Artrose, knæ

Diagnose

Diagnostiske kriterier¹

• Ved mistanke om knæartrose stilles den kliniske diagnose ud fra en samlet vurdering af risikofaktorer, symptomer og objektive fund
• Diagnosen knæartrose kan stilles uden røntgenundersøgelse af knæet
  • Røntgenforandringerne passer ikke altid med det kliniske billede, klinikken er da vigtigst. Dog kan graden af artrose kun vurderes ud fra røntgenundersøgelse
• Røntgen af knæet mhp. verificering af den kliniske diagnose bør foreligge før tilbud om knæalloplastik

Sygehistorie

• Smerter er langt den hyppigst klage
  • I første fase er de af moderat styrke og intermitterende og primært belastningsrelaterede
  • Smerten debuterer oftest i mediale eller forreste del af knæet
  • Smertetriade: Der føles igangsætningssmerter, smerterne lindres ved bevægelse og forværres igen ved større belastning
  • Natlige smerter kan forstyrre søvnen
• Ledstivhed
  • Specielt efter hvile eller efter langvarigt gående eller stående arbejde. Morgenstivhed varer sjældent mere end ½ time
• Mange patienter kan oplyse om tidligere skader i knæet
• I perioder kan der opstå betydelig forværring af smerterne, ofte i forbindelse med et mindre traume
• Ved udtalt artrose
  • Er der ofte hvilesmerter og natlige smerter
  • Der kan også udvikles indskrænket bevægelighed - oftest som strækkemangel
  • Efterhånden kan knæet blive løst, og sammenfald af knoglen kan give ændret akse (oftest i varus)
• Komplikationer
  • Degenerationen af brusk og menisk kan føre til løse bruskfragmenter og akutte aflåsningstilfælde pga. bevægeligt meniskvæv

Kliniske fund¹

• Inspektion og palpation
  • Typiske objektive fund ved knæartrose er krepitation, bevægeindskrænkning og knoglefortykkelse  
  • Hævelse af leddet er almindelig
    • Det er typisk en blanding af øget mængde ledvæske og synovialissvulst samt dannelse af osteofytter
  • Ved palpation finder man ofte ømme ledspalter og evt. palpable exostoser
  • Quadricepsatrofi
  • Nedsat bevægelighed, og i udtalte tilfælde kan man finde fleksionskontraktur, varus- eller valgusfejlstilling og tiltagende side-instabilitet i leddet
  • Gangfunktion bliver efterhånden dårligere

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver kan være aktuelle for at udelukke inflammatoriske reumatiske lidelser. Krystal artrit diagnosticeres bedst med ledvæskeundersøgelse med mikroskopi for krystaller (både urat og pyrofosfat)
• Risikoen for artritis urica kan sandsynliggøres uden mikroskopi med en simpel gout calculator: Gout Calculator

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Ledvæskeundersøgelse

• Ledpunktur er som regel ikke indiceret, men kan i tilfælde med usikker diagnose differentiere mellem andre årsager til ansamling og smerter. Ved artrose er væsken klar og gullig med lavt celletal (færre end 1000 leukocytter per mm³), hvilket blandt andet adskiller sygdommen fra infektion

Røntgen

• Røntgenforandringer optræder sent i artrosesygdommens forløb
• Reduceret ledspalte
  • Ikke nødvendigvis korrelation til grad af gener
  • Røntgenbilleder taget stående med 30° fleksion i knæene anbefales for at påvise reduktion af bruskhøjde
• Osteofytter udvikles efterhånden
• Senere subkondral sklerose, cystedannelser 
• I udtalte tilfælde udvikles knogledestruktion og fejlstillinger
• Stående billede med belastning bruges for at vurdere evt. akseændringer

Andre undersøgelser præoperativt¹

• Artroskopi kan afsløre fokale bruskdefekter ved lette artroseforandringer
  • Artroskopi med henblik på diagnostik, debridering eller skylning har ingen plads i diagnostik og behandling af knæartrose, da effekten er tvivlsom og normalt ikke balancerer ulemper og risici²
  • Hvis der foreligger kliniske tegn på menisklæsion eller løse fragmenter, kan der foretages artroskopisk fjernelse af patologisk meniskvæv og fjernelse af mus med god effekt
• Magnetisk resonans (MR) har ingen plads i diagnostik af knæartrose, men kan bidrage til differentialdiagnostikken 
  • MR kan give et indtryk af ledfladens tilstand, afsløre egentlige bruskdefekter og løse fragmenter. Desuden kan ledbånd og meniske visualiseres og eventuelle skader diagnosticeres

Differentialdiagnoser

• Artrose i hofte med smerte projiceret til knæ
• Ryglidelser som er projiceret til knæet
• Bursitter og tendinitter rundt om knæleddet
• Degenerative forandringer med ruptur i menisker

Behandling

Behandlingsmål

• Lindre smerter
• Justere fejlstilling
• Forebygge progression

Generelt om behandlingen

• Behandlingen af knæartrose bør inkludere skriftlig og mundtlig patientinformation og undervisning¹
• Der bør aftales individuelle egenomsorgsstrategier med den enkelte patient, der inkluderer relevante mål vedrørende smertebehandling, fysisk træning, hensigtsmæssige aktivitetsændringer og vægttab 
• De fleste har god effekt af konservative tiltag, og i lette til moderate tilfælde af artrose er der ofte ikke behov for operativ behandling
• Fysisk træning
  • Er dokumenteret effektiv, når det gælder at lindre smerter og nedsat bevægelighed
  • Aerob træning og styrkelse af muskulatur er sandsynligvis ligeså effektivt som medikamentel behandling
  • Træning vejledt af fysioterapeut kan øge effekten
• Farmakologisk behandling
  • Er symptomlindrende og påvirker ikke sygdomsforløbet
  • Effekten synes at være moderat og aftagende bedømt over uger/måneder
• Symptomerne har svingende intensitet. Dette gør det svært at danne sig et indtryk af effekten af det store antal behandlingstiltag til lindring af denne kroniske tilstand. Placeboeffekten ved behandling for artrosesmerter er op til 60 %³

Håndtering i almen praksis

• Sikre diagnostik ved klinisk undersøgelse og røntgen
• Iværksætte konservativ behandling og henvise til ortopædkirurgisk vurdering ved udtalt smertetilstand sammen med udtalt artrose på røntgen

Råd til patienten

• Vægtreduktion
  • Er sandsynligvis det vigtigste enkeltiltag for at reducere symptomerne fra artrose hos overvægtig
  • Der anbefales minimum 5 % vægtreduktion for alle med BMI > 25. Det er vigtigt at bibeholde vægttabet
• Fysisk aktivitet
  • Øger aerob kapacitet, muskelstyrke og udholdenhed, og bidrager til vægttab
  • "Low-impact" aerobic-træning anbefales
  • Aktiviteter uden stor vægtbelastning som svømning og cykling anbefales
  • Det anbefales, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb¹
• Aflastning
  • Brug af stok/krykke for at reducere vægtbelastningen på den aktuelle side
  • Støddæmpende fodtøj
  • Knæbeskytter og ortose er særlig nyttig ved ustabilt knæled og varus-fejlstilling
  • Brug af individuelt tilpassede ortoser anbefales generelt ikke
  • Ved isoleret medial knæartrose anbefales det at forsøge med en pronations indlægssål med lateralt løft og svangstøtte for at mindske smerter og bedre den fysiske funktion¹
  • Ved isoleret lateral knæartrose anbefales det at forsøge med en supinations indlægssål med medialt løft for at mindske smerter og bedre den fysiske funktion¹
• Tapening med korrektion af patella i medial retning med medialt tilt og anteroposterior tilt, i kombination med tapening for at nedsætte belastningen på infrapatellare fedtpude eller pes ancerinus, kan forsøges anvendt til på kort sigt at lindre smerte ved knæartrose
• Tapening af patella i korte perioder kan lindre smerter fra patellofemoralleddet¹

Medicinsk behandling

Medikamentelle behandlingsstrategier

• Dosering
  • Behandling kan gives ved behov, intermitterende (i perioder) eller kontinuerlig
  • Hos patienter med lette og moderate gener vil behandling ved behov ofte være tilstrækkelig. Da kan det være aktuelt at give højere initialdose end de doser, som bruges ved kontinuerlig behandling
• Kombinationsbehandling
  • Kombination af lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (for eksempel NSAID og paracetamol eller opioid) kan være nyttig hos nogle patienter
• Nedtrapning?
  • Hvis patienterne bliver smertefrie, bør der gøres forsøg med seponering
  • Evt. kan man gå over til behandling ved behov, eller intermitterende behandling
• Det er vigtigt at diskutere bivirkninger med patienterne
• Ingen medikamentel behandling har dokumenteret effekt på selve bruskødelæggelsen, hverken i positiv eller negativ retning

Andre medicinske behandlinger

Evt. supplement til egenbehandling

• Svage analgetika
  • Anbefales som førstevalg i perioder med smerter, men obs fare for overforbrug
  • Fx paracetamol
• NSAID
  • Giver lidt bedre smertelindring end paracetamol
  • Kan være nyttige som tillæg i perioder med mange smerter, men er dårligt egnet som langtidsbehandling og kan give alvorlige bivirkninger
  • NSAID-behandling indledes med rekommanderede doser – øgning af dosis opnår kun beskeden øgning af effekten på bekostning af stærkt øget frekvens
    af bivirkninger¹
  • Hvis der ikke er væsentlig effekt af NSAID efter 1 uge standses behandlingen¹
    • Ved kontinuerlig brug får mange ældre bivirkninger
    • Det anbefales at give smertestyret intermitterende behandling
  • Lokaltvirkende NSAID
    • Har muligvis effekt svarende til systemisk behandling, men med flere lokale bivirkninger med svie og kløe
  • Cox-2 hæmmere
    • Der tilrådes forsigtighed ved langtidsbehandling, da risikoen for kardiovaskulære hændelser ikke er endeligt belyst, og da der ikke er sikker dokumenteret gevinst på risikoen for gastrointestinale bivirkninger
• Glucosamin                 
  • Glukosamin præparater, der initialt viste lovende resultater, har i senere bedre studier vist sig ikke at være effektive¹
• Kondroitin
  • Er ikke klassificeret som lægemiddel
  • Der er ikke fundet effekt af kondroitin hos patienter med artrose⁴
• Opiater
  • Bør så vidt muligt undgås
  • Opioider kan dog anvendes ved kraftige smerter ved knæartrose, hvor anden behandling har svigtet
  • Evt. kan codein eller tramadol være aktuelt ved udtalte nattesmerter
  • Codein-paracetamol kombinationspræparater kan være aktuelle
• Intraartikulære injektioner af glukokortikoider
  • Kan bruges som kortvarig smertelindring ved opblussen med inflammatorisk præg
  • Giver kun lindring i få uger. Dokumentationen på langtidseffekt er mere usikker
  • Se video af blokade i knæled lateral adgang og medial adgang. Se video af knæpunktur og blokade fra laterale reces og mediale reces
• Injektion af viskøse stoffer (hyaluronsyre)
  • Teorien er, at en mere viskøs synovialvæske vil "smøre" leddet bedre, men dette kan ikke forklare effekten alene
  • Der foreligger undersøgelser, som samlet set tyder på en effekt på smerter hos patienter med gonartrose. Effekten er god hos nogle patienter og mangler hos andre. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilken subgrupper der vil have effekt⁵
  • Administreres en gang om ugen i 3-5 uger. Hvis der ikke er effekt efter 3 injektioner, kan man ikke forvente effekt

Anden behandling

Træning og vægtreduktion

• Fysisk aktivitet, som for eksempel konditionstræning og styrketræning, har effekt på smerte og funktion
• Træningen bør tilpasses sygdommens sværhedsgrad og foregå kontinuerligt i et livsløbs perspektiv
• Træningen kan planlægges i samarbejde med fysioterapeut
• Øgede smerter efter træning kan forventes i nogen grad, og er acceptabelt, men de bør være forbigående
• Effekten af træning er af samme størrelse som systemisk lægemiddelbehandling⁶
• Mindst 5 % vægttab bør tilstræbes ved BMI > 25. Vægttabet bør ligeledes ses i et langtidsperspektiv, og compliance bør sikres bedst muligt

Fysioterapi

• Målet er at styrke muskulaturen og vedligeholde/øge bevægeligheden
• Intermitterende belastning er vigtig for bruskernæring og knoglestruktur. Aktivitet er vigtig for blodcirkulationen
• Termobehandling
  • Varme kan give smertelindring, men har ingen effekt på progressionen af gonartrose
  • Kulde øger smertetærsklen
• Tapening og ortoser
  • Kan lette symptomerne, især ved patellofemoral arthrose
• Manuel fysioterapi
  • Manuel terapi kombineret med styrke og bevægelsestræning førte til signifikant bedring af symptomer sammenlignet med placebobehandling
• Træningsprogram
  • Et fysisk program med passive knæbevægelser, træning af muskulatur og bløddelsbehandling i hofte, ryg og knæ sammen med træning: øvelser for knæ/hofte, cykling, styrketræning - førte til symptombedring, øget gangdistance og mindre behov for kirurgi
• TENS (transkutan elektrisk nervestimulation)
  • Er vist at lindre smerter og nedsætte stivhed sammenlignet med placebo
• Pulserende elektrisk stimulering
  • Har givet lovende resultater i nogle få studier, men foreløbig er dokumentationen for dårlig

Kirurgi

Indikation

• Kirurgi kan være indiceret ved udtalte smerter og store begrænsninger i daglige aktiviteter og gangdistance, eller ved søvnvanskeligheder på grund af smerter eller nedsat arbejdsevne, hvor der er utilfredsstillende effekt af konservativ behandling

Valg af kirurgisk behandling

• Metode afhænger af, hvor udbredt artroseforandringerne er
• Næsten alle patienter med knæledsartrose har meniskskader, men disse skader er ikke nødvendigvis årsag til symptomer. Meniskerne bør ikke fjernes, med mindre der er symptomer på låsning eller strækkedefekt
• Fjernelse af løse fragmenter  og mekanisk generende menisklæsioner kan foretages artroskopisk
• I tidlig fase kan korrigerende osteotomi være aktuel, hvor knæets belastningsakse korrigeres
• I sen fase kan det være aktuelt med protesekirurgi

Om de enkelte operationsmetoder

• Artroskopi
  • Artroskopi med henblik på debridering eller skylning kan generelt ikke anbefales, da effekten er tvivlsom og kortvarig og normalt ikke balancerer ulemper og risici¹
  • Hvis der foreligger kliniske tegn på menisklæsion eller løse fragmenter, kan der foretages artroskopisk resektion med god effekt
• Osteotomi
  • Af proksimale tibia eller distale femur. Forskyder den vægtbærende akse mod de mindre skadede dele af leddet⁷
  • Udføres kun når der foreligger isoleret skade af laterale eller mediale del af leddet
  • Særlig velegnet ved medial artrose med varus-fejlstilling hos yngre og aktive patienter
  • Efter opheling af osteotomien kan man forvente reduktion af smerterne. Osteotomien kan udsætte behovet for total knæledsplastik med 5-10 år¹
  • Risikoen med indgrebet kan være manglende sammenvoksning på osteotomistedet, skade på n. peroneus, smerter fra det proksimale tibiofibularled, og overkorrektion eller underkorrektion af deformiteten
• Unikompartment protese
  • Op til en fjerdedel har artrose hovedsagelig i den mediale del af leddet
  • Hos disse er indsætning af medial unikompartment protese et af alternativerne. Indgrebet er mindre, giver mindre blødning, hurtigere rehabilitering, bevægeligheden bliver gerne bedre, og totalprotese kan sættes ind senere
  • Forudsætningen for indgrebet er et stabilt led, en korrigerbar varusdeformitet og en fikseret fleksionsdeformitet på mindre end 10° og minimal lateral kompartmentskade
  • Giver langvarig bedring især hos ældre patienter med isoleret medial artrose
• Patellofemoral artroplastik
  • Isoleret sygdom i det patellofemorale led forekommer hos op til en tiendedel af patienter med knæledsartrose - ofte yngre patienter
  • Flere typer artroplastik er mulig. Resultaterne er variable og tilsiger en streng selektion af patienter egnet til indgrebet
• Totalprotese
  • Ved udtalt artrose indsættes der en totalprotese⁷
  • Knæalloplastik har god effekt på smerte, funktion og livskvalitet som behandling af knæartrose¹
  • Man er blevet mere liberal med at udføre indgrebet tidligere, dvs. før patienten har ekstreme gener, og der kun er en lille gevinst ved at vente - røntgenologiske forandringer er ikke altid godt korrelerede til symptomatologien, og da er klinikken afgørende
  • Studier viser tilfredsstillende resultater hos 80-85 %, tilsvarende dem man finder for hofteledsproteser. Middel gode resultater hos 10 % og ikke tilfredsstillende resultater hos 5 %
  • Totalproteser kan forventes at være intakte efter 15 år hos mere end 90 %⁸
  • Komplikationer er rapporteret hos 5 % af patienterne
    • Dybe infektioner forekommer hos 0,5-1,5 %
    • Asymptomatisk dyb venetrombose forekommer hos 50 %
    • Symptomatisk dyb venetrombose eller lungeemboli forekommer hos 1-3 %
    • Risikoen for død er ca. 0,5 % i løbet af de 90 første dage efter indgrebet
  • Bivirkninger efter indgrebet er vanskeligheder med at sidde på hug eller at ligge på knæ, følelsesløshed lateralt i arret og mekanisk støj eller "klunk" fra leddet
  • Ung alder er den vigtigste risikofaktor for tidlig revision af totalprotesen⁸, hvilket giver tilbageholdenhed med at indsætte totalprotese hos yngre personer
• Artrodese
  • Benyttes sjældent og primært hos yngre patienter med atypiske artroser

Fysioterapi i forbindelse med totalprotese

• Der er ikke dokumenteret effekt af præoperativ fysioterapi. Dette kan dog være hensigtsmæssigt, hvis patienten præoperativt er instrueret af fysioterapeut om det postoperative genoptræningsforløb
• Det postoperative træningsprogram indeholder tromboseforebyggende øvelser, bevægeøvelser og styrketræning af det opererede knæ samt træning i forflytninger og gangtræning
• Patienten instrueres i selvtræningsprogram, som bør følges i et år efter operationen
• Til patienter, som har behov for en hurtig bedring af den fysiske funktion efter knæalloplastik, kan det anbefales at anvende motorisk færdighedstræning. Der er ikke påvist langtidseffekt efter 1 år¹
• Telerehabilitering kan anvendes ved instruktion og supervision af motorisk færdighedstræning¹
• Vandbaseret træning kan anvendes ved udførelse af motorisk færdighedstræning¹
• Som metode til at øge ledbevægeligheden efter knæalloplastik kan det ikke anbefales at anvende Continuous passive motion (CPM) eller ergometer cykling¹

Langtidseffekt

• Overlevelsen af knæproteser (før revision til ny protese eller fjernelse fra leddet) er over 90 % efter 15 år hos patienter over 65 år
• Proteseoverlevelsen må forventes at stige til takt med udvikling af nye implantater og teknikker
• Cirka 80 % af patienterne er tilfredse med indgrebet

Nye teknikker

• Minimal incision ved delproteser, computerbaseret navigation samt udvikling af nyere slidstærke materialer kan føre til bedre proteseoverlevelse i fremtiden

Forebyggende behandling

• Forebygge progression ved hjælp af tiltag som beskrevet under egenbehandling
• Præoperativt
  • Rygestop reducerer komplikationshyppigheden
• Sygehushygiejniske tiltag efter protesekirurgi
  • Ekstra beskyttelse og adgangskontrol til patienter efter protesekirurgi fører til færre infektioner og øget operationskapacitet

Henvisning

• Henvisning til specialist ved natlige smerter, hvilesmerter eller kontrakturer
• Ved dårlig effekt af konservativ behandling som har været i iværksat i min 6 mdr.
• Artrose hos unge patienter

Opfølgning

Plan

• Opfølgning af egenbehandling
• Udredning og opfølgning ved spørgsmål om kirurgi sker i samarbejde med ortopædkirurg

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Artrose har ofte et svingende forløb, med periodevis spontan forbedring af både symptomer og funktion
• Alligevel er det en progredierende og kronisk tilstand. Progressionshastigheden er dog afhængig af mange forhold, som patienten selv har indflydelse på (se under "Hvad kan patienten selv gøre")

Komplikationer

• Indskrænket fysisk aktivitetsniveau
• Forstyrret nattesøvn på grund af smerter
• Specifikke komplikationer efter operation er sjældne, men kan være
  • Infektion omkring protesen
  • Løsning af protese
  • Instabilitet eller nedsat bevægelighed i leddet
  • Fraktur omkring protesen, eller brud i protesematerialet
  • Patellofemorale smerter

Prognose

• Vil være afhængig af de terapeutiske tiltag som iværksættes og evt. tilgrundliggende sygdom
• Behovet for reoperation af knæledsprotese er mindre end ved hofteprotese

Baggrundsoplysninger¹

Definition

• Andre betegnelser er gonartrose og osteoarthritis i engelsksproget litteratur
• Knæledsartrose er degenerative forandringer i knæleddet, hvor brusken primært afficeres efterfulgt af forandringer af synovialis og knoglerne
• Det skelnes mellem primær og sekundær artrose
  • Sekundær artrose er forårsaget af tidligere skade eller sygdom som traume, infektion, overvægt

Artrose generelt

• Artrose er en samlebetegnelse for ledsygdom, som karakteriseres af svigtende ledfunktion med varierende ødelæggelse af ledbrusk og ombygning af lednær knogle
• Ved røntgenundersøgelse af et artroseled ses forandringer som reduceret ledspalte, subkondral sklerose, osteofytter, subkondrale knoglecyster og fejlstilling i leddet. De radiologiske forandringer udvikles i den nævnte rækkefølge
• Der er i mange tilfælde en diskrepans mellem røntgenfund og symptomer, specielt graden af smerte. Der ses radiologiske forandringer hos 1/3 af alle ældre over 75 år, men kun 1/3 af disse har symptomer

Forekomst

• Prævalens
  • Radiologisk artrose forekommer hos over 45 % af befolkningen over 80 år
  • Symptomgivende artrose i alle aldersgrupper er 4 % hos mænd og 8 % hos kvinder
• Der indsættes færre knæ- end hofteproteser i DK fordeling 2/3. I 2014 blev der i Danmark udført omkring 9.500 knæprotese-operationer⁸
• Knæledsartrose er en af de vigtigste årsager til nedsat mobilitet hos ældre
• Over halvdelen af patienter med påvist artrose oplever forværring af smerterne i løbet af de næste 10 år

Ætiologi og patogenese

• Knæleddet opdeles typisk i tre ledkamre, som hver for sig eller samlet kan rammes af artrose
  • Laterale ledkammer
  • Mediale ledkammer
  • Patellofemorale led
• Artrose opstår
  • Når ledfladerne slides ned med påfølgende synovial irritation, remodellering med osteofytdannelse, sklerosering og cystedannelse
  • Dette giver de typiske røntgenfund
• Knæledsartrose afficerer alle strukturer i et led
  • Der opstår tab af brusk, knogle remodellering, kapselstræk og svækket periartikulær muskulatur og ligamentapparat
  • Med tiltagende tab af brusken og remodellering af knogler bliver leddet skævt, hvilket accelererer degenerationsprocessen
• Smerte
  • Lokal inflammation af synovia, knogle og brusk bidrager til smerten
  • Inflammationen og smerterne varierer ofte over tid med gode og dårlige perioder

Disponerende faktorer¹

• Alder
• Køn (kvinder hyppigere end mænd)
• Familiehistorie med artrose 
• Overvægtige har en relativ risiko på 2-3
• Erhvervsmæssig belastning med mange dybe knæbøjninger og knælen
• Tidligere fraktur eller skader som har svækket brusken eller giver uregelmæssig ledflade
• Sygdom som skader synovialis og ledbrusken, f.eks. reumatoid arthritis
• Tidligere intra-artikulære mekaniske forandringer, som meniskskade, bruskskade, korsbåndsskade eller osteochondritis dissecans
• Ufysiologisk varus- eller valgus-stilling i knæet. Det synes som om valgus-fejlstilling er mindre belastende end varus-fejlstilling

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Vigtigheden af vægtreduktion og træning

Link til patientinformation

• Slidgigt i knæleddet
• Knæledsprotese
• Råd om en lettere hverdag med leddegigt

Træningsfilm for knæet

• Øvelsesprogram, 3 øvelser
  
  

  

• Øvelsesprogram, 3 øvelser med arabisk tale
  
  

  

Animationer

• Slidgigt (artrose)
• Indsættelse af kunstigt knæled

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

• Gonartrose, let grad, rtg.
• Gonartrose, moderat grad, front
• Gonartrose, moderat grad, side
• Gonartrose, alvorlig
• Knæ, front, normale fund, rtg.
• Knæ, side, normale fund, rtg.