Retinitis pigmentosa

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Stilles ved oftalmoskopi, som viser de karakteristiske morfologiske forandringer
  • Disse består af bleg papil, afsmalnede arterioler og stregformede pigmenteringer i den retinale periferi

Behandling

  • En enkelt genetisk type af retinitis pigmentosa kan behandles med genterapi
  • Ellers består håndteringen i tilpasning af optiske hjælpemidler

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden eller ved forværring af en allerede diagnosticeret retinitis pigmentosa

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typiske fund
  • Positiv familieanamnese styrker mistanken

Sygehistorie

  • Retinitis pigmentosa har forskellige forløbsformer. Generelt er prognosen dårligere, jo tidligere i livet tilstanden diagnosticeres
  • Når tilstanden diagnosticeres tidligt i barndommen, vil den altid føre til blindhed inden voksenalderen, mens ældre, som får diagnosticeret tilstanden, som regel kun får lettere gener
  • De klassiske symptomer er gradvist tiltagende besvær med at færdes i mørke, man "går ind i ting" om natten, samt indsnævring af synsfeltet, som ender i kikkertsynsfelt
  • Centralsynet rammes sidst, men ofte udvikles katarakt, som kan give blændingsgener. Operation af katarakten vil oftest være til stor nytte for patienten
  • Tilstanden er gradvis progredierende over mange år

Kliniske fund

  • Indsnævret synsfelt, men vær opmærksom på, at synsstyrken kan forblive normal selv hos personer med meget fremskreden retinitis pigmentosa og et centralt synsfelt på kun nogle få grader
  • Ved oftalmoskopi ses snævre arterioler i nethinden, periferi pigmentophobning og bleg papil

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Sikre, at patienten har kontakt til hjælpemiddelcentral med viden om retinitis pigmentosa

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Synsstyrken
  • Undersøgelse af synsfeltet
    • I synsfeltets midtperiferi findes udfald, der langsomt breder sig mod periferien, og herefter mod centrum
    • Ved moderat til fremskreden retinitis pigmentosa kan der være små bevarede synsfeltrester, som dog vil forsvinde gradvis med tiden
  • Mørkeadaptation
    • Kan måles med specialapparatur. Foretages på øjenafdeling
  • Spaltelampebiomikroskopi og oftalmoskopi
    • Viser bagre subkapsulær katarakt hos omtrent 50 % af patienterne med retinitis pigmentosa
    • De retinale arterioler er forsnævrede
    • Synsnerven er afbleget
    • Fundusbaggrunden fremtræder med typiske intraretinal pigmenteringer, som minder om kinesiske skrifttegn. Disse forandringer kan dog mangle tidligt i forløbet
  • Elektroretinogram
    • Kan vise nedsat respons efter stimulation af nethinden med lys
    • Det er muligt at skelne responset fra nethindens stave og tappe

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Ved genterapi, at forhale sygdomsprogressionen
  • Ved tilpasning af optiske hjælpemidler, at få patienten til at klare daglige gøremål så godt som muligt

Generelt om behandlingen

  • En enkelt genetisk type af sygdommen (RPE65 associeret retinitis pigmentosa) kan behandles med genterapi
  • Ellers består håndteringen i at tilpasse optiske hjælpemidler

Håndtering i almen praksis

  • Sørg for at patienten er i kontakt med hjælpemiddelcentral med viden om retinitis pigmentosa
  • Obs kørekort. Patienten vil i de fleste tilfælde ikke opfylde synskravene til kørekort for så vidt angår synsfelt, men vil heller ikke have tilstrækkeligt nattesyn til at kunne køre i lygtetændingstiden

Råd til patienten

  • Følg de råd, der gives på hjælpemiddelcentralen
  • Information om Dansk Blindesamfund og Retinitis Pigmentosa foreningen

Medicinsk behandling

  • Vitamin
    • Der har været gennemført studier med tilskud med vitamin A, men dette har ikke haft nogen dokumenterbar effekt

Specielle syndromer

  • Abetalipoproteinaemia (Bassen-Kornzweig syndrom)
    • Har lave koncentrationer af apolipoprotein B i plasma, der er malabsorption af fedt, hvilket giver lavt niveau af fedtopløselige vitaminer i plasma
    • Høje perorale doser af vitamin A fører i de tidlige sygdomsstadier til hurtig restituering af den retinale funktion
    • Tilskud med vitamin E er rapporteret at stabilisere sygdommen
  • Phytanisk iltoxidase mangel (Refsums sygdom)
    • Er forbundet med kardiale overledningsforstyrrelser, ataxi, polyneuropati, døvhed, anosmi, tør hud og retinitis pigmentosa
    • Der gives speciel diæt for at reducere indtagelsen af fytansyre uden at hindre normal vægtstigning hos børn
  • Familiær isoleret vitamin E mangel
    • Kan i voksenalderen forårsage ataxi, dysartri, nedsat sensibilitet og positionssans, samt retinitis pigmentosa
    • Behandling med vitamin E er vist at standse progressionen af denne sygdom

Anden behandling

  • Optiske hjælpemidler

Kirurgi

  • Ved genterapi indføres det genetiske materiale ved et operativt indgreb
  • Ellers ingen

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte

Henvisning

  • Ved mistanke om diagnosen
  • Genetisk rådgivning bør gives til familiemedlemmer

Opfølgning

  • Patienten skal have tilbud om at kunne konsultere en hjælpemiddelcentral når nødvendigt
  • Dansk Blindesamfund og Retinitis Pigmentosa foreningen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Alderen for debut af retinitis pigmentosa kan variere fra tidlig barndom til ældre voksne
  • Generelt er retinitis pigmentosa en progredierende tilstand
  • Synsstyrken kan forblive god i mange år, fordi de centrale områder bliver ramt sidst. Dog korrelerer synsstyrken bedst med den subjektive opfattelse af synshandicappet

Komplikationer

Prognose

  • Dårlig med hensyn til synet

Baggrundsoplysninger

Definition

  • En kroniske progredierende retinal degeneration, som starter i fotoreceptorerne
  • Retinitis pigmentosa er en funduskopisk morfe, som er fælles for en række genetiske defekter lokaliseret i fotoreceptorerne
  • Alle arvegange er repræsenteret

Forekomst

  • Prævalens
    • På verdensplan er prævalensen ca. 1 af 4000 og afficerer derved mere end 1,5 million individer

Ætiologi og patogenese

  • Retinitis pigmentosa er en sygdom, som ofte er begrænset til øjet, dog er andre organsystemer involveret i 20-30 % af tilfældene, i de fleste tilfælde som et led i et syndrom
  • En række forskellige genetiske defekter er fundet at være årsag til retinitis pigmentosa

Ushers syndrom

  • Her er retinitis pigmentosa også forbundet med høretab
  • Er den hyppigste syndromiske form og udgør omkring 20-40 % af alle individer med recessiv sygdom (eller 10-20 % af alle tilfælde)
  • Høretabet kan enten være udtalt, til stede fra fødslen, og forbundet med vestibulær ataxi (Ushers syndrom type I), eller moderat og ikke progredierende (type II)
  • Hørelsen kan være normal i de yngre år, men efterhånden udvikles et tiltagende høretab (type III)
  • Mindst 11 gener er involveret i Ushers syndrom, forskellige mutationer i disse gener fører til de forskellige sygdomstyper3
  • Afhængig af mutationen kan nogle af "Usher-generne" forårsage enten retinitis pigmentosa uden høretab4,5 eller døvhed uden retinitis pigmentosa6

Bardet-Biedl syndrom

  • Her er retinitis pigmentosa i varierende grad forbundet med fedme, mental retardering, polydaktyli, hypogonadisme og nyresygdom7
  • Nogle patienter udvikler nyresvigt og får behov for transplantation
  • Dette syndrom udgør 5-6 % af tilfældene med retinitis pigmentosa8
  • 10 gener er identificeret og er årsag til 70 % af tilfældene med Bardet-Biedl syndrom9
  • Arvegangen er overvejende autosomalt recessiv

Andre syndromer

  • Af de mange syndromiske former for retinitis pigmentosa er de tre klinisk vigtige, fordi tidlig behandling kan bevare synet10:
    • Abetalipoproteinaemia (Bassen-Kornzweig syndrom)
    • Phytanisk iltoksidase mangel (Refsums sygdom)
    • Familiær isoleret vitamin E mangel

Patofysiologi

  • Synsforringelsen er et udtryk for et gradvist tab af de to typer af fotooreceptorer stave (som formidler akromatisk syn i svag belysning) og tappe (som er vigtige for farvesynet og det skarpe syn i dagslys)
  • Nethindens ydre kernelag består af fotoreceptorernes kerner og er betydeligt udtyndede ved retinitis pigmentosa
  • Det indre kernelag bestående af amakrinceller, bipolarceller og horisontalceller, samt af gangliecellerne, er kun afficeret i ringe grad i de tidlige stadier. Mange af disse celler degenererer imidlertid senere i sygdomsforløbet

Disponerende faktorer

  • Arv, men ved recessiv arvegang og nymutationer kan man ikke identificere andre afficerede familiemedlemmer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Prognose med henblik på valg af erhverv

Link til patientinformation

Socialmedicin

  • Hjælpemidler dækkes af det offentlige

Patientorganisationer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Pennings RJ, Fields RR, Huygen PL, Deutman AF, Kimberling WJ and Cremers CW. Usher syndrome type III can mimic other types of Usher syndrome. Ann Otol Rhinol Laryngol. 2003; 112.; 525-30. Vis kilde
  2. Rivolta C, Berson EL and Dryja TP. Paternal uniparental heterodisomy with partial isodisomy of chromosome 1 in a patient with retinitis pigmentosa without hearing loss and a missense mutation in the Usher syndrome type II gene USH2A. Arch Ophthalmol. 2002; 120.; 1566-71. Vis kilde
  3. Aller E, Najera C, Millan JM, et al. Genetic analysis of 2299delG and C759F mutations (USH2A) in patients with visual and/or auditory impairments. Eur J Hum Genet. 2004; 12.; 407-10. Vis kilde
  4. Astuto LM, Bork JM, Weston MD, et al. CDH23 mutation and phenotype heterogeneity: a profile of 107 diverse families with Usher syndrome and nonsyndromic deafness. Am J Hum Genet. 2002; 71.; 262-75. Vis kilde
  5. Beales PL, Elcioglu N, Woolf AS, Parker D and Flinter FA. New criteria for improved diagnosis of Bardet-Biedl syndrome: results of a population survey. J Med Genet. 1999; 36.; 437-46. Vis kilde
  6. Haim M. Epidemiology of retinitis pigmentosa in Denmark. Acta Ophthalmol Scand Suppl. 2002.; 1-34. Vis kilde
  7. Stoetzel C, Laurier V, Faivre L, et al. BBS8 is rarely mutated in a cohort of 128 Bardet-Biedl syndrome families. J Hum Genet. 2006; 51.; 81-4. Vis kilde
  8. Grant CA, Berson EL. Treatable forms of retinitis pigmentosa associated with systemic neurological disorders. Int Ophthalmol Clin. 2001; 41.; 103-10. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen