Diagnose
Diagnostiske kriterier
VASCOG-kriterierne (International Society for Vascular Behavioral and Cognitive Disorders)1
I demensudredningsenhederne benyttes vanligvis VASCOG-kriterierne ved diagnosticering af vaskulær demens. Kriterierne, som er udviklet i 2009, tager i modsætning til ICD-10 kriterierne for demens højde for, at nedsat hukommelse ikke nødvendigvis er det primære symptom ved vaskulær demens og heller ikke nødvendigvis er tilstede
I forhold til tidligere benyttede kriterier specifikke for vaskulær demens, f.eks. NINDS-AIREN (National Institute of Neurological Disorders and Stroke - Association Internationale pour la Recherche et l'Enseignement en Neurosciences), tager VAS-COG kriterierne desuden højde for, at der er tale om et kontinuum og inkluderer således begrebet Vascular Cognitive Impairment, svarende til Mild Cognitive Impairment (MCI) hvor den kognitive funktionsevne er påvirket uden, at demenskriterierne nødvendigvis er opfyldte
Overordnet set er der ved vaskulær demens/vaskulær MCI tale om
Kognitiv svækkelse
En primær vaskulær årsag
Kognitive domæner
Opmærksomhed og psykomotorisk tempo (fastholdt, delt og selektiv opmærksomhed, bearbejdningstempo)
Frontal-eksekutiv funktion (opmærksomhed, initiativ, planlægning)
Indlæring og hukommelse (umiddelbar genkaldelse, genkendelse)
Sprog (benævnelse, tale, forståelse)
Visuokontruktive-perceptuelle færdigheder (tegning, visuel forståelse, rum-retning)
Praksis-gnosis (udførelsen af handlinger, genkendelse af fx objekter og ansigter)
Social kognition (genkende følelser, empati, passende social adfærd)
Mild cognitive impairment (MCI)
Erhvervet tab af kognitive funktioner i ≥ 1 domæne (anamnese og lette til moderate tab ved testning)
Påvirker ikke funktionen i dagligdagen
Demens
Betydeligt erhvervet tab af kognitive funktioner i ≥ 1 domæne (anamnese og signifikante tab ved testning)
Påvirker funktionen i dagligdagen
Evidens for primær vaskulær ætiologi
Både kliniske og billeddiagnostiske kriterier skal være opfyldte:
Kliniske kriterier: Ét af følgende kliniske træk:
Debut af kognitive vanskeligheder tidsmæssigt efter ≥1 vaskulær episode
Enten dokumenteret vaskulær episode
Eller fund forenelige med stroke (f.eks. hemiparese, facialisparese, sensibilitetstab)
Primært svigt af frontale-eksekutive funktioner, kompleks opmærksomhed, bearbejdningshastighed, dømmekraft, planlægning samt ≥1 af følgende:
Billeddiagnostiske kriterier: Tilstedeværelsen af ≥1 af følgende billedmæssige fund på CT eller MR:
1 storkarsinfarkt (tilstrækkeligt til at stille MCI diagnose) eller ≥2 storkarsinfarkter (generelt nødvendigt for at stille diagnosen vaskulær demens)
1 udbredt eller strategisk placeret infarkt (f.eks. thalamus eller basalganglier) tilstrækkeligt til at stille diagnosen vaskulær demens
>2 lakunære infarkter uden for hjernestamme, 1-2 hvis strategisk placeret eller i kombination med udtalte WM-læsioner (White matter/hvid substans)
Udtalte og konfluerende WM-læsioner (uden lakunære infarkter kun tilstrækkeligt til diagnosen MCI)
Strategisk placeret intracerebral blødning eller ≥2 intracerebrale blødninger.
Ovenstående i kombination
Eksklusionskriterier
Klinik:
Tidlig nedsat hukommelse og gradvis forværring i hukommelse og f.eks. sprog, apraksi og agnosi uden tilsvarende fokal skade på MR/CT eller vaskulær episode i anamnesen (taler for Alzheimers demens)
Tidlig og udtalt parkinsonisme, der kan indikere Lewy Body sygdom
Anden neurologisk lidelse, der kan forklare de kognitive vanskeligheder (dissemineret sclerose, encephalit, hjernetumor)
Anden tilstand, der kan forklare billedet (depression*, toksisk, metabolisk)
Billeddiagnostik:
*Obs depression ses ofte i forbindelse ved cerebrovaskulær sygdom og demens
Sygehistorie
Gennemgang af vaskulære risikofaktorer (f.eks. tidligere stroke, TCI, iskæmisk hjertesygdom, hypertension, diabetes, AFLI, claudicatio)
De klassiske kognitive klager ved vaskulær demens:
Depression er forholdsvis hyppig2
Søvnapnø forekommer relativt ofte ved cerebrovaskulær sygdom3
Urininkontinens eller urge
Medicin-, tobaks- og misbrugsanamnese
Kortlægning af patientens tilstand og ressourcer, inklusive boligforhold, med inddragelse af familie eller andet netværk
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Mini Mental State Examination, MoCA eller Basic
GDS (Geriatrisk Depressions Skala) ved mistanke om depression
Blodtryk
Blodprøver
kolesteroltal, Hb, erytrocytter, leukocytter og differentialtælling, trombocytter, CRP, natrium, kalium, kreatinin, kalcium, albumin, ALAT, basisk fosfatase, glucose, HbA1c, thyreoidea screening, folat, B12-diagnostik, vitamin D
Urinstix
EKG
Evt. henvisning til CT-c (afhængig af de regionale retningslinjer) mhp. påvisning af:
Eventuelle vaskulære læsioner
Eventuelle strukturelle forandringer (f.eks. tumor, subdural hæmatom, hydrocephalus) som årsag til demenssymptomerne
Forandringer som tegn på anden specifik neurodegenerativ demenssygdom (fokal atrofi)
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus/demensudredningsenhed
MR af cerebrum
MR anbefales ved mistanke om vaskulær demens i let til moderat grad
MR er mere nøjagtig til vurdering af strukturelle ændringer, atrofi og især cerebrovaskulær sygdom.
Kan der ikke påvises cerebrovaskulær sygdom ved undersøgelsen, er diagnosen vaskulær demens usandsynlig
Spinalvæske
Ved mistanke om andre potentielt behandlelige årsager til kognitivt svigt.
Abnorme alzheimers-markører (beta-amyloid, total tau, phospho-tau og phospo-tau/beta-amyloid ratio) kan understøtte mistanken om Alzheimers sygdom, evt. som co-patologi til vaskulær demens.
18F-FDG-PET (funktionel skanning af glucosemetabolismen)
DAT-SPECT eller PET PE2I (funktionel skanning af dopaminoptagelsen)
Neuropsykologisk undersøgelse
EEG
Differentialdiagnoser
Andre former for demens
Potentielt reversible tilstande
Depression
Delir
Syns- og hørenedsættelse
Alkoholpåvirkning
Medikamentelt induceret demenssymptomer er forholdsvis hyppige hos gamle. Vigtige lægemiddelgrupper er bl.a.
Antikolinerge medikamenter
Hypnotika
Antipsykotika
Opioider
Betablokkere
Antiepileptika
Antihistaminer (inkluderet H2 antagonister)
Kortikosteroider
NSAID
Dopaminerge antiparkinsonmidler
Protonpumpehæmmere har været associeret med demens, men der er ikke påvist en direkte årsagssammehæng4
Visse af de ovenfor nævnte årsager til sekundær demens kan også være potentielt reversible (f.eks. subduralt hæmatom, hjernesvulster og stofskiftesygdomme)
Behandling
Behandlingsmål
Forebygge progression af vaskulære forandringer og tab af kognitive funktioner
Skabe bedst mulig livskvalitet for patient og pårørende
Reducere og forebygge forekomsten af adfærdsforstyrrelser og psykologiske problemer, som f.eks. vandring, aggression, angst, depression, psykose
Generelt om behandlingen
Den primære indsats retter sig mod organisering af hjælp og omsorg
Behandlingen retter sig mod de vaskulære risikofaktorer
Yderligere forebyggelse af nye iskæmiske hændelser kan være indiceret
Der findes ikke specifikke sygdomsmodificerende behandlinger
Adfærdsforstyrrelser eller psykiatriske symptomer (demens-adfaerdsforstyrrelser-og-psykiske-symptomer-bpsd) bør primært behandles ikke-medikamentelt
Ved depression anbefales behandling med et SSRI præparat
Behandling med anxiolytika/hypnotika/antipsykotika bør så vidt mulig undgås
Håndtering i almen praksis
Den primære demensudredning varetages i almen praksis
Ved mistanke om demens henvises til videre udredning ved demensudredningsenhed på hospital
I forbindelse med klinisk stroke bør der som udgangspunkt gå mindst 3 måneder, før patienten henvises til demensudredning, da andre følger efter stroke kan vanskeliggøre diagnosen (f.eks. træthed)
Efterfølgende opfølgning, behandling og kontrol af vaskulære risikofaktorer varetages i almen praksis
Råd til patienten
Praktiske råd for patienter med demens og deres pårørende
Søg viden om sygdommen via patient- og pårørendegrupper
Deltag i kommunale tilbud inkl. kontakt til demenskonsulent
Hold orden, fast plads mindsker forvirring
Sørg for godt lys, eventuelt natlys
Brug dagbog, daglig timeplan, let synlige kalendere og ure
Brug enkle tjeklister og skriftlige beskeder om enkle sikkerhedsforanstaltninger
Tilstræb regelmæssighed og faste rutiner
Hvis man holder sig til kendte omgivelser, mindsker det forvirring
Opbevar notatblok ved telefonen
Medicinsk behandling
Kolinesterasehæmmer
Der er ikke påvist effekt af kolinesterasehæmmere ved ren vaskulær demens
Behandlingen kan være indiceret ved samtidig forekommende Alzheimers sygdom
Evt. behandling kan påbegyndes, når relevant demensdiagnose er stillet af specialist (neurolog/psykiater/geriater)
For nærmere omtale af brug af kolinesterasehæmmere - se afsnit om medikamentel behandling i artiklen om Alzheimers sygdom
Memantin
Andre medicinske behandlinger
Antipsykotika
Anvend ikke antipsykotika i den rutinemæssige behandling af personer med demens, da der er risiko for alvorlige bivirkninger og ingen betydelige gavnlige effekter5
Anvend ikke 1.generations antipsykotika i behandlingen af personer med demens
Akut lindrende behandling med 2. generations antipsykotika kan i en afgrænset periode være indiceret ved BPSD, såfremt personen er til fare for sig selv eller andre eller er svært psykisk forpint
Man bør behandle i maksimalt 4 uger og i så lav dosering som muligt, og "Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser" skal følges6
Ved evt. start af behanding skal der foreligge en plan for opfølgning og seponering
Opstart af behandling bør forudgås af en struktureret vurdering af symptomerne med f.eks. Neuropsykiatric Inventory (NPI)7
Risperidon bør som udgangspunkt foretrækkes, da det aktuelt er det eneste 2. generations antipsykotikum godkendt til personer med demens. Der kan startes med 0,25 mg en til to gange dagligt
Ved mistanke om underliggende samtidig delirium skal somatisk årsag identificeres og behandles
Antidepressiva
Benzodiazepiner
Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af symptomer som angst og uro, hos patienter med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt
Anden indsats
Information til patient og pårørende.
Regelmæssig opfølgning
Tilbud om henvisning til demenskoordinator
Støtteforanstaltninger i hjemmet
Hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ergoterapi, fysioterapi, besøgsven etc.
Fysisk aktivitet/fysisk træning
Det anbefales, at personer med demens, såvel hjemmeboende som i plejebolig, tilbydes mulighed for fysisk aktivitet og fysisk træning, samt vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne
Træning i mindre grupper kan med fordel anvendes, idet det antages, at den sociale interaktion kan spille en rolle for den samlede effekt af træningen
Det anbefales, at fald forsøges forebygget ved hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljøet og medicinsanering, individuelt tilpasset faldudredning og intervention, samt anvendelse af hoftebeskyttere til personer med demens og faldtendens i plejebolig
Det anbefales, at personer med demens sikres en god ernæringstilstand, samt god tand- og mundhygiejne
Det anbefales, at pårørende og personale oplæres og støttes i at yde adfærdsoptimerende indsatser over for personen med demens
Ved adfærdsmæssige og psykiske symptomer bør der anvendes en personcentreret tilgang med brug af strukturerede og målrettede interventioner og udføres en grundig årsagsanalyse af adfærden
Dagcenter, aflastningsophold på plejehjem, ferietilbud
Plejebolig
Forebyggende behandling
Generelt
Den forebyggende behandling retter sig mod de vaskulære risikofaktorer
Ved iskæmisk stroke og TCI er der sædvanligvis indikation for blodfortyndende behandling
Ved fund af kroniske iskæmiske forandringer eller subkliniske infarkter på skanning af hjernen afgøres indikationen for blodfortyndende behandling på individuel basis. Behandling er som udgangspunkt ikke rutinemæssigt indiceret.
Specifikke primærforebyggende tiltag
Sekundær forebyggelse
Opfølgning, kontrol og justering i forhold til behandlingen af cerebrovaskulære risikofaktorer
Blodfortyndende behandling, generelt
Patienter med iskæmisk stroke eller TCI skal sædvanligvis have antitrombotisk behandling, primært clopidogrel eller acetylsalicylsyre, medmindre der er kontraindikationer
Patienter med iskæmisk stroke eller TCI som følge af emboli fra hjertet bør antikoaguleres med DOAK (f.eks. ved AFLI) eller alternativt warfarin (f.eks. ved kunstig hjerteklap)
Andre forhold
Mange patienter med cerebrovaskulær sygdom har øget risiko for nedre luftvejsinfektioner. De bør som udgangspunkt tilbydes influenzavaccine og skal ved febrilia observeres tæt pga. risiko for udvikling af lungebetændelse
Der er også øget risiko for UVI, og ved konfusion eller generel forværring i de kognitive funktioner bør urinen undersøges
Henvisning
Den indledende udredning af demens, herunder vaskulær demens, hører først og fremmeste hjemme i almen praksis
Henvisning til demensudredningsenhed skal ske ved begrundet mistanke om demenssygdom og i henhold til gældende regionale retningslinier
Efter akut stroke bør der som udgangspunkt gå minimum 3 måneder, før patienten henvises til demensudredning, da følger efter stroke kan vanskeliggøre diagnosen (f.eks. træthed)
Opfølgning
Plan
Hvad bør man kontrollere?
Ved patienter med vaskulær demens er opfølgning af sygdomme som diabetes og hypertension vigtige
Ved patienter med demens kan der være behov for særlig opmærksomhed på, at de nødvendige og planlagte kontroller følges
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Komplikationer
Prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Demens er en syndromdiagnose og ikke en sygdom i sig selv
Demens er fællesbetegnelse for en række kronisk progressive kortikale og subkortikale tilstande i hjernen, som er kendetegnet ved
Erhvervet kognitivt svigt
Svigt af emotionel kontrol
Svigtende funktionsevne i forhold til dagliglivets funktioner
Vaskulær demens
Kognitiv dysfunktion ved objektiv testning
Påvist cerebrovaskulær sygdom ved CT- eller MR-skanning
Tidsmæssig sammenhæng mellem ovenstående to
Diagnosen stilles i henhold til VASCOG-kriterierne ved opfyldelse af specifikke kliniske og billeddiagnostiske kriterier
Forekomst
Ætiologi og patogenese
Vaskulær demens kan skyldes:
Multiple kortikale infarkter
Strategisk placeret infarkt (nucleus caudatus, putamen, forreste del af capsula interna, thalamus, parietalt, mesialt frontalt, infero-mesialt temporalt)
Subcortikal småkarssygdom, som skyldes små infarkter dybt i hjernen (lakunære infarkter) og white matter læsioner
Hjerneblødning
Demens som følge af hypoperfusion (f.eks. anoxi)
Ætiologien bag de vaskulære forandringer i hjernen:
Aterosklerose
Kardioembolier
Småkarssygdom
Andre årsager som f.eks. kardissektioner, hyperkoagulabel tilstand ved malign sygdom, persisterende foramen ovale
Hypertension er den hyppigste årsag til blødninger i basalganglierne
CADASIL (Cerebral Autosomal Dominant Arteriopathy with Subcortical Infarcts and Leucoencephalopathy)
En sjælden arvelig variant af vaskulær demens
Symptomer i form af hyppig migræne, tegn på gentagne blodpropper i hjerne og demens
Cerebral amyloid angiopati (CAA)
Karakteriseret ved multiple microbleeds på MR-c
Kan være årsagen bag hjerneblødninger, typisk ved blødning lokaliseret mere kortikalt
Vaskulær demens kan være vanskelig af afgrænse over for Alzheimers sygdom, og der kan være tale om blandet demens med forekomst af både vaskulær årsag og Alzheimers patologi
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
For lægen vil information og støtte til både patienten og de pårørende være vigtige opgaver i opfølgningen
Pårørende skal tages med på råd under planlægning af tiltag, og de skal forberedes på tilstandens naturlige forløb
Patienten og de pårørende bør opfordres til medlemskab og kontakt til patientforeninger og interesseorganisationer samt tilbydes kontakt til demenskoordinator
Bilkørsel og demens
I vejledning om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår det blandt andet at: Der er en øget trafiksikkerhedsmæssig risiko for personer med
reduceret opmærksomhedsevne
demens
visuospatiel svigt (nedsat evne til at opfatte og handle tredimensionelt)
agnosi (nedsat evne til at genkende genstande) og/eller neglekt (svækket opmærksomhed mod sin egen krop eller rummet på den ene side)
Efter ophævelse af aldersscreening for bilister på 75 år og ældre er det et område, hvor læger har fået et større ansvar. Lægen er forpligtet til at udstede kørselsforbud, hvis det vurderes, at patienten ikke længere er i stand til at føre motorkøretøj på betryggende vis
Ved moderat til svær demens bør man ophøre med at køre bil
Link til patientinformation
Hvor findes der nyttig patientinformation
Link til vejledninger og anbefalinger
Skemaer