Skarlagensfeber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Halsbetændelse med påviste streptokokker
• Højrødt udslæt med typisk udseende og lokalisation

Sygehistorie

• Feber med temperatur op til 39-40 grader
• Ondt i halsen, sygdomsfølelse med muskelømhed
• Opkastninger og påvirket almentilstand, mavesmerter forekommer også
• Øresmerter kan også være den primære klage
• Udslæt efter 1 til 2 dages symptomer
• Hudafskalning efter ca. 1 uge

Kliniske fund

Huden

• Konfluerende erytem
• Generaliseret eksantem, 1-2 mm store "sandpapir"-lignende papler, af og til lettere at palpere end at se
• Ofte flammende rød i ansigt, men bleg om munden
  

  

• Udslættet ellers fremtrædende i nakke, aksiller, skridt og hudfolder, hvor det typisk også begynder
  

  

  
  

  

• Udslættet lader sig let afblege ved tryk
• Huden skaller af i anden sygdomsuge, særligt på hænder og fødder

Cavum oris

• Papilhypertrofi ("jordbærtunge")
  

  

• Tonsillitis, jævnt kraftig rød, ofte med gråhvid pusbelægning

Collum

• Forstørrede og ømme forreste cervikale lymfeknuder

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Udslættet og halsbetændelsen er så karakteristisk, at det som regel ikke er nødvendigt med supplerende undersøgelser
• Immunologiske hurtigtests af halspodning, der kan påvise Streptokok antigen
• Positiv test bekræfter diagnosen
• Hurtigtest for mononukleose hvis klinisk mistanke

Andre undersøgelser hos specialist

• Dyrkning af halspodning
• Serologi
  • Bestemmelse af AST og anti-DNAse B, helst serumpar med to ugers mellemrum for at registrere titerstigning
    • Halspodning og serologi tager lang tid og er derfor ikke nyttig i klinisk praksis

Differentialdiagnoser

• Infektiøs mononukleose
• Exanthema subitum
• Mæslinger
• Rubella
• Erythema infectiosum
• Meningokoksepsis
• Penicillinallergi
• Kawasakis sygdom (i afskalningsstadiet)

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring og eliminering af gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker (GAS)
• Hindre smittespredning
• Forebygge komplikationer

Generelt om behandlingen

• Infektion med GAS behandles med penicillin peroralt i 7 dage. Makrolid ved allergi over for penicillin

Børnehave/dagpleje

• Børn er i praksis smittefrie 1 døgn efter, at behandling er startet, og kan gå i børnehave, hvis almentilstanden tillader det, og temperaturen ikke er over 38 grader, også selvom der forsat er udslæt
• Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreskriver, at barnet kan komme i institution 2 dage efter opstartet behandling

Håndtering i almen praksis

• Undersøge
• Halspodning 
• Kan behandles med antibiotika peroralt eller makrolid ved allergi over for penicillin
• Evt. ordinere smertestillende paracetamol
• Sikre at almentilstand er ok, og at der er sufficient væskeindtag

Råd til patienten

• Sikre antibiotisk behandling iværksættes og opretholdes. Sikre sufficient væskeindtag og evt. smertestillende behandling

Medicinsk behandling¹

• Phenoxymethylpenicillin er førstevalg
  • Dosering
    • Barn: 50 mg (85.000 IE)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage
    • Voksne: 1 mill. IE x 3 i 7 dage
• Ved penicillin-allergi
  • Dosering
    • Barn: Clarithromycin (findes som mikstur) 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage, dog højst 500 mg x 2 
    • Voksne: Roxithromycin 150 mg x 2 i 7 dage eller clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage
• Ved behandlingssvigt / recidiv
  • Dosering
    • Barn: 50 mg (85.000 IE)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage
    • Voksne: 1 mill. IE x 3 i 10 dage
• Ved gentagne recidiver behandles efter podesvar
• Evt. smertestillende paracetamol

Anden behandling

• Ved recidiverende tonsillitter med GAS kan tonsillektomi være indiceret

Forebyggende behandling

• Undgå smittekilder

Henvisning

• Ved påvirket almentilstand med systemisk påvirkning, herunder mistanke om, at tilstanden er ved at udvikle sig til sepsis

Opfølgning

• Ingen indikation for opfølgning. Kontakt til lægen ved mistanke om manglende behandlingsrespons eller komplikation

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Inkubationstid er typisk 3-7 dage til udslættet, almindeligvis 3-4 dage
• Som regel er der lindring af halsklagerne, og tonsillitten er helt overstået efter ca. 1 uge
• Under penicillinbehandling forsvinder feberen som regel i løbet af 1 døgn
• Udslættet bleger af efter 2-3 dage
• Typisk afskalning af udslæt på håndflader og fodsåler efter 1-2 uger

Komplikationer

• Peritonsillær absces
• Para- eller retrofaryngeal absces
• Bakteriæmi, meningitis
• Pneumoni
• Osteomyelitis
• Immunologiske komplikationer (sjælden)
• Reumatisk feber
  • Poststreptokok glomerulonefritis

Prognose

• Terapisvigt eller recidiv inden for 2 uger efter afsluttet penicillinbehandling ses hos ca. 10 % af patienter med streptokokinfektion
• Tidlig antibiotikbehandling kan forhindre udvikling af reumatisk feber, men synes ikke at påvirke risikoen for poststreptokok glomerulonefritis

Baggrundsoplysninger

Definition

• Skarlagensfeber kaldes også Scarlatina
• Bakteriel infektion i bagerste del af svælget eller tonsillerne og samtidigt rødt udslæt forårsaget af erythrogent toksin udskilt fra streptokok-bakterier

Forekomst

• Infektioner med streptokokker er endemiske globalt og i den danske befolkning, men der kan ses epidemiske udbrud, specielt efterår, vinter og forår
• I slut efteråret 22 og foråret 23 var der en markant stigning i forekomst af gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker (GAS), både invasive alvorlige tilfælde og ikke-invasive tilfælde. Forekomsten var højest blandt børn < 5 år og ældre over 65 år. Tendensen er faldet ned igen her frem mod sommeren 23, men der tegner sig et mønster i det meste af Europa med en øget forekomst af alvorlige tilfælde gennem det seneste år, som tyder på en øget patogenecitet af bakterien, som stadig er følsom for behandling med penicillin²
• Under streptokok-epidemier kan man finde gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker (GAS) hos 15-30 % af patienter med ondt i halsen i alderen 5-15 år³
• I en asymptomatisk befolkning kan denne bakterie påvises hos 5-21 % af de undersøgte børn og unge mellem 3-15 år³

Ætiologi og patogenese³

• Pyrogent erytrogent toksin udskilles fra nogle Streptococcus pyogenes - GAS
• Udløser hypersensitivitetsreaktion i huden, som fører til typisk højrødt udslæt udover halsbetændelsen⁴
• Dråbesmitte
• Inkubationstid
  • Almindeligvis 2-5 dage til halssymptomer, derefter 1-2 døgn til udslæt
• Smittefarlig periode
  • Til en dag efter påbegyndt behandling med relevant antibiotikum
  • 35 % af tætte kontakter i en husstand vil typisk blive smittet med streptokokker af indexpatienten

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Tage ny kontakt, hvis der er forværring eller manglende bedring af almentilstanden i løbet af 3-5 dage

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om skarlagensfeber
• Gruppe A streptokok-infektioner
• Om antibiotikabehandling
• Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Sundhedsstyrelsens vejledning 2020

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
   
• Akutte luftvejsinfektioner - DSAM vejledning 2024

Illustrationer

• Normal mundhule, tegning
• Jordbærtunge, foto
• Udslæt på krop og i ansigt, foto