Leighs syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Arvelig, degenerativ sygdom i centralnervesystemet karakteriseret ved tiltagende tab af færdigheder, forhøjet mælkesyre i blod og spinalvæske samt substanstab i hjernen
  • Kan skyldes genfejl i kerneDNA, der nedarves autosomal recessivt eller X-bundet, eller i mitokondrieDNA, der nedarves fra moderen
  • I de fleste tilfælde er der ingen behandling, og prognosen er dårlig

Basisoplysninger

Synonymer

  • Subakut nekrotiserende encefalopati, SNE
  • Leighs nekrotiserende encefalopati

Forekomst

  • Ukendt, skønnet til 1 per 40.000 nyfødte1

Årsager2

  • En af mere end 75 genetisk betingede defekter i cellernes energiproduktion, oftest som følge af
  • Mutation i kerneDNA (nDNA), f.eks. subunit i pyruvat dehydrogenase (PDH) komplekset eller et protein i et af komplekserne i respirationskæden
  • Mutation i mitokondrieDNA (mtDNA), der også indgår i produktionen af energi (ATP). Udgør 10-30 % af Leighs syndrom

Disponerende faktorer

  • Tidligere tilfælde i familien
  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn1

De fleste patienter debuterer når de er i 3-12 måneders alderen med:

  • Akut encefalopati i forbindelse med banal interkurrent sygdom med
    • Tab af psykomotoriske færdigheder
    • Forhøjet mælkesyre (laktat) i blod og spinalvæske
  • Efterfulgt af tiltagende neurologisk forværring, ofte trinvis, med
    • Muskelslaphed (hypotoni)
    • Spasticitet
    • Bevægeforstyrrelser, dysartri
    • Ataksi
    • Perifer neuropati
    • Oftalmoplegi, ptose, nystagmus, optikusatrofi
    • Adfærdsproblemer, psykiatriske symptomer
    • Udviklingshæmning
  • Ikke-neurologiske symptomer kan omfatte
    • Dårlig trivsel 
    • Hypertrofisk kardiomyopati
    • Anæmi
    • Nyresygdom (tubulopati)
    • Leverpåvirkning
    • Mave-tarmproblemer
    • Øget behåring (hypertrikose) 
  • MR viser initialt forandringer i basalganglier og/eller hjernestamme, senere cyster som følge af substanstab 
  • 50 % er døde efter 3 år, oftest som følge af vejrtræknings- eller hjertesvigt

Nogle patienter debuterer senere, evt. første som voksne, og overlever længere.

Diagnose

  • Baseret på den kliniske præsentation, forhøjet mælkesyre (laktat) i blod og spinalvæske. Evt. påvist ved MR-spektroskopi af hjernen, samt substanstab i hjernen, evt. påvist som cyster ved MR- eller CT-skanning af centralnervesystemet
  • Bekræftes ved fund af mutation(er) i nDNA eller mtDNA

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 256000

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag

  • Standard behandling af acidose, epilepsi, dystoni, spasticitet og kardiomyopati
  • Specifik behandling af enkelte defekter med respons på bl.a. biotin, tiamin, coenzym Q10
  • Optimering af ernæring
  • Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring
  • Psykosocial støtte til familien efter behov
  • Hjælpemidler efter behov

Genetisk rådgivning

Afhænger af arvegang

  • Autosomal recessiv. Gentagelsesrisiko for næste barn er 25 %
  • X-bunden recessiv. Gentagelsesrisiko er op tll 50 % for næste dreng
  • Hvis familiens mutationen i nDNA er kendt, er der mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)
  • Mitokondriel (maternel arv)
    • En kvinde med mutation vil give den videre til alle børn
    • Prænatal diagnostik og ægsortering er mulig, hvis familiens mutation er kendt, men det er ikke muligt at give en langtidsprognose ud fra de molekylære fund

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende 
  • Mitokondrie-Foreningen i Danmark 

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2021 skal mitokondriesygdomme varetages som højt specialiseret funktion på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Skejby eller AUH Aalborg, evt. i formaliseret samarbejde med afdelinger på regionsfunktionsniveau
  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2021 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, godkendt som højt specialiseret funktion for medfødte stofskiftesygdomme, f.eks. pyruvatdehydrogenasemangel

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Lim AZ, Ng YS, Blain A, Jiminez-Moreno C, Alston CL, Nesbitt V, Simmons L, Santra S, Wassmer E, Blakely EL, Turnbull DM, Taylor RW, Gorman GS, McFarland R. Natural History of Leigh Syndrome: A Study of Disease Burden and Progression. Ann Neurol. 2022; 91.; 117-130. PubMed
  2. Schubert Baldo M, Vilarinho L. Correction to: Molecular basis of Leigh syndrome: a current look. Orphanet J Rare Dis. 2020; 15.; 77. PubMed
  3. De Vries MC, Brown DA, Allen ME, Bindoff L, Gorman GS, Karaa A, Keshavan N, Lamperti C, McFarland R, Ng YS, O'Callaghan M, Pitceathly RDS, Rahman S, Russel FGM, Varhaug KN, Schirris TJJ, Mancuso M. Safety of drug use in patients with a primary mitochondrial disease: An international Delphi-based consensus. J Inherit Metab Dis. 2020; 43.; 800-818. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen