Lægehåndbogen

Aicardi-Goutières' syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Genetisk betinget sygdom med påvirkning af hjerne, immunapparatet og hud
  • Forkalkninger og tab af hvid substans i hjernen fører oftest til svær udviklingshæmning og motoriske handicap
  • Andre symptomer kan omfatte epilepsi, frostknuder og grøn stær
  • Behandling har hidtil været støttende, men resultater af nye medicinske midler er lovende

Basisoplysninger

Synonymer

  • AGS
  • PseudoTORCH-syndrom
  • Encefalopati med forkalkninger af basalganglier
  • AGS og Aicardis syndrom er forskellige sygdomme

Forekomst

  • Ukendt, beskrevet i alle verdensdele

Årsager

  • Fejl i ét af mindst ni gener (ADAR, RNASEH2A, RNASEH2B, RNASEH2C, SAMHD1, LSM11, RNU7-1, TREX1, eller IFIH1) af betydning for interferon alfas funktion i immunapparatet1
  • Øget aktivitet af interferon alfa (type 1 interferonopati)2

Disponerende faktorer

  • Beslægtede forældre (konsangvinitet), ved autosomal recessiv arvegang

Sygdomstegn3

Forløb 

  • De fleste patienter (80 %) bliver født til tiden med normal fødselsvægt og hovedomfang, og de debuterer i de første uger eller måneder med svær, subakut encefalopati (spiseproblemer, irritabilitet, epilepsi og tab af færdigheder)
  • Efter flere måneder med udvikling af mikrocefali og spasticitet stabiliserer tilstanden sig, oftest med svær udviklingshæmning og motoriske handicap
  • Et mindretal (20 %) debuterer ved fødslen med neurologiske symptomer, forstørret lever og milt, forhøjede leverenzymer og lave blodplader i et billede der ligner medfødt infektion (pseudoTORCH)
  • Forløb med debut efter første leveår, normalt hovedomfang og bevarede kognitive funktioner og sprog er beskrevet4
  • Forløbet kan variere både inden for og mellem familier

Symptomer kan omfatte 

  • Epilepsi hos omkring 50 %
  • Febrile perioder uden andre tegn på infektion (aseptisk febril sygdom)
  • Frostknuder (chilblains), smertefulde, kløende, røde knuder på finger, tæer og ører (se billeder i GeneReview og i ref. 4)
  • Nedsat syn (evt. kortikal blindhed), risiko for grøn stær (glaukom)
  • Skæv ryg (skoliose)
  • Nedsat stofskifte (hypotyreose)

Forandringer på CT-skanning af hjernen

  • Forkalkninger af basalganglier
  • Tab af hvid substans (leukodystrofi)
  • Atrofi (hjernesvind)

Laboratorieundersøgelser

  • Forhøjede leverenzymer og lave blodplader i blodprøver5
  • Øget niveau af interferon alfa i blod og cerebrospinalvæske (CSV)
  • Øget antal hvide blodlegemer i CSV (CSV leukocytose)

Diagnose

  • Mistænkes på baggrund af de kliniske fund og forandringer på CT-skanning (forkalkninger, leukodystrofi)
  • Bekræftes ved fund af fejl i et af ovennævnte gener 

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 225750 og flere andre (se Phenotypic Series PS225750)

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag3

  • Støttende (mod infektioner, optimering af ernæring)
  • Antiepileptika ved kramper
  • Foreløbige resultater af ny medicinsk behandling med JAK-hæmmere (ruxolitinib, baricitinib) og reverse transcriptase-hæmmere er lovende4,6
  • Synsrehabilitering efter behov
  • Ortopædisk ved skoliose
  • Fysio- og ergoterapi
  • Specialpædagogisk indsats ved udviklingshæmning
  • Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov
  • Hjælpemidler efter behov

Genetisk rådgivning

  • Afhænger af den tilgrundliggende genfejl
  • Hos de fleste patienter (med mutationer i RNASEH2A, RNASEH2B, RNASEH2C, SAMHD1, LSM11, RNU7-1) følger sygdommen autosomal recessiv arvegang, hvor forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for sygdommen hos hvert barn
  • Sygdom relateret til fejl i TREX1 og ADAR-generne følger autosomal recessiv eller autosomal dominant arvegang afhængig af den enkelte genfejl
  • Sygdom relateret til fejl i IFIH1-genet følger autosomal dominant arvegang
  • Prænatal diagnostik eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens genfejl er kendt

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 

Placering i sundhedsvæsenet

  • Børneafdelinger med neuropædiatrisk og immunologisk ekspertise i samarbejde med relevante kliniske afdelinger (oftalmologi, ortopædkirurgi) og klinisk genetik

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Garau J, Cavallera V, Valente M, Tonduti D, Sproviero D, Zucca S, Battaglia D, Battini R, Bertini E, Cappanera S, Chiapparini L, Crasà C, Crichiutti G, Dalla Giustina E, D'Arrigo S, De Giorgis V, De Simone M, Galli J, La Piana R, Messana T, Moroni I, Nardocci N, Panteghini C, Parazzini C, Pichiecchio A, Pini A, Ricci F, Saletti V, Salvatici E, Santorelli FM, Sartori S, Tinelli F, Uggetti C, Veneselli E, Zorzi G, Garavaglia B, Fazzi E, Orcesi S, Cereda C. Molecular Genetics and Interferon Signature in the Italian Aicardi Goutières Syndrome Cohort: Report of 12 New Cases and Literature Review. J Clin Med. 2019; 8.. PubMed
  2. Yu ZX, Song HM. Toward a better understanding of type I interferonopathies: a brief summary, update and beyond. World J Pediatr. 2019.. PubMed
  3. Crow YJ, Shetty J, Livingston JH. Treatments in Aicardi-Goutières syndrome. Dev Med Child Neurol. 2020; 62.; 42-47. PubMed
  4. Meesilpavikkai K, Dik WA, Schrijver B, van Helden-Meeuwsen CG, Versnel MA, van Hagen PM, Bijlsma EK, Ruivenkamp CAL, Oele MJ, Dalm VASH. Efficacy of Baricitinib in the Treatment of Chilblains Associated With Aicardi-Goutières Syndrome, a Type I Interferonopathy. Arthritis Rheumatol. 2019; 71.; 829-831. PubMed
  5. Adang LA, Gavazzi F, D'Aiello R, Isaacs D, Bronner N, Arici ZS, Flores Z, Jan A, Scher C, Sherbini O, Behrens EM, Goldbach-Mansky R, Olson TS, Lambert MP, Sullivan KE, Teachey DT, Witmer C, Vanderver A, Shults J. Hematologic abnormalities in Aicardi Goutières Syndrome. Mol Genet Metab. 2022; 136.; 324-329. PubMed
  6. Rice GI, Meyzer C, Bouazza N, Hully M, Boddaert N, Semeraro M, Zeef LAH, Rozenberg F, Bondet V, Duffy D, Llibre A, Baek J, Sambe MN, Henry E, Jolaine V, Barnerias C, Barth M, Belot A, Cances C, Debray FG, Doummar D, Frémond ML, Kitabayashi N, Lepelley A, Levrat V, Melki I, Meyer P, Nougues MC, Renaldo F, Rodero MP, Rodriguez D, Roubertie A, Seabra L, Uggenti C, Abdoul H, Treluyer JM, Desguerre I, Blanche S, Crow YJ. Reverse-Transcriptase Inhibitors in the Aicardi–Goutières Syndrome. N Engl J Med. 2018; 379.; 2275-7. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen