Hofteimpingement

Diagnose

Diagnostiske kriterier¹

• Triade bestående af:
  • 1) Hofte/lyske smerter
  • 2) Positiv impingement test (smerteforværring ved flexion-adduktion-indadrotation (FAIR) test)
  • 3) positive fund (cam/pincher) ved røntgen af hofteled
  Forudsætter røntgen af hofteled ikke har vist dysplasi eller retroversion

Sygehistorie

• Hofte eller lyskesmerter
• De angiver ofte lokalisationen af smerterne ved at sprede tommel- og pegefinger over hofteregionen ("C-tegnet")
• Skarp smerte opstår, når patienten foretager rotationsbevægelser i hoften
• Smerten forværres gerne ved langvarig siddende stilling, når personen rejser sig fra en stol, når personen skal sætte sig ind i eller stige ud af en bil, eller når personen læner sig forover
• Smerten tiltager langsomt over tid

Kliniske fund

• Der skal udføres en systematisk hofteundersøgelse
• Fleksion, adduktion og indadrotations-testen (FADIR)
• Er den mest sensitive kliniske undersøgelse for femuroacetabulær indeklemning
• Sammenlign med modsat side
• Reproduktion af patientens hoftesmerte passer med femuroacetabulær impingement
• Sensitivitet af testen er høj, men specificiteten lav, da smerter også kan fremprovokeres ved muskulære gener (fx fra iliopsoasmuskulatur)²

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen af specifik diagnostisk betydning

Andre undersøgelser hos specialist

• Røntgen
• Ved vedvarende gener fra hofte/lyske med positiv fund ved objektive undersøgelse af hofteled, bør henvises til røntgen af bækken og røntgen af hofteled i 2 planer
• MR artrografi
• Ved uafklarede forhold kan der suppleres med MR-skanning, som kan kortlægge bruskforhold og læsioner af labrum
• Ultralydsvejledt blokade med steroid ind i hofteleddet kan anvendes i diagnostisk uafklarede tilfælde

Differentialdiagnoser

• Hoftelidelser
  • Avaskulær nekrose af femurhovedet
  • Bursit
  • Infektiøs artrit
  • Intraartikulært løst legeme
  • Muskeloverbelastning
  • Hofteledsartrose
  • Epifysiolyse af caput femoris
  • Dysplasi af hofteled
  • Retroversion af hofteled
• Ryglidelser
  • Lumbal discusprolaps
  • Spondylose
• Bækkenlidelser
  • Inguinalhernie
  • Endometriose
  • Ovariecancer
  • Koloncancer

Behandling

Behandlingsmål

• Reducere smerter og øge aktivitetsniveau

Generelt om behandlingen

• FAI symptomer kan forbedres både med individuel hoftetræning eller med operation. Artroskopisk behandling giver bedre resultater efter 1 år sammenlignet med individuel hoftetræning³
• Initialt vil det være aktuelt at prøve individuel hoftetræning
• Kirurgisk behandling er artroskopi af hoften

Håndtering i almen praksis

• Udredning med grundig objektiv undersøgelse af hofteled
• Henvisning til røntgenundersøgelse
• Henvisning til fysioterapeut
• Ved manglende effekt af individuel hoftetræning henvisning til ortopædkirurgisk afdeling

Råd til patienten

• Individuelle træningsøvelser af muskulatur omkring hofte ved fysioterapeut
• Afstemning af aktivitetsniveau
• Vægtreducerende tiltag ved overvægt

Medicinsk behandling

• Svage analgetika som fx paracetamol eller NSAID kan anvendes i begrænset periode

Anden behandling

• Fysioterapi med individuelle træningsøvelser af muskulatur omkring hoften er førstevalg af behandling

Kirurgi

• Artroskopisk, hvor beskadet væv og knogleovervækst repareres eller fjernes
• Effekt:
• Smerter, funktionsniveau og livskvalitet forbedres efter hofteartrtoskopi, men der opnås ikke normale hofteforhold igen ⁴
• Begyndende artrose, bruskskader, afsmalnet ledspalte, forhøjet BMI, symptomvarighed > 8 måneder og alder > 45 år har negativ indflydelse på resultatet efter hofteartroskopi⁴
• Risici
• Sjældne men kan være neurovaskulære skader, infektion, dyb venetrombose

Forebyggende behandling

• Der findes ingen forebyggende behandling

Henvisning

• Henvisning til røntgenundersøgelse
• Henvisning til fysioterapeut
• Ved manglende effekt af individuel hoftetræning henvisning til ortopædkirurgisk afdeling

Opfølgning

• Manglende effekt af individuel hoftetræning bør føre til ny objektiv undersøgelse

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Tilstanden udvikler sig normalt gradvist og kan skade labrum og ledbrusken i hofteleddet, hvilket kan begrænse patientens evne til at træne og forårsager smerter ved daglige aktiviteter⁵

Komplikationer

• Hofteledsartrose

Prognose

• Patienter med udtalt cam-deformitet af hofte har begrænset effekt af fysioterapi ¹
• Yngre patienter (under 25 år) klarer sig bedst efter kirurgi ¹
• Artroseforandringer reducerer sandsynligheden for et godt resultat

Baggrundsoplysninger

Definition

• Femoroacetabular indeklemning (impingement) (FAI) er en hyppig årsag til hoftegener⁶
• FAI symptomer kan forbedres både med individuel hoftetræning eller med operation. Artroskopisk behandling giver bedre resultater efter 1 år sammenlignet med individuel hoftetræning ³
• Artroskopisk behandling af FAI symptomer er effektiv ved tilfælde med minimale radiologiske artroseforandringer^7,8
• Forandringer eller skader på hofteleddets ledbrusk eller mindre eksostoser på proksimale femur kan føre til, at labrum klemmes i forbindelse med fleksion og rotation i hofteleddet og er en almindelig årsag til hoftesmerter
• Resektion af den ødelagte del af labrum og dekompression af knogleudvækst, som skaber trange forhold i hofteleddet, kan udføres artroskopisk og har vist sig at lindre smerten og bedre funktionen for mange patienter

Klinisk anatomi

• Hofteleddet er et kugleled. Det består af ledkugle (femurhovedet) og ledskål (acetabulum)
• Ledfladerne på femurhovedet og acetabulum er beklædt med ledbrusk
• Hofteleddet har en betydelig bevægelighed i alle plan. Det stabiliseres af en kapsel, omgivende muskler og labrum, som er den udstående kant på ledskålbrusken. Det gør, at ledskålen (acetabulum) bliver dybere, sikrer femurhovedet mod at skride ud og beskytter leddet

Forekomst

• Er den primære årsag til langvarige lyskesmerter i op til 17 % af de yngre mennesker, som henvender sig til praktiserende læge ¹

Ætiologi og patogenese

• Femuroacetabulær indeklemning opstår i overgangen mellem proksimale femur og kanten på acetabulum
• Der skelnes mellem to indeklemningsmekanismer:
  • "Pincer" (at gribe)  læsion - acetabulums kant er overhængende og strækker sig for langt frem. Det gør, at labrum kan blive klemt mellem acetabulum og femurhovedet ved fleksion i hoften
  • "Cam" (krumtap) læsion - der har dannet sig en eksostose langs femurhovedet og -halsen, som klemmer labrum mod acetabulum. Evt. at femurhovedet af anden årsag får en ikke-sfærisk form
• Som regel opstår indeklemningen fortil i hoften i forbindelse med fleksion eller rotation af hoften
• Tilstanden udvikler sig som regel gradvist og kan skade labrum og ledbrusken i hofteleddet. Det kan begrænse patientens evne til at træne og forårsager smerter ved daglige aktiviteter⁵
• Femuroacetabulær indeklemning (FAI) skyldes oftest labrumskade. FAI med eller uden labrumskade er blevet påvist at være en tidlig årsag til hofteartrose⁹

Disponerende faktorer

• Medfødte eller udviklingsrelaterede knogledeformiteter
  • Øget overhæng af forreste acetabulum kan forårsage indeklemning, først og fremmest under fleksion og medial rotation
  • Eksostoser eller ossøs overvækst af femurhovedet og -halsen kan også give indeklemning
• Der er øget forekomst blandt eliteidrætsudøvere (især fodbold, basketball, hockey)¹

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

• Bruskskader i hofteleddet

Link til vejledninger

• National behandlingsvejledning fra specialeselskab: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb