Inkontinens hos mænd

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Stressinkontinens er meget sjælden hos neurologisk raske mænd, men kan forekomme efter:
  • TUR-P (<1 %)
  • Radikal prostatektomi for prostatakræft, hvor de fleste generes i månederne efter indgrebet, mens generne bliver kroniske hos 5-10 %
• Detrusor overaktivitet med urgency og urge-inkontinens optræder hyppigt i forbindelse med
  • Infravesikal obstruerende benign prostata hyperplasi (BPH)
  • Blærebetændelse pga. dårlig blæretømning
• Overløbsinkontinens (ischuria paradoksa) ved obstruerende tilstande med kronisk urinretention
• Refleksinkontinens forekommer ved neurologiske skader og sygdomme - herunder apoplexi
• Funktionel inkontinens optræder ved obstipation, lægemiddelbrug, demens og bevægelsesproblemer eller som led i akut konfusion

Sygehistorie

• Forsøg at afdække typen af inkontinens
• Afdæk mulig disponerende faktorer

Kliniske fund

• Inspektion af genitalia, rektaleksploration med palpation af prostata, abdominal og enkel neurologisk undersøgelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Væskevandladningsskema og Dan-PSS LUTS skema¹
• U-stix
• Evt. U-D+R
• Blodprøver
  • Kreatinin og glukose
  • Ved suspekt prostatapalpation måling af PSA, samt henvisning mhp. kræftpakkeforløb

Andre undersøgelser hos specialist²

• Måling af urinflow og residualurin
• Cystoskopi kan være indiceret for at udelukke anden blærepatologi
• Flow og resturinsundersøgelse
• Urodynamisk undersøgelse kan give nyttig supplerende information om graden af detrusorkontraktion og evt. infravesikal obstruktion
• Blevejningstest kan bruges til at kvantificere problemet

Behandling

Behandlingsmål

• Korrektion af lækagen

Generelt om behandlingen^3,4

• Inkontinens på baggrund af infravesikal obstruktion afhjælpes medicinsk eller kirurgisk
• Overaktiv blære relakseres medicinsk eller kirurgisk
• Konservativ håndtering

Håndtering i almen praksis

• Afdækning af årsagssammenhæng
• Afdække problemstilling og omfang med bl.a. væske- vandladningsskema og U-stix 
• Afhjælpe tilgrundliggende årsag
  • Medicinsk behandling af infravesikal obstruktion, blærebetændelse og overaktiv blære
  • Instruktion i bækkenbundsøvelser
  • Livsstilsomlægning med vægttab og rygestop
  • Omlægning af drikke- og vandladningsvaner
  • Blæretræning 

Råd til patienten⁵

• Almene råd om hjælpemidler
• Blæretræning
• Hensigtsmæssigt væskeindtag - drik ikke nødvendigvis mere end til at holde urinen lys gullig, hvilket typisk er 1 liter dagligt 
• Bækkenbundstræning kan hos mænd forkorte tiden med inkontinens efter prostataoperation, men på sigt vurderes effekten dog moderat
• Ved efterdryp bør patienten tage sig tid til ved endt vandladning at "stryge" perineum og dermed urin ud af penis
• Vægttab samt rygeophør afhjælpe unødigt tryk på blæren og sphincter

Medicinsk behandling:

Nationale Rekommendationsliste (NRL): 

Vandladningsbesvær hos mænd

• Overaktiv blærefunktion kan skyldes infravesikal obstruktion og forsøges behandlet medicinsk med enten: 
  • Adrenerge α-receptorblokerende midler med relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata. I NRL anbefales tamsulosin 0,4 mg 1 gang dagligt eller alfuzosin depot 10 mg 1 gang dagligt
  • 5-α-reduktasehæmmere med blokade af 5-α-reduktase og dermed omdannelsen af testosteron til det betydeligt mere aktive dihydrotestosteron. Egnede patienter kan behandles med finasterid 5 mg 1 gang dagligt eller dutasterid 0,5 mg 1 gang dagligt
  • PDE-5-hæmmere har en langtidsvirkende hæmmende virkning af enzymet fosfodiesterase-5 og nedsætter nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i corpus cavernosum og i den glatte muskulatur i prostata, urinblæren og de tilførende kar. Effekten af tadalafil 5 mg 1 gang dagligt er i NRL vurderet som sparsom
• Overaktiv blærefunktion uden mistanke om infravesikal obstruktion anbefales, bør udover den primære bækkenbundstræning, farmakologisk tilbydes behandlet med muskarinreceptorblokkere (darifenacin, fesoterodin, oxybutynin, solifenacin, tolterodin og trospiumchlorid) eller β3-adrenoceptoragonist (mirabegron) som hhv. 1.- og 2. valg. Hvis behandlingen ikke har effekt, eller der er uacceptable bivirkninger efter 4-8 uger, bør den seponeres
• Effekten af lægemidlerne vurderes generelt som sparsom (IRF)

Anden behandling

• Operativ behandling kan være aktuelt ved infravesikal obstruktion inkl. kronisk urinretention
• Neurogent betinget inkontinens og i enkelte tilfælde af overaktiv blære kan behandles med botulinum type A toxin injektioner i blæremusklen⁶
• Alternativt ved kirurgisk blæreaugmentation (vindkedel) 
• Hos mænd med stressinkontinens kan implantation af bulking agents (kontinensballoner), slynge eller kunstig sphincter være aktuelt^7,8
• Scott's protese - kunstig lukkemuskel
• Hjælpemidler i form af uridom, bleer eller kateter

Kirurgi

• Der anvendes flere kirurgiske teknikker ved infravesikal obstruktion. Generelt er disse mere effektive end medicinsk behandling, når der måles på grad af symptomreduktion og forbedring af strålekraften. Behandlingerne er dog behæftet med en vis risiko for komplikationer, herunder retrograd ejakulation og stress inkontinens
• Kirurgisk behandling er ofte, men ikke altid, indiceret, hvis der er komplikationer til BPH, eller hvis vandladningsfunktion og/eller nyrefunktion skønnes truet på sigt

Forebyggende behandling

• Behandle tilgrundliggende årsager inden der udvikles væsentlig inkontinens

Henvisning

• Ved udeblivende behandlingsresultat
• Komplicerede tilfælde
• Ved mistanke om blæretumor

Opfølgning

• Patienterne bør, uanset råd og intervention, følges relativt tæt og henvises ved udeblivende resultat 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Komplikationer

• Urininkontinensen er i sig selv ikke farlig, men tilgrundliggende årsager kan være af en karakter, som uden korrektion kan være livstruende (f.eks. sepsis, nyresvigt, blæretumorer)

Prognose

• God, hvis den tilgrundliggende årsag kan behandles

Baggrundsoplysninger

Ætiologi og patogenese

Lækagetyper

• Stressinkontinens er meget sjælden hos neurologisk raske mænd, men kan forekomme efter:
  • TUR-P (<1 %)
  • Radikal prostatektomi for prostatakræft, hvor de fleste generes i månederne efter indgrebet, mens generne bliver kroniske hos 5-10 %
• Detrusor overaktivitet med urgency og urge-inkontinens optræder hyppigt i forbindelse med
  • Infravesikal obstruerende benign prostata hyperplasi (BPH)
  • Blærebetændelse pga. dårlig blæretømning
• Overløbsinkontinens (ischuria paradoksa) ved obstruerende tilstande med kronisk urinretention
• Refleksinkontinens forekommer ved neurologiske skader og sygdomme - herunder apoplexi
• Funktionel inkontinens optræder ved obstipation, lægemiddelbrug, demens og bevægelsesproblemer eller som led i akut konfusion

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om inkontinens hos mænd
• Hjælpemiddelbasen, Socialstyrelsen

Animation

• Urininkontinens

Socialmedicin

• Bleer og andre hjælpemidler kan ved kronisk tilstand ansøges udleveret fra kommunens hjælpemiddelcentral

Patientorganisationer

• Kontinensforeningen, Vester Farimagsgade 6, 1. sal - kontor 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74, mail: info@kontinens.dk

Link til vejledninger

• European Association of Urology (EAU) Guidelines on Male Urinary Incontinence (2022)
• EAU guidelines 2024, Non-Neurogenic Male Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS)
• Dansk Selskab for Fysioterapi, anbefalinger om superviseret træning. National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft, Sundhedsstyrelsen, 2016 
• Forløbet omkring en Mitrofanoff/Monti-operation, Kontinensforeningen, 2010
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
   
• Klinisk vejledning, Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder, 2009, Dansk Selskab for Almen Medicin
• Nationale Rekommendationsliste "Vandladningsbesvær hos mænd (2020)"

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Tegning af nyre, urinveje og blære
• Urinveje og mandlige kønsorganer
• Prostata - hyperplasi