Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom

Indledning

• Bannayan-Riley-Ruvalcabas syndrom er et af flere såkaldte PTEN-hamartom-tumor syndromer forårsaget af fejl i PTEN-genet
• Det er medfødt og karakteriseret ved stort hovedomfang, fedtknuder, polypper i tarmen og fregner på penis
• Voksne har øget risiko for kræft i forskellige organer, men størrelsen af denne risiko er ikke afklaret

Basisoplysninger

Synonymer

• BRRS
• Myhre-Riley-Smiths syndrom
• Bannayan-Zonanas syndrom

Forekomst

• Ukendt, måske 1 per 200.000, men er formodentlig underdiagnosticeret

Årsager¹

• Hos omkring 60 % fejl i phosphatase og tensin homolog genet PTEN, der koder for en såkaldt tumorsuppressor, dvs. undertrykker vækst

Disponerende faktorer

• Ingen kendte

Sygdomstegn

Der er stor variabilitet af symptomer inden for samme og mellem familier med samme sygdomsdisponerende genvariant

Der er overlap med andre PTEN-relaterede syndromer, især Cowdens syndrom, som debuterer senere 

• Stort hovedomfang ved fødslen eller fra tidlige barndom (makrocefali)
• Polypper (hamartomer, godartede) i tarmen
• Fedtknuder (lipomer)
• Fregner (pigmenterede maculae) på penis og kønslæber

Der er desuden rapporteret 

• Høj fødselsvægt
• Episoder med invagination af tarm (pga. polypper)
• Udviklingshæmning hos 15-20 %
• Forsinket motorik og sprog hos >50 %
• Autismespektrum symptomer
• Misdannelser af blodkar (kutane/kavernøse hæmangiomer) 
• Hypermobilitet af led
• Tragtbryst (pectus excavatum)
• Skæv ryg (scoliose)
• Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)

Øget risiko for kræft hos patienter med sygdomsdisponerende PTEN-variant, men størrelsen af denne risiko er ikke afklaret¹. Den øgede risiko findes i

• Skjoldbruskkirtel
• Tyktarm
• Bryster
• Livmoder
• Nyrer

Det er ikke afklaret, om patienter med andre genvarianter (end PTEN-variant) også har forøget risiko for kræft

Diagnose

• Mistænkt på baggrund af de kliniske fund, især stort hovedomfang og fregner på de ydre kønsorganer (penis og kønslæber)
• Bekræftes ved fund af sygdomsdisponerende variant i PTEN (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 158350

Differentialdiagnoser

• Andre PTEN-hamartom-tumor syndromer¹
  • Cowdens syndrom
  • Lhermitte-Duclos' syndrom
  • Autismespektrum sygdomme med makrocefali
• Juvenil polyposis syndrom
• Peutz-Jeghers syndrom
• Birt-Hogg-Dubes syndrom
• Proteus' syndrom
• Gorlins syndrom
• Neurofibromatosis type 1

Behandling og andre tiltag

Afhænger af symptomer, kosmetiske gener og mistanke om kræft

• Støtte til udvikling, motorik, tale og indlæring efter behov
• Overvågning pga. risiko for kræft efter gældende retningslinjer for Cowdens syndrom²
  • Skjoldbruskkirtel, fra diagnosetidspunkt eller fra 18 år
  • Bryster, fra 30-årsalder
  • Livmoder, fra 30-årsalder
  • Tyktarm, fra 35-årsalder
  • Nyrer, fra 40-årsalder

Genetisk rådgivning

• BRRS følger autosomal dominant arvegang, dvs. en patient skal kun have sygdomsdisponerende variant i et af sine to PTEN-gener, enten i det fra moderen eller i det fra faderen, for at få sygdommen
• Der er varierende ekspressivitet, dvs. på trods af samme genvariant er der varierende symptomer både inden for samme og mellem forskellige familier
• En far eller mor med BRRS har 50 % risiko for at videreføre den sygdomsdisponerende genvariant til hvert barn
• Sygdommen er lige hyppig hos begge køn
• Der er mulighed for foster (prænatal) diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT), hvis familiens sygdomsdisponerende genvariant er kendt

Særlige behov

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn
• Socialfaglige indsatser målrettet barnet, forældre, familien og netværk for at støtte barnets udvikling og social deltagelse
• Hjælpemidler

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
• Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom

Placering i sundhedsvæsenet

• Klinisk genetiske afdelinger i samarbejde med relevante kliniske afdelinger og Centrene for Sjældne Sygdomme på Aarhus Universitetssygehus og Rigshospitalet

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews 
• NORD, National Organization for Rare Diseases
• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme
• OMIM - Online Mendelian Inheritance in Man
• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen