Diagnose
Diagnostiske kriterier
Kvalme og opkastninger, der medfører påvirkning af almentilstanden
Debut i tidlig graviditet
Insufficient føde- og væskeindtag
Faresignaler
PUQE-score ≥13 (PUQE-score anvendes til at kvantificere generne)
Vægttab ≥5 % af prægravid vægt
Metaboliske forstyrrelser (dehydrering, elektrolytforstyrrelser, ketonuri, leverpåvirkning)
Anden årsag til kvalmen bør afkræftes
Sygehistorie
Beskrivelse af generne
Debuttidspunkt (ved debut efter 9. gestationsuge bør andre diagnoser overvejes)
Antal daglige opkastninger, døgnvariation (de fleste oplever ikke kun kvalme om morgenen), natlige gener
PUQE-score anvendes til at vurdere sværhedsgraden af tilstanden
Evt. ledsagesymptomer: feber, smerter og almen påvirkning (mavesmerter er usædvanlige ved hyperemesis gravidarum)
Føde- og væskeindtag (kan pt. holde føde/væske i sig?)
Diureser og afføringsmønster
Prægravid vægt
Anamnese med hyperemesis gravidarum (debut, varighed, behandling) eller familiær disposition (mor eller søster med hyperemesis gravidarum)
Medicin i graviditeten inkl. antiemetika
Anden sygdom (dyspepsi, anorexi, migræne, psykisk sygdom)
Andre forhold
Konsekvenser af generne
Andre forhold
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Urinen undersøges for infektion, ketonstoffer og albumin (det bør bemærkes, at ketonuri ikke kan benyttes som diagnostisk markør for hyperemesis, og at forekomst og grad af ketonuri ikke er korreleret til sværhedsgraden af tilstanden)
Evt. blodprøver: Hgb, elektrolytter, calcium, phosphat, s-glucose, urat, levertal, TSH)
Hgb og hæmatokrit er ofte forhøjede, men dette kan være maskeret som følge af den fysiologiske hæmodilution under graviditeten
Hyponatriæmi
Hypokaliæmi
Lav urat
Forhøjede levertal ses i ca. 50 % af tilfældene
Hypercalcæmi (kan forårsage kvalme, vurder derfor hyperparatyreodisme)
Thyreoideatal kan være påvirkede
2/3 har thyreoideatal tydende på thyreotoksikose (gestationel). Forhøjet frit -T4, og nedsat TSH. Disse patienter er klinisk euthyreoide. I sjældnere tilfælde debuterer en behandlingskrævende thyreotoksikose tidligt i graviditeten
Et studie viser, at TSH ser ud til at være supprimeret af hCG hos flere gravide med hyperemesis end hos andre gravide
Hyperthyreose som følge af hyperemesis eller Graves sygdom kan let forveksles, men de typiske tegn på højt stofskifte er som regel mildere hos gravide med hyperemesis. Kvalme er ikke et typisk tegn ved Graves sygdom
Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus
Differentialdiagnoser
Gastrointestinale sygdomme (dyspepsi, funktionel dyspepsi, ulcus, gastroenterit, cholecystitis, pancreatitis)
Sygdomme i urinveje (urinvejsinfektion evt. pyelonefrit, nefrolithiasis, uræmi)
Metaboliske forstyrrelser: (hyperthyroidisme, hyperparathyroidisme, mb. Addison, diabetes mellitus, porfyri)
Neurologiske sygdomme (migræne, tumor cerebri, vestibulære lidelser)
Mola-graviditet giver ofte udtalt kvalme
Præeklampsi, HELLP eller fedtlever i graviditeten er tilstande, som giver anledning til kvalme og evt. opkastninger, men disse tilstande debuterer som regel senere i graviditeten
Stress, psykisk belastning
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Behandlingsmuligheder omfatter non-farmakologiske tiltag, vitamintilskud, medicinsk behandling og evt. akupunktur
Ved mildere tilfælde kan behandling varetages i almen praksis
Moderate og svære tilfælde med faresignaler (se ovenfor, f.eks. ved behov for i.v. væskebehandling og/eller vægttab ≥5% henvises til behandling på hospital)
Håndtering i almen praksis
Sværhedsgrad vurderes ud fra symptomer, PUQE-score, ernæringsscreening, hydreringsgrad, vægt og faresignaler (se ovenfor)
Rådgivning om non-farmakologiske tiltag (se nedenfor)
1. valgs farmakologisk behandling iværksættes (se nedenfor)
Hyppig revurdering indtil velbehandlet. (Antiemetika forventes at have effekt inden for få dage).
Fokus på evt. psykiske følger af tilstanden (tilstanden er associeret med øget risiko for depression og anden psykosocial morbiditet) og overvejelse af abort pga. symptomerne
Pt. bør henvises ved akut påvirket almentilstand, dehydrering og/eller vægttab ≥5%
Nonfarmakologiske tiltag/råd til patienten
Fødeindtag
Små hyppige måltider f.eks. med 2-3 timers mellemrum. Små proteinrige mellemmåltider, lettere snacks, nødder, mejeriprodukter, bønner og tørre salte kiks anbefales
Spis små måltider, før sulten indtræder, da fødeindtag på tom mave kan forværre kvalmen. Første måltid kan være på sengekanten
Kold mad er ofte lettere at spise end varm mad
Undgå stærkt krydret mad, mad med kraftig lugt og fed mad
Hvile
Undgå faktorer, som udløser kvalme
Vægtkontrol 2 x ugentligt
Akupunktur sv.t. punkt 6 (P6) kan forsøges som supplement til anden behandling
Ingefær-tabletter frarådes pga. teoretisk risiko for teratogenicitet ud fra dyrestudie
Medicinsk behandling1,2
Kosttilskud i form af multivitamin
Antiemetika
Videnskabelig dokumentation
Der findes kun få studier, som specifikt omhandler effekten på graviditetskvalme og hyperemesis gravidarum, og de er svære at sammenligne pga. forskelle i inklusionskriterier og effektmål
Viden om effekt og bivirkninger er i hovedsageligt ekstrapoleret fra behandling af kvalme og opkast af andre årsager
Behandlingen er add-on – altså gerne flere præparater samtidig
Effekt forventes indenfor få dage og kan vurderes efter 2-4 dage
I henhold til DSOG Obstetrisk Guideline fra 20211
Proton-pumpe-hæmmere
Intravenøs væsketilførsel
Sondeernæring
Total parenteral ernæring
Tromboseprofylakse med lavmolekylær heparin ved langvarig immobilisation
Thiamin (B1-vitamin) gives i svære tilfælde. 50 mg x 3 p.o., alternativt 100 mg x1 i.m. eller i.v. for at forhindre Wernickes encefalopati
Anden behandling
Forebyggende behandling
Vitamintilskud allerede ved befrugtningstidspunktet mindsker risikoen for neuralrørsdefekter, men reducerer også kvalme og opkastninger i graviditeten
Kvinder med historik med hyperemesis gravidarum bør anbefales 1. valgs-behandling ved erkendt graviditet
Opfølgning
Hyppig opfølgning inklusiv vægtkontrol mhp. effekt af den iværksatte behandling med stillingtagen til behov for yderligere behandling. Behandlingseffekt forventes at indtræde efter 2-4 dage.
Den gravide kan med fordel anvende PUQE-skemaet til egenmonitorering
Henvisning
Ved akut påvirket almentilstand, dehydrering og vægttab ≥5%
Hvis 1. valgs behandling - se ovenfor - ikke har sufficient effekt
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Symptomerne debuterer typisk før 9. gestationsuge og remitterer oftest - men ikke altid - inden uge 20
Symptomerne er oftest sværest i gestationsuge 9-11
Hyperemesis bliver for de fleste gradvist bedre, jo længere graviditeten varer, men hos 15-20 % af de gravide persisterer tilstanden frem til fødslen
Komplikationer
For den gravide
Insufficient væske- og fødeindtag kan medføre dehydrering, elektrolytforstyrrelser og mangeltilstande. Mere end 60 % af gravide med hyperemesis gravidarum har suboptimal biokemisk status, hvad angår thiamin (B1), riboflavin (B2), pyridoxin (B6), A-vitamin og retinolbindende protein
Øget risiko for depression i graviditeten og posttraumatisk stress symptomer både i og efter graviditeten
Øget risiko for dyb venetrombose
Kasuistiske rapporter om Wernickes encefalopati, rhabdomyolyse, nyresvigt, øsofagusruptur, pneumothorax
Dødsfald pga. hyperemesis er yderst sjældne, men i Storbritannien døde 6 kvinder i årene 2006-2012 pga. komplikationer til hyperemesis
For barnet
Den største risiko for barnet er, at den gravide vælger at afslutte graviditeten pga. symptomerne, hvilket forekommer i 7,5-15,2 % af graviditeter kompliceret af hyperemesis
Øvrige konsekvenser for barnet er sjældne og skyldes sandsynligvis insufficient gestationel vægtøgning, hvor der ses let øget risiko for præterm fødsel (OR 1,3), væksthæmning (OR 1,3) og lav fødselsvægt (<2500 g; OR 1,4)
Kasuistisk er intrakraniel blødning og hydrocephalus som følge af K-vitamin-mangel beskrevet
Der kan være langtidsfølger for børn eksponeret for hyperemesis intrauterint, men data er sparsomme
Prognose
Der er varierende effekt af behandlingen, men de fleste oplever nogen effekt af ovennævnte behandlingstiltag, om end de sjældent bliver symptomfrie
Gravide med hyperemesis gravidarum har 7,5-15,2 % risiko for at vælge en provokeret abort pga. deres symptomer
Tilstanden har konsekvenser for daglige aktiviteter både socialt og arbejdsmæssigt og kan have psykiske konsekvenser både i og efter graviditeten
Der er øget risiko for at få hyperemesis i en fremtidig graviditet
75 % af kvinder, som har haft hyperemesis, ønsker ikke at blive gravide igen
Baggrundsoplysninger1,2,3,4,5,6
Definition
Forekomst
Kvalme rammer 70-90 % af alle gravide i varierende grad i første del af graviditeten fra 4.-7. gestationsuge, og omtrent 50 % har også opkastninger
Debut som regel mellem 4. og 9. gestationsuge og topper ofte omkring gestationsuge 9-11
Hyperemesis gravidarum rammer 0,3-3 % af alle gravide
0,1-1 % af de gravide kræver sygehusbehandling for kvalme eller opkastninger
Ætiologi og patogenese
Årsagen er ukendt, men sandsynligvis multifaktoriel
Genetiske varianter af proteinet GDF15, som produceres af foster og placenta, er associeret med hyperemesis gravidarum
Hormoner
Der er ikke påvist direkte sammenhæng mellem serum-hCG graden af kvalme og opkast, men hyperemesis gravidarum forekommer hyppigere ved flerfoldsgraviditet og mola, hvor serum-hCG er højere. Mekanismen bag er ukendt
Der er dog ikke påvist association mellem østrogen-koncentration og grad af kvalme og opkast
Helicobacter pylori: Eksponering for Helicobacter pylori er associeret med øget risiko for hyperemesis gravidarum (OR 3,32; 95 %CI 2,25-4,90); mekanismen bag er ukendt
Andre mulige årsager
Disponerende faktorer
Tidligere hyperemesis gravidarum
Familiær disposition
Graviditetsrelaterede risikofaktorer
Risikofaktorer hos den gravide
Beskyttende faktorer
Der er store etniske forskelle i forekomsten af hyperemesis gravidarum
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad bør du informere patienten om
De fleste oplever, at symptomerne ophører omkring 16.-20. gestationsuge
Sufficient vægtøgning under graviditeten mindsker risiko for barnet i form af for tidlig fødsel og væksthæmning
Link til patientinformation
Kalkulator
Marker det svar, der bedst beskriver dine symptomer de sidste 24 timer
1. Hvor lang tid har du følt dig forkvalmet, i løbet af de sidste 24 timer? |
Slet ikke | ≤ 1 time | 2-3 timer | 4-6 timer | > 6 timer |
(1) | (2) | (3) | (4) | (5) |
|
2. Hvor mange gange har du kastet op, i løbet af de sidste 24 timer? |
Ingen opkastninger | 1-2 gange | 3-4 gange | 5-6 gange | ≥ 7 gange |
(1) | (2) | (3) | (4) | (5) |
|
3. Har du haft opkastningsbevægelser (uden at der kommer noget med op), i løbet af de sidste 24 timer? |
Nej | 1-2 gange | 3-4 gange | 5-6 gange | ≥ 7 gange |
(1) | (2) | (3) | (4) | (5) |
Totale PUQE-score (summen af pointene på de 3 spørgsmål):
Mild graviditetskvalme PUQE ≤ 6
Moderat graviditetskvalme PUQE 7-12
Svær graviditetskvalme (= Hyperemesis Gravidarum) PUQE ≥ 13
Dansk oversættelse af: Ebrahimi et al. Nausea and Vomiting of Pregnancy: Using the 24-hour Pregnancy- Unique Quantification of Emesis (PUQE-24) Scale. J Obstet Gynaecol Can. September 2009;31(9):803-7
Link til vejledninger