Galdesalte

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Galdesyrer syntetiseres i leveren ud fra kolesterol og findes i blodet som kolinsyre, glykokolinsyre, taurokolinsyre, deoxykolinsyre og litokolinsyre
  • Måling af galdesalte er primært indiceret ved mistanke om og kontrol af leverbetinget graviditetskløe1
  • Gravide med ikke fastende galdesalte <19 µmol/L har ikke øget risiko for intrauterin fosterdød

Definition

  • Den totale koncentration af galdesalte eller -syrer i plasma, målt i mikromol per liter (μmol/L)

Synonymer

  • Galdesyrer og galdesalte

Indikationer1 

  • Mistanke om og kontrol af intrahepatisk kolestase i graviditeten (leverbetinget graviditetskløe)2,1 
  • Kvinder med leverbetinget graviditetskløe overvåges med galdesalte og levertal x 1 ugentlig fra uge 32
  • Hudkløe hos p-pillebrugere
    • Intrahepatisk kolestase kan også opstå hos kvinder som får p-piller
  • Analysen kan bruges i andre sammenhænge med mistanke om let leverpåvirkning, men det gøres sjældent, da de almindeligt anvendte levertal oftest er tilstrækkelige 

Fortolkninger1

  • Gravide med ikke fastende galdesalte <19 µmol/L har ikke øget risiko for intrauterin fosterdød
  • Ved værdier af galdesalte mellem 10 og 39 µmol/L er der beskrevet lav risiko for asfyksi og fosterdød. Risikoen for komplikationer stiger med stigende koncentrationer af galdesalte
  • Ved intrahepatisk kolestase i graviditeten findes næsten altid forhøjede værdier
    • ALAT er ofte 2 – 3 gange over øverste normalgrænse, men op til 10 gange ses. Det anbefales, at tilfælde med isoleret ALAT-forhøjelse kontrolleres og behandles som tilfælde med let galdesalteforhøjelse (galdesalte mellem 19 og 39 µmol/L)
    • Bilirubin er ofte let forhøjet
    • Basisk fosfatase er ofte også let forhøjet, i forhold hvad der er normalt for gravide
    • GGT kan være normal eller let forhøjet
  • Forhøjede værdier ses selvsagt også ved leverpåvirkning- og sygdom af anden årsag, f.eks. hepatitis og cirrhose
  • Ved galdesalte > 40 µmol/L anbefales det at suppleres med undersøgelse af føtale flow (a. umbilicalis og a. cerebri Media) eller CTG med 1-2 ugers interval

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Det anbefales ikke længere at være fastende, da ikke-fastende galdesalte har højere sensitivitet (>90 %) for svær intrahepatisk kolestase (galdesalte ≥ 40 µmol/L) end fastende galdesalte (9 %)

Fysiologi og biokemi3

  • Galdesalte syntetiseres i levercellerne som et nedbrydningsprodukt af kolesterol, normalt dannes 200 - 500 mg/dag
  • Hovedparten secerneres som kolinsyre og deoxykolinsyre, der konjugeres med aminosyrerne glycin og taurin, (taurokolinsyre og glykokolinsyre,) hvilket øger solubiliteten
  • Dannelsen af kolinsyre og deoxykolinsyre reguleres ved en negativ feedback mekanisme fra niveauet af galdesalte i blodet
  • Efter dannelse opbevares galdesaltene i galdeblæren, hvorfra de frigives postprandielt med henblik på kendte fordøjelsesfunktioner med emulgering af fedt og fedtopløselige vitaminer i den proksimale del af tyndtarmen (micelledannelse) 
  • Efter transport til den distale del af tyndtarmen, sker der en aktiv reabsorption  af hovedparten af galdesaltene til det portale kredsløb. Her genbruges galdesaltene og secerneres på ny fra levercellerne
  • En mindre del passerer videre ned i colon, hvor der sker en dekonjugering til litokolinsyre og deoxykolinsyre
  • En del af disse absorberes også og udgør en mindre del af den samlede pool af galdesalte i blodet. En meget lille del udskilles via afføringen
  • Galdesaltene har, udover fordøjelsesfunktionen, og andre effekter via koblinger til nukleære receptorer (eksempelvis Farnesoid X receptor (FXR), Vitamin D receptor og Pregnan X receptor (PXR) og overfladereceptorer fra G-protein koblet receptor - familien

Prøvetagning

  • Prøven bør tages om morgenen, og patienten skal være fastende i 12 timer forinden, da postprandiale stigninger i plasmakoncentrationen er betydelige
  • Veneblodprøve i rør uden antikoagulans (tørglas)

Referenceintervaller

  • Galdesyrer: < 19 µmol/L
  • Ved værdier mellem 10 og 39 µmol/l er der beskrevet lav risiko for asfyxi og fosterdød
  • Risikoen for komplikationer stiger med stigende galdesyretal 

NPU-koder og -navne

NPU-koder

  • NPU29509 P-Galdesalte
  • Anbefales ikke: NPU10607  P(fPt)—Galdesalte; stofk. = ? µmol/L

Navne

  • Kort helterm
    •  NPU29509 P—Galdesalte; stofk. = ? µmol/L
  • Brugsnavn
    • Galdesalte;P

Kilder

Referencer

  1. Cholestase guideline 2022. Vis kilde
  2. Wood AM, Livingston EG, Hughes BL, Kuller JA. Intrahepatic Cholestasis of Pregnancy: A Review of Diagnosis and Management. Obstet Gynecol Surv. 2018; 73.; 103-109. Vis kilde
  3. Farooqui N, Elhence A, Shalimar. A Current Understanding of Bile Acids in Chronic Liver Disease. J Clin Exp Hepatol. 2022; 12.; 155-173. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen