Diagnosen stilles ud fra kliniske fund med grupperede vesikler
Ofte lokaliseret som herpes labialis (forkølelsessår)
Prodrom symptomer med kløe og svie før udbruddet
Kan ved tvivl verificeres med PCR test
Behandling
Hos immunkompetente er udbruddet selvlimiterende og heler op indenfor en uge
Recidiverende forløb
Tidlig behandling med acyclovir creme kan formentlig nedsætte smitte og afkorte forløbet
Ved komplicerede forløb med spredning da systemisk behandling med acyclovir
Henvisning
Kan behandles i almen praksis
Henvises ved spredning, eller ved langvarige eller store udbrud
Eczema herpeticum er et kompliceret forløb, som bør henvises akut
Hvis herpes simplex infektioner kompliceres af ledsagende erythema multiforme henvises til dermatolog
Ved immunsuppression kan udbruddene blive svære og kroniske og kræve henvisning
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Typisk sygehistorie og kliniske fund
Sygehistorie
Primær HSV-infektion er asymptomatisk ved HSV-1 hos 90 % og ved HSV-2 hos 75 % af de smittede
Ved symptomer optræder disse 3-7 dage efter kontakt, eller senere
Ømhed, smerte, milde paræstesier eller en brændende fornemmelse optræder, før læsionerne bryder frem
Herpes labialis
Prodrom, forvarsel i form af kløende, brændende og prikkende fornemmelse, som varer i 12 til 36 timer
Efterfølges af udbrud med ansamling af vesikler i overgangszonen på læben. Vesiklerne brister efterhånden, ulcererer og danner skorper i løbet af 24 til 48 timer
Spontan opheling sker over 7-10 dage
Hos immunkompetente personer er herpes labialis en mild og selvbegrænsende tilstand. Dog kan smerte, hævelse og kosmetiske bekymringer føre til, at patienten søger læge
Kliniske fund
Sår og blæredannelse, særligt på læberne og perioralt
Kløende, brændende og prikkende fornemmelser er karakteristiske prodromalsymptomer
Ved symptomgivende førstegangsinfektion har patienten slimhindeaffektion og eventuelt generel sygdomsfølelse med feber
Den hyppigste primærinfektion med HSV-1 er herpes gingivostomatitis hos børn
Herpes simplex, labialis 1
1. Herpes simplex labialis
Herpes simplex, labialis 2
2. Herpes simplex labialis med friske vesikler/blærer
Herpes simplex, Whitlow
3. Herpes simplex infektion kan undertiden også være lokaliseret andre steder end ved læben,
som her på en finger, hvor der ligesom ved forkølelsessår også kan være tilbagevendende udbrud
Foto af herpes simplex ved læben
4. Herpes simplex ved læben, på mørk hud. Kilde til foto
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Evt. viruspåvisning med PCR, prøven tages fra bunden af en vesikel
Serologi kan ikke bruges til diagnostik af aktuelt udbrud, men kan påvise tidligere smitte
Aktiv behandling kan være aktuel, hvis læsionerne spreder sig (f.eks. eczema herpeticum hos patienter med atopisk eksem)
Behandling med aciclovir creme eller plaster kan formentlig afkorte udbrudsvarighed og nedsætte risiko for spredning og videresmitte
Behandling startes tidligst muligt
Håndtering i almen praksis
Kan behandles i almen praksis
Råd til patienten
Patienten bør forebyggende bruge læbepomade med høj solfaktor og undgå solforbrændning, da dette erfaringsmæssigt kan føre til recidiv
Lokalbehandling med aciclovir creme kan formentlig nedsætte smitterisiko
Obs. smitterisiko oralt-genitalt
Medicinsk behandling
Recidiverende udbrud af herpes labialis
Lokal aciclovir creme har beskeden effekt. Behandlingen bør startes i prodromfasen og kan muligvis reducere ubehaget og nedsætte smitterisikoen
Evt. kan antiseptisk creme/salve eller zinksalve anvendes for at hindre sekundær infektion
Systemisk behandling med aciclovir/valaciclovir begrænses til tilfælde med spredning (f.eks. hos patienter med atopisk eksem) og til immunsvækkede
Andre medicinske behandlinger
Andre former for antiviral behandling hos hudlæger/på hospitalsafdelinger
Forebyggende behandling
Forebyggende behandling med perorale antivirale midler kan være en hjælp for patienter med nedsat immunforsvar og deraf hyppig recidiv af HSV-infektion. Forebyggende behandling er ligeledes indiceret hos patienter, hvor herpesudbrud trigger udbrud af erythema multiforme
Henvisning
Herpes simplex infektioner i huden er almindeligt forekommende og oftest fredelige. Hvis der tilstøder komplikationer i form af påvirket almentilstand eller spredning, skal patienten henvises akut, ligeledes hvis herpesinfektionen udløser erythema multifome, kan patienten henvises til dermatolog.
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
En mild, selvbegrænsende infektion
Opheling sker i løbet af 7-10 dage uden ardannelse
Primær HSV-infektion er asymptomatisk ved type 1-virus hos 90 % af de smittede
Herpes simplex infektioner har to faser - den primære infektion og den sekundære fase, som er karakteriseret ved recidiverende udbrud på samme sted
Symptomgivende førstegangsinfektion varer et par uger
Når hud og slimhindeforandringer heler, persisterer virus i områdets sensoriske nerve og ganglion
Recidiverne varer almindeligvis kortere tid, og udbruddene er mildere
Herpes labialis kan forårsage alvorlig sygdom hos immunsvækkede patienter
Hos patienter med atopisk eksem kan herpes simplex infektion (forkølelsessår) sprede sig til store dele af huden i ansigt og på overkrop
Hos nogle personer kan herpesudbruddene være udløsende triggerfaktor for udbrud af erythema multiforme
Recidiverende udbrud af små grupperede vesikler på en erytematøs baggrund, særlig orolabialt og genitalt, i sjældnere tilfælde som primær gingivostomatitis
Ved lokalisation ved munden bruges ofte betegnelsen forkølelsessår
Forekomst
I den voksne befolkningen har 70-90 % antistoffer mod herpesvirus type 1, og 25-40 % mod type 2
20-40 % har haft symptomer i form af forkølelsessår på et eller andet tidspunkt
Etnicitet, geografi og klima
Herpes simplex er udbredt over hele verden og rammer alle etniske grupper.
Ætiologi og patogenese
Herpes simplex virus (HSV) infektioner skyldes to forskellige virus, HSV-1 og HSV-2
Herpes labialis
Skyldes HSV-1 hos ca. 90 % af patienterne
Efter primærinfektionen, som ofte optræder i barndommen, ligger virus latent i lokale nerver
Recidiverende udbrud er hyppigere efter HSV-2 infektion end HSV-1 infektion
Begge typer smitter ved kontaktsmitte.
Smitte fra symptomfri personer med subklinisk infektion forekommer - herpes genitalis1
Primærinfektion (oral)
Primær mundhuleinfektion med herpes simplex virus (HSV) forekommer typisk tidligt i barnealderen og kan være asymptomatisk
Nogle få børn udvikler en symptomatisk primær infektion, som præsenterer sig som et akut udbrud af vesikler i mundhulen, der hurtigt brister og efterlader områder med erythem og ulceration
Ved alle tilfælde af primær infektion er gingiva involveret, desuden kan andre områder af mundslimhinden eller huden perioralt være afficeret
Samtidig forekomst af hævede lymfeknuder på halsen, feber, kulderystelser, nedsat appetit og irritabilitet er hyppig
Almindelig herpes labialis
Efter den primære orale infektion forbliver HSV i en latent tilstand i lokale nerver
Virus kan senere reaktiveres og forårsage herpes labialis (forkølelsessår)
Herpes simplex infektion kan undertiden også være lokaliseret andre steder end ved læben, som her på en finger, hvor der ligesom ved forkølelsessår også kan være tilbagevendende udbrud
da Silva LM, Guimarães AL, Victória JM, Gomes CC, Gomez RS. Herpes simplex virus type 1 shedding in the oral cavity of seropositive patients. Oral Dis. 2005; 11(1).; 13-6.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.