CADASIL

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning 

  • CADASIL står for Cerebral Autosomal Dominant Arteriopati med Subkortikale Infarkter og Leukoencefalopati, dvs. en arvelig sygdom i blodkar med risiko for at danne blodpropper med efterfølgende slagtilfælde og hjerneskade
  • Symptomer fra voksenalder kan omfatte migræne, lammelser, taleproblemer, tab af færdigheder, ændret psyke, kognitive problemer og demens
  • Der er ingen helbredende behandling; akutte blodpropper ved CADASIL håndteres som andre akutte blodpropper

Basisoplysninger

Synonymer

  • Arvelig multiinfarkt demens

Forekomst

  • Den kliniske forekomst er 2-4 per 100.000, men forekomsten af sygdomsfremkaldende ændringer (patogene varianter) i NOTCH3-genet er formentligt højere (op til 300 per 100.000)1
  • Hyppigste arvelige årsag til slagtilfælde og demens hos voksne

Årsager2

  • Ændring (mutation) i NOTCH3-genet på kromosom 19p13, som fører til aflejringer af såkaldt GOM (granulært osmiofilt materiale) i små blodkar, først og fremmest i hjernen, men også i muskler, nethinde, nyrer og hud. Aflejringerne nedsætter eller stopper blodgennemstrømningen med efterfølgende iltmangel i og død af omgivende hjernevæv

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

Sygdomstegn2

  • Som regel først i voksenalder, men debutalder, sværhedsgrad og hastighed af forværring varierer mellem ramte personer, også inden for samme familie
  • Migræne med aura, dvs. migræneanfald forudgået af forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser hos 30-75 %, i gennemsnit fra 30 årsalderen
  • Gentagne slagtilfælde (apopleksi) eller forbigående symptomer på slagtilfælde, transient ischemic attacks (TIAs) hos 85 %, i gennemsnit fra 47 års alder (20-70 år). Konsekvenser af de mange slagtilfælde omfatter aftagende gangfunktion, inkontinens og tale- og synkebesvær (pseudobulbær parese)
  • Tiltagende hukommelsesproblemer (kognitive ændringer) fra 35 årsalder, og efterhånden demens fra 50 årsalderen, hos 75 %, men med meget varierende hastighed af forværring 
  • Adfærdsændringer eller psykiske symptomer (personlighedsændringer, depression) hos omkring 30 %
  • Epilepsi hos 5-10 %
  • MR-scanning viser bl.a. følger efter nye og tidligere blodpropper (subcorticale infarkter) på overgangen mellem hvid og grå substans, og forandringer i hjernens hvide substans (white matter lesions) – særligt i den forreste del af temporallappen og capsula interna. Derudover ses mikroblødninger, men disse er ikke specifikke for CADASIL. Med tiden kan der komme atrofi (svind) af hjernen

Prognose

  • Gennemsnitlig alder for tab af gangfunktion 60 år
  • Gennemsnitlig alder ved død 68 år 

Diagnose

  • De nævnte symptomer og karakteristiske forandringer ved MR-scanning giver mistanke om CADASIL2
  • Diagnosen bekræftes ved fund af patogen variant i NOTCH3-genet (blodprøve)

Diagnosekoder

ICD10

OMIM

  • 125310

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag

  • Der er ingen helbredende behandling af grundsygdommen
  • Mindske risikofaktorer for karsygdom (rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge)
  • Forebyggende behandling med pladehæmmer som ved TIA/apopleksi pga. anden småkarsygdom (dvs. clopidogrel eller acetylsalicylsyre)3
  • Akutte blodpropper ved CADASIL håndteres som andre akutte blodpropper i hjernen
  • Man anbefaler ikke blodfortyndende behandling (antikoagulation), da det er forbundet med øget risiko for blødning4 
  • Standardbehandling af migræne med aura
  • Standardbehandling af vaskulær demens
  • Standardbehandling af psykiatriske symptomer
  • Rehabilitering efter slagtilfælde

Genetisk rådgivning

  • CADASIL følger dominant arvegang, dvs. en person skal kun have mutation i ét af sine to NOTCH3-gener for at få sygdommen
  • De fleste personer med CADASIL har en far eller mor med sygdommen; nyopståede genfejl (nymutationer) er sjældne
  • En far eller mor med CADASIL har 50 % risiko for at videreføre sygdommen til hvert barn
  • Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder
  • Der er mulighed for foster (prænatal) diagnostik og ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT), hvis familiens patogene variant er kendt

Særlige behov  

Sociale ydelser

  • Hjælp, hjælpemidler og støtte efter behov

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for CADASIL

Placering i sundhedsvæsenet

  • Neuromedicinske (neurologiske) afdelinger

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Rutten JW, Dauwerse HG, Gravesteijn G, van Belzen MJ, van der Grond J, Polke JM, Bernal-Quiros M, Lesnik Oberstein SA. Archetypal NOTCH3 mutations frequent in public exome: implications for CADASIL. Ann Clin Transl Neurol. 2016; 3.; 844-853. PubMed
  2. Ferrante EA, Cudrici CD, Boehm M. CADASIL: new advances in basic science and clinical perspectives. Curr Opin Hematol. 2019; 26.; 193-198. PubMed
  3. Sjældnere årsager til apopleksi, Dansk Neurologisk Selskab, 2021. Vis kilde
  4. Lesnik Oberstein SA, van den Boom R, van Buchem MA, van Houwelingen HC, Bakker E, Vollebregt E, Ferrari MD, Breuning MH, Haan J, Dutch CADASIL Research Group.. Cerebral microbleeds in CADASIL. Neurology. 2001; 57.; 1066-70. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen