henvisning

  • Ved tvivl om hvorvidt læsionen er intra- eller ekstratestikulær

Seneste væsentlige ændringer

  • Der er ingen væsentlige ændringer

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie og kliniske fund giver mistanke om tilstanden
  • Ultralyd, evt. histologi, bekræfter diagnosen

Sygehistorie

  • Kroniske smerter i skrotum
  • Forudgående traume, infektion, kirurgi - typisk sterilisation

Kliniske fund

  • Der kan palperes en øm, fast, rund tumor beliggende ovenfor testiklen
  • Tumor er ikke gennemskinnelig

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Supplerende undersøgelser er som regel ikke påkrævet
  • CRP, leukocytter vil som regel være normale

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ultralyd
    • Velegnet diagnostisk undersøgelse
    • Demonstration af en velafgrænset, hypoekkoisk læsion intraepididymalt eller sv.t. vas deferens
    • Læsionen kan dog fremstå forskelligt - med eller uden epididymal forstørrelse, cystiske ændringer eller et heterogent ekkomønster
  • Histologi
    • Vil om nødvendigt kunne give en endelig diagnose

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Beroligelse
  • Evt. symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Ved symptomatisk spermiegranulom kan anvendes et NSAID
  • Hvis symptomerne vedvarer, bør henvisning til specialist overvejes mhp. evt. kirurgisk ekstirpation

Håndtering i almen praksis

  • Anamnese
  • Skrotal undersøgelse
  • Evt. smertelindrende NSAID
  • Henvise ved tvivl om hvorvidt læsionen er intra- eller ekstratestikulær

Råd til patienten

  • Ufarlig tilstand 

Medicinsk behandling

Kirurgi

  • Ved uudholdelig smerte kan kirurgisk fjernelse evt. inkl. epididymis overvejes, om end kun 25% har vist sig at opnå symptomlindring

Forebyggende behandling

  • Tilstanden kan ikke forebygges

Henvisning

  • Ved tvivl om hvorvidt læsionen er intra- eller ekstratestikulær
  • Ved uudholdelig smerte kan kirurgisk fjernelse evt. inkl. epididymis overvejes, om end kun 25% har vist sig at opnå symptomlindring

Opfølgning

  • Ingen behov for opfølgning

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Vedvarende over flere måneder

Komplikationer

  • Evt. skrotalsmerter 

Prognose

  • God
  • Spontan regression hos de fleste

Baggrundsoplysninger1,2,3,4

Definition

  • Et spermiegranulom er en kronisk (>6 uger varende) granulomatøs inflammation omkring spermier, som bryder blod-epididymis barrieren
  • Granulomet har relation til ductus deferens/epididymis
  • Granulomet fremtræder rund, fast og evt. øm
  • Tilstanden er normalt asymptomatisk og heler spontant med tiden
  • Omkring 3 % af postvasektomi spermiegranulomer medfører kronisk skrotalsmerte

Forekomst

  • Forekomsten er ikke usædvanlig og forekommer hos op til 40 % af vasektomerede

Ætiologi og patogenese

  • Et granulom dannes, når spermier lækker ud i interstitiet ved:
    • inflammation
    • traume
    • kirurgi
    • multiple infektioner
    • akut epididymitis som følge af urinvejsinfektion, seksuelt overført sygdom, virusinfektioner eller tuberkulose

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Gregory M, Cyr DG. The blood-epididymis barrier and inflammation. Spermatogenesis. 2014; 4.; e979619. Vis kilde
  2. Rayala BZ, Viera AJ. Common questions about vasectomy. Am Fam Physician. 2013; 88.; 757-61. Vis kilde
  3. Reddy NM, Gerscovich EO, Jain KA, Le-Petross HT, Brock JM. Vasectomy-related changes on sonographic examination of the scrotum. J Clin Ultrasound. 2004; 32.; 394-8. Vis kilde
  4. Gade J, Brasso K. [Sperm granulomata]. Ugeskr Laeger. 1990; 152.; 2282-4. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen