Kawasakis syndrom

Jesper Andersen

speciallæge

Resumé

Diagnose 

  • Klinisk diagnose. Feber af ukendt årsag i 5 dage obligat
  • Plus 4 ud af følgende:
    1. Konjunktivit
    2. Udslæt
    3. Forandringer i mundhule, tunge, læber
    4. Cervical adenit
    5. Forandringer på hænder, fødder hævelse/afskalning
  • Laboratoriefundene som CRP og leukocytose er uspecifikke

Behandling

  • Intravenøs immunglobulin + acetylsalicylsyre
  • Evt. suppleret med steroid
  • Ekkokardiografi til diagnostik og opfølgende kontrol for evt. koronararterieaneurismer

Henvisning

  • Henvises akut til børne- og ungeafdeling ved mistanke

Seneste væsentlige ændringer

  • Særlig opmærksomhed på inkomplet Kawasakis syndrom, som også kan være nødvendigt at behandle
  • Under coronaepidemien i 2020-22 opstod et sygdomsbillede MIS-C, som kunne minde om Kawasakis Syndrom, og som formentlig var en postinfektiøs tilstand efter coronainfektion. Dette ses også meget sjældent nu

Diagnose1,2

Diagnostiske kriterier

  • Der er ingen diagnostisk test for Kawasakis syndrom

Diagnostiske kriterier

  • (A) Feber af mindst fem dages varighed
  • (B) Fire af fem følgende fund:
    1. Bilateral ikke-eksudativ (injektion) konjunktivitis
    2. Erytematøst, polymorft udslæt på kroppen, evt. perianal rødme
    3. Cervikal lymfeknudeforstørrelse med min. 1 knude med en størrelse over 1,5 cm
    4. Forandringer i mundhule med erytem, sprækker og/eller skorpedannelse på fissurede læber (laklæber), jordbærtunge med papilhypertrofi, rødme af svælg 
    5. Forandringer i hænder og fødder med induration, hævelse og erytem på håndflader og fodsåler (akut fase), afskalning periungualt efter ca. to uger (rekonvalescensfase), tværgående neglefurer efter to til tre måneder
  • Anden årsag til sygdommen skal være udelukket
  • Patienter, som ikke opfylder ovenstående, siges at have inkomplet Kawasakis syndrom. Det er ofte spæd- eller småbørn under 1 år, som har tegn til dette billede, og som derved har større risiko for at få komplikationer fra koronarkarrene, hvis diagnosen ikke stilles

Sygehistorie

  • Symptomer og tegn udvikler sig over de 10 første sygdomsdage og går så spontant tilbage hos de fleste børn, selv uden behandling. I snit varer tilstanden i 12 dage, inden den spontant går tilbage (spontanforløb)
  • Typisk er der i snit et "delay" på henvisning fra praktiserende læge til hospital på 10 dage fra barnet ses 1. gang (range 0-86 dage)
  • Karakteristisk ses nedenstående kliniske tegn ofte på forskellige tidspunkter i forløbet, hvorfor diagnosen er vanskelig:
    • Feber i mere end fem dage
    • Konjunktivitis hos ca. 90 %
    • Udslæt - hos 70-90 %
    • Lymfeknudesvulst på halsen - mangler ofte, men beskrevet hos 25-70 %
    • Forandringer i mundslimhinden hos ca. 70-90 %
    • Forandringer på hænder og fødder hos 50-85 %
  • Antibiotika er ofte givet uden respons

Andre ledsagesymptomer

  • Irritabilitet, artritis, aseptisk meningitis, lever-/galdesymptomer og diarré er også associeret med sygdommen
    • Ledsmerter
    • Diarré, mavesmerter
    • Øresmerter

Kliniske fund

  • Tilstanden begynder akut med feber, og over de næste dage kan nedenstående symptomer og tegn opstå
    • Bilateral ikke-eksudativ konjunktivitis
    • Erytematøst, polymorft udslæt, ofte startende i perineum og spredende sig til kroppen og ekstremiteter 
    • Lymfeknudeforstørrelse på hals over 1,5 cm
    • Forandringer i mundhule med erytem, sprækker og/eller skorpedannelse på læber, jordbærtunge
    • Forandringer i hænder og fødder med induration, hævelse på hånd- og fodryg og med erytem på håndflader og fodsåler, afskalning efter ca. to uger, tværgående neglefurer efter to til tre måneder
    • I den akutte fase kan der være fin afskalning af huden i lysken

Associerede fund ved Kawasakis syndrom - kan dominere hos enkelte patienter

  • Ekstrem irritabilitet, særligt hos småbørn
  • Artralgi, artritis
  • Aseptisk meningitis
  • Hjertesygdom
  • Leverdysfunktion/ icterus
  • Hydrops af galdeblæren
  • Diarré, mavesmerter
  • Otitis media
  • Pneumonitis, mild, radiologisk, men ikke klinisk
  • Iridocyklitis

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Laboratoriefundene er uspecifikke, men sammenholdt med klinikken skal følgende give mistanke til Kawasaki
  • Hæmatologisk status:
    • leukocytose med venstreforskydning 
    • anæmi (normocytær, normokrom)
    • trombocytose, kan ses efter den første uge, typisk efter 2-3 uger
  • Forhøjede CRP og SR
  • 30 % har forhøjede transaminaser, evt. let hyperbilirubinæmi
  • Steril pyuri, proteinuri

Andre undersøgelser hos specialist

  • Der er ingen diagnostisk test for denne tilstand
  • Forskellige undersøgelser kan være relevante ud fra en differentialdiagnostisk betragtning, men dette bør foretages ved indlæggelse 
  • Rtg. thorax
    • Pneumoni, mild, radiologisk, men ikke klinisk
  • Ekkokardiografi
    • Kan påvise kaliberveksling i koronarkar, perikoronar hyperekkogenicitet og evt. dilatation
    • Sædvanligvis udføres dette på hospital ved diagnose og efter 2 + 8 uger

Differentialdiagnoser

Behandling3,4

Behandlingsmål

  • Symptombedring
  • Mindsket risiko for komplikationer, herunder især reduktion af koronararterieaneurismer

Generelt om behandlingen

  • Intravenøst immunglobulin (IVIG) og acetylsalicylsyre p.o
    • Giver hurtig bedring af tilstanden med feberfrihed i løbet af et til to døgn hos omkring 85 % 
    • Reducerer risikoen for koronare komplikationer efter 30 dage fra ca. 25 % (acetylsalicylsyre alene) til ca. 5 %, hvis behandlingen er opstartet inden 10. dagen for symptomdebut
  • Ved manglende effekt af IVIG anbefales højdosissteroidbehandling

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke skal henvises akut til Børne- og ungeafdeling

Råd til patienten

  • Søg læge. Sikre væskeindtag, og at barnets almen tilstand er ok og ikke forværres. Evt. symptomlindring med smertestillende

Medicinsk behandling

  • Akut stadium
    • IVIG 2 g/kg som engangsdosis, gives over 6-8 timer        
    • Acetylsalicylsyre 80-100 mg/kg/døgn i 4 doser, efterfulgt (når feberfri 2-3 døgn) af 3-5 mg/kg/døgn som enkeltdosis
  • Behandlingsvigt defineres som tilbagevendende eller persisterende febrilia mere end 38 grader celsius indenfor 36 timer efter afslutning af IVIG
  • 1) IVIG gentages 
  • 2) Overvej steroid
    • Er omdiskuteret men er 2. valg ved resistens mod IVIG
    • Gives som methylprednisolon intravenøst med 1 dosis daglig i 3 dage, herefter peroral prednisolon i 2 uger 
  • Ved fortsat resistens overvej infliximab
  • Rekonvalescensstadium - efter 14 dages sygdom, afebril patient
    • Acetylsalicylsyre 3-5 mg/kg daglig som engangsdosis i min. 8 uger (antitrombotisk effekt), eller indtil trombocyttal er normalt 
    • Acetylsalicylsyre kan seponeres, hvis ekkokardiografi er normal efter 8 uger

Langtidsbehandling

  • Ingen koronarkar affektion ved 8-ugers ekkokardiografi kontrol:
    • Ingen yderligere medikamentel
    • Ingen restriktioner i fysisk aktivitet
    • Opfølgning og undersøgelser afsluttes efter 8 uger, hvis ingen holdepunkter for hjertesygdom
  • Patienter med koronararterieaneurismer og/eller stenoser
  • Yderligere behandling i henhold til børnekardiologisk vurdering

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Sygdommen kan ikke forebygges

Henvisning

  • Henvises akut til børneafdeling ved mistanke om sygdommen

Opfølgning

Plan

  • Ingen koronar affektion ved 8-ugerskontrol 
    • Opfølgning og undersøgelser afsluttes efter 8 uger, hvis ingen holdepunkter for hjertesygdom
    • Ingen invasive undersøgelser er påkrævet
  • Patienter med koronarkar aneurismer og/eller stenoser 
    • Opfølgning og undersøgelser i henhold til børnekardiologisk vurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose123

Sygdomsforløb

  • Symptomer og tegn udvikler sig over de 12 første sygdomsdage og går så spontant tilbage hos de fleste børn, selv uden behandling
  • Tilstanden er almindeligvis godartet og selvbegrænsende, men kan have alvorlige kardiale komplikationer
  • Mortaliteten er lav og typisk relateret til trombotiske komplikationer pga. aneurismer eller sequelae efter disse (<0,5 %)
  • Sygdommen har erstattet febris rheumatica som den hyppigste årsag til erhvervet hjertesygdom hos børn i den vestlige verden

Komplikationer

  • Aneurismedannelse
    • Hovedkomplikationen er aneurismedannelse, specielt i koronararterierne
    • Forekommer hos mindre end 5 % behandlet med IVIG senest 10. dag efter feberdebut
    • Opstår som regel i 2.-4. uge, men gerne uden kliniske symptomer

Prognose

  • De koronare komplikationer er årsagen til en dødelighed på <0,5 %
  • Behandling med immunglobulin og acetylsalicylsyre givet i løbet af sygdommens første ti døgn reducerer prævalens af koronaraffektion fra 20-25 % til under 5 %

Baggrundsoplysninger5

Definition

  • Akut febril sygdom hos børn karakteriseret ved vaskulitis af mellemstore, ekstraparenkymale arterier, fortrinsvis koronararterier
  • Beskrevet første gang i Japan i 1967 af børnelægen Tomisaku Kawasaki som et febrilt mukokutant lymfeknudesyndrom
  • Syndromet klassificeres almindeligvis som en vaskulitis
  • Tilstanden er selvbegrænsende, men hovedkomplikationen er aneurismedannelse, specielt i koronararterierne

Forekomst

  • Alder
    • Børn i alderen fra tre måneder til 12 år, men ses sjældent også hos voksne
    • Forekomsten er størst i alderen 6 mdr. til 5 år, 80 % er under fire år
    • Der er ikke umiddelbart kønsforskel 
  • Incidens
    • Omkring 10-20 tilfælde om året i Danmark, men det er nok underregistreret og underdiagnosticeret
    • I Sverige har man fundet en incidens på 2,9 pr. 100.000 børn under 16 år og 6,2 pr. 100.000 under fem år
    • I USA er incidensen beskrevet til 20 pr 100.000 børn under 5 år, mens den i England er 8 pr 100.000 børn under 5 år
    • I Japan er der beskrevet op mod 250.000 tilfælde i alt i 2007, 2008 og 2010, 240 tilfælde pr. 100.000 børn under fem år
  • Årstid
    • Sæsonvariation som topper vinter og forår og med epidemilignende optræden
  • Geografi
    • Hyppigheden af syndromet er globalt set høj hos asiatere, højest hos japanere 

Ætiologi og patogenese,

  • Ætiologi er ukendt, patogenesen er sandsynligvis multifaktoriel, men meget tyder på en infektion som udløsende årsag
  • Mange støtter teorien om et toksin som årsag til sygdommen

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Som regel godartet forløb, men potentielt alvorlige bivirkninger. Skal derfor følges nøje

Hvad findes af skriftlig information

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Son MBF. Kawasaki Disease: Clinical Features and Diagnosis. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.
  2. Holm M et al: Kawasakis syndrom. https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/Kawasaki_DPS.pdf. Dansk Pædiatrisk Selskab. 2020.
  3. Kaplan SL. Kawasaki Disease: Initial Treatment and Prognosis. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2023.
  4. Kaplan SL. Refractory Kawasaki Disease. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.
  5. Son MBF. Kawasaki Disease: Pathogenesis, Epidemiology and Etiology. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen