Polyuri

Anja Møller Jensen

Speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Urinmængde over 3 liter pr døgn

Diagnostisk tankegang

  • Den hyppigste årsag er et højt væskeindtag. Mange personer har en forestilling om, at højt væskeindtag er sundt, hvilket fører til polyuri

  • Ved en række endokrine lidelser, bl.a. diabetes mellitus, kan et af symptomerne være polyuri

  • Polyruri ses også ved psykogen polydipsi karakteriseret ved en tvangsmæssig adfærd, hvor patienten indtager en overdreven mængde væske

  • Ved tubulære nyresygdomme hos børn (medfødte) og voksne (erhvervede) kan der forekomme polyuri

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Normalt bemærker patienten den øgede urinproduktion, når den overstiger 3-4 liter per døgn. Der kan også være natlig vandladning og natlig tørst

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Højt væskeindtag

  • Den hyppigste årsag til polyuri

Diabetes insipidus

  • Er en sjælden tilstand

  • Kan skyldes nedsat produktion af eller resistens overfor antidiuretisk hormon (central versus nefrogen diabetes insipidus), hvorved nyrernes evne til at koncentrere urinen svækkes

  • Den centrale form kan være idiopatisk, men kan også skyldes hypofysetumorer eller ses som følge af hovedtraumer eller neurokirurgiske indgreb

  • Den nefrogene form kan være medfødt eller forårsaget af hypokaliæmi, hypercalcæmi eller langvarigt forbrug af litium

  • Symptomerne er høj urinmængde og excessiv tørst (polydipsi)

  • Objektivt findes fortyndet urin (med lav vægtfylde), elektrolytforstyrrelser (oftest hyponatriæmi) og evt. dehydrering

  • Tilstanden findes i alle grader og kan være livstruende

Psykogen polydypsi

  • Kan forekomme hos psykiatriske patienter med tvangsmæssige tanker eller forestillinger om væskeindtag

Diabetes mellitus, type 1

  • Hyperglykæmi grundet insulinmangel

  • Kan debutere akut med nedsat almentilstand, polyuri, tørst og vægttab

  • I svære tilfælde debuterer patienten med diabetisk ketoacidose med koma, højt blodsukker (> 20 mmol/L) og og ketoacidose

Diabetes mellitus, type 2

  • Hyperglykæmi grundet insulinresistens og utilstrækkelig insulinproduktion

  • Symptomerne kan være vage med træthed, tørst, hyppige vandladninger og vægttab

  • Infektioner, specielt urinvejsinfektion og svampeinfektion ses hyppigt

  • I tidlig fase få eller ingen fund

Nyresvigt, kronisk

  • Udvikler sig ofte asymptomatisk over måneder til år

  • Skyldes progressiv og gradvis reduktion i nyrernes filtrationsevne samt i de tubulære og endokrine funktioner

  • Symptomerne spænder fra milde til alvorlige - anoreksi, træthed, kvalme, kløe, tørst, muskelkramper samt knogle- og ledsmerter

  • De objektive fund kan være fra let hypertension til kradsningsmærker, ødemer, hjertesvigt, perikardiel gnidningslyd og bevidsthedspåvirkning

  • Et forhøjet p-kreatinin, anæmi og evt. forhøjet PTH styrker mistanken til diagnosen

Hypokalæmi

  • P-kalium < 3,5 mmol/l

  • Hypokalæmi kan reducere nyrernes koncentreringsevne og dermed give polyuri

  • Skyldes en lang række af årsager, herunder brug af diuretika,, hypomagnesiæmi, primær hyperaldosteronisme, stort indtag af lakrids samt enteralt tab i forbindelse med diarré eller brug af laksantia

  • Ses også ved sjældne tubulære sygdomme såsom Bartters og Gitelmans syndrom

  • Symptomer er nedsat muskelkraft, muskelkramper og i alvorlige tilfælde arytmi

Polyuri ved urinretention

  • Ved aflastning af længerevarende urinretention kan ses svær polyuri med behov for væskesubstitution og elektrolytkorrektion

Takykardi

  • Efter anfald af takykardi kan der ses polyuri, muligvis pga. frigørelse af natriuretisk peptid fra hjertet

Sygehistorie

Centrale elementer

Anamnesen

  • Væskeindtag, tørst og begrundelse for et eventuelt højt væskeindtag

    • Overdrivelser, tvangsmæssig tanker eller forestillinger om årsager til polyuri kan tyde på psykogen polydipsi

Hyppige toiletbesøg med små mængder koncentreret urin

  • Tyder på blæredysfunktion,  nyresygdom eller urinvejsinfektion

Hyppige toiletbesøg med store mængder fortyndet og farveløs urin

  • Mest sandsynlig ægte polyuri

Klinisk undersøgelse

Generelt

Registrering af døgnurin og væskeindtag

  • Væskevandladningsskema

Blodtryksmåling

  • Evaluere patientens hydreringsgrad med henblik på mulig overhydrering eller dehydrering

Abdominalundersøgelse

  • Distenderet urinblære, ømhed, palpable udfyldninger

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Urin

Blodprøver

  • P-glukose

  • Hb, kreatinin, natrium, kalium og calcium, fosfat, bikarbonat, albumin, HbA1c

Andre undersøgelser

  • Nyrernes evne til at koncentrere urin vurderes ved osmolalitetsmåling af morgenurin uden væskeindtag de sidste 8-10 timer

    • NB: Det er potentielt livstruende for patienter med diabetes insipidus at være uden væsketilførsel i flere timer. Derfor udføres reel tørsteprøve under indlæggelse og konstant overvågning

  • Reduceret koncentreringsevne forekommer ved:

    • Diabetes insipidus

    • Kroniske nyresygdomme

    • Hypercalcæmi

    • Litiumbehandling

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Patienten bør henvises til specialist ved mistanke om:

    • Nyresygdom, f.eks. ved forhøjet p-kreatinin eller UACR > 700 mg/g

    • Central diabetes insipidus (endokrinologi) 

    • Uforklaret/behandlingsrefraktær hypokaliæmi

Indlæggelser

Råd

Egenbehandling:

  • Information om sammenhængen mellem væskeindtag og urinproduktion. Råd om reduktion af væskeindtaget kan i mange tilfælde være nok, hvis årsagen til polyurien er psykogen

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Anja Møller Jensen

Overlæge, Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Rigshospitalet

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen