Galdesalte

Definition

• Den totale koncentration af galdesalte eller -syrer i plasma, målt i mikromol per liter (μmol/L)

Synonymer

• Galdesyrer og galdesalte

Indikationer¹ 

• Mistanke om og kontrol af intrahepatisk kolestase i graviditeten (leverbetinget graviditetskløe)^2,1 
• Kvinder med leverbetinget graviditetskløe overvåges med galdesalte og levertal x 1 ugentlig fra uge 32
• Hudkløe hos p-pillebrugere
  • Intrahepatisk kolestase kan også opstå hos kvinder som får p-piller
• Analysen kan bruges i andre sammenhænge med mistanke om let leverpåvirkning, men det gøres sjældent, da de almindeligt anvendte levertal oftest er tilstrækkelige 

Fortolkninger¹

• Gravide med ikke fastende galdesalte <19 µmol/L har ikke øget risiko for intrauterin fosterdød
• Ved værdier af galdesalte mellem 10 og 39 µmol/L er der beskrevet lav risiko for asfyksi og fosterdød. Risikoen for komplikationer stiger med stigende koncentrationer af galdesalte
• Ved intrahepatisk kolestase i graviditeten findes næsten altid forhøjede værdier
  • ALAT er ofte 2 – 3 gange over øverste normalgrænse, men op til 10 gange ses. Det anbefales, at tilfælde med isoleret ALAT-forhøjelse kontrolleres og behandles som tilfælde med let galdesalteforhøjelse (galdesalte mellem 19 og 39 µmol/L)
  • Bilirubin er ofte let forhøjet
  • Basisk fosfatase er ofte også let forhøjet, i forhold hvad der er normalt for gravide
  • GGT kan være normal eller let forhøjet
• Forhøjede værdier ses selvsagt også ved leverpåvirkning- og sygdom af anden årsag, f.eks. hepatitis og cirrhose
• Ved galdesalte > 40 µmol/L anbefales det at suppleres med undersøgelse af føtale flow (a. umbilicalis og a. cerebri Media) eller CTG med 1-2 ugers interval

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Det anbefales ikke længere at være fastende, da ikke-fastende galdesalte har højere sensitivitet (>90 %) for svær intrahepatisk kolestase (galdesalte ≥ 40 µmol/L) end fastende galdesalte (9 %)

Fysiologi og biokemi³

• Galdesalte syntetiseres i levercellerne som et nedbrydningsprodukt af kolesterol, normalt dannes 200 - 500 mg/dag
• Hovedparten secerneres som kolinsyre og deoxykolinsyre, der konjugeres med aminosyrerne glycin og taurin, (taurokolinsyre og glykokolinsyre,) hvilket øger solubiliteten
• Dannelsen af kolinsyre og deoxykolinsyre reguleres ved en negativ feedback mekanisme fra niveauet af galdesalte i blodet
• Efter dannelse opbevares galdesaltene i galdeblæren, hvorfra de frigives postprandielt med henblik på kendte fordøjelsesfunktioner med emulgering af fedt og fedtopløselige vitaminer i den proksimale del af tyndtarmen (micelledannelse) 
• Efter transport til den distale del af tyndtarmen, sker der en aktiv reabsorption  af hovedparten af galdesaltene til det portale kredsløb. Her genbruges galdesaltene og secerneres på ny fra levercellerne
• En mindre del passerer videre ned i colon, hvor der sker en dekonjugering til litokolinsyre og deoxykolinsyre
• En del af disse absorberes også og udgør en mindre del af den samlede pool af galdesalte i blodet. En meget lille del udskilles via afføringen
• Galdesaltene har, udover fordøjelsesfunktionen, og andre effekter via koblinger til nukleære receptorer (eksempelvis Farnesoid X receptor (FXR), Vitamin D receptor og Pregnan X receptor (PXR) og overfladereceptorer fra G-protein koblet receptor - familien

Prøvetagning

• Prøven bør tages om morgenen, og patienten skal være fastende i 12 timer forinden, da postprandiale stigninger i plasmakoncentrationen er betydelige
• Veneblodprøve i rør uden antikoagulans (tørglas)

Referenceintervaller

• Galdesyrer: < 19 µmol/L
• Ved værdier mellem 10 og 39 µmol/l er der beskrevet lav risiko for asfyxi og fosterdød
• Risikoen for komplikationer stiger med stigende galdesyretal 

NPU-koder og -navne

NPU-koder

• NPU29509 P-Galdesalte
• Anbefales ikke: NPU10607  P(fPt)—Galdesalte; stofk. = ? µmol/L

Navne

• Kort helterm
  •  NPU29509 P—Galdesalte; stofk. = ? µmol/L
• Brugsnavn
  • Galdesalte;P