Næsetæthed

Stine Schrøder

speciallæge

Basisoplysninger1,2,3

Definition

  • Indsnævring af pladsforholdene i næsekaviteten, der medfører besværet ind- og udånding
  • Rhinitis er inflammation i næseslimhinden
  • Symptomer ved rhinitis kan omfatte slimproduktion, næsetæthed, nysen, fugtige øjne samt kløe i næse og øjne

Forekomst

  • Næsetæthed er almindeligt og forekommer ofte i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner
  • Vedvarende næsetæthed ses hyppigt hos børn med forstørrede adenoide vegetationer

Diagnostisk tankegang

  • Næsekaviteterne kan blive smallere i liggende stilling pga. øget slimhindefylde
  • Næsetæthed kan føre til mundånding og ubehagelig udtørring af slimhinderne i mund og svælg
  • Virusinfektioner i luftvejene er en hyppig årsag til næsetæthed
  • Allergisk rhinitis kan give næsetæthed og almensymptomer som træthed, slaphed og hovedpine. Tilstanden kan forekomme samtidigt med astma, eksem eller kronisk sinuitis

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Ofte har næsetætheden varet i flere uger eller måneder ved første lægebesøg
  • Patienten har ofte prøvet detumescerende næsespray uden tilfredsstillende effekt
  • En del har brugt detumescerende næsespray hyppigt og har svært ved at undvære det pga. paradoks hævelse af næseslimhinden (rhinitis medicamentosa)

Diagnostiske faldgruber

  • Anatomiske afvigelser (fx septumdeviation)
  • Næsepolypper
  • Store adenoide vegetationer
  • Tumor i næse/bihuler
  • Fremmedlegemer (især hos børn) 
  • Ensidig næsetæthed bør altid give anledning til nærmere udredning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Øvre luftvejsinfektion

  • Virusbetinget (rhinovirus, respiratory syncytial virus, parainfluenza, influenza og adenovirus)
  • Hyppigste årsag til næsetæthed og snue
  • Ubehag både fra næse og svælg, i mindre grad synkeproblemer
  • Lette almensymptomer, sjældent feber
  • Beskedne kliniske fund

Sinuitis, akut eller kronisk

  • Kronisk sinuitis defineres ved symptomer > 12 uger
  • Ved nedsat slimhindeforsvar kan infektionerne blive hyppige og langvarige
  • Symptomer er grønt, mukøst sekret, tryk og ømhed over bihulerne, næsetæthed, neuralgi sv.t. n. infraorbitalis
  • Objektive fund af nasalstenose, nasal stemme, purulent sekretion, evt. næsepolypper
  • CT-skanning kan påvise slimhindeødem og væske i bihulerne

Allergisk rhinitis

  • Rammer 10-20 % af befolkningen, især i skolealderen
  • Kendte allergener er pollen, dyrehår og husstøvmider
  • Periodiske symptomer med nysen, vanddigt sekret, kløe og næsetæthed - ofte samtidigt øjengener med kløe, tåreflod, røde øjne, chemosis
  • Ingen patognomoniske fund
  • Diagnosen stilles ud fra anamnese og allergi test

Næsepolypper

  • Ingen sammenhæng med allergi, bortset fra intolerance overfor salicylsyre
  • Vedvarende næsetæthed, nedsat lugtesans, nasal stemme, snorken, tendens til kronisk sinuitis
  • Stilkede grå polypper kan ses ved rhinoskopi
  • Store polypper fjernes kirurgisk, små polypper behandles med nasalsteroid

Forstørrede adenoider vegetationer (børnepolypper)

Småbørn

  • Adenoide vegetationer er relativt størst i 2-5-årsalderen, hvorefter de gradvist skrumper op gennem barnealderen og puberteten
  • Kan disponere for mellemørebetændelser, rhinitis og sinuitis
  • Giver næsetæthed, snorken, nasal stemme og mundånding ("adenoidt udseende")
  • Diagnosticeres ved fiberendoskopi, bagre rhinopharyngoskopi (med spejl) eller fiberskopi

Septumdeviation

  • Kan være medfødt eller posttraumatisk

Vasomotorisk rhinitis

  • Skyldes en uspecifik hypersensitivitet i næseslimhinden, ofte udløst af støv
  • Støv, tobaksrøg, alkohol, stress, lugte- og temperaturvariationer
  • Ikke-allergisk udløst inflammation

Rhinitis medicamentosa

  • Skyldes hyppigt langvarigt brug af detumescerende næsespray
  • Giver paradoksal rebound effekt ved seponering med inflammatorisk hypertrofi af slimhinden og kronisk aflukning
    • Behandles med seponering af detumescerende næsespray og erstattes med nasalsteroid i 2-3 mdr. 
  • Talrige andre medikamenter er forbundet med rhinitis, herunder tricykliske antidepressiva, ACE-hæmmere, uselektive betablokkere og NSAID

Hormoninduceret rhinitis

  • Graviditet kan føre til næsetæthed og øget risiko for bihulebetændelse i sidste del af svangerskabet. Tilstanden bedrer sig efter fødslen
  • P-piller kan af samme grund give næsetæthed hos nogle kvinder
  • Hypotyreose kan give rhinitissymptomer

Fremmedlegemer

  • Ofte akut ensidig næsetæthed hos børn evt. med smerter men uden feber
  • Senere ses ensidigt ildelugtende evt. blodigt næseflåd

Tumorer i næsen

  • Sjældne men forekomsten stiger med alderen
  • Symptomer beskedne initialt - senere kommer evt. ensidig tæthed og næseflåd, ildelugtende evt. blodigt næseflåd, affektion af n. trigeminus
  • Diagnostik: rhinoskopi, fiberendoskopi og CT-skanning, evt. MR-skanning

    Sygehistorie

    Anamnese - centrale spørgsmål

    Varighed?

    • Kortvarig - tyder på viral årsag
    • Langvarig, konstant - tyder på mekanisk obstruktion
    • Langvarig, intermitterende - kan være udtryk for allergi

    Ledsagesymtomer?

    • Almensymptomer, rhinorhea, nysen, hoste, konjunktivitis → viral luftvejsinfektion
    • Snorken, mundånding, nasalstemme evt . øregener (børn) → adnoide vegetationer
    • Purulent og/eller blodig sekretion → sinuitis, tumor, fremmedlegeme
    • Ensidig næsetæthed hos børn → fremmedlegeme, evt. adenoide vegetationer
    • Ensidig næsetæthed hos voksne → næsesetptum deviation, udeluk malignitet  

    Allergiske gener?

    • Sæsonvariation, familiær disposition, eksponering for allergener, almene symptomer, konjuktivitis → allergisk rhinitis 

    Traume mod næsen?

    • Udeluk septumhæmatom

    Medikamentanamnese?

    • Langvarig brug af næsedråber/-spray
    • Tricykliske antidepressiva, betablokkere

    Objektiv undersøgelse

    Rhinoskopi i almen praksis

    • Undersøgelse enten med næsespekulum eller otoskop - kik efter
      • Infektionstegn, septumdeviation, polypper, fremmedlegemer, blodigt slim, adenoide vegetationer (svært)
      • Septum - fejlstillinger
      • Næsepolypper
      • Fremmedlegemer
      • Blodigt slim kan være tegn på bihulebetændelse og malignitet
    • Se efter forstørrede adenoide vegetationer hos børn (svært)

    Dugprøve

    • Vurder luftpassagen ved at lade patienten ånde gennem næsen på en glas- eller metalplade og sammenlign størrelsen på dugfelterne

    Otoskopi

    • Se efter sekretorisk otitis hos børn som tegn på påvirket tubafunktion

    Tympanometri

    Supplerende undersøgelser

    I almen praksis

    • Allergitestning
    • Kan være aktuelt ved udtalte symptomer eller uklar diagnose, eller hvis patienten er en mulig kandidat til allergensanering eller immunterapi
    • De samme indikationer gælder for børn. RAST kan tages uanset alder, mens test på hud først bør foretages på børn over 3 år

    Allergitestning

    • Priktest
    • Total IgE 
    • Specifikke IgE antistoffer (RAST)
    • Phadiatop/alatop - tester et batteri af allergener

    Andre undersøgelser

    • Fiberendoskopi af næse og næsesvælg er guldstandard - udføres af ØNH-specialist
    • CT af bihuler ved kronisk sinuitis eller mistanke om tumor - kan henvises via ØNH-specialist
    • Audiometri ved mistanke om høretab hos børn - udføres af ØNH-specialist

    Tiltag og råd

    Henvisninger

    Henvisning til ØNH-læge ved:

    • Anatomiske afgivelser, polypper, forstørrede adenoide vegetationer
    • Tumormistanke
    • Fremmedlegeme i næsen
    • Recidiverende sinuitis eller vedvarende gener  
    • Snorken med dårlig søvnkvalitet - især ved mistanke om apnøer

    Råd og behandlingstiltag

    Rygning

    • Rygning eller passiv rygning kan forværre næseslimhindens tilstand og bør seponeres eller reduceres

    Snorken

    • Næsetæthed og mundånding kan være specielt problematisk i rygleje, hvor tungebasis falder tilbage mod svælgvæggen og føre til obstruktion (apnø) og snorken
    • Stillingsterapi: Søvn i sideleje kan reducere snorken. En praktisk metode kan være at fastsy en genstand (f.eks. en tennisbold) i ryggen på sin pyjamas
    • Hoved/overkropsposition: Elevation af overkroppen kan være gavnlig hos nogle patienter

    Ikke-allergisk (vasomotorisk rhinitis)

    • Skyldes ofte hyperreaktivitet i næseslimhinden med respons på f.eks. kulde, røg, stærke lugte og temperatursvingerninger m.m.
    • Visse typer rødvin kan muligvis forværre tilstanden
    • Behandling
      • Medikamentel behandling har begrænset effekt. Livsstilsråd og triggerforebyggelse er primære tiltag
      • Nasalsteroid eller antikolinergergika (ipratropium) kan forsøges
      • Detumescerende spray bør kun anvendes ved akut forværing og kun kortvarigt, f.eks. ved forkølelse, specielt hos patienter med recidiverende sinuitis

    Forebyggelse af rhinitis medicamentosa

    • Begræns brug af detumescerende spray og dråber (max 10 dage i træk)
    • Tendensen til hævelse og hyperreaktivitet i slimhinden bliver større, jo længere tid sprayen/dråberne bruges 
    • Nasalsteroid kan anvendes i kortere eller længere perioder
    • Gradvis overgang til isotonisk saltvandsskylning      
      • Isotonisk saltvandsopløsning (0,9% NaCl), bruges til daglig næseskylning og fugtning af slimhinder
        •  Ingredienser:
        • ½ liter tempereret vand fra hanen
        • 1 strøget teske almindeligt fint køkkensalt (4,5 g)
      • Anvendelse:
        • Man kan købe hjælpemidler, fx næsehorn, til at skylle næsen med på apoteket. Her kan også købes færdig afmålt salt, hvis man ikke vil lave blandingen selv
        • Skyl næsen over en vask ved at hælde vandet ind i det ene næsebor og lade det løbe ud af det andet
        • Gentag i det andet næsebor

    Næsepolypper

    • Primær behandling: Nasalsteroider kan være effektive, specielt i dråbeform (kræver speciel instruktion i brugen)
    • Behandlingen kan indledes med systemisk steroid i 1-2 uger
    • Kirurgisk fjernelse ved store behandlingsresistente polypper

    Illustrationer

    Billeder

    Plancher eller tegninger

    Vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. Ovesen T, Buchwald C. Lærebog i øre-næse-halssygdomme. København. Munksgaard. 3 udgave 2020.
    2. Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis). National Klinisk Retningslinje. Sundhedsstyrelsen. 2015. Vis kilde
    3. W J Fokkens, et al.. European Position Paper on Rhinosinusitis and Nasal Polyps 2020. Rhinology. 2020; 58.; 1-464. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Stine Schrøder

    speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

    Dorte Bojer

    alm. prakt. læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen