Spielmeyer-Vogts sygdom

Indledning

• Spielmeyer-Vogts sygdom, SVS, er en af flere neuronale ceroide lipofuscinoser, der tilhører gruppen lysosomale sygdomme
• Lysosomer er mikrostrukturer (organeller) i kroppens celler, og de har som hovedopgave at nedbryde store og sammensatte molekyler ved hjælp af enzymer. Ved en lysosomal sygdom har et givet enzym eller andet protein nedsat eller manglende funktion. Når stofferne ikke nedbrydes af enzymet, kan kroppen heller ikke fragte dem bort, og de bliver som regel lagret i væv, hvor de ikke hører hjemme
• SVS skyldes en ophobning af fedtstoffer (lipopigment/lipofucin) i nervevæv, deriblandt hjernen, der fører til tab af syn, epileptiske anfald og tiltagende mental forringelse
• Der er ingen helbredende behandling, men en række tiltag kan lindre forløbet

Basisoplysninger

Synonymer

• SVS
• Batten disease
• Juvenil CLN3 sygdom
• Juvenil neuronal ceroid lipofuscinose (NCL)

Forekomst

• Betydeligt hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden, formodentlig omkring 1 per 40.000 nyfødte, dvs. 1-2 nydiagnosticerede per år
• Der er omkring 30 patienter i Danmark

Årsager

• Fejl i CLN3-genet, der koder for membranproteinet battenin af formodet betydning for lysosomers funktion og cellers overlevelse
• Der er omkring 60 kendte sygdomsfremkaldende varianter i CLNS, men 85 % af patienter har mindst én kopi af den prævalente 1,02 kb deletion i genet 

Disponerende faktorer

• Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn¹

• Børnene virker raske indtil førskolealderen
• De nedenfor nævnte aldre er gennemsnit for typiske patientforløb

Syn

• Nedsat syn med svigtende orienteringsevne i dårligt lys er første tegn hos 80 %, fra 5-6-årsalder
• Det centrale syn forsvinder først. Barnet kompenserer ved at benytte det perifere syn (sidesynet) og vil derfor ikke kikke lige frem, men vinkle hovedet unormalt i forhold til objektet
• Hurtig forværring af synet med social blindhed i løbet af 1-2 år

Nervesystem 

• Tab af kognitive funktioner fra 6-8 års alder med svækket indlæring på grund af dårlig forståelse og korttidshukommelse
• Samtidigt ændret adfærd på grund af angst, depression, aggressioner, hallucinationer
• Søvnforstyrrelser hos mere end 50 % fra 8-10-årsalder
• Epilepsi hos langt de fleste, om ikke alle, fra 10 års alder
  • Generaliserede tonisk-kloniske anfald hos omkring 50 %
  • I kombination med partielle anfald hos 1/3
• Svigtende kontrol af vandladning og afføring fra 16-20-årsalder
• Non-epileptiske, dysautonome anfald med sveden, hurtig puls, rysten og hurtig vejrtrækning fra 18 års alder
• Inaktivitet kan føre til stramninger af led (kontrakturer), men patienterne er ikke spastiske

Bevægeapparat

• Bevægeforstyrrelser fra 12-15-årsalder
• Dårlig balance og koordination (ataksi) og stive, langsomme bevægelser med slæbende gang (ekstrapyramidale symptomer) som ved Parkinsons sygdom
• Kombinationen af blindhed og motoriske problemer nødvendiggør anvendelse af kørestol fra 15-22 årsalder

Ernæring

• Tiltagende problemer med at tygge og synke nødvendiggør anlæggelse af permanent sonde (perkutan gastrostomi) i 18-27-årsalder

Knogler

• Inaktivitet kan føre til nedsat knogletæthed (osteoporose), og på grund af lang restlevetid er der behov for tilskud af kalk og vitamin D

Hjerte

• Rytmeforstyrrelser fra 14-20-årsalder

Prognose

• De fleste patienter er sengeliggende fra 20-årsalderen og dør i 20-30-årsalderen

Diagnose

• Bliver som regel stillet i 7-9-årsalder af øjenlæge. Egen øjenlæge vil typisk henvise til højt specialiseret øjenlæge på universitetshospital, som vil undersøge klinisk og ofte bestille genetisk undersøgelse
• Mistænkes på baggrund af nedsat centralt syn, karakteristiske forandringer af øjenbaggrunden, og evt. tab af kognitive funktioner og ændret adfærd
• Elektroretinogram (ERG) viser nedsat stav- og tapamplitude
• Udstryg af perifert blod viser vakuoler i hvide blodlegemer
• Bekræftes ved fund af fejl i CLN3-genet (blodprøve), oftest homozygoti (to kopier) for den hyppige 1,02 kb deletion eller compound heterozygoti for deletionen og en anden variant

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 204200

Differentialdiagnoser

• Retinitis pigmentosa, blandet andet:
  • Bardet-Biedls syndrom
  • Alströms syndrom
• Andre årsager til epilepsi og aftagende kognitive funktioner, blandet andet:
  • Mitokondriesygdomme
  • Subakut skleroserende panencefalitis

Behandling og andre tiltag^1,2,3

Der er på nuværende tidspunkt ingen helbredende behandling, men en række tiltag kan mildne forløbet

• Medicin mod epilepsi
• Medicin mod adfærdsforstyrrelser og psykiatriske problemer
• Specialundervisning og undervisning i at færdes i det fysiske rum (mobility)
• Medicin, fysio- og ergoterapi til støtte af motoriske funktioner
• Støtte til udvikling og læring ved nedsatte kognitive funktioner
• Støtte til ernæring og mave-tarmfunktion
• Støtte til vandladning, behandling af urinvejsinfektioner
• Overveje pacemaker ved rytmeforstyrrelser⁴
• Psykosocial støtte til barn og familie
• Genterapi er under udvikling i dyremodeller⁵

Genetisk rådgivning

• SVS følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for SVS hos hvert barn
• Halvdelen af sådanne forældres børn bliver raske anlægsbærere, og 25 % arver begge forældrenes raske anlæg
• Det er muligt at undersøge yngre søskende for SVS, hvis patientens genfejl er kendt
• Undersøgelse for den prævalente 1,02 kb deletion CLN3 kan anvendes til screening for anlægsbærerstatus
• Prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) i CLN3 er kendt

Særlige behov

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn
• Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse og udvikling
• Hjælpemidler efter behov

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
• NCL Danmark (tidl. Dansk Spielmeyer-Vogt Forening) NCL Danmark er en forældreforening, hvor man kan hente hjælp og støtte fra forældre. Foreningen afholder flere årlige arrangementer, hvor man kan være sammen med ligestillede. Foreningen afholder også arrangementer for børn og unge med NCL
• NCL team udgår fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Aarhus som et tværfagligt team med bl.a. socialrådgivere, pædagoger, psykologer osv. NCL teamet er en mere end 20 år gammel konstruktion, som finansieres af VISO (se ovenfor). Der er tæt samarbejde mellem NCL teamet og Center for Sjældne Sygdomme, Aarhus Universitetshospital

Placering i sundhedsvæsenet

• Center for Sjældne Sygdomme på Aarhus Universitetshospital og NCL team, Institut for Kommunikation og Handicap, Aarhus

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews
• NORD, National Organization for Rare Diseases
• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme
• OMIM - Online Mendelian Inheritance in Man
• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen