Hydrocefalus

Frantz Rom Poulsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Hos børn med åbne fontaneller: Voksende hovedomfang, frembulende fontanelle, evt. solnedgangsblik
  • Hos børn og voksne med lukkede fontaneller: Hovedpine, opkastninger (ofte eksplosive om morgenen), stasepapiller, evt. abducensparese, sløvhed
  • Ældre patienter med dilateret ventrikelsystem og typisk triade (demens, urininkontinens og magnet-gang) kan have normaltrykshydrocephalus (NPH)

Behandling

  • Afhænger af årsagen. Hvis en årsag kan findes og kureres, gøres dette. Ellers kan behandlingen være shunt eller 3. ventrikulostomi

Henvisning

  • Børn med åbne fontaneller og stigende hovedomfang skal henvises til lokal pædiatrisk afdeling mhp. udredning
  • Patienter med lukkede fontaneller henvises til lokal neurologisk afdeling (børn til børneafdelingen)
  • Patienter, der mistænkes for NPH, henvises til den lokale neurologiske afdeling eller gerontopsykiatriske afdeling mhp. udredning (henvisningspraksis afhænger af lokale forhold)

Se også

  • Hjernetegn.dk - værktøj til opsporing af hjernetumorer hos børn

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske (CSF)

Sygehistorie

  • Sygdomsudvikling er meget afhængig af patientens alder
    • Hos voksne og større børn er de fleste symptomer betinget af forhøjet intrakranielt tryk (ICP)
    • Hos spædbørn (<1 år) er kraniet så eftergiveligt, at trykket ofte ikke bliver meget højt, men hovedomfanget vokser abnormt. Det er derfor vigtigt, at benytte måling af hovedomfang ved mistanke om sygdommen hos spædbørn
  • Ved medfødt hydrocefalus ses hastig vækst i hovedomfang
    • I Danmark måles hovedomfang ved rutinemæssige børneundersøgelser i de tre første leveår, og målingen føres ind i et percentil skema
    • Afvigelse fra normalkurven eller krydsning af flere kurver skal følges op med nærmere undersøgelser
    • Symptomerne hos småbørn kan være irritabilitet, dårlig trivsel, opkastninger eller epilepsi
  • Ved erhvervet hydrocefalus ses klassiske symptomer på forhøjet ICP
    • Hovedpine, kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser, svimmelhed og epileptiske anfald
    • I alvorlige tilfælde foreligger påvirket bevidsthed og cerebrale hernieringssymptomer
  • Ved atrofisk hydrocefalus og hydrocefalus ex vacuo
    • er det intrakranielle tryk normalt
  • Normaltrykshydrocefalus
    • Giver klassisk progressiv demensudvikling, gangataksi/magnetisk gang og urininkontinens, omend gangforstyrrelser kan være det mest fremtrædende symptom. Patienten er som regel ældre end 60 år

Kliniske fund

  • Medfødt hydrocefalus
    • Betydeligt forstørret hoved
    • Spændte fontaneller
    • Brede kraniesuturer (suturdiastase)
    • Tyndskalpshud
    • Øget venetegning i pande- og tindingeregion
    • Solnedgangsblik - manglende evne til at løfte blikket over horisontalplanet
  • Ved medfødt hydrocefalus - se efter tegn på underliggende sygdom
    • Prominerende baghoved ved Dandy Walker
    • Chorioretinit ved kongenit infektion (CMV, toksoplasma)
    • Flektionsdeformitet af tommelen (X-bundet hydrocefalus)
  • Ved erhvervet hydrocefalus - tegn på progredierende forhøjet intrakranielt tryk
    • Solnedgangsblik (blikparese opad), stasepapiller og reduceret bevidsthed, gangbesvær
  • Ved normaltrykshydrocephalus: Klassisk triade: progredierende demens, urininkontinens og gangforstyrrelser. Ikke sjældent er én del af symptomatologien mere fremtrædende og hyppigst er gangforstyrrelser

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Neurologisk undersøgelse, evt. inklusiv oftalmoskopi

Andre undersøgelser på sygehus

  • Ultralyd
    • Medfødt hydrocefalus diagnosticeres ofte ved rutine ultralydsundersøgelse i svangerskabet
    • Ved mistanke om tilstanden hos små børn kan ultralyd gøres via fontanellerne
  • CT
    • Udføres ved mistanke om hydrocefalus og er nyttig i opfølgning
  • MR
    • På alle nye tilfælde
  • Eventuel langtidsregistrering af intrakranielt tryk
  • Angiografi/venografi
    • Ved mistanke om vaskulær årsag
  • Sjældent infusionstest
    • Måler trykstigning som funktion af væskeinfusion - bruges til vurdering af absorptionsevnen
  • Spinalpunktur
    • Kan både anvendes til intrathekal trykmåling og tap test mhp vurdering af effekt af udtømning af cerebrospinalvæske

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre og/eller reducere skader af forhøjet intrakranielt tryk
  • Hos børn at opnå tilnærmet normal udvikling

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen retter sig efter sværhedsgrad og årsag
  • Ved akut opstået hydrocefalus er det meget vigtigt med hurtig diagnose og intensiv behandling under transport til neurokirurgisk afdeling
  • Kausal behandling kan være aktuelt ved enkelte former for intrakranielle processer
  • Medikamentel behandling med furosemid eller azetazolamid er tidligere brugt til behandling af posthæmoragisk hydrocefalus hos spædbørn, men anses i dag for obsolet1
  • 75 % af patienterne med hydrocefalus bliver permanent afhængige af shunt for at aflaste trykket

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke henvises til nærmere udredning

Råd til patienten

  • Vigtigst er at kende til symptomerne på ventilsvigt, såfremt man har fået anlagt en shunt

Medicinsk behandling

  • Ingen medikamenter er vist at være nyttige

Anden behandling

  • Symptomgivende hydrocefalus behandles som regel enten med temporær ekstern ventrikeldrænage eller permanent ventrikulo-peritoneal shunt
  • Ventrikulo-peritoneal shunt er lige så effektiv som ventrikulo-atrial shunt og giver færre komplikationer2
  • Shuntbehandling benyttes også ved normaltrykshydrocefalus3,4,5
  • Endoskopisk 3. ventrikulostomi synes at være et godt behandlingsalternativ til patienter med behandlingskrævende ikke-kommunikerende hydrocefalus6

Kirurgi

  • Shunt behandling eller 3. ventrikulostomi afhængigt af årsagen

Forebyggende behandling

  • Ingen kendt

Henvisning

  • Hos børn vil enhver mistanke om hydrocefalus begrunde henvisning til børneafdeling til nærmere udredning
  • Hos voksne henvises til den lokale neurologiske afdeling, medmindre patienten er shunt-bærer. I dette tilfælde henvises patienten (evt. akut) på mistanke om shunt dysfunktion til den lokale neurokirurgiske afdeling

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

  • Ved medfødt hydrocefalus skal børn følges nøje med gentagne hovedomfangsmålinger, ultralydsundersøgelse af hovedet og grundige neurologiske undersøgelser
  • Opfølgende CT/ MR-undersøgelser kan være nødvendige
  • Regelmæssige undersøgelser af shuntsystemet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Stigende intrakranielt tryk vil uden behandling resultere i transtentoriel herniering (inkarceration) af hjernestammen og vil ubehandlet medføre respirationsstop
  • Ubehandlet medfødt hydrocefalus vil føre til et betydeligt forstørret kranium og udvikling af svære neurologiske skader

Komplikationer

  • Ubehandlet vil hydrocefalus give betydelige neurologiske sequelae og vil som regel medføre mors
  • Neurologiske sequelae er ikke usædvanlig trods behandling
    • Epilepsi
    • Synsforstyrrelser
    • Kognitiv dysfunktion
    • Inkontinens
    • Gangataksi
  • Komplikationer til shunt-behandling er ikke usædvanligt7
    • Peroperative blødninger (sjælden)
    • Infektioner (8-10 %)
    • Shuntsvigt (hos 30-40 % i løbet af første år efter shunting, hos 50 % efter 5 år)
    • Tromboembolier (meget sjælden, kun ved VA-shunt)
    • Overdrænage - enkelte udvikler hovedpine og svimmelhed efter shunt-indlæggelse på grund af lavt intrakranielt tryk

Prognose

  • Afhænger af grundlidelsen
  • Ved medfødt hydrocefalus vil en stor del børn opleve problemer af varierende grad8
    • Tre af fire børn går i normal skole og på samme klassetrin som jævnaldrende. Halvdelen af disse har behov for støtteundervisning - mange på grund af finmotoriske problemer
    • 70 % udvikler sig normalt intellektuelt (men i nedre del af normalområdet)
    • Bortset fra børn med myelomeningocele kan halvdelen af børnene deltage i normale fysiske aktiviteter
    • En tredjedel får epilepsi, og en femtedel har behov for antiepileptisk behandling
    • Forældrene må påregne en eller flere shuntrevisioner

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Hydrocefalus er udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske (CSF)
  • Tilstanden skyldes øget produktion eller forhindret drænage af CSF
  • Kan være medfødt eller erhvervet
  • Inddeles i kommunikerende og ikke-kommunikerende hydrocefalus afhængigt af, om der er passage mellem ventrikelsystemet og subaraknoidalrummet eller ikke

Forekomst

  • Incidens af medfødt hydrocefalus er omkring 3 pr. 1000 levendefødte1
  • Incidensen af erhvervet hydrocefalus og normaltrykshydrocefalus er ukendt
    • Det antydes, at normaltrykshydrocefalus er årsag til mindre end 5 % af alle med demens9

Ætiologi og patogenese

Medfødt hydrocefalus

  • Udgør omkring 60 % af alle hydrocefalus tilfælde
  • Ses ofte i forbindelse med medfødte udviklingsdefekter i hjernen
  • De hyppigste årsager er1
    • Aquaduktstenose (33 %)
    • Myelomeningocele/Arnold-Chiari malformation (28 %)
    • Dandy-Walker misdannelser (7 %)
    • Agenesi af foramen Monroi
    • Medfødt toksoplasmose
    • Bickers-Adams syndrom

Erhvervet hydrocefalus

  • Kan skyldes øget produktion af CSF
    • Plexus papillomer, Schwannomer eller carcinomer
  • Reduceret drænage eller resorption af CSF
    • Tumorer, som aflukker foramen Monroi, aquaduktus cerebri eller fjerde ventrikel
    • Blod i CSF eller i subaraknoidalrummet, specielt ved subaraknoidalblødning (SAB)
    • Intraventrikulær blødning hos præmature
    • Pus i resorptionsapparatet på hjernens overflade ved meningitis 
    • Forhøjet venetryk eller trombosering af de store vener
  • Kan ses som konsekvens efter hovedskader (traumatisk hydrocefalus)
    • Nedsat CSF absorption på grund af blod i subarachnoidalrummet, hjerneventrikler eller basale cisterner
  • Ved atrofisk hydrocefalus/hydrocefalus ex vacuo er det intrakranielle tryk normalt, men ventriklerne er passivt forstørret
  • Normalt intrakranielt tryk ses også ved normaltrykshydrocefalus10
  • En tilstand som skyldes nedsat absorption af cerebrospinalvæsken11

Disponerende faktorer

  • Medfødte tilstande som forhindrer drænage af CSF
  • Erhvervede tilstande som øger produktionen eller forhindrer drænagen af CSF, bl.a. tumores, hjerneblødning og infektioner

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Patienter med shunt bør informeres grundigt om symptomer og tegn på øget intrakranielt tryk samt vigtigheden af umiddelbar kontakt til sygehus, hvis symptomerne opstår

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. International randomised controlled trial of acetazolamide and furosemide in posthaemorrhagic ventricular dilatation in infancy. International PHVD Drug Trial Group. Lancet. 1998; 352.; 433-40. Vis kilde
  2. Vernet O, Rilliet B. Late complications of ventriculoatrial or ventriculoperitoneal shunts. Lancet. 2001; 358.; 1569-70. Vis kilde
  3. Raftopoulos C, Deleval J, Chaskis C, Leonard A, Cantraine F, Desmyttere F et al. Cognitive recovery in idiopathic normal pressure hydrocephalus: a prospective study. Neurosurgery. 1994; 35.; 397-404. Vis kilde
  4. Krauss JK, Droste DW, Vach W, Regel JP, Orszagh M, Borremans JJ et al. Cerebrospinal fluid shunting in idiopathic normal-pressure hydrocephalus of the elderly: effect of periventricular and deep white matter lesions. Neurosurgery. 1996; 39.; 292-9. Vis kilde
  5. Langmoen IA, Sollid S. [Normal pressure hydrocephalus]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2001; 121.; 1670. Vis kilde
  6. Helseth E, Tønnessen BT, Egge A, Eide PK, Meling T et.al. Behandling av hydrocephalus med endoskopisk tredjeventrikkelstomi. Tidsskr Nor Lægeforen. 2002; 122.; 994-8. Vis kilde
  7. Sgouros S, Malluci C, Walsh AR, Hockley AD. Long-term complications of hydrocephalus. Pediatr Neurosurg. 1995; 23.; 127-32. Vis kilde
  8. Tiller C, Myhrvold S, Lundar T. [Neurosurgical shunt treatment of children with hydrocephalus]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2000; 120.; 1298-302. Vis kilde
  9. Hord ED. Hydrocephalus. eMedicin (www.emedicine.com). 2002.. Vis kilde
  10. Verrees M, Selman WR. Management of normal pressure hydrocephalus. Am Fam Physician. 2004; 70.; 1071-8. Vis kilde
  11. Gleason PL, Black PM, Matsumae M. The neurobiology of normal pressure hydrocephalus. Neurosurg Clin N Am. 1993; 4.; 667-75. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Frantz Rom Poulsen

Professor, overlæge, forskningsleder, Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen